Latinsk navn: Papilio machaon
Engelsk navn: Swallowtail
Tysk navn: Schwalbenschwanz
Svensk navn:Makaonfjäril
Norsk navn:Svalejstjert
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Svalehalefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Svalehalen er meget sjælden i Danmark. Den optræder især på træk eller strejf fra andre lande. I 2024 er der dog konstateret en lokal bestand på Bornholm. Svalehaler kan ses på skrænter, fugtige enge og store moser med skærmplanter.

Kendetegn
Svalehaler er gule med sorte tegninger på oversiden. På hver bagvinge har de en rød øjenplet og metalskinnede blåsorte pletter. Svalehaler har lange haler på bagvingerne. Som voksne er larverne lysegrønne med orangeøde pletter og sorte striber. Både larverne og de voksne svalehaler har advarselsfarver. 

Føde
Larverne lever på skærmplanter som kærsvovlrod, vild gulerod og angelik. De voksne svalehaler suger nektar i blomster.

Latinsk navn: Tringa ochropus
Engelsk navn: Green sandpiper
Tysk navn:Waldwasserlaüfer
Svensk navn: Skogsnäppa
Norsk navn: Skogsnipe
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Svalekliren er en mellemstor vadefugl Danmark ligger i yderkanten af udbredelsesområdet, som er det nordøstlige Europa. I Danmark er den vigtigste ynglelokalitet Grib Skov, men den har også ynglet på Bornholm.

Kendetegn
Svalekliren har mørk overside og hvid underside. Benene er grønlige. Svaleklirens helt sorte undervinger ses bedst når den flyver.

Føde
Svaleklirens føde består især af insekter, snegle og edderkopper, der fanges i fugtige områder.

Latinsk navn: Larus marinus
Engelsk navn: Great Black-backed Gull
Tysk navn: Mantelmöve
Svensk navn: Havstrut
Norsk navn: Svartbak
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Svartbagen er almindeligt udbredt som standfugl i Danmark. Mågen lever ved kyster, havne og søer samt på de omkringliggende marker og enge. Svartbage yngler og lever normalt i kolonier. Om vinteren også sammen med sølvmågen. Om efteråret kommer store træk af svartbage nordfra til Danmark for at overvintre.

Kendetegn
Svartbagen er en kæmpestor måge med en gråsort overside og en hvid underside. Fødderne er lyseøde, mens det stærke næb er gult med en rød plet. Vingerne har en hvid kant.

Føde
Svartbagen tager fisk, fugleunger, æg, ådsler og affald samt andre fugle, som den nedlægger ved brug af næbbet.

Grønlandsk navn: Naajarluk
Latinsk navn:Larus marinus
Engelsk navn: Great Black-backed Gull
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Svartbag yngler på øer i skærgården eller på klippekyster og er en almindelig ynglefugl i V-Grønland nordover til det sydlige Upernavik. Mågen yngler også spredt i Tasiilaq-området i Ø-Grønland. Svartbagene overvintrer desuden i åbentvandsområdet ved V-Grønland.

Kendetegn
Svartbagen er den største måge i Grønland og i resten af verden. Den har en hvid underside og en gråsort overside - vingerne har dog en hvid kant. Fødderne er lyserøde.

Føde
Føden består af fisk, fugleunger, fugleæg, ådsler og affald samt andre fugle, som svartbagen nedlægger ved brug af næbbet.

Grønlandsk navn:Tuttup kumaa
Latinsk navn: Cephenemyia trompe
Engelsk navn:Reindeer Nose Bot Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Bremser

Der findes både svælg- og hudbremser i Grønland, hvor larverne er snyltere i pattedyr. Rensdyrets svælgbremse findes i SV-Grønland. Larverne af svælgbremsen er indvendige snyltere i rensdyr. Svælgbremsens æg klækkes inde i hunnen, som sprøjter larverne op i rensdyrets næsehule. Her lever de i slimhinden og svælget. De voksne larver nyses ud, forpupper sig i jorden og udvikler sig til voksne fluer.

Kendetegn
Bremser er store, kraftige og blødt behårede fluer. De kan ligne humlebier. Svælgbremsen er sort og gul med store øjne og reducerede munddele.

Føde
De voksne bremser tager ikke føde til sig.

Latinsk navn:Atriplex patula
Engelsk navn: Spear saltbush
Tysk navn: Spreizende Melde
Svensk navn: Vägmålla
Norsk navn:Svinemelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie:Salturtfamilien

Svinemælde er en énårig, urteagtig plante med en opret og busket vækst.

Blade, blomster og frugter
De nedre blade er spydformede til lancetformede med hel eller tandet rand. De øvre blade er linieformede. Begge bladsider er grågrønne. Blomsterne er små, grønlige og enkønnede og sidder i små blomsterstande fra bladhjørner og skudspidser. Både han- og hunblomster findes på samme plante. Hanblomsten har 5-talligt bloster, mens hunblomsten er nøgen og omgivet af to siddende dækblade, som er sammenvoksede ved grunden.

Grønlandsk navn:Niviugak issulittartoq
Latinsk navn: Parasyrphus tarsatus
Engelsk navn:Hoverfly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Svirrefluer

Der kendes 13 grønlandske arter af svirrefluer. Flere af arterne er tilpassede særlige levesteder, fx i indlandet, langs kysten eller ved små ferskvandspytter. Nogle arter er kun udbredt i de sydligste eller i de nordligste områder. Den mest almindelige art er udbredt langs hele vestkysten og i N- og NØ-Grønland.

Kendetegn
Svirrefluer kan kendes på den sort-gulstribede bagkrop og vingernes ribbenet, der danner en ”falsk” kant. I flugten kan fluerne stå stille i luften og flytte sig i hurtige ryk.

Føde
Voksne svirrefluer lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne er som regel rovdyr og lever af bladlus, bladlopper og andre små insekter.

Latinsk navn: Potamogeton natans
Engelsk navn: Floating pondweed
Tysk navn: Schwimmendes Laichkraut
Svensk navn:Gäddnate
Norsk navn: Vanlig tjønnaks
Gruppe: Urter
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Svømmende vandaks vokser i næringsrigt og rent vand i søer, damme, åer og vandløb. Planten er almindelig i det meste af Danmark.

Stængel og blade
Svømmende vandaks er en vandplante med udløbere fra den rodfæstede jordstængel. Planten har både undervandsblade og flydeblade. Undervandsbladene er smalle med lange skedehinder og uden egentlige bladplader. Flydebladene er derimod ovale og 6-10 cm. lange.

Blomster og frugter
Plantens blomsterstand er tætte blomstrede aks, der er hævet over vandet eller flyder i vandoverfladen under blomstringen. Blomsterne sidder i kranse og er grønlige med gule støvblade og brunt støvfang. Efter blomstringen udvikles frugterne, og frøene modnes under vand.

Latinsk navn: Eptesicus serotinus
Engelsk navn: Serotine Bat
Tysk navn:Breitflügelfledermaus
Svensk navn: Sydfladdermus
Norsk navn: Sørflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Sydflagermusen er en almindelig flagermus i Danmark, og arten er vidt udbredt bortset fra i Nordøstsjælland og Nordvestjylland. Sydflagermus flyver over åbne enge og heder, ved lysninger i skove og i byer. Flagermusen jager om natten ved at udsende lydbølger, der bliver kastet tilbage til flagermusen som et ekko. På den måde ved flagermusen, hvor byttet er. Flagermusen går i dvale om vinteren.

Kendetegn
Sydflagermusen er en stor flagermus med brede vinger. Pelsen er mørkebrun til gråbrun på oversiden og gulbrun på undersiden. Snuden og ørerne er sorte, og flyvehuden er brunsort.

Føde
Flagermusen jager myg, natsværmere, biller og andre insekter.

Latinsk navn:Cocconella septempunctata
Engelsk navn: Seven-spot Ladybird
Tysk navn: Siebenpunkt-Marienkäfer
Svensk navn: Sjuprickig nyckelpiga
Norsk navn: Sjuprikket marihøne
Klasse:Insekter; Orden: Biller; Familie:Mariehøns

Syvplettet mariehøne er meget almindelig i hele Danmark. Den er fremme allerede sidst på vinteren og ses langt hen i efteråret. Mariehøns kan af og til optræde i store flokke.

Kendetegn
Syvplettet mariehøne kendes meget nemt på sin kropsform, den røde farve og de syv sorte pletter på dækvingerne.

Føde
Selv om syvplettet mariehøne betragtes som et godmodigt dyr, så er den faktisk et glubende rovdyr, som æder bladlus og andre små insekter. Larven er ligeledes et rovdyr, som især lever af bladlus.

Latinsk navn: Aythya ferina
Engelsk navn: Common pochard
Tysk navn: Tafelente
Svensk navn:Brunand
Norsk navn:Taffeland
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Taffelanden forekommer hele året, enten som almindelig vintergæst nordfra eller som trækgæst i april-september. Taffelanden lever i fjorde og lavvandede kyster. Taffelænderne yngler ofte ved større søer eller moser. Lever af og til i kolonier med hættemåger.

Kendetegn
Hannen har i yngledragt et rødbrunt hoved samt sort bryst og bagparti. Kroppen er grålig. Næbbet er sort med et gråt tværbånd. Hunnen er gråbrun, men har ellers det samme mønster som hannen. 

Føde
Taffelandens føde består af vandplanter, muslinger, snegle, småfisk og krebsdyr. Ungerne fodres især med insektlarver. Dykker eller snadrer i vandoverfladen efter føden.

Latinsk navn: Phragmites australis
Engelsk navn: Common reed
Tysk navn:Schilfrohr
Svensk navn:Bladvass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien 

Tagrør er  meget almindelig langs kyster, søer, vandløb og vådområder i hele Danmark. Planten trives på våd, næringsrig bund i 50-150 cm dybt vand ved søbredder, vandløb, i moser, grøfter, på strandenge og i brakvand. Tagrør danner ofte tætte bevoksninger eller rørskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade, kraftige, ru og grågrønne. Blomsterstanden er en stor top, der består af småaks. Hvert småaks har ca. 5 blomster, hvidglinsende hår og er violette. Frugterne er også hårede. De spredes af vinden.

Overvintring
Om efteråret visner eller dør bladene på tagrørsplanterne. Men til foråret dannes der nye skud fra jordstænglerne, hvor planten har gemt næringsstoffer.

Latinsk navn:Taxus
Engelsk navn:Common yew
Tysk navn:Europäische Eibe
Svensk navn: Idegran
Norsk navn: Barlind
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Taksfamilien

Latinsk navn: Psammechinus miliaris
Engelsk navn: Great sea urchin
Tysk navn:Strandseeigel
Svensk navn: Tängsjöborre
Norsk navn:Grønnsjøpiggsvin
Klasse: Søpindsvin
Orden: Echinoida
Familie: Parechinidae

Tangborre er et almindeligt søpindsvin i de danske farvande. Søpindsvinet findes fra Nordsøen til vestlige Østersø og lever især på lavt vand i områder med alger og bændeltang.

Kendetegn
Tangborren er et regulært søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med kraftige pigge, en mundåbning og et veludviklet tandapparat på undersiden samt gat og kønsåbninger i toppen. Tangborre er grøn-brunlig med korte, grønne pigge og violette pigspidser. Dyret kan dække sig med algestumper, som holdes fat med sugefødderne.

Føde
Tangborrerne er næsten altædende og lever bl.a. af bændeltang, alger, muslinger, rurer, mosdyr, sækdyr og snegle

Engelsk navn: Gammarus locusta
Tysk navn:Meer-Flohkrebs
Svensk navn:Tångmärla
Norsk navn:Tangloppe
Klasse:Storkrebs
Orden:Tanglopper
Familie:Gammaridae

Tanglopper er almindelige ved de danske kyster, også i brakvand. Arten kaldes derfor også brakvandstangloppe. Tanglopper ses ofte i stort tal mellem opskyllede havalger på stranden.

Kendetegn
Tanglopper er gråbeige eller grønlige med sorte øjne, lange følehorn og lange ben. Kroppen er krum, sammentrykt og leddelt. De har tre par svømmeben og tre par springben på bagkroppen. Hunnen er mindre end hannen og bærer en rugepose under forkroppen. 

Føde
Tanglopper lever af små insekter, vandplanter, detritus, ådsler og sårede eller halvrådne fisk. 

Latinsk navn: Idotea balthica
Engelsk navn: Idotea balthica
Tysk navn:Dreispitzige Meerassel
Svensk navn:Vanlig tånggråsugga
Norsk navn:Tanglus
Klasse:Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie:Tanglus

Kendetegn
Almindelig tanglus er et leddelt krebsdyr med langstrakt oval krop, 7 par ben og 2 par antenner. Den ene antenne er meget kort, mens den anden udgør ca. 1/3 af kropslængden. Bagest har tanglusen en haleplade med  tre tydelige spidser.Farven afhænger meget af tanglusens levested og kan svinge fra grøn til rød og over i forskellige brune og meget mørke nuancer. 

Føde
Tanglus er planteædere, der typisk finder deres føde mellem tangplanter og ålegræs. De færdes og æder bl.a. trådalger på planterne, men de kan også svømme rundt mellem dem. De bevæger sig ofte med en hoppede baglæns bevægelse.

Latinsk navn: Syngnathus typhle
Engelsk navn: Deep snouted pipefish
Tysk navn:Grasnadel
Svensk navn:Tångsnälla
Norsk navn: Tangsnelle
Klasse: Fisk
Orden: Nålefinnede fisk
Familie: Nålefisk

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre farvande. Den lever ofte langs kyster eller ved strandkanten, hvor vanddybden ikke er over 20 meter. Tangnålen lever mellem tang, ålegræs og anden vegetation, hvor den står helt stille lodret i vandet, mens den venter på et bytte. Tangnålen svømmer ikke særligt godt.

Kendetegn
Tangnålen er en lille, langstrakt fisk, men en meget lang, tynd, rørformet snude eller mund. Fisken har til forskel fra andre nålefisk finner. Tangnålen er oftest stribet brun og grøn, men den kan skifte farve og tilpasse sig omgivelserne.

Føde
Almindelig tangnål suger vand ind gennem munden, hvor vandlopper, små krebsdyr, fiskelarver og fiskeyngel filtreres fra og ædes.

Grønlandsk navn:Qussaannaq
Latinsk navn: Pholis gunellus
Engelsk navn:Rock Gunnel
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Tangsprælfamilien

Almindelig tangspræl lever ved SV-Grønland nordpå til Sisimiut fra kysten og ud til ca. 40-110 meters dybde. Tangspræl er en bundfisk, der foretrækker hård, blandet eller stenet bund med gode skjulsteder. Den forekommer også i vådt tang lands kysten.

Kendetegn
Almindelig tangspræl er en lang, båndformet fisk med 9-13 mørke øjepletter omgivet af en hvid ring ved rygfinnen. Den har desuden meget lang ryg- og gatfinne samt meget små bugfinner. Farven er brunlig med mørke eller lyse mønstre, og huden er glat.

Føde
Almindelig tangspræl æder krebsdyr, børsteorme og andre små bunddyr, som den fanger om natten.

Latinsk navn: Falco tinnunculus
Engelsk navn: Common kestrel
Tysk navn: Turmfalke
Svensk navn:Tornfalk
Norsk navn: Tårnfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Tårnfalken er en almindelig stand- og trækfugl i Danmark og kan dermed ses hele året. Falken lever, yngler og jager i det åbne land, med spredt bevoksning som på marker og enge, samt langs veje. Rovfuglen lægger sine æg i hulrum som fx redekasser og gamle kragereder eller i bygninger og levende hegn.

Kendetegn
Hannen har rødbrun ryg og vingeoversider med mørke pletter samt gylden, plettet underside. Hovedet og halen er blågrå. Yderst på halen er der et sort bånd. Hunnen er brun med sorte tværstriber på oversiden og en lys, plettet bug. Hunnens hale er som regel brun med mørke tværbånd og bredt, sort endebånd. Tårnfalkens vinger er lange, smalle og spidse.

Føde
Tårnfalken lever hovedsageligt af mus.

Latinsk navn: Turritella communis Risso
Engelsk navn: Auger shell, Screw shell
Tysk navn: Gemeine Turmschnecke
Svensk navn:Tornsnäcka
Norsk navn:Tårnsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Tårnsnegle

Tårnsneglen er almindelig og findes fra Nordsøen til Kattegat og den nordlige del af Østersøen. Sneglen lever nedgravet i blød mudderbund fra 10 meters dybde og udefter. Man kan finde opskyllede skaller fra tårnsneglen langs stranden.

Kendetegn
Tårnsneglens skal er et spir eller tårn med 12-19 snoninger/vindinger. Skallen har desuden ribber eller striber, der følger vindingerne, og den er normalt gråbrun eller rødbrun. Åbningen  ind i skallen er næsten helt cirkelrund.

Føde
Sneglen æder fødepartikler og organisk materiale, som den filtrerer fra vandet - ligesom muslinger.