Af Jørgen Steen

Tagrør

Latinsk navn: Phragmites australis
Engelsk navn: Common reed
Tysk navn: Schilfrohr
Svensk navn: Bladvass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Tagrør er meget almindelig langs kyster, søer, vandløb og vådområder i hele Danmark. Planten trives på våd, næringsrig bund i 50-150 cm dybt vand ved søbredder, vandløb, i moser, grøfter, på strandenge og i brakvand. Tagrør danner ofte tætte bevoksninger eller rørskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade, kraftige, ru og grågrønne. Blomsterstanden er en stor top, der består af småaks. Hvert småaks har ca. 5 blomster, hvidglinsende hår og er violette. Frugterne er også hårede. De spredes af vinden.

Overvintring
Om efteråret visner eller dør bladene på tagrørsplanterne. Men til foråret dannes der nye skud fra jordstænglerne, hvor planten har gemt næringsstoffer.

Tagrør © Kirsten Hjørne

Fakta

Voksesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
Flerårig
Højde: 100-300 cm
Rod: Jordstængel med udløbere
Blade: Linieformede
Blomstrer: August-september
Frugt: Nødder/korn

Vidste du det?

Tagrør er den største græsart, der vokser vildt i Danmark. Stænglerne høstes om vinteren og bruges bl.a. til tækning af stråtage. Tagrørene fra danske vådområder havde tidlige stor økonomisk betydning. Nu anvendes ofte importerede strå til nye stråtage.