- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor grøn løvgræshoppe
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Han: 28-33 mm
- Hun: 45-60 mm
- Parring: Juli-september
- Vidste du det?:
Stor grøn løvgræshoppe synger rigtig højt. Lyden dannes, når den bevæger forvingerne hurtigt mod hinanden. Det er hannen, der synger for at kalde en hun til sig. Vi kan ofte høre løvgræshoppens sang på 100 meters afstand.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tettigonia viridissima
Engelsk navn: Great Green Bush-cricket
Tysk navn:Grünes Heupferd
Svensk navn: Grön vårtbitare
Norsk navn:Grønn løvgreshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper
Stor grøn løvgræshoppe er mest almindelig på øerne øst for Storebælt, men den findes også mange steder i Østjylland. Stor grøn løbgræshoppe lever i buske, i levende hegn og i skovbryn. Den træffes ofte langs vejkanter.
Kendetegn
Stor grøn løvgræshoppe er en stor grøn græshoppe med en brun stribe på ryggen. Antennerne og vingerne er længere end kroppen. Hunnen kendes fra hannen på sin lange læggebrod.
Føde
Stor grøn løvgræshoppe er både planteæder og rovdyr. Den jager edderkopper og larver i buske, træer og høje urter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor gul rovflue
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: op til 28 mm
- Larvelængde: op til 32 mm
- Kan ses: Juni-september
- Vidste du det?:
Hunnen af stor gul rovflue lægger æg i gødning, kokasser og hestepærer. Når æggene klækkes, lever larverne nede i jorden. Her gennemgår larven et puppestadie inden den bliver til en voksen rovflue.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Asilus crabroniformis
Engelsk navn: Hornet Robberfly
Tysk navn: Hornissen-Raubfliege
Svensk navn:Getinglik rovfluga
Norsk navn: Vepserovflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Rovfluer
Stor gul rovflue er udbredt men ret sjælden i Danmark. Den lever på marker, overdrev, heder og i klitter og skove. Stor gul rovflue kaldes også stor gødningsrovflue.
Kendetegn
Stor gul rovflue er den største rovflue i Danmark. Den er let at kende med orangebrun forkrop, gul bagkrop og brunlige vinger. Hunnen har en lang, tynd læggebrod. Larven er langstrakt og lysegul.
Føde
Den voksne rovflue lever af græshopper, andre fluer og møgbiller. Rovfluen udsuger sit bytte med den tykke sugesnabel. Larverne æder rødder, andre larver, mider, springhaler og andre små dyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor hornugle
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 155-188 cm
- Længde: 65-70 cm
- Vægt (han): 1,5-2 kg
- Vægt (hun): 2,3-3 kg
- Maks. levealder: 26 år
- Kuldstørrelse: 2-4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 34-36 dage
- Ungetid: 50-60 dage
- Vidste du det?:
Stor hornugle er en udpræget standfugl, der bliver i yngleområdet hele året. Ungfuglene forlader dog reden i løbet af vinteren og strejfer rundt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Bubo bubo
Engelsk navn: Eagle Owl
Tysk navn:Uhu
Svensk navn: Berguv
Norsk navn: Hubro
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler
Stor hornugle er en sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler i grusgrave og skove i Jylland. Reden placeres i gamle krage- og rovfuglereder, skrænter, ved bygninger eller på jorden. Hornuglen jager om natten. Om dagen sidder den skjult i et træ eller en busk.
Kendetegn
Den store hornugle er en meget stor ugle. Den har en mørk gråbrun overside med sorte pletter, og en gulbrun underside med sorte længdestriber. Hornuglen har et bredt hoved med to lange, brede fjerhorn og et gråbrunt ansigt med store orangerøde øjne. Stor hornugle har en dyb tuden.
Føde
Uglen æder rotter, pindsvin, mosegrise, mus, måger, kragefugle, duer og andre ugler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor humleflue
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Størrelse: 7-12 mm
- Formering: Æg
- Flyvetid: April-maj
- Vidste du det?:
Stor humleflue er en meget dygtig flyver, som kan stå helt stille i luften, når den suger nektar i blomsterne med sin lange snabel. Dens bevægelser minder lidt om en kolibris. Stor humleflue udsender en høj summen, men den er ganske ufarlig og kan ikke stikke.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Bombylius major
Engelsk navn: Greater Bee Fly
Tysk navn: Grosser Wollschwerber
Svensk navn: Svart svävfluga
Norsk navn:Stor humleflue
Klasse: Insekter; Orden: Tovinger; Familie: Humlefluer
Stor humleflue er meget almindelig at se om foråret i skove og skovbryn samt langs hegn, i haver og parker. Den er meget almindelig, men fordi den er tidligt fremme om foråret, lægger man ikke så meget mærke til den.
Kendetegn
Stor humleflue har en kort og bred krop, der er tæt dækket af gulbrune hår. Den ligner en humlebi, og det har givet den navnet. Stor humleflue kendes især på sin meget lange sugesnabel, der kan udgøre mere en halvdelen af kropslængden.
Føde
Stor humleflue lever af nektar fra blomster. Humlefluens larve er en snylter, som lever af larverne fra jordbier.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor kålsommerfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 50-65 mm
- Flyvetid: April-oktober
- 2-4 generationer om året
- Larvelængde: 37-43 mm
- Larvetid: 4-5 uger
- Puppetid: 2 uger
- Vidste du det?:
Larver af stor kålsommerfugl kaldes kålorme, og de kan gøre stor skade i køkkenhaver og på marker med kål. Kålormene bekæmpes både biologisk og med insektgift.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Pieris brassicae
Engelsk navn: Large White
Tysk navn:Grosser Kohlweissling
Svensk navn: Kålfjäril
Norsk navn: Stor kålsommerfugl
Klasse: Insekter; Orden:Sommerfugle; Familie: Hvidvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle
Stor kålsommerfugl er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark. Sommerfuglen lever i det åbne land på enge, overdrev, dyrkede marker, i klitter og i haver. Stor kålsommerfugl kan vandre i store sværme, og der kommer ofte mange træksommerfugle hertil om sommeren.
Kendetegn
Stor kålsommerfugl er en stor, kraftig sommerfugl med mørk krop, hvide vinger og gullig underside. Den har en stor, sort plet på randen af forvingen. Hunnen har desuden to sorte pletter midt på forvingen. Larven er gulgrøn med sorte pletter og lyse striber.
Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i blomster, især tidsler. Larven æder blade af raps, sennep, kål og vilde korsblomstrede planter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om stor kejserguldsmed
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: ca. 80 mm
- Vingefang: op til 110 mm
- Nymfe/larvetid: 2 år
- Nymfelængde: op til 50 mm
- Vidste du det?:
Stor kejserguldsmed er en god flyver, som er på vingerne det meste af sommeren. Guldsmeden jager og æder sit bytte i luften. Stor kejserguldsmed ses oftest juni-august.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anax imperator
Engelsk navn: Emperor Dragonfly
Tysk navn: Grosse Königslibelle
Svensk navn:Kejsartrollslända
Norsk navn: Storkeiserlibelle
Klasse: Insekter; Orden: Guldsmede; Familie: Mosaikguldsmede
Stor kejserguldsmed er efterhånden almindelig udbredt i Danmark. Den yngler i mindre, lavvandede og gerne lune vandhuller og damme. Hannen er meget aggressiv og jager andre hanner væk fra sit territorium.
Kendetegn
Stor kejserguldsmed er en af de største danske mosaikguldsmede.Forkroppen hos stor kejserguldsmed er grøn, og øjnene er blågrønne. Hannens bagkrop er blå og sort, mens hunnens er blågrøn og brun.
Føde
Stor kejserguldsmed lever af store sommerfugle og andre guldsmede. Nymfen æder forskellige vandlevende smådyr som insekter, larver, haletudser og småfisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor kobbersneppe
- Fakta:
- evesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 62-70 cm
- Længde: 37-44 cm (heraf udgør næbbet ca. 8-11 cm)
- Vægt (han): 280-400 g
- Vægt (hun): 300-500 g
- Maks. levealder: 23 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 22-24 dage
- Ungetid: 25-30 dage
- Vidste du det?:
Stor kobbersneppe er ofte meget larmende på ynglepladsen, hvor de enlige hanner udfører en særlig parringsflugt. Den består af gentagne styrtdyk fra store højder eller vippende bevægelser fra side til side, mens han udstøder høje kald.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Limosa limosa
Engelsk navn: Black-tailed godwit
Tysk navn: Uferschnepfge
Svensk navn: Rödspov
Norsk navn:Svarthalespove
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle
Stor kobbersneppe er en ret fåtallig yngle- og trækfugl i Danmark fra marts til august-oktober. Enkelte fugle overvintrer i landet, men størstedelen trækker til Vestafrika. Kobbersneppen findes især i den nordvestlige del af Jylland på mudderflader og ved Vadehavets kyster. Den yngler især på strandenge og i marskområder.
Kendetegn
Den store kobbersneppe har et meget langt, lige næb og lange, mørke ben. I yngletiden er fuglen kobberrød på brystet, hovedet og halsen. Om vinteren er den gråbrun med hvid bug. Derudover har sneppefuglen hvide vingebånd og sort halebånd.
Føde
Stor kobbersneppe finder føde på lavt vand ved at bore sit næb ned i mudderet. Føden består af orme, insekter, krebsdyr, snegle og muslinger.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Nåletræssnudebille
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 1-1,5 cm
- Parring: Juli-september
- Larvetid: Overvintrer
- Puppetid: 1-2 uger
- Vidste du det?:
Nåletræssnudebillen er et skadedyr i nåletræsplantager. Hunnen lægger sine æg ved rodhalsen på et træ, og larverne gnaver gange i de tynde rødder. De voksne biller gnaver i barken fra friske nåletræer. Hvis angrebet er voldsomt, går træerne ud. Det er især slemt i nyplantninger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Hylobius abietis
Engelsk navn: Large pine weevil
Tysk navn: Fichtenrüsselkäfer
Svensk navn: Vanlig snytbagge
Norsk navn:Gransnutebille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Snudebiller
Stor nåletræssnudebille er meget almindelig i nåleskove, især i store rydninger, hvor der er plantet nye nåletræer. Duften fra de fældede træer lokker billerne til.
Kendetegn
Nåletræssnudebillen er mørkebrun med gule eller gulbrune pletter. Snuden er bred. Larven er hvidlig med et brunt hovede.
Føde
Nåletræssnudebillen lever af frisk bark fra nåletræer. Larven lever under barken, og især omkring rødderne på friske og udgåede nåletræer.
Latinsk navn: Urtica dioica
Engelsk navn: Common Nettle
Tysk navn:Grosse Brennnessel
Svensk navn: Brännässla
Norsk navn:Stornesle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nældeordenen
Familie:Nældefamilien
Stor nælde kaldes også brændenælde, fordi planten er fuld af små hår, som svider på huden, når man rører ved dem. Brændenælder har både han- og hunplanter. Brændenælder vokser overalt i Danmark, på god jord med rigelig gødning.
Blade, blomster og frugter
Bladene er formet som aflange savtakkede hjerter. De har brændehår overalt. Hvis hårene brækker af, vil der strømme lidt syre ud, som svider på huden. Brændenælde har små grå blomster, som sidder helt inde ved stænglen, hvor bladene starter. Hanblomsterne sidder på hanplanter og hunblomster på hunplanter. Brændenældens frugt ligner et lille æg.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om stor præstekrave
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 48-57 cm
- Længde: ca. 19 cm
- Vægt: 55-75 g
- Maks. levealder: 20 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1-3
- Rugetid: 23-25 dage
- Ungetid: 24 dage
- Vidste du det?:
Den store præstekrave yngler ved kyster med sand, grus, mudder og sten. Som noget meget særegent kan stor præstekrave aflede opmærksomheden fra sine æg eller unger ved at spille syg og derved beskytte æg og unger mod fjender.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Charadrius hiaticula
Engelsk navn: Ringed plover
Tysk navn:Sandregenpfeifer
Svensk navn:Större stranspipare
Norsk navn:Sandlo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle
Stor præstekrave er en almindelig yngle- og trækfugl overalt i Danmark i perioden februar-oktober. Fuglen lever ved kyster på strandenge og på andre uforstyrrede vadeflader. De store præstekraver søger føde alene og ses sjældent i flokke. Få præstekraver overvintrer i Danmark.
Kendetegn
Den store præstekrave har et kort, gult næb med sort spids, gule ben samt ret store øjne. Fuglen har en gråbrun overside og hvid underside med sort brystbånd og hvid halskrave. Fuglens pande er hvid med to sorte bånd.
Føde
Stor præstekrave lever af insekter, orme, krebs- dyr - især tanglopper, muslinger og snegle. Den søger føde ved skiftevis at løbe lidt, standse op, lede efter mad og løbe videre.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Stor præstekrave print
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 35-57 cm
- Længde: 17-20 cm
- Vægt: 42-78 g
- Max. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1-3 pr. år
- Rugetid: 21-27 dage
- Ungetid: 24 dage
- Vidste du det?:
Som noget meget særegent kan stor præstekrave aflede opmærksomheden fra sine æg eller unger ved at spille syg og derved beskytte dem mod fjender.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Tuujuk
Latinsk navn:Charadrius hiaticula
Engelsk navn: Great Ringed Plover
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Brokfugle
Stor præstekrave forekommer i det meste af Grønland fra maj-oktober. Fuglen yngler ret almindeligt på tundraer i NØ- Grønland og dele af N-Grønland samt noget mere spredt i V- og SØ-Grønland.
Kendetegn
Stor præstekrave har et kort, gult næb med sort spids, gule ben samt ret store øjne. Fuglen har desuden gråbrun overside, hvid underside med sort brystbånd, hvid halskrave og sorte aftegninger i ansigtet.
Føde
Stor præstekrave lever af insekter, orme, tanglopper, muslinger og snegle. Den søger føde ved skiftevis at løbe lidt, standse op, lede efter mad og så løbe videre.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor rovbille
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 2-3,5 cm
- Parring: Maj-september
- Vidste du det?:
Stor rovbille har meget små dækvinger, næsten lige som hos en ørentvist, og man tror ikke, at den kan flyve. men under dækvingerne sidder flyvevingerne foldet sammen, og når den folder dem ud, viser den sig som en rigtig god flyver.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ocypus olens
Engelsk navn: Black Rove Beetle, Devil's Coach horse
Tysk navn: Schwarzer Moderkäfer
Svensk navn: Stinkande kortvinge
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Rovbiller
Stor rovbille er meget almindelig i hele Danmark, og man finder den ofte under sten, træ eller visne blade, hvor den gemmer sig om dagen. Den skynder sig bort, hvis den kommer frem i lyset.
Kendetegn
Stor rovbille kendes fra andre rovbiller på sin størrelse og på den sorte, matte forkrop og den sorte, glinsende bagkrop. Hovedet er bredere end brystet. Stor rovbille har store øjne og meget kraftige, stærke kæber.
Føde
Stor rovbille er et rovdyr. Både billen og dens larve spiser orme, snegle, insekter og insektlarver, som den især jager om natten.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor rovedderkop
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 9-15 mm
- Længde (hun): 13-25 mm
- Parring: Juni-juli
- Antal æg: 250-700
- Kan ses: Marts-oktober
- Vidste du det?:
Stor rovedderkop kan gemme sig nede i vandet på en plante eller på bunden. Luften bliver omkring edderkoppens krop i et tyndt lag hår, og edderkopppen kan blive nede i vandet i adskillige minutter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Dolomedes fimbriatus
Engelsk navn: Raft Spider
Tysk navn: Gerandete Jagdspinne
Svensk navn: Kärrspindel
Norsk navn:Myredderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rovedderkopper
Stor rovedderkop kaldes også for moseedderkop. Den lever mellem sumpplanter ved bredden af moser, små søer, damme og små vandhuller. Stor rovedderkop er en udbredt men ret sjælden edderkop i Danmark.
Kendetegn
Stor rovedderkop er mørk chokoladebrun med to hvidgule striber langs siderne og kraftige, lådne ben. Hunnen bærer æggene i en rund kokon under kroppen.
Føde
Stor rovedderkop jager dyr, der lever i planter ved bredden eller er faldet i vandet, og dyr, der lever på vandoverfladen elle nede i vandet. Edderkoppen æder bl.a. skøjteløbere, stankelben, små fisk, fiskelarver og haletudser.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 100 cm
- Vægt: Op til 15 kg
- Parring: Sensommer-efterår
- Unger: 50.000-350.000
- Kønsmoden efter 10-12 år
- Maks. levealder: over 60 år
- Vidste du det?:
Efter parringen vandrer hunnerne i stimer mod de foretrukne gydeområder ved det nordlige Norges vestkyst, i det sydlige Danmarksstræde og ved Newfoundland. Om foråret føder hunnen op til 350.000 små unger i løbet af 1-2 uger.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Suluppaagaq
Latinsk navn:Sebastes marinus
Engelsk navn: Atlantic Redfish
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Rødfiskefamilien
Stor rødfisk er en nordlig art, der findes i SV- og SØ-Grønland nord til hhv. Disko og Tasiilaq. Fisken lever på 100-1.000 meters dybde både pelagisk og nær bunden, idet den foretager lodrette døgnvandringer efter føde. Rødfisken er en god spisefisk.
Kendetegn
Stor rødfisk har en stor mund, underbid, store øjne samt 5 pigge på forgællelåget, hvoraf de to vender nedad eller skråt fremad. Den har en mørk plet på gællelåget, og gatfinnen består af tre pigstråler og otte blødstråler. Fisken får først sin røde farve, når den måler 15-20 cm.
Føde
Rødfisken lever af mindre fisk, fiskeyngel og krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Vingefang: 82-97 cm
Vægt han: 1.550-1.650 gram
Vægt hun: 1.050-1.250 gram
Længde: 60 cm
Kuld: 1 kuld på 7-12 æg
Rugetid: 30-34 dage
Ungetid: 60-70 dage
- Vidste du det?:
Den faste danske bestand af stor skallesluger var en overgang i stærk tilbagegang, men opsætning af redekasser og genetablering af naturskove med gode redehuller har medført, at antallet ynglende store skalleslugere nu er i fremgang.
Latinsk navn:Mergus merganser
Engelsk navn: Common merganser
Tysk navn: Gänsesäger
Svensk navn: Storskrake
Norsk navn: Laksand
Klasse:Fugle Orden: Andefugle: Familie:Svaner, ænder, gæs
Stor skallesluger kan især opleves om vinteren, hvor store flokke nordfra samles i overvintringsområder, fx i Limfjorden, i Silkeborgsøerne og i Arresø. Den danske bestand af ynglende fugle findes især i Sydøstjylland, i Sydøstsjælland, og på Falster, Møn og Bornholm.
Kendetegn
Stor skallesluger-hannen kendes især på sit metalgrønne hoved og lange, rødlige næb med en "krog" yderst. Fjerdragten er lys. Hunnen har mørkebrunt hoved og grålig overside.
Føde
Stor skallesluger æder især fisk, selv om navnet hentyder til, at den spiser skaldyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor skjaller
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, mose, eng
- 40 cm høj
- Enrårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i maj-august
- Frugt: Kapsel med vingede frø
- Vidste du det?:
Stor skjaller er en halvsnylter, dvs. plantens rødder trænger ind i rødderne hos græsser og kornafgrøder og snylter på vand, mineraler og gødning fra værtsplanterne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Rhinanthus serotinus
Engelsk navn: Greater yellow-rattle
Tysk navn: Grosser Klappertopf
Svensk navn: Höskallra
Norsk navn:Storengkall
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Maskeblomstordenen
Familie: Gyvelkvælerfamilien
Stor skjaller er en enårig plante med lysegule blomster, som blomstrer fra maj til august. I Danmark vokser stor skjaller især i fuld sol på let kalkholdig og næringsfattig jord. Planten er almindelig på enge og strandenge, i klitter og heder og som ukrudt i kornmarker.
Blade, blomster og frugter
Bladene er lancetformede med grove tænder. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er lysegrøn. Blomsterne er samlet i toppen af stænglerne. De enkelte blomster er 5-tallige med oppustet bæger. Kronbladene er gule og sammenvoksede til et langt kronrør med violette tænder. Frugterne er kapsler med mange vingede frø.
Latinsk navn: Perlodes microcephala
Engelsk navn: Large Stonefly
Tysk navn:Grosse Steinfliege
Svensk navn: Jättebäcksländor
Norsk navn: Stor steinflue
Klasse: Insekter; Orden: Slørvinger; Familie: Perlodes
Stor slørvinge er sjælden i Danmark. Den findes kun i få jyske vandløb. Slørvinger lever kun i rent og iltrigt vand uden organisk forurening. Nymfen lever på bunden. Den voksne slørvinge lever kun 2-3 uger og kan ses i april-maj.
Kendetegn
Stor slørvinge er et aflangt og mørkebrunt insekt. De fire vinger er smalle og holdes i hvile fladt over ryggen. Følehornene er lange og tynde, ligesom de to haletråde. Nymfen har ingen vinger, men ligner ellers den voksne slørvinge. Nymfen har ligeledes 2 halenokker.
Føde
Stor slørvinge tager som voksen ikke føde til sig. Nymfen æder til gengæld andre vandinsekter og deres larver.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stor tornskade
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 30-35 cm
- Længde: 24 cm
- Vægt: 55-80 g
- Maks. levealder: 8 år
- Kuldstørrelse: 5-7 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 15 dage
- Ungetid: 19-20 dage
- Vidste du det?:
Ligesom rødrygget tornskade spidder stor tornskade sit bytte på torne og grene. Tornskaden hamstrer føde, som den gemmer til perioder med dårligt vejr og ringe fødemuligheder.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lanius excubitor
Engelsk navn: Great Grey Shrike
Tyskl navn:Raubwürger
Svensk navn:Varfågel
Norsk navn: Varsler
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Tornskader
Stor tornskade yngler få steder i Vestjylland i åbne mose- og hedeområder med spredte træer og buske, læhegn og i skovkanter ud mod det åbne landskab. De danske fugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året. Stor tornskade optræder også som fåtallig træk- og vintergæst nordfra. I træktiden og om vinteren kan fuglene ses på dyrkede marker, enge, moser og i skovlysninger.
Kendetegn
Stor tornskade har sølvgrå ryg og isse, sorte vinger, hvid kind og underside, bred, sort øjenstribe og lang, sort hale med hvide yderfjer. Næbbet er kraftigt og sort.
Føde
Tornskaden æder mus, småfugle, insekter, padder og firben.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om stor vandkalv
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 27-32 mm
- Antal æg: 200
- Puppetid: 1-2 uger
- Larvelængde: op til 60 mm
- Vidste du det?:
Stor vandkalv lever i vandet, men den er også en ganske god flyver. Billen flyver mest om natten, hvor den kan foretage længere ture væk fra vandhullet eller søen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Dytiscus marginalis
Engelsk navn: Great diving beetle
Tysk navn: Gelbrandkäfer
Svensk navn: Gulbrämad dykare
Norsk navn: Stor vannkalv
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve
Stor vandkalv er almindeligt udbredt i Danmark. Den lever i stille eller rolige småsøer, damme og vandhuller. Billen lever i vandet, men den er nødt til at komme op til overfladen for at få luft. Luften opbevares i en luftlomme, der sidder under dækvingerne. Hunnen lægger æg om foråret.
Kendetegn
Stor vandkalv er en blank, oval bille. Den er mørk med et grønligt skær og gule striber langs hver side og på hovedet. Hunnen kan have rillede dækvinger og den er lidt mindre end hannen. Benene er gulbrune.
Føde
Både stor vandkalv og larven lever af orme, snegle, insektlarver, haletudser, småfisk og små frøer.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Ferskvand
- Længde: Op til 16 mm
- Larvetid: 1-2 år
- Vidste du det?:
Stor grønlandsk vandkalv lever i vandet, men den er nødt til at komme op til overfladen for at få luft. Billen opbevarer luften i en luftlomme under dækvingerne. Larverne får luft gennem ånderør i spidsen af bagkroppen. Vandkalve kan overvintre i isdækkede søer, hvis de kan finde luftbobler under isen.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Minngoq (Larve: Eqisaavaq)
Latinsk navn: Colymbetes dolabratus
Engelsk navn: Great Diving Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve
Stor grønlandsk vandkalv er udbredt i V- og Ø-Grønland mod nord til hhv. Upernavik og Daneborg. Billen lever i mindre søer, vandhuller og damme. Overvintringen som voksen finder dog sted ved større søer, der ikke bundfryser.
Kendetegn
Vandkalve er glatte, ovale, afrundede og strømlinede med brede og kraftigt behårede svømmeben bagest. Stor grønlandsk vandkalv er Grønlands største bille.
Føde
Både larverne og de voksne biller er rovdyr, der angriber ret store byttedyr. Larven sprøjter en væske ind i byttet. Væsken opløser byttets indre dele, som larven opsuger.