Latinsk navn: Aythya ferina
Engelsk navn: Common pochard
Tysk navn: Tafelente
Svensk navn:Brunand
Norsk navn:Taffeland
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Taffelanden forekommer hele året, enten som almindelig vintergæst nordfra eller som trækgæst i april-september. Taffelanden lever i fjorde og lavvandede kyster. Taffelænderne yngler ofte ved større søer eller moser. Lever af og til i kolonier med hættemåger.

Kendetegn
Hannen har i yngledragt et rødbrunt hoved samt sort bryst og bagparti. Kroppen er grålig. Næbbet er sort med et gråt tværbånd. Hunnen er gråbrun, men har ellers det samme mønster som hannen. 

Føde
Taffelandens føde består af vandplanter, muslinger, snegle, småfisk og krebsdyr. Ungerne fodres især med insektlarver. Dykker eller snadrer i vandoverfladen efter føden.

Latinsk navn: Phragmites australis
Engelsk navn: Common reed
Tysk navn:Schilfrohr
Svensk navn:Bladvass
Norsk navn:Takrør
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien 

Tagrør er  meget almindelig langs kyster, søer, vandløb og vådområder i hele Danmark. Planten trives på våd, næringsrig bund i 50-150 cm dybt vand ved søbredder, vandløb, i moser, grøfter, på strandenge og i brakvand. Tagrør danner ofte tætte bevoksninger eller rørskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade, kraftige, ru og grågrønne. Blomsterstanden er en stor top, der består af småaks. Hvert småaks har ca. 5 blomster, hvidglinsende hår og er violette. Frugterne er også hårede. De spredes af vinden.

Overvintring
Om efteråret visner eller dør bladene på tagrørsplanterne. Men til foråret dannes der nye skud fra jordstænglerne, hvor planten har gemt næringsstoffer.

Latinsk navn:Taxus
Engelsk navn:Common yew
Tysk navn:Europäische Eibe
Svensk navn: Idegran
Norsk navn: Barlind
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Taksfamilien

Taks er et stedsegrønt nåletræ med flade, mørkegrønne nåle og rødbrun, tyndt afskallende bark. Taks er naturligt udbredt i store dele af Europa, Nordafrika og Vestasien. I Danmark findes træet spredt på kalkrige jorde, især i Østjylland, men ellers findes det mest i haver, parker og på kirkegårde. Næsten alle dele af planten indeholder giftstoffer, som er farlige for mennesker og husdyr. Træet danner ikke kogler som andre nåletræer. Taks er et godt skjulested for småfugle og insekter.

Kendetegn
Taksen er let at kende på sine mørkegrønne, flade nåle og den rødlige bark, der let skaller af i tynde flager. Taks bærer ingen kogler men har røde bær-lignende frugter, der omgiver et enkelt frø.

Taks er meget langsomtvoksende, ofte nogle få centimeter om året.

Latinsk navn: Psammechinus miliaris
Engelsk navn: Great sea urchin
Tysk navn:Strandseeigel
Svensk navn: Tängsjöborre
Norsk navn:Grønnsjøpiggsvin
Klasse: Søpindsvin
Orden: Echinoida
Familie: Parechinidae

Tangborre er et almindeligt søpindsvin i de danske farvande. Søpindsvinet findes fra Nordsøen til vestlige Østersø og lever især på lavt vand i områder med alger og bændeltang.

Kendetegn
Tangborren er et regulært søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med kraftige pigge, en mundåbning og et veludviklet tandapparat på undersiden samt gat og kønsåbninger i toppen. Tangborre er grøn-brunlig med korte, grønne pigge og violette pigspidser. Dyret kan dække sig med algestumper, som holdes fat med sugefødderne.

Føde
Tangborrerne er næsten altædende og lever bl.a. af bændeltang, alger, muslinger, rurer, mosdyr, sækdyr og snegle

Engelsk navn: Gammarus locusta
Tysk navn:Meer-Flohkrebs
Svensk navn:Tångmärla
Norsk navn:Tangloppe
Klasse:Storkrebs
Orden:Tanglopper
Familie:Gammaridae

Tanglopper er almindelige ved de danske kyster, også i brakvand. Arten kaldes derfor også brakvandstangloppe. Tanglopper ses ofte i stort tal mellem opskyllede havalger på stranden.

Kendetegn
Tanglopper er gråbeige eller grønlige med sorte øjne, lange følehorn og lange ben. Kroppen er krum, sammentrykt og leddelt. De har tre par svømmeben og tre par springben på bagkroppen. Hunnen er mindre end hannen og bærer en rugepose under forkroppen. 

Føde
Tanglopper lever af små insekter, vandplanter, detritus, ådsler og sårede eller halvrådne fisk. 

Latinsk navn: Idotea balthica
Engelsk navn: Idotea balthica
Tysk navn:Dreispitzige Meerassel
Svensk navn:Vanlig tånggråsugga
Norsk navn:Tanglus
Klasse:Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie:Tanglus

Kendetegn
Almindelig tanglus er et leddelt krebsdyr med langstrakt oval krop, 7 par ben og 2 par antenner. Den ene antenne er meget kort, mens den anden udgør ca. 1/3 af kropslængden. Bagest har tanglusen en haleplade med  tre tydelige spidser.Farven afhænger meget af tanglusens levested og kan svinge fra grøn til rød og over i forskellige brune og meget mørke nuancer. 

Føde
Tanglus er planteædere, der typisk finder deres føde mellem tangplanter og ålegræs. De færdes og æder bl.a. trådalger på planterne, men de kan også svømme rundt mellem dem. De bevæger sig ofte med en hoppede baglæns bevægelse.

Latinsk navn: Syngnathus typhle
Engelsk navn: Deep snouted pipefish
Tysk navn:Grasnadel
Svensk navn:Tångsnälla
Norsk navn: Tangsnelle
Klasse: Fisk
Orden: Nålefinnede fisk
Familie: Nålefisk

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre farvande. Den lever ofte langs kyster eller ved strandkanten, hvor vanddybden ikke er over 20 meter. Tangnålen lever mellem tang, ålegræs og anden vegetation, hvor den står helt stille lodret i vandet, mens den venter på et bytte. Tangnålen svømmer ikke særligt godt.

Kendetegn
Tangnålen er en lille, langstrakt fisk, men en meget lang, tynd, rørformet snude eller mund. Fisken har til forskel fra andre nålefisk finner. Tangnålen er oftest stribet brun og grøn, men den kan skifte farve og tilpasse sig omgivelserne.

Føde
Almindelig tangnål suger vand ind gennem munden, hvor vandlopper, små krebsdyr, fiskelarver og fiskeyngel filtreres fra og ædes.

Grønlandsk navn:Qussaannaq
Latinsk navn: Pholis gunellus
Engelsk navn:Rock Gunnel
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Tangsprælfamilien

Almindelig tangspræl lever ved SV-Grønland nordpå til Sisimiut fra kysten og ud til ca. 40-110 meters dybde. Tangspræl er en bundfisk, der foretrækker hård, blandet eller stenet bund med gode skjulsteder. Den forekommer også i vådt tang lands kysten.

Kendetegn
Almindelig tangspræl er en lang, båndformet fisk med 9-13 mørke øjepletter omgivet af en hvid ring ved rygfinnen. Den har desuden meget lang ryg- og gatfinne samt meget små bugfinner. Farven er brunlig med mørke eller lyse mønstre, og huden er glat.

Føde
Almindelig tangspræl æder krebsdyr, børsteorme og andre små bunddyr, som den fanger om natten.

Latinsk navn: Falco tinnunculus
Engelsk navn: Common kestrel
Tysk navn: Turmfalke
Svensk navn:Tornfalk
Norsk navn: Tårnfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Tårnfalken er en almindelig stand- og trækfugl i Danmark og kan dermed ses hele året. Falken lever, yngler og jager i det åbne land, med spredt bevoksning som på marker og enge, samt langs veje. Rovfuglen lægger sine æg i hulrum som fx redekasser og gamle kragereder eller i bygninger og levende hegn.

Kendetegn
Hannen har rødbrun ryg og vingeoversider med mørke pletter samt gylden, plettet underside. Hovedet og halen er blågrå. Yderst på halen er der et sort bånd. Hunnen er brun med sorte tværstriber på oversiden og en lys, plettet bug. Hunnens hale er som regel brun med mørke tværbånd og bredt, sort endebånd. Tårnfalkens vinger er lange, smalle og spidse.

Føde
Tårnfalken lever hovedsageligt af mus.

Latinsk navn: Turritella communis Risso
Engelsk navn: Auger shell, Screw shell
Tysk navn: Gemeine Turmschnecke
Svensk navn:Tornsnäcka
Norsk navn:Tårnsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Tårnsnegle

Tårnsneglen er almindelig og findes fra Nordsøen til Kattegat og den nordlige del af Østersøen. Sneglen lever nedgravet i blød mudderbund fra 10 meters dybde og udefter. Man kan finde opskyllede skaller fra tårnsneglen langs stranden.

Kendetegn
Tårnsneglens skal er et spir eller tårn med 12-19 snoninger/vindinger. Skallen har desuden ribber eller striber, der følger vindingerne, og den er normalt gråbrun eller rødbrun. Åbningen  ind i skallen er næsten helt cirkelrund.

Føde
Sneglen æder fødepartikler og organisk materiale, som den filtrerer fra vandet - ligesom muslinger.

Latinsk navn: Cáncer pagúrus
Engelsk navn: Edible crab
Tysk navn: Taschenkrebs
Svensk navn:Krabbtaska
Norsk navn:Taskekrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Taskekrabben er almindelig i Danmark i Nordsøen, Skagerrak og i den vestlige del af Limfjorden. Den er er dog mere sjælden i Kattegatområdet. Krabben lever i havområder med dybde på 3- 50 m, men den  overvintrer dog på noget dybere vand. Taskekrappen lever på stenet, sandet og mudret havbund og kan ses hele året.

Kendetegn
Taskekrabber er store, rødbrune krabber med to, glatte og kraftige klosakse med sorte spidser. Skjoldet er tværovalt og hvælvet med små vorter. Krabbens ben er desuden dækket af hår, som hjælper den til at finde føde. I panden har den 2 øjne og 5 små tænder.

Føde
Taskekrabben er et rovdyr, der bl.a. æder muslinger og andre krebsdyr.

Grønlandsk navn: Allernaq aappaluttoq
Latinsk navn:Amblyraja radiata
Engelsk navn: Thorny Skate
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie: Rajidae

Tærben lever på 20-1.000 meters dybde på blandet bund. Den er udbredt ved Grønland syd for Upernavik på vestkysten og Tasiilaq på østkysten og lever på blandet bund. Tærben er også udbredt ved bl.a. Island, Svalbard, De britiske Øer og i de skandinaviske farvande.

Kendetegn
Tærber er fladtrykte, rhombeformede fisk med en kort snude og afrundede brystfinner eller ”vinger”. Oversiden er brunlig med mørkere og lysere pletter. På tærbens overside er der en række af torne, som starter bag øjnene og fortsætter ned på halen. Undersiden er hvid.

Føde
Tærber lever af fisk samt bunddyr som orme og krebsdyr, der knuses med dens stærke tænder.

Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn: Black guillemot
Tysk navn:Gryllteiste
Svensk navn:Tobisgrissla
Norsk navn:Teist
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Tejsten er en forholdsvis almindelig yngle- og standfugl i Danmark. Den lever og yngler i kolonier på småøer i Kattegat og i Store Bælt. Størstedelen af de danske tejster overvinterer i det sydvestlige Kattegat nær ynglestederne.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydeligt vidt vingespejl og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. Det hvide vingesejl ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn: Serfaq
Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn:Black Guillemot
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Alkefugle

Tejst er en almindelig ynglefugl i Grønland. Den yngler i små kolonier næsten overalt i Grønland i områder med åbent vand ved klippekyster, i skærgårde eller på småøer.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydelige hvide vingefelter og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. De hvide vingefelter ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn:Naajavaaq
Latinsk navn: Larus thayeri
Engelsk navn: Thayer’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Thayers måge, som også kaldes inuitmåge, yngler meget fåtalligt i NV-Grønland i Qaanaaqområdet på stejle klippesider ved kysten. Derudover er mågen en sjælden gæst i V-Grønland. Den overvintrer normalt ved N-Amerikas kyster.

Kendetegn
Inuitmågen har hvid underside og hvidt hoved samt lysegrå overside. Derudover er vingespidserne sorte med enkelte hvide pletter. Næbbet er gult med rød plet på den nederste del.

Føde
Mågen lever af fisk, fugleæg, fugleunger, ådsler og andre smådyr, der ofte tages fra havoverfladen og ædes eller sluges i luften.

Grønlandsk navn: Kajuaraq
Latinsk navn: Phalaropus fulicarius
Engelsk navn:Grey Phalarope; Red Phalarope
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Thorshane yngler ved småsøer og frodige kær i NØ- Grønland fra Scoresbysund til Germania Land. Fuglen yngler også meget lokalt i NV-Grønland på små øer, lave kyster og ved kystlaguner. Thorhanen optræder desuden som en sjælden trækgæst i resten af Grønland. Fuglen kan ses juni-september.

Kendetegn
I yngledragt har thorshanen teglrød underside, sort overside med gullige længdestriber, hovedet er sort med hvide kinder og gult næb med mørk spids. I vinterdragten er fuglen lys med blågrå overside og en sort streg gennem øjet.

Føde
Thorshanen æder insekter, larver, mindre krebsdyr, plankton og småfisk.

Latinsk navn: Thuja plicata
Engelsk navn: Northern white-cedar
Tysk navn:Gewönliche Thuja
Svensk navn:Tuja
Norsk navn:Tuja
Gruppe: Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Kæmpe-thuja er et stort nåletræ, som i sit hjemland, Canada, kan blive op til 75 meter højt. Thuja kom til Danmark i 1800-tallet, hvor det blev plantet i parker og haver. Senere er det dyrket som skovtræ i begrænset omfang. Thuja er kegleformet, og rødderne starter langt oppe på stammen. Grenene hos thuja er spredte omkring stammen.

Nåle, blomster og frugter
Thujas har ikke nåle men små grønne, blanke skæl med en lille hvid plet på undersiden. De små skæl ligger uden på hinanden og følger de flade skud. Han- og hunblomster findes på samme træ, men de sidder hver for sig i spidsen af små grene. Koglerne har form som små tulipanblomster. De har 6-8 tynde skæl. I starten er de lysegrønne, men senere bliver de brune.

Latinsk navn: Urophora cardui
Engelsk navn: CanadaThistle Steam Gall Fly
Tysk navn: Distelbohrfliegen
Svensk navn: Urophora cardui (Borrfluga)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Båndfluer

Tidselbåndfluen er meget almindelig på steder, hvor der er mange tidsler, især langs markkanter, langs veje og i skovbryn. Hvis solen skinner, og det er varmt, kan man ofte se tidselbåndfluerne på planterne.

Kendetegn
Tidselbåndfluen er en ret stor båndflue. Den kendes på de flotte bånd på vingerne, den gule plet bagest på forkroppen, og den blåsorte bagkrop, som hos hunnen ender i en kort læggebrod.

Føde
Tidselbåndfluen lever sandsynligvis af plantesaft, men mange mener, at de voksne fluer slet ikke tager føde til sig. Dens larve lever i agertidsler, hvor den bor inde i en galle og suger saft fra tidslen.

Latinsk navn: Cynthia cardui
Engelsk navn: Painted Lady
Tysk navn:Distelfalter
Svensk navn: Tistelfjäril
Norsk navn:Tistelsommerfugl
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl og kan trække over store afstande. Sommerfuglen kan ses overalt i Danmark og er i nogle år særdeles talrig. I andre år kan den være meget sjælden. Tidselsommerfugle findes i det åbne land på enge, overdrev, grøftekanter og i haver med mange blomster. Tidselsommerfugle kan ikke overvintre i Danmark, da de ikke tåler frost.

Kendetegn
Tidselsommerfugl er en stor sommerfugl med brun krop, orange eller okkerbrun overside med sorte pletter langs bagvingens kant og et sort felt med hvide pletter på forvingespidsen. Undersiden er lysebrun og marmoreret med 5 små øjepletter på hver bagvinge. Larven er sortgrå med torne.

Føde
De voksne tidselsommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever på tidsler, brændenælder og andre kurvblomster. 

Latinsk navn: Tringa glareola
Engelsk navn: Wood-Sandpiper
Tysk navn: Bruchwasserläufer
Svensk navn: Grönbena
Norsk navn:Grønnstilk
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Tinksmeden er en almindelig trækgæst i det åbne land ved mudrede kyster, vandhuller, søer, strandenge og moser. Fuglen kan ses på træk juni-oktober og april-maj. 

Kendetegn
Tinksmeden er en lille, slank klire med et slankt, spidst næb. I yngeldragt er kliren lys gråbrun med store, sorte og hvide pletter på oversiden og længdestriber på hals, hoved og bryst. I vinterdragt mere ensfarvet. Tinksmeden har lys øjenbrynstribe, hvid overgump, hvide vingeundersider og lange, gulgrønne ben.

Føde
Føden består af insekter, larver, edderkopper, orme og små bløddyr. Tinksmeden søger føde på mudderflader eller lavt vand.