Svalehale
Latinsk navn: Papilio machaon
Engelsk navn: Swallowtail
Tysk navn: Schwalbenschwanz
Svensk navn: Makaonfjäril
Norsk navn: Svalejstjert
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Svalehalefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Svalehalen er meget sjælden i Danmark. Den optræder især på træk eller strejf fra andre lande. I 2024 er der dog konstateret en lokal bestand på Bornholm. Svalehaler kan ses på skrænter, fugtige enge og store moser med skærmplanter.
Kendetegn
Svalehaler er gule med sorte tegninger på oversiden. På hver bagvinge har de en rød øjenplet og metalskinnede blåsorte pletter. Svalehaler har lange haler på bagvingerne. Som voksne er larverne lysegrønne med orangeøde pletter og sorte striber. Både larverne og de voksne svalehaler har advarselsfarver.
Føde
Larverne lever på skærmplanter som kærsvovlrod, vild gulerod og angelik. De voksne svalehaler suger nektar i blomster.
Fakta
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 64-85 mm
- Flyvetid: Maj-august
- 1-2 generationer
- Larvelængde: 50 mm
- Overvintrer ofte som puppe
Vidste du det?
Svalehaler er dygtige til at flyve, og i nogle lande kan man se hanner og hunner flyve rundt om hinanden højt oppe i luften på toppen af høje bakker eller bjerge. Dette kaldes "hilltopping" og er en form for parringsflugt.
Fakta
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 64-85 mm
- Flyvetid: Maj-august
- 1-2 generationer
- Larvelængde: 50 mm
- Overvintrer ofte som puppe
Vidste du det?
Svalehaler er dygtige til at flyve, og i nogle lande kan man se hanner og hunner flyve rundt om hinanden højt oppe i luften på toppen af høje bakker eller bjerge. Dette kaldes "hilltopping" og er en form for parringsflugt.