Latinsk navn: Cáncer pagúrus
Engelsk navn: Edible crab
Tysk navn: Taschenkrebs
Svensk navn:Krabbtaska
Norsk navn:Taskekrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Taskekrabben er almindelig i Danmark i Nordsøen, Skagerrak og i den vestlige del af Limfjorden. Den er er dog mere sjælden i Kattegatområdet. Krabben lever i havområder med dybde på 3- 50 m, men den  overvintrer dog på noget dybere vand. Taskekrappen lever på stenet, sandet og mudret havbund og kan ses hele året.

Kendetegn
Taskekrabber er store, rødbrune krabber med to, glatte og kraftige klosakse med sorte spidser. Skjoldet er tværovalt og hvælvet med små vorter. Krabbens ben er desuden dækket af hår, som hjælper den til at finde føde. I panden har den 2 øjne og 5 små tænder.

Føde
Taskekrabben er et rovdyr, der bl.a. æder muslinger og andre krebsdyr.

Grønlandsk navn: Allernaq aappaluttoq
Latinsk navn:Amblyraja radiata
Engelsk navn: Thorny Skate
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie: Rajidae

Tærben lever på 20-1.000 meters dybde på blandet bund. Den er udbredt ved Grønland syd for Upernavik på vestkysten og Tasiilaq på østkysten og lever på blandet bund. Tærben er også udbredt ved bl.a. Island, Svalbard, De britiske Øer og i de skandinaviske farvande.

Kendetegn
Tærber er fladtrykte, rhombeformede fisk med en kort snude og afrundede brystfinner eller ”vinger”. Oversiden er brunlig med mørkere og lysere pletter. På tærbens overside er der en række af torne, som starter bag øjnene og fortsætter ned på halen. Undersiden er hvid.

Føde
Tærber lever af fisk samt bunddyr som orme og krebsdyr, der knuses med dens stærke tænder.

Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn: Black guillemot
Tysk navn:Gryllteiste
Svensk navn:Tobisgrissla
Norsk navn:Teist
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Tejsten er en forholdsvis almindelig yngle- og standfugl i Danmark. Den lever og yngler i kolonier på småøer i Kattegat og i Store Bælt. Størstedelen af de danske tejster overvinterer i det sydvestlige Kattegat nær ynglestederne.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydeligt vidt vingespejl og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. Det hvide vingesejl ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn: Serfaq
Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn:Black Guillemot
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Alkefugle

Tejst er en almindelig ynglefugl i Grønland. Den yngler i små kolonier næsten overalt i Grønland i områder med åbent vand ved klippekyster, i skærgårde eller på småøer.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydelige hvide vingefelter og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. De hvide vingefelter ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn:Naajavaaq
Latinsk navn: Larus thayeri
Engelsk navn: Thayer’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Thayers måge, som også kaldes inuitmåge, yngler meget fåtalligt i NV-Grønland i Qaanaaqområdet på stejle klippesider ved kysten. Derudover er mågen en sjælden gæst i V-Grønland. Den overvintrer normalt ved N-Amerikas kyster.

Kendetegn
Inuitmågen har hvid underside og hvidt hoved samt lysegrå overside. Derudover er vingespidserne sorte med enkelte hvide pletter. Næbbet er gult med rød plet på den nederste del.

Føde
Mågen lever af fisk, fugleæg, fugleunger, ådsler og andre smådyr, der ofte tages fra havoverfladen og ædes eller sluges i luften.

Grønlandsk navn: Kajuaraq
Latinsk navn: Phalaropus fulicarius
Engelsk navn:Grey Phalarope; Red Phalarope
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Thorshane yngler ved småsøer og frodige kær i NØ- Grønland fra Scoresbysund til Germania Land. Fuglen yngler også meget lokalt i NV-Grønland på små øer, lave kyster og ved kystlaguner. Thorhanen optræder desuden som en sjælden trækgæst i resten af Grønland. Fuglen kan ses juni-september.

Kendetegn
I yngledragt har thorshanen teglrød underside, sort overside med gullige længdestriber, hovedet er sort med hvide kinder og gult næb med mørk spids. I vinterdragten er fuglen lys med blågrå overside og en sort streg gennem øjet.

Føde
Thorshanen æder insekter, larver, mindre krebsdyr, plankton og småfisk.

Latinsk navn: Thuja plicata
Engelsk navn: Northern white-cedar
Tysk navn:Gewönliche Thuja
Svensk navn:Tuja
Norsk navn:Tuja
Gruppe: Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Kæmpe-thuja er et stort nåletræ, som i sit hjemland, Canada, kan blive op til 75 meter højt. Thuja kom til Danmark i 1800-tallet, hvor det blev plantet i parker og haver. Senere er det dyrket som skovtræ i begrænset omfang. Thuja er kegleformet, og rødderne starter langt oppe på stammen. Grenene hos thuja er spredte omkring stammen.

Nåle, blomster og frugter
Thujas har ikke nåle men små grønne, blanke skæl med en lille hvid plet på undersiden. De små skæl ligger uden på hinanden og følger de flade skud. Han- og hunblomster findes på samme træ, men de sidder hver for sig i spidsen af små grene. Koglerne har form som små tulipanblomster. De har 6-8 tynde skæl. I starten er de lysegrønne, men senere bliver de brune.

Latinsk navn: Urophora cardui
Engelsk navn: CanadaThistle Steam Gall Fly
Tysk navn: Distelbohrfliegen
Svensk navn: Urophora cardui (Borrfluga)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Båndfluer

Tidselbåndfluen er meget almindelig på steder, hvor der er mange tidsler, især langs markkanter, langs veje og i skovbryn. Hvis solen skinner, og det er varmt, kan man ofte se tidselbåndfluerne på planterne.

Kendetegn
Tidselbåndfluen er en ret stor båndflue. Den kendes på de flotte bånd på vingerne, den gule plet bagest på forkroppen, og den blåsorte bagkrop, som hos hunnen ender i en kort læggebrod.

Føde
Tidselbåndfluen lever sandsynligvis af plantesaft, men mange mener, at de voksne fluer slet ikke tager føde til sig. Dens larve lever i agertidsler, hvor den bor inde i en galle og suger saft fra tidslen.

Latinsk navn: Cynthia cardui
Engelsk navn: Painted Lady
Tysk navn:Distelfalter
Svensk navn: Tistelfjäril
Norsk navn:Tistelsommerfugl
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl og kan trække over store afstande. Sommerfuglen kan ses overalt i Danmark og er i nogle år særdeles talrig. I andre år kan den være meget sjælden. Tidselsommerfugle findes i det åbne land på enge, overdrev, grøftekanter og i haver med mange blomster. Tidselsommerfugle kan ikke overvintre i Danmark, da de ikke tåler frost.

Kendetegn
Tidselsommerfugl er en stor sommerfugl med brun krop, orange eller okkerbrun overside med sorte pletter langs bagvingens kant og et sort felt med hvide pletter på forvingespidsen. Undersiden er lysebrun og marmoreret med 5 små øjepletter på hver bagvinge. Larven er sortgrå med torne.

Føde
De voksne tidselsommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever på tidsler, brændenælder og andre kurvblomster. 

Latinsk navn: Tringa glareola
Engelsk navn: Wood-Sandpiper
Tysk navn: Bruchwasserläufer
Svensk navn: Grönbena
Norsk navn:Grønnstilk
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Tinksmeden er en almindelig trækgæst i det åbne land ved mudrede kyster, vandhuller, søer, strandenge og moser. Fuglen kan ses på træk juni-oktober og april-maj. 

Kendetegn
Tinksmeden er en lille, slank klire med et slankt, spidst næb. I yngeldragt er kliren lys gråbrun med store, sorte og hvide pletter på oversiden og længdestriber på hals, hoved og bryst. I vinterdragt mere ensfarvet. Tinksmeden har lys øjenbrynstribe, hvid overgump, hvide vingeundersider og lange, gulgrønne ben.

Føde
Føden består af insekter, larver, edderkopper, orme og små bløddyr. Tinksmeden søger føde på mudderflader eller lavt vand.

Latinsk navn: Lophophanes cristatus
Engelsk navn: Crested tit
Tysk navn:Haubenmeise
Svensk navn:Tofsmes
Norsk navn: Topmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Topmejsen er en meget almindelig ynglefugl i Jylland og på Fyn, men den mangler i den østlige del af Danmark og på de sydfynske øer, hvor kun enkelte strejfende topmejser er set. Det skyldes, at topmejsen foretrækker at leve i områder med granskove, og at den nødigt krydser åbent vand. Den lever inden for et lille område året rundt.

Kendetegn
Topmejsen kendes især på sin spættede top, der kan være mørkebrun og næsten sort. Topmejsen er brunlig på oversiden og lys grå på undersiden.

Føde
Topmejsen lever især af insekter og edderkopper samt granfrø. Lige som flere andre fugle gemmer topmejsen vinterforråd af granfrø i revner og sprækker i træerne, hvor den holder til.

Latinsk navn: Podiceps cristatus
Engelsk navn: Great crested grebe
Tysk navn:Haubentaucher
Svensk navn:Skäggdopping
Norsk navn:Topdykker
Klasse: Fugle Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Toppet lappedykker er almindeligt udbredt i hele Danmark året rundt. Nogle som standfugle, der overvintrer i landet, andre kun som trækgæster. Toppet lappedykker lever ved større søer samt åløb med en kraftig plantevækst på bredden. Den forekommer ligeledes i fjorde.

Kendetegn
Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere og i yngledragten er den let genkendelig på de lange, sorte fjerører. Issen er sort. Oversiden er gråbrun, mens underside, hals, strube og kinder er hvide. Kindfjerene er orange.

Føde
Lappedykkeren lever især af småfisk men den tager også frøer, krebsdyr og vandinsekter, og den spiser vandplanter.

Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn: Red-breasted merganser
Tysk navn:Mittelsäger
Svensk navn: Småskrake
Norsk navn:Siland
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie: Egentlige andefugle

Toppet skallesluger overvintrer i stort tal i lavvandede danske farvande, bl.a. Limfjorden, langs kyster i Østjylland samt i farvandene omkring Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. En ret stor del af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer i Danmark.
 
Kendetegn
Hannen har strittende mørke nakkefjer bag på hovedet, og en hvid halsring mellem dens grønsorte hoved og det rødbrune bryst. Hunnen er mere brunlig og mere jævnt farvet. Begge køn har røde øjne.

Føde
Toppet skallesluger lever mest af skaller, hundestejler, kutlinger og andre småfisk. Krebsdyr og planter er også en del af kosten.

Grønlandsk navn: Paaq
Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn:Red-breasted Merganser
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Toppet skallesluger er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i Ø-Grønland nordover til Ammassalik og i Scoresbysund. Fuglen yngler normalt ved store søer, i skærgårde og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sortgrønt hoved, røde øjne, rustbrunt stribet bryst, hvid hals og underside samt sort, spraglet overside. Hunnens hoved er brunt, og kroppen er grå. Begge køn har desuden strittende nakkefjer, hvide vingefelter og et langt, tyndt næb.

Føde
Toppet skallesluger æder småfisk og mindre krebsdyr, som den dykker efter.

Grønlandsk navn: Eqalussuup nulia
Latinsk navn: Bathyraja spinicauda
Engelsk navn: Spinetail ray
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie:Rajidae

Tornhalet rokke er udbredt fra Labrador og flodudmundingen af St. Lawrence til Davis Strædet, det sydlige Grønland, Island, det østlige Norskehav og Barentshavet. Den er en bundfisk, som lever på 140-900 m’s dybde.

Kendetegn
Tornhalet rokke har en flad, rhombeformet kropsskive med store, afrundede brystfinner. Oversiden er grå og ru, fordi den er besat af små torne. Undersiden er hvid med grå pletter. Rokken kan desuden kendes på, at den har en række af 20-26 torne på oversiden af halen.

Føde
Rokkens føde består af krebsdyr og fisk som fx tærbe og lodde.

Latinsk navn: Linaria cannabina
Engelsk navn:Common linnet
Tysk navn: Hänfling
Svensk navn: Hämpling
Norsk navn: Tornirisk
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Finker

Tornirisken bygger rede i en busk eller et træ. Æggene udruges af hunnen, der af og til fodres af hannen, mens hun ruger.

Kendetegn
Tornirisken er lidt mindre end gråspurven. Den kendes på sin rødbrune ryg og hvide kanter på vingerne. Hannen har to røde brystpletter samt en rød pande.

Føde
Tornirisken lever af frø, som den både finder på jorden og i frøstande. Desuden tager den insekter i forsommeren, men generelt indtager den mindre animalsk føde end de fleste andre finker.

Latinsk navn: Sylvia communis
Engelsk navn: Whirethroat
Tysk navn: Dorngradmücke
Svensk navn:Törnsångare
Norsk navn:Tornsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Tornsangeren er en meget almindelig ynglefugl og trækgæst i hele landet. Den lever i det åbne land med spredte buske og træer, høje urter, krat, markhegn, skovbryn, i lysninger i skove, klitter, åbne haver, på overdrev og agerland. Tornsangeren er en trækfugl, der ankommer i maj og trækker retur i august-september. 

Kendetegn
Tornsangeren er en lille og slank sanger. Hannen har rødbrune-rustbrune vinger, brun ryg, lang, gråbrun hale, gråt hoved, hvid strube og hvid øjenring. Hunnen har brunt hoved og lys øjenring. Tornsangeren rejser issefjerene under sangen, og hvis den bliver ophidset.

Føde
Fuglen lever af insekter, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret æder den også bær.

Latinsk navn: Picromerus bidens
Engelsk navn: Spike Shouldered Stink Bug
Tysk navn: Zweizähnige Dornwanze
Svensk navn: Spetsrovbärfis
Norsk navn:Taggbreitege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bredtæger

Torntægen findes spredt i det meste af landet på fugtige steder, fx ved moser eller enge med mange urter eller anden lav vegetation, som tægen kan opholde sig i. De voksne torntæger kan ses juli-oktober.

Kendetegn
Torntægen er en brun bredtæge med lange, rødbrune følehorn og ben samt en lang sugesnabel på hovedet. På forkroppen har tægen to mindre røde pletter samt de karakteristiske torne, der stikker ud til hver sin side. Hunnen er større end hannen.

Føde
Torntægens føde består af andre insekter og larver, som den udsuger med sugesnablen. Nymferne er også rovdyr.

Grønlandsk navn: Kanajoq kapinartulik
Latinsk navn:Icelus bicornis
Engelsk navn:Twohorn Sculpin
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Ulke

Tornulk er en arktisk og nordatlantisk art, der er udbredt fra Berings Stræde til Newfoundland, ved Island og de fleste grønlandske kyster samt fra Barentshavet og ned langs den norske vestkyst til Skagerrak. Tornulk er en bundfisk, der lever på indtil 560 meters dybde.

Kendetegn
Almindelig tornulk kan kendes på, at den øverste pig forrest på gællelåget har to spidser, der peger opad. Desuden har den en høj forkrop og højt hoved samt to rækker torne langs siden og én ved basis af rygfinnen.

Føde
Tornulkens føde består af bunddyr som krebsdyr, børsteorme og småfisk.

Latinsk navn: Gadus morhua
Engelsk navn: Cod
Tysk navn:Dorsch
Svensk navn: Torsk
Norsk navn:torsk
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Torsken er meget almindelig i de danske farvande og fjorde. Generelt lever torsk i stimer nær bunden fra ret lavt vand og ned til ca. 600 meters dybde. Fiskene kan dog også leve pelagisk, altså i de frie vandmasser. Torsken er en meget populær spisefisk.

Kendetegn
Torsken har en kraftig skægtråd på hagen, som hjælper fisken med at finde føde på bunden, tre rygfinner og to gatfinner. Farven varierer alt efter omgivelserne, men torsken har dog normalt mørke prikker, lys sidelinie og lysere bug. Munden er stor og med overbid.

Føde
De mindre torsk lever af krebsdyr og orme, hvorimod de større torsk især tager fisk.