Latinsk navn: Carcinus maenas
Engelsk navn: Shore crab
Tysk navn:Gemeine Strandkrabbe
Svensk navn: Strandkrabbe
Norsk navn: Strandkrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe i Danmark. I mange fjorde er krabberne nu i voldsom vækst, fordiDen lever i de fleste danske farvande på ret lavt vand. Krabben trives både på sandbunde og på mere stenet underlag mellem sten og tang. Strandkrabben lever meget skjult om dagen og jager om natten. 

Kendetegn
Strandkrabber er brungrå eller grønlige med et meget karakteristisk 5-kantet og fladt skjold med furer. Krabben har fire par gangben og et par kraftige klosakse. Den har korte antenner og meget små stilkeøjne, der er placeret i panden sammen med 5 tænder.

Føde
Strandkrabben lever bl.a. af muslinger, småfisk og krebsdyr. Den kan finde frem til føden vha. hårene på sine ben.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Sea wormwood
Tysk navn:Strand-Beifuss
Svensk navn: Strandmalört
Norsk navn: Strandmalurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandmalurt vokser på næringsrig og saltholdig jordbund på strandvolde, diger, opskyllet tang og strandenge. Urten er temmelig almindelig ved Vadehavet og de indre danske kyster, men findes ikke i resten af landet. Malurt kan danne tætte bestande med skud fra jordstænglerne.

Stængel og blade
Stænglen er grenet med 2-3 gange fjersnitdelte blade med linieformede afsnit/flige. Planten er desuden hvidfiltet og har en aromatisk duft.

Blomster og frugter
Strandmalurts blomster sidder få sammen i kurve, der er samlet i klaser eller en top. Blomsterne har filthårede og bløde svøbblade samt orangegule eller gulgrønne, rørformede kroner. Der er kun få blomster i hver kurv, og normalt er der også kun en enkelt eller få frugter i hver kurv. Frugten er en lille nød.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Grassleaf orache
Tysk navn:Strand-Melde
Svensk navn: Strandmålla
Norsk navn:Strandmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Strandmælden er almindelig i Danmark, hvor den vokser ved kysten på strandbredder, tangvolde og i strandrørssumpe.

Stængel og blade
Urten har en opret, furet og grenet stængel, der normalt er rødlig forneden, men ellers grøn. Bladene er kødede og linie- eller lancetformede med svagt tandet eller hel rand. De øvre blade har ingen stilke, mens de nedre har korte stilke.

Blomster
Strandmældens blomster er grønlige og ret uanselige. De sidder i små nøgler i lange, grenede aks. Hver blomsteraks består enten udelukkende af hun- eller hanblomster. Blomsteraksene  har desuden blade ved grunden

Latinsk navn: Cakile maritima
Engelsk navn: European searocket
Tysk navn: Europäischer Meersenf
Svensk navn:Marviol
Norsk navn: Strandreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Strandsennep kan danne ret store, sammenhængende bevoksninger på stranden og er almindelig i hele Danmark. Urten voksen normalt på sandede og tanggøede strandbredder samt på kystklipper og i klitter.

Stængel og blade
Strandsennep har blågrønne stængler, der er grenede og nedliggende til opstigende. Bladene er fjersnitdelte og kødfulde med smalle flige. Bladene kan dog variere i udseende.

Blomster og frugter
Urtens blomster er violette og vellugtende. De har fire kronblade, der danner et kors, og er desuden samlet i små klaser. Frugterne er grønne skulper med to led, hvoraf det øverste falder af, mens det nederste bliver siddende på planten. Skulperne indeholder kun 1-2 frø hver.

Latinsk navn: Haematopus ostralegus
Engelsk navn: Oystercatcher
Tysk navn: Austernfischer
Svensk navn:Strandskata
Norsk navn:Tjeld
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Strandskader

Strandskaden er almindelig ynglefugl i store dele af landet og kan ses hele året. Trækfugle sydfra kommer til Danmark i februar og trækker væk igen i september. Trækfugle nordfra overvintrer i store flokke i Vadehavet. Strandskaden yngler ved kyster, strandenge, søer, ådale eller på marker. Reden bygges mellem sten langs kyster og på søbredder.

Kendetegn
Strandskaden har sort hoved og overside samt hvid underside. Næbbet er langt, lige og orangerødt. Benene er også røde. Både små og store flokke af strandskader støjer meget.

Føde
Strandskaden tager muslinger, orme, snegle og insektlarver. Næbbet er særligt godt tilpasset til at åbne muslinger.

Grønlandsk navn: Siuteroq
Latinsk navn: Littorina littorea
Engelsk navn: Common periwinkle, Edible winkle
Klasse: Bløddyr
Orden:Neotaenioglossa
Familie: Strandsnegle

Almindelig strandsnegl lever ved lavvandede kyster og strande på sten og klipper i tidevandszonen. Sneglen lægger ægkapsler frit i vandet.

Kendetegn
Sneglehuset er ret tykt og kraftigt med et kort, topformet spir. Skallen er mørk, grålig eller brunlig med tværgående striber og ofte med små huller, som er lavet af børste- og boreorme. Tungen er besat med hornagtige tænder.

Føde
Strandsneglen lever af alger, som den rasper eller gnaver af sten og planter med sin raspetunge.

Latinsk navn:Epidalea calamita, Tidligere:Bufo calamita
Engelsk navn: Natterjack toad
Tysk navn: Kreuzkröte
Svensk navn:Strandpadda
Norsk navn:Strandpadde
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Strandtudsen findes i store dele af landet. Arten er i stærk tilbagegang. Den lever både i vandhuller ved stranden og inde i landet og yngler på lavt vand, hvor solen kan varme vandet op. Den kan også yngle i saltvand. Om dagen graver strandtudsen sig ned i skjul.

Kendetegn
Strandtudsen er lysebrun eller gråbrun med mørkegrønne eller rødbrune pletter. Den er kraftigt vortet. På ryggen har har de fleste strandtudser en gul rygstribe. Kønnene er omtrent lige store. Strandtudsen har korte ben og bevæger sig med små ryk. Hannen har en blålig kvækkepose.

Føde
Strandtudsens føde består af insekter og andre smådyr. Tudsen jager om natten.

Latinsk navn: Plantago maritima
Engelsk navn: Sea plantain
Tysk navn: Strand-Wegerich
Svensk navn: Gulkämper
Norsk navn:Strandkjempe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien

Strandvejbred vokser på strandenge, strandklipper, tørre overdrev ved stranden, strandbredder og af og til i sandede vejkanter. Urten er almindeligt udbredt i Danmark.

Blade og stængel
Strandvejbred er en grågrøn plante med en roset af smalle, linieformede blade. Bladene er glatte og ret kødfulde. Fra bladrosetten udgår der lange, bladløse stængler eller blomsterskafter.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og brune eller grønlige med gule støvknapper og lange støvtråde. Blomsterne er samlet i tætte, 3-7 cm lange aks. Frugten er en kapsel, der åbner sig på tværs, så "låget" falder af og 2-4 frø falder ud.

Latinsk navn: Thymelicus lineola
Engelsk navn: Essex Skipper
Tysk navn: Schwarzkolbiger Braundickkopf
Svensk navn: Liten tåtelsmygare
Norsk navn:Timoteismyger
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Bredpandefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Stregbredpande er meget almindelig og findes i hele Danmark bortset fra på Anholt. Sommerfuglen lever i områder med højt græs uden gødning eller sprøjtegift. Stregbredpander optræder tit mange dyr sammen på marker, enge, overdrev og vejskråninger.

Kendetegn
Stregbredpanden er en lille sommerfugl med okkerfarvede eller gulbrune vinger, en mørk krop og sorte følehornsspidser. Hannen har en tynd, sort streg på forvingerne. Bredpander har en meget lang sugesnabel. Stregbredpander solbader ofte med halvt åbne vinger.

Føde
Bredpander kan med den lange sugesnabel suge nektar i blomster med dybe kronrør som blåhat, oksetunge, knopurt og tidsler.  Larven lever af kvikgræs, hundegræs, hvene, fløjsgræs, star og mange andre græsser.

Latinsk navn:Chorda filum
Engelsk navn:Spaghetti Kelp
Grønlandsk navn: Ujaluusat
Gruppe:Alger
Klasse: Brunalger

Strengetang er en brunalge, som især vokser på steder, hvor større bladtangarter ikke kan hæfte sig fast, fx hvor bunden består af småsten, grus eller sand. Strengetang forekommer især på lavt og roligt vand langs kysterne. Algen er enårig og dør bort sidst på efteråret. Det er derfor almindeligt, at se store mængder opskyllet strengetang langs kysterne om efteråret og vinteren

Kendetegn
Strengetang danner ikke løv, men hele algen består af en kompakt streng uden sidegrene. Hvor strengene vokser tæt sammen, kan bevoksningen minde om lodretstående spaghetti, hvilket også har givet algen det engelske navn spaghetti kelp. Tætte bevoksninger af strengetang kan være besværlige at passere for mindre både.

Grønlandsk navn: Qeeraaraq (Nimeeq)
Latinsk navn: Anarhichas lupus
Engelsk navn:Atlantic wolffish
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Havkattefamilien

Stribet havkat eller almindelig havkat er almindelig ved SV- og SØ-Grønland mod nord til henholdsvis Disko og Tasiilaq. Havkatten er en bundfisk, der normalt lever på fast og stenet havbund fra 20 til 400-500 meters dybde.

Kendetegn
Stribedt havkat har kraftige kæber og et stort hoved med en afrundet snude. Fisken er gråblå med 10-15 mørke tværstriber og lys bug. Havkatten har desuden tre rækker knusetænder, hvoraf den midterste er længst.

Føde
Havkatten æder muslinger, snegle, søpindsvin og krebsdyr.

Latinsk navn:Graphosoma italicum
Engelsk navn: Striped Shield bug
Tysk navn: Streifenwanze
Svensk navn:Strimus
Norsk navn:Stripetege
Klasse: Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Egentlige bredtæger

Stribetægen er en forholdsvis ny art i Danmark, som er indvandret fra syd, fordi klimaet er blevet varmere. Som alle andre tæger er ungerne nymfer, dvs. de nyklækkede ligner de voksne og gennemgår ikke den fuldstændige forvandling fra larver, som det der tilfældet hos de fleste insekter

Føde
Stribetægen lever især af plantesaft fra blomster og frø af forskellige skærmplanter.

Grønlandsk navn: Toornaviarsuk
Latinsk navn:Histrionicus histrionicus
Engelsk navn:Harlequin Duck; Harlequin
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Strømand er en lavarktisk art, der er knyttet til strømmende og uroligt vand. Anden yngler i V-Grønland nordover til det sydlige Upernavik og meget fåtalligt i SØ-Grønland mod nord til Tasiilaq. Den yngler i tiden maj-juli ved brusende elve i fjeldet.

Kendetegn
Hannen er gråblå med rustbrune flanker og sorthvide aftegninger i ansigtet og på kroppen. Hunnen er overvejende mørk gråbrun med hvidt forrest i ansigtet og en hvid plet bag øjet.

Føde
Strømænder lever af insekter, myggelarver, muslinger, fiskeæg, krebsdyr, orme og snegle, som de tager under vandet ved dykning.

Latinsk navn: Dolichopus
Engelsk navn: Long-legged Fly
Tysk navn: Langbeinfliegen
Svensk navn: Styltflugor
Norsk navn:Styltefluer
Klasse: Insekter; Orden:Tovinger; Familie: Styltefluer

Styltefluer (Dolichopodidae) er små fluer med lange hårede ben. Der findes ca. 200 forskellige arter i Danmark. Hannerne har store, fremadrettede kønsorganer under bagkroppen, og de bruger meget tid på at danse og sværme om hunnerne. Larver af styltefluer lever i jord, visne plantedele, under bark eller i vand.

Kendetegn
Styltefluer er metalskinnende med lange, børsteklædte ben, store øjne og en tydelig tværribbe i vingernes ribbenet. På bagkropspidsen har hannen veludviklede parringsorganer, som er bøjet op under bugen.

Føde
Styltefluer er rovdyr, der blandt andet lever af andre insekter og hvidorme.

Grønlandsk navn:Niviugak niutooq
Latinsk navn: Dolichopus groenlandicus
Engelsk navn: Long-legged Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Styltefluer

Grønlandsk stylteflue er udbredt og meget almindelig i hele V-Grønland. Styltefluer parrer sig, efter at hannen har udført en parringsdans for hunnen. Larver af styltefluer lever i jord, visne plantedele, under bark eller i vand.

Kendetegn
Styltefluer er metalskinnende med lange, børsteklædte ben, store øjne og en tydelig tværribbe i vingernes ribbenet. På bagkropspidsen har hannen veludviklede parringsorganer, som er bøjet op under bugen.

Føde
Styltefluer er rovdyr, der blandt andet lever af andre insekter og hvidorme.

Latinsk navn: Sacharina latissima
Engelsk navn: Sugar kelp
Grønlandsk navn: Uisuk
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Sukkertang er en brunalge, der vokser langs de fleste danske kyster på dybder fra 0.5 til 30 meter, og algen kan nogle steder danne tætte skove af tang under havoverfladen. Sukkertang dyrkes flere steder i Danmark på liner, der sættes ud i havet. På en hektar (10.000 kvm) kan der høstes over 20 ton sukkertang om året.

Kendetegn
Sukkertang består af ét stort blad og kan blive omkring 3 meter langt. Jo ældre sukkertang bliver, jo tykkere og mere læderagtig bliver bladene. Sukkertang har hæfterødder, der klæber sig fast til sten eller andre faste overflader. Planten har en ret kort, solid stilk og en lang, bølget bladplade.

Latinsk navn: Morus bassanus
Engelsk navn: Northern gannet
Tysk navn:Basstöpel
Svensk navn: Havsula
Norsk navn: Havsule
Klasse: Fugle Orden:Årefodede Familie: Suler

Sulen er den største havfugl, der ses i de danske farvande og langs kysterne.  Sulen ses ofte langs den jyske vestkyst, især ved pålandsvind. Blåvandshuk I Kattegat ses også en del suler, men længere mod syd er sulen ret sjælden.

Kendetegn
Sulen er langstrakt med lange, smalle vinger. Om sommeren er sulen hvid med sorte vingespidser og et gult hoved. Næbbet er langt og kraftigt.

Føde
Sulens føde består mest af fisk, især sild og makrel, men også krebsdyr og blæksprutter. Sulen dykker efter føden, helt ned til over 20 meters dybde.

Grønlandsk navn: Timmik
Latinsk navn:Sula bassana
Engelsk navn:Northern Gannet
Klasse: Fugle
Orden: Storkefugle
Familie: Suler

Sule er en årlig trækgæst ved Grønland i tiden fra juni til september. Den forekommer hyppigst i farvandet mellem Kap Farvel og Nuuk på det åbne hav. Sulen yngler i kolonier på øer og klippekyster - dog ikke i Grønland.

Kendetegn
De udfarvede suler er overvejende hvide med sorte vingespidser og gult hoved. Desuden har sulen lange vinger, et kraftigt, kegleformet næb og svømmehud mellem de fire tæer.

Føde
Sulen fanger fisk, blæksprutter og krebsdyr ved at styrtdykke ned i vandet fra op til 40 meters højde. Den kan dykke 22 meter ned under havoverfladen efter føde.

Latinsk navn: Lotus pedunculatus
Engelsk navn: Big trefoil
Tysk navn: Sumpf-Hornklee
Svensk navn:Stor käringtand
Norsk navn: Fôrtiriltunge
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Sump-kællingetand er en plante i ærteblomstfamilien. Arten almindelig i Jylland og findes hist og her i resten af landet.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er hul og ofte forgrenet opadtil. Bladene er 3-koblede, men småbladene ved stænglen giver indtryk af, at de er 5-koblede. Småbladene er omvendt ægformede. Sump-kællingetand har gule ærteblomster i en 7-15-blomstret skærm.

Latinsk navn: Parus palustris
Engelsk navn: Marsh tit
Tysk navn:Sumpfmeise
Svensk navn: Entita
Norsk navn:Løvmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Sumpmejsen er almindelig i Danmark, hvor den især lever i gamle løvskove, og mest i fugtige områder i skovene, hvor vegetationen er meget tæt. Sumpmejsen bygger sin rede i huller i træerne, ofte i gamle spættehuller.

Kendetegn
Sumpmejsen er en lille mejse med en tydelig sort kalot. Den er gråbrun på oversiden og lysere grå på undersiden. Derfor kaldte man den tidligere for gråmejse.

Føde
Sumpmejsen lever om sommeren af insekter og edderkopper, men på andre årstider lever den af frø og frugt. Den gemmer vinterforråd af bog og agern i hulrum i barken på gamle træer.