Tangborre er et almindeligt søpindsvin i de danske farvande. Søpindsvinet findes fra Nordsøen til vestlige Østersø og lever især på lavt vand i områder med alger og bændeltang.
Kendetegn Tangborren er et regulært søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med kraftige pigge, en mundåbning og et veludviklet tandapparat på undersiden samt gat og kønsåbninger i toppen. Tangborre er grøn-brunlig med korte, grønne pigge og violette pigspidser. Dyret kan dække sig med algestumper, som holdes fat med sugefødderne.
Føde Tangborrerne er næsten altædende og lever bl.a. af bændeltang, alger, muslinger, rurer, mosdyr, sækdyr og snegle
Tangborren findes tit opskyllet på stranden. Ofte er det kun tangborrens tomme, nøgne skaller, man kan finde. Af og til kan man dog være heldig at finde hele dyret med pigge og kroppen inde i skallen.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Længde: Op til 4 cm
Æg og sæd gydes frit i vandet i forsommeren
Larverne er pelagiske 1-3 uger
Larvetid: Omkring 5-6 uger
Kønsmoden efter ca. 1 år
Maks. levetid: 5-6 år
Vidste du det?