Latinsk navn: Osmylus fulvicephalus
Engelsk navn: Giant Lacewing
Tysk navn: Bachhafte
Svensk navn:Vattenmyrlejonslända
Norsk navn: Mosenettvinge
Klasse: Insekter
Orden: Netvinger
Familie: Vandmyreløver

Vandmyreløven forekommer især i Jylland ved vandløb, åer og bække med rent vand. Der skal være træer, buske eller anden plantevækst langs bredden, som kan give vandmyreløven skygge. Vandmyreløverne skjuler sig om dagen på grene og blade.

Kendetegn
Vandmyreløven er en stor netvinge med en aflang og spinkel sort krop. Hovedet er rødt eller rødbrunt. Vandmyreløven har store, brede vinger, som er glasklare med mørke pletter. Den har lange og tynde følehorn. Larven er lang og mørkebrun.

Føde
Vandmyreløven lever især af små insekter samt alger. Larven æder også små insekter samt larver, snegle og orme.

Latinsk navn: Hydrocotyle vulgaris
Engelsk navn: Marsh pennywort
Tysk navn:Gewönlicher Wassernabel
Svensk navn:Spikblad
Norsk navn: Skjoldblad
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Vedbendfamilien

Vandnavle er temmelig almindelig og hyppig i størstedelen af landet, især i Vestjylland. Planten vokser på våd bund på søbredder, i kær og moser.

Blade og stængel
Plantens blade er skjoldformede med rundtakket bladrand og en diameter på op til 4 cm. Bladstilken er fæstnet til bladundersidens midte. Vandnavle er en lav og krybende urt med lange jordstængler.

Blomster og frugter
Blomsterne er ret små. De er samlet i hoveder eller kranse, der sidder på få cm lange stilke. Blomsterne er røde eller hvide. Vandnavlens frugter er sammentrykte og ovale spaltefrugter med 2 frø i hver.

Latinsk navn: Elodea canadensis
Engelsk navn:Waterweed
Tysk navn: Wasserpest
Svensk navn:Vattenpest
Norsk navn: Vasspest
Gruppe: Urter
Orden: Frøbidordenen
Familie: Frøbidfamilien

Vandpest er meget almindelig og udbredt i hele Danmark. Urten vokser og danner ofte tætte bevoksninger i rent og næringsrigt vand i søer, damme, vandløb og åer. Vandpest er helt nedsænket i vandet.

Blade og stængel
Vandpest har op til 2 meter lange stængler, der er rodfæstede til bunden. Stænglerne er desuden tynde og grenede. Bladene sidder i på stænglen i tætte kranse med tre blade i hver. Bladene er desuden tynde og mørkegrønne og kan blive op til ca. 30 mm lange og 3,5 mm. brede.

Blomster og spredning
Vandpest har små hvidlige blomster, som sidder på tynde stilke og når op til vandoverfladen. I Danmark findes der kun hunblomster, hvilket betyder at planten ikke danner frugter. Vandpest breder sig derfor kun vegetativt, hvor afrevne skud spredes med vand og svømmefugle og danner nye planter.

Latinsk navn: Persicaria amphibia
Engelsk navn: Longroot smartweed
Tysk navn:Wasser-Knöterich
Svensk navn: Vattenpilört
Norsk navn: Vasslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandpileurt er almindelig og hyppig i hele landet, hvor den både optræder som land- og vandplante. Urten vokser på våd eller fugtig jordbund i småsøer, damme, vandløb, ved kildevæld, på søbredder, overdrev og enge.

Blade og stængel
Når vandpileurt vokser i vand, har den glatte, friskgrønne og langstilkede flydeblade, der er ca. 10 cm lange og lancetformede. På land er plantens blade kortstilkede og hårede. Desuden flyder vandplantens stængler i vandet, hvorimod landplantens stængler er oprette og breder sig med underjordiske udløbere.

Blomster og frugter
Plantens blomster sidder i 2-5 cm lange og tætte aks. Blomsterne er små og lyserøde eller hvide med 5 kronblade og 5 mørkere støvblade. Frugten er en sortglinsende nød med et frø.

Latinsk navn: Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine falcon
Tysk navn: Wanderfalke
Svensk navn: Pilgrimsfalk
Norsk navn:Vandrefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Vandrefalken er en forholdsvis sjælden ynglefugl i Danmark, som yngler på klinter og klippekyster. Den forekommer også  som træk- og vintergæst i kystnære områder med store bestande af overvintrerende vandfugle, fx Vadehavet. Vandrefalken var forsvundet fra Danmark i 30 år, men har nu siden 2001 ynglet på bl.a. Møns klint.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside og en lysere, tværstribet underside. Brystet, halen og struben er hvid. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er gule.

Føde
Vandrefalkens føde består mest af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart.

Grønlandsk navn:Kiinaaleeraq
Latinsk navn:Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine Falcon
Klasse:Fugle
Orden:Rovfugle
Familie:Falke

Vandrefalken er en ret almindelig ynglefugl i V- og Ø-Grønland nordover til hhv. Qaanaaq og Ammassalik. Vandrefalken yngler inde i landet på stejle fjeld- og klippesider, og træffes i Grønland fra maj til omkring augustnovember.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside, en mørk hætte og en lysere, tværstribet underside. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er også gule.

Føde
Vandrefalkens føde består hovedsagelig af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart ned efter det. Hunnen kan nedlægge og fortære et bytte på et helt kilo.

Latinsk navn: Rallus aquaticus
Engelsk navn: Water rail
Tysk navn:Wasserralle
Svensk navn: Vattenrall
Norsk navn:Vannrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie:Vandhøns

Vandriksen er ligesom blishøne og rørhøne vandhøns. Vandriksen er dog noget mindre end de to andre. Vandriksen bygger rede i rørsumpen og hævet den over vandoverfladen og dækker den med et tag af de nærmeste siv. Vandriksen har et netværk af stier i rørskoven hvor den søger føde.

Kendetegn
Vandriksen har et langt rødt næb, en stribet, brun ryg samt blygrå strube og bug. 

Føde
Vandriksen æder vandinsekter, haletudser, frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og om vinteren æder den planter, fx rødder af engkarse og brøndkarse og blade og frø, som den finder i rørsumpen.

Latinsk navn: Ilyocoris cimicoides
Engelsk navn: Saucer Bug
Tysk navn: Schwimmwanzen
Svensk navn: Vattenbi
Norsk navn:Vannrøver
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Vandrøvere

Vandrøveren er ikke særlig almindelig i Danmark men findes dog i de sydøstlige egne. Den lever i lune og solrige vandhuller, damme og moser med mange vandplanter. Vandrøveren overvintrer på bunden i de koldeste måneder, men ellers er den fremme hele året.

Kendetegn
Vandrøveren er brun med et grønligt skær. Den har 6 ben, hvoraf de 2 forreste er gribeben. Bagbenene er behårede og bruges til at svømme med. Vandrøveren kan også flyve.

Føde
Vandrøveren lever både af vandinsekter, snegle, orme og larver samt større dyr som haletudser, salamanderlarver og mindre fisk. Vandrøveren opløser og udsuger sit bytte med sugesnablen. Den kan også stikke mennesker!

Latinsk navn: Rumex hydrolapathum
Engelsk navn: Great water dock
Tysk navn: Fluss-Ampfer
Svensk navn: Vattenskräppa
Norsk navn:Kjempehøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandskræppe er en temmelig almindelig sumpplante, der vokser i mose og på enge.

Kendetegn
Vandskræppe har kraftige og oprette stængler med store, lancetformede blade. Bladene er bleggrønne på undersiden. Plantens blomsterstand er en grenet top med adskilte blomsterkranse. Der er 6 blomster i hver krans. Blomsterne er grønlige.

Latinsk navn: Neomys fodiens
Engelsk navn: Water shrew
Tysk navn: Wasserspitzmaus
Svensk navn: Vattennäbbmus
Norsk navn: Vannspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Vandspidsmusen er ikke en mus, men den tilhører gruppen af insektædere, som også omfatter pindsvin og muldvarpe. Den er udbredt i hele Danmark men mangler på mange øer. Vandspidsmusen lever især i nærheden af ferskvand.

Kendetegn
Vandspidsmusen er tilpasset et liv nær vand, og den er en dygtig svømmer. På siden af tæerne har vandspidsmusen nogle stive hår, der virker som svømmehud. Vandspidsmusens krop er meget slank og dækket af en glat, vandafvisende pels. Ørerne er skjult under pelsen, så den bedre kan svømme.

Føde
Vandspidsmusen lever især af vandinsekter, krebsdyr, orme og snegle. Den har et meget højt stofskifte og må derfor spise meget ofte.

Latinsk navn:Cinclus cinclus
Engelsk navn: Dipper
Tysk navn: Wasseramsel
Svensk navn: Strömstare
Norsk navn:Fossekall
Klasse:Fugle  Orden: Spurvefugle Familie: Vandstære

Vandstæren forekommer næsten udelukkende i Danmark om vinteren, hvor fugle nordfra trækker til landet. Vandstæren lever ved rene, stenede og hurtigstrømmende åer og vandløb. I Danmark er der kun registreret få vandstære som stand- og ynglefugle, hvilket skyldes ringe yngleforhold.

Kendetegn
Vandstæren har en mørkegrå fjerdragt, der er mere brunlig på hovedet og bugen. Struben og brystet er skinnende hvidt. Halen er kort, mens benene er kraftige og lange.

Føde
Vandstærens føde består af insektlarver, snegle, orme, tanglopper samt småfisk. Vandstæren finder føden ved at svømme mod strømmen eller gå på bunden af vandløbet.

Latinsk navn: Senecio vernalis
Engelsk navn: Eastern groundsel
Tysk navn:Frühlings-Greiskraut
Svensk navn:Vårkorsört
Norsk navn: Vårsvineblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Vårbrandbæger er en enårig, urteagtig plante med en opsti-gende, forgrenet og busket vækst.

Stængler og blade er dækket af et hvidfiltet hårlag, som tabes i løbet af sommeren. Planten spredes nemt og findes derfor ofte som ukrudt på dyrkede arealer, i vejkanter og på lysåbne enge. Den trives bedst i veldrænet og næringsrig jord.

Blade, blomster og frugter
Bladene er elliptiske og lappede eller fligede med kruset, hel rand sat en tydelig spids på hver af fligene. Blomsterne er smørgule. Frugten er en håret nød med fnok.

Grønlandsk navn: Upernaap niviugaa
Latinsk navn: Apatania zonella
Engelsk navn: Caddisfly
Klasse:Insekter
Orden:Vårfluer
Familie: Apatania

Arktisk vårflue er almindelig over hele Grønland ved søer og større vandløb. Larverne lever i ferskvand, hvor nogle arter bygger "huse" af plantemateriale eller småsten. I Grønland findes der kun hun-vårfluer. De producerer æg uden befrugtning.

Kendetegn
Vårfluer har to par behårede vinger og tynde, lange, trådformede antenner. Arktisk vårflue er meget lille med matte, lyst gråbrune forvinger og mørkt ribbenet med få tværribber.

Føde
Voksne vårfluer tager sjældent føde til sig, nogle suger dog blomsternektar. Larverne er ofte rovdyr, som æder forskellige smådyr. Nogle larver lever dog af vandplanter og alger.

Latinsk navn: Erophila verna
Engelsk navn: Common whitlowgrass
Tysk navn: Frühlings-Hungerblümchen
Svensk navn:Nagelört
Norsk navn: Vårublom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie:Korsblomstfamilien

Vårgæslingeblomst er en meget spinkel og tidligtblomstrende lille plante uden stængel, men med en bladroset.

Blade, blomster og frugter
Vårgæslingeblomst har 0,5-1,5 cm lange, helrandede rosetblade ved jordoverfladen og ingen stængelblade. Blomsterne vokser op på 3-10 cm høje skafter. Skulpen med frø sidder på en lang stilk.

Latinsk navn: Procyon lotor
Engelsk navn: Raccoon
Tysk navn:Waschbär
Svensk navn:Tvättbjörn
Norsk navn: Vaskebjørn
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Halvbjørne

Vaskebjørnen er ret sjælden i Danmark. Den lever i områder med løvskov og vand, i dyrkede områder og i byer. Vaskebjørnen kommer frem om natten, så man ser den sjældent. Vaskebjørne går ikke i hi ligesom egentlige bjørne.

Kendetegn
Vaskebjørne er halvbjørne med en tæt pels, en tyk, busket tværstribet hale på 20-26 cm og en sort ansigtsmaske omgivet af en hvid pels. Pelsen er grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på undersiden. Vaskebjørne kan både klatre og svømme.

Føde
Vaskebjørne er altædende og tager bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebsdyr, insekter, fugle, små pattedyr, rødder, bær, ådsler og affald.

Latinsk navn: Anoplius viaticus 
Engelsk navn: Spider Wasp
Tysk navn: Frühlings-Wegwespe
Svensk navn:Vanlig Vägstekel
Norsk navn: Veiveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Vejhvepse

Vejhveps-hunnen indsamler edderkopper til sin larve. Hun stikker edderkoppen med gift og bider dens ben afejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af, hvorefter hun graver et hul, som den levende edderkop lægges i med et vejhvepseæg på sin krop. Edderkoppen dør først senere, når larven har spist mest muligt.
Hunnen laver mange tilsvarende edderkoppe-reder ved siden af hinanden og beskytter sine larver. 

Kendetegn
Der er flere arter af vejhvepse, især ses almindelig vejhveps, som også kaldes tidlig vejhveps. Farven er overvejende sort men orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen kendes på de orangerøde bagkropsled, der er sort mellem de orangefarrvede led.

Latinsk navn: Anthoxanthum odoratum
Engelsk navn: Sweet vernal grass
Tysk navn:Gewönliches Ruchgras
Svensk navn:Vårbrodd
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsgfamilien

Latinsk navn:Vanellus vanellus
Engelsk navn: Lapwing / Peewit
Tysk navn: Kiebitz
Svensk navn: Tofsvipa
Norsk navn:Vipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Viben ses i Danmark som træk- og ynglefugl i februar-november. Kun få overvintrer i Danmark. Større træk af viber passerer Danmark både forår og efterår. Viben lever på græsmarker, enge samt ved moser, søer, fjorde og kyster. Fuglen yngler i fugtige områder, men der ses nu færre ynglende viber i Danmark, og den karakteriseres ofte som sjælden. Udenfor yngletiden lever viberne i flokke.

Kendetegn
Viben er med sin lange fjertop let genkendelig. Fuglen er sort på brystet, hvid på bugen og på begge sider af ansigtet. Ryggen og vingerne er mørkegrønne med metalskær. Vingerne er desuden brede og vingespidserne afrundede. Viben er brunlig under den korte hale.

Føde
Viben tager insekter og orme, som den finder på jorden både om dagen og om natten.

Latinsk navn:Pinguicula vulgaris
Engelsk navn: Common butterwort
Tysk navn:Gemeines Fettkraut
Svensk navn:Tätört
Norsk navn: Tettegras
Klasse: Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Blærerodfamilien