Skip to main content
Af Jørgen Steen

Tårnsnegl

Latinsk navn: Turritella communis Risso
Engelsk navn: Auger shell, Screw shell
Tysk navn: Gemeine Turmschnecke
Svensk navn: Tornsnäcka
Norsk navn: Tårnsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Tårnsnegle

Tårnsneglen er almindelig og findes fra Nordsøen til Kattegat og den nordlige del af Østersøen. Sneglen lever nedgravet i blød mudderbund fra 10 meters dybde og udefter. Man kan finde opskyllede skaller fra tårnsneglen langs stranden.

Kendetegn
Tårnsneglens skal er et spir eller tårn med 12-19 snoninger/vindinger. Skallen har desuden ribber eller striber, der følger vindingerne, og den er normalt gråbrun eller rødbrun. Åbningen  ind i skallen er næsten helt cirkelrund.

Føde
Sneglen æder fødepartikler og organisk materiale, som den filtrerer fra vandet - ligesom muslinger.

Tårnsnegl © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

Fakta

  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: Op til 6 cm
  • Æg og sæd gydes frit i vandet

Vidste du det?

Tårnsneglen lever halvt nedgravet i havbunden, men den laver en form for fordybning, så vandet kan komme ned til sneglens gæller. Tårnsneglen optager ilt fra vandet, og filtrerer det samtidig for føde.

Fakta

  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: Op til 6 cm
  • Æg og sæd gydes frit i vandet

Vidste du det?

Tårnsneglen lever halvt nedgravet i havbunden, men den laver en form for fordybning, så vandet kan komme ned til sneglens gæller. Tårnsneglen optager ilt fra vandet, og filtrerer det samtidig for føde.

Aktivitetsark

Læs om tårnsnegl
Tårnsnegl læs og skriv
Tårnsnegl mal og gæt
Tårnsnegl tegn
Kender du bløddyr i havet
Kender du opskyl på stranden