Svømmende vandaks vokser i næringsrigt og rent vand i søer, damme, åer og vandløb. Planten er almindelig i det meste af Danmark.
Stængel og blade Svømmende vandaks er en vandplante med udløbere fra den rodfæstede jordstængel. Planten har både undervandsblade og flydeblade. Undervandsbladene er smalle med lange skedehinder og uden egentlige bladplader. Flydebladene er derimod ovale og 6-10 cm. lange.
Blomster og frugter Plantens blomsterstand er tætte blomstrede aks, der er hævet over vandet eller flyder i vandoverfladen under blomstringen. Blomsterne sidder i kranse og er grønlige med gule støvblade og brunt støvfang. Efter blomstringen udvikles frugterne, og frøene modnes under vand.
Svømmende vandaks kan spredes med vandet, idet frøene kan flyde. Derudover kan vandfugle æde frugterne uden at frøenes spireevne ødelægges. Frøene passerer uskadt gennem fuglen og spredes derved til nye områder.
Fakta
Voksesteder: Sø og vandløb
Flerårig
Længde: 50-200 cm
Rod: Jordstængel
Blade: Ovale eller runde
Blomstrer: Juni-august
Frugt: Stenfrugt med fire frø
Vidste du det?