Skip to main content

Vandedderkop

Latinsk navn: Argyroneta aquatica
Engelsk navn: Water spider
Tysk navn: Wasserspinne
Svensk navn: Vattenspindel
Norsk navn:Vannedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Vandedderkopper

Vandedderkoppen findes i hele landet, men er dog ret sjælden. Den lever i lune, små lavvandede søer, damme og vandhuller med mange vandplanter. Vandedderkoppen spinder "dykkerklokker" , som fyldes med luft fra overfladen.

Kendetegn
Vandedderkoppen er brun, og bagkroppen er dækket af små, korte hår. De 8 lange ben er også behårede. På bagkroppen har edderkoppen lange hår, som kan danne et hulrum, der kan fyldes op med luft. Hannen er større end hunnen.

Føde
Vandedderkoppen æder vandbænkebidere samt vandinsekter, krebsdyr og larver. Edderkoppen bedøver sit bytte med gift.

Vandflagermus

Latinsk navn: Myotis daubentoni
Engelsk navn: Daubenton’s bat
Tysk navn:Wasserfledermaus
Svensk navn:Vattenfladdermus
Norsk navn:Vannflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Vandflagermusene holder til nær søer og vådområder, hvor der er mange flyvende insekter, som de jager, mens de flyver nær vandoverfladen. Vandflagermusen er almindelig i hele Danmark.

Kendetegn
En vandflagermus er gråbrun på ryggen og gråhvid på undersiden. Den har et lille rundt hoved med små ører og en rødbrun snude. Vandflagermusene har forholdsvis store fødder, men ellers kan de være vanskelige at skelne fra andre flagermus. Vingefanget er ca. 25 cm.

Føde
Vandflagermus lever af små flyvende insekter, som fanges i luften.

Vandkær

Latinsk navn: Hydrophilus piceus
Engelsk navn: Water Scavenger
Tysk navn: Wasserkäfer
Svensk navn:Palpbaggar
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkærer

Vandkæren findes spredt i størstedelen af Danmark, hvor den lever i mindre vandhuller med rent vand og mange planter.

Kendetegn
Vandkær er en stor og kraftig bille. Kroppen er blank og sort med et grønligt skær. Billen har seks ben og fire dækvinger. Vandkærens følehorn er rødgule.

Føde
Vandkæren lever af planteføde, mens larverne er rovdyr, der æder snegle og andre vandlevende smådyr.

Vandloppe

Latinsk navn: Calanus finmarchicus
Engelsk navn: Cyclops
Tysk navn: Hüpferlinge
Svensk navn: Hoppkräftor
Norsk navn:Cyclops
Klasse: Krebsdyr
Orden: Cyclopoida
Familie: Cyclopidae

Vandlopper er ret almindelige og særdeles talrige i mange danske søer og damme. Sammen med dafnier udgør de store mængder af vandlopper et vigtigt fødegrundlag for en del planktonædende dyr. Vandlopper bevæger sig i spjættende hop i vandet.

Kendetegn
Vandlopper er små, leddelte krebsdyr uden skjold. De har et pandeøje, to par antenner, svømmelemmer på forkroppen og to halenokkker bagest på bagkroppen. Hunnen har store, synlige ægsække fastgjort til sig.

Føde
Vandlopper lever af mikroskopiske alger, som filtreres fra vandet.

Vandmand

  • Billeder:
    • Billede: Vandmand © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Fakta:

    Levesteder: Kyst og hav
    Diameter: op til 30 cm
    Vandmanden består af 98% vand og tåler ikke udtørring.
    Ses typisk juni-september

  • Vidste du det?:

    Hannerne spreder sæd i vandet, som befrugter hunnens æg. Larverne sætter sig fast på sten eller skaller på bunden og overvintrer som polypper. Om foråret deler polyppen sig ukønnet ved tværdelinger. Dvs. at én polyp bliver til en række af små vandmænd, der afsnøres én af gangen.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Aurélia auríta
Engelsk navn: Moon jellyfish
Tysk navn:Ohrenqualle
Svensk navn:Öronmanet
Norsk navn:Glassmanet
Klasse: Gopler
Orden:Egentlige gopler 
Familie: Vandmænd

Vandmanden er meget almindelig overalt i Danmark på åbent hav og ved kyster i overfladen. Der forekommer især meget store antal af vandmænd i de indre farvande om sommeren. Vandmænd er ikke gode til at svømme og driver ofte med blæst, strøm og bølger ind mod kysten eller bliver skyllet op på stranden.

Kendetegn
Vandmænd er gennemsigtige, geleagtige gopler med korte, giftige nældetråde. Giften er dog meget svag. Legemet er meget skrøbeligt og tallerkenformet med fire kønsorganer i midten. Kønsorganerne er hvide ved hanner og rødlige ved hunner. På undersiden har goplen slim og fimrehår, som bruges til at fange føde.

Føde
Vandmænd lever af meget små organismer som krebsdyrlarver og én-cellede dyr.

Vandmide

Latinsk navn: Hydrachna
Engelsk navn: Water mite
Tysk navn: Süssvassermilben
Svensk navn: Vattenkvalster
Klasse: Spindlere
Orden: Fløjlsmider
Familie: Hydrachnidae

Vandmider findes spredt i størstedelen af Danmark. De lever i små, lavvandede vandhuller, damme og søer med mange vandplanter. Vandmidens unger gennemgår både et larve- og et nymfestadie.

Kendetegn
Vandmiden er rund eller kugleformet med 8 ben og uden tydelige led. Benene, som bruges til at svømme med, er kraftige og dækket af hår. Vandmiden er rød med nogle mørke pletter eller aftegninger på kroppen.

Føde
Vandmiden lever som voksen og nymfe af insekter, larver, æg, dafnier og vandlopper. Larven er snylter, hvilket vil sige, at den optager næring fra en vært gennem sin sugesnabel.

Vandmynte

  • Billeder:
    • Billede: Vandmynte © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vandmynte
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 20-70 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Ægformede
    • Blomstrer: Juli-september
    • Frugt: Spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Vandmyntens blade og stængler har en kraftig duft af mynte eller mentol. Bladene anvendes da også til mynte-te og krydderi. Pebermynteolien, der findes i planten, anvendes desuden også i medicin og levnedsmidler.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Mentha aquatica
Engelsk navn: Water mint
Tysk navn: Wasserminze
Svensk navn: Vattenmynta
Norsk navn:Vassmynte
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Vandmynte er almindelig og findes i det meste af Danmark, dog mere spredt i Vestjylland. Den vokser på våd og næringsjord jordbund på enge, i moser, rørsumpe, kær, på søbredder, langs vandløb og i grøfter. Planten danner ofte tætte bestande.

Blade og stængel
Bladene er hårede og ægformede med savtakket bladrand. De sidder parvis modsatte (overfor hinanden). Vandmynte er desuden en opret urt med en håret, rødlig og frikantet stængel.

Blomster og frugter
Urtens blomsterstand sidder i enden af stænglerne eller skuddene og består af små, tragtformede blomster. Blomsterne er lyslilla og har hver fire, lange støvblade, der rager ud af blomsten. Vandmyntens frugter er spaltefrugter med fire nøddeagtige frø i hver.

Vandmyreløve

Latinsk navn: Osmylus fulvicephalus
Engelsk navn: Giant Lacewing
Tysk navn: Bachhafte
Svensk navn:Vattenmyrlejonslända
Norsk navn: Mosenettvinge
Klasse: Insekter
Orden: Netvinger
Familie: Vandmyreløver

Vandmyreløven forekommer især i Jylland ved vandløb, åer og bække med rent vand. Der skal være træer, buske eller anden plantevækst langs bredden, som kan give vandmyreløven skygge. Vandmyreløverne skjuler sig om dagen på grene og blade.

Kendetegn
Vandmyreløven er en stor netvinge med en aflang og spinkel sort krop. Hovedet er rødt eller rødbrunt. Vandmyreløven har store, brede vinger, som er glasklare med mørke pletter. Den har lange og tynde følehorn. Larven er lang og mørkebrun.

Føde
Vandmyreløven lever især af små insekter samt alger. Larven æder også små insekter samt larver, snegle og orme.

Vandnavle

  • Billeder:
    • Billede: Vandnavle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vandnavle
  • Fakta:

    Voksesteder: Sø og vandløb
    Flerårig
    Højde: 5-20 cm
    Rod: Rodstængel
    Blade: Runde/skjoldformede
    Blomstrer: Juli-september
    Frugt: Spaltefrugt

  • Vidste du det?:

    Vandnavle er er skærmplante med meget lille skærm med 2-5 blomster på en meget kort stængel. Vandnavle spreder sig vegetativt ved sine krybende, rodslående stængler. Frugterne spredes med vand.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Hydrocotyle vulgaris
Engelsk navn: Marsh pennywort
Tysk navn:Gewönlicher Wassernabel
Svensk navn:Spikblad
Norsk navn: Skjoldblad
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Vedbendfamilien

Vandnavle er temmelig almindelig og hyppig i størstedelen af landet, især i Vestjylland. Planten vokser på våd bund på søbredder, i kær og moser.

Blade og stængel
Plantens blade er skjoldformede med rundtakket bladrand og en diameter på op til 4 cm. Bladstilken er fæstnet til bladundersidens midte. Vandnavle er en lav og krybende urt med lange jordstængler.

Blomster og frugter
Blomsterne er ret små. De er samlet i hoveder eller kranse, der sidder på få cm lange stilke. Blomsterne er røde eller hvide. Vandnavlens frugter er sammentrykte og ovale spaltefrugter med 2 frø i hver.

Vandpest

  • Billeder:
    • Billede: Vandpest © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vandpest
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Rod: Udløbere
    • Blade: Aflange
    • Blomstrer: Juli-september
    • Frugt: Bær
  • Vidste du det?:

    Vandpest er en invasiv plante, der er indført til Danmark fra Nordamerika. Planten vokser meget hurtigt, og på ganske kort tid kan den dække hele vandoverflader og tilstoppe vandløb samt være til gene for fiskeri og sejlads.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Elodea canadensis
Engelsk navn:Waterweed
Tysk navn: Wasserpest
Svensk navn:Vattenpest
Norsk navn: Vasspest
Gruppe: Urter
Orden: Frøbidordenen
Familie: Frøbidfamilien

Vandpest er meget almindelig og udbredt i hele Danmark. Urten vokser og danner ofte tætte bevoksninger i rent og næringsrigt vand i søer, damme, vandløb og åer. Vandpest er helt nedsænket i vandet.

Blade og stængel
Vandpest har op til 2 meter lange stængler, der er rodfæstede til bunden. Stænglerne er desuden tynde og grenede. Bladene sidder i på stænglen i tætte kranse med tre blade i hver. Bladene er desuden tynde og mørkegrønne og kan blive op til ca. 30 mm lange og 3,5 mm. brede.

Blomster og spredning
Vandpest har små hvidlige blomster, som sidder på tynde stilke og når op til vandoverfladen. I Danmark findes der kun hunblomster, hvilket betyder at planten ikke danner frugter. Vandpest breder sig derfor kun vegetativt, hvor afrevne skud spredes med vand og svømmefugle og danner nye planter.

Vandpileurt

Latinsk navn: Persicaria amphibia
Engelsk navn: Longroot smartweed
Tysk navn:Wasser-Knöterich
Svensk navn: Vattenpilört
Norsk navn: Vasslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandpileurt er almindelig og hyppig i hele landet, hvor den både optræder som land- og vandplante. Urten vokser på våd eller fugtig jordbund i småsøer, damme, vandløb, ved kildevæld, på søbredder, overdrev og enge.

Blade og stængel
Når vandpileurt vokser i vand, har den glatte, friskgrønne og langstilkede flydeblade, der er ca. 10 cm lange og lancetformede. På land er plantens blade kortstilkede og hårede. Desuden flyder vandplantens stængler i vandet, hvorimod landplantens stængler er oprette og breder sig med underjordiske udløbere.

Blomster og frugter
Plantens blomster sidder i 2-5 cm lange og tætte aks. Blomsterne er små og lyserøde eller hvide med 5 kronblade og 5 mørkere støvblade. Frugten er en sortglinsende nød med et frø.

Vandrefalk

Latinsk navn: Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine falcon
Tysk navn: Wanderfalke
Svensk navn: Pilgrimsfalk
Norsk navn:Vandrefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Vandrefalken er en forholdsvis sjælden ynglefugl i Danmark, som yngler på klinter og klippekyster. Den forekommer også  som træk- og vintergæst i kystnære områder med store bestande af overvintrerende vandfugle, fx Vadehavet. Vandrefalken var forsvundet fra Danmark i 30 år, men har nu siden 2001 ynglet på bl.a. Møns klint.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside og en lysere, tværstribet underside. Brystet, halen og struben er hvid. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er gule.

Føde
Vandrefalkens føde består mest af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart.

Vandrefalk

  • Billeder:
    • Billede: Vandrefalk © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Vandrefalk print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 80-120 cm
    • Længde: ca. 35-50 cm
    • Vægt (han): 600-750 g
    • Vægt (hun): 900-1500 g
    • Maks. levealder: 17 år
    • Kuldstørrelse: 3-4 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 29-32 dage
    • Ungetid: 35-42 dage
  • Vidste du det?:

    Vandrefalken flyver meget hurtigt. Dens gennemsnitshastighed er 40-55 km/t i almindelig flugt og ca. 112 km/t, når den jager. Når falken styrtdykker efter et bytte kan farten dog nå helt op på omkring 320 km/t.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Kiinaaleeraq
Latinsk navn:Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine Falcon
Klasse:Fugle
Orden:Rovfugle
Familie:Falke

Vandrefalken er en ret almindelig ynglefugl i V- og Ø-Grønland nordover til hhv. Qaanaaq og Ammassalik. Vandrefalken yngler inde i landet på stejle fjeld- og klippesider, og træffes i Grønland fra maj til omkring augustnovember.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside, en mørk hætte og en lysere, tværstribet underside. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er også gule.

Føde
Vandrefalkens føde består hovedsagelig af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart ned efter det. Hunnen kan nedlægge og fortære et bytte på et helt kilo.

Vandrikse

  • Billeder:
    • Billede: Vandrikse © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vandrikse
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Vingefang: 38-45 cm
    • Længde: 28 cm
    • Vægt han: 100-190 g
    • Vægt hun: 85-135 g
    • Kuldstørrelse: 2 æg
    • Antal kuld: 2
    • Rugetid: 19-22 dage
    • Ungetid: 20-30 dage
  • Vidste du det?:

    Bestanden af vandrikser er i fremgang i Danmark. Det skyldes dels et mildere klima på grund af klimaforandringer og dels at der er blevet flere rørsumpe på grund af udledning af næringsstoffer i søer, moser og vandløb.
    Stadig flere vandrikser overvintrer nu i Danmark.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Rallus aquaticus
Engelsk navn: Water rail
Tysk navn:Wasserralle
Svensk navn: Vattenrall
Norsk navn:Vannrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie:Vandhøns

Vandriksen er ligesom blishøne og rørhøne vandhøns. Vandriksen er dog noget mindre end de to andre. Vandriksen bygger rede i rørsumpen og hævet den over vandoverfladen og dækker den med et tag af de nærmeste siv. Vandriksen har et netværk af stier i rørskoven hvor den søger føde.

Kendetegn
Vandriksen har et langt rødt næb, en stribet, brun ryg samt blygrå strube og bug. 

Føde
Vandriksen æder vandinsekter, haletudser, frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og om vinteren æder den planter, fx rødder af engkarse og brøndkarse og blade og frø, som den finder i rørsumpen.

Vandrøver

Latinsk navn: Ilyocoris cimicoides
Engelsk navn: Saucer Bug
Tysk navn: Schwimmwanzen
Svensk navn: Vattenbi
Norsk navn:Vannrøver
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Vandrøvere

Vandrøveren er ikke særlig almindelig i Danmark men findes dog i de sydøstlige egne. Den lever i lune og solrige vandhuller, damme og moser med mange vandplanter. Vandrøveren overvintrer på bunden i de koldeste måneder, men ellers er den fremme hele året.

Kendetegn
Vandrøveren er brun med et grønligt skær. Den har 6 ben, hvoraf de 2 forreste er gribeben. Bagbenene er behårede og bruges til at svømme med. Vandrøveren kan også flyve.

Føde
Vandrøveren lever både af vandinsekter, snegle, orme og larver samt større dyr som haletudser, salamanderlarver og mindre fisk. Vandrøveren opløser og udsuger sit bytte med sugesnablen. Den kan også stikke mennesker!

Vandskræppe

Latinsk navn: Rumex hydrolapathum
Engelsk navn: Great water dock
Tysk navn: Fluss-Ampfer
Svensk navn: Vattenskräppa
Norsk navn:Kjempehøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandskræppe er en temmelig almindelig sumpplante, der vokser i mose og på enge.

Kendetegn
Vandskræppe har kraftige og oprette stængler med store, lancetformede blade. Bladene er bleggrønne på undersiden. Plantens blomsterstand er en grenet top med adskilte blomsterkranse. Der er 6 blomster i hver krans. Blomsterne er grønlige.

Vandspidsmus

  • Billeder:
    • Billede: Vandspidsmus © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Vandspidsmus spor © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vandspidsmus
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde: 6-9 cm
    • Vægt: 10-25 g
    • Kuldstørrelse: 5-7
    • Antal kuld: 2
    • Drægtighed: Ca. 20 dage
  • Vidste du det?:

    Vandspidsmusen laver gange, både over og under jordoverfladen. Gangene over jordoverfladen er dækket af kviste, græs og blade. De underjordiske gange kan udgøre store systemer, og nogle af gangene kan munde ud under vandoverfladen på en sø eller en mose.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Neomys fodiens
Engelsk navn: Water shrew
Tysk navn: Wasserspitzmaus
Svensk navn: Vattennäbbmus
Norsk navn: Vannspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Vandspidsmusen er ikke en mus, men den tilhører gruppen af insektædere, som også omfatter pindsvin og muldvarpe. Den er udbredt i hele Danmark men mangler på mange øer. Vandspidsmusen lever især i nærheden af ferskvand.

Kendetegn
Vandspidsmusen er tilpasset et liv nær vand, og den er en dygtig svømmer. På siden af tæerne har vandspidsmusen nogle stive hår, der virker som svømmehud. Vandspidsmusens krop er meget slank og dækket af en glat, vandafvisende pels. Ørerne er skjult under pelsen, så den bedre kan svømme.

Føde
Vandspidsmusen lever især af vandinsekter, krebsdyr, orme og snegle. Den har et meget højt stofskifte og må derfor spise meget ofte.

Vandspir

Latinsk navn: Hippuris vulgaris
Engelsk navn:Mares tail
Tysk navn: Wasserhahnenfuss
Svensk navn:Hästsvans
Norsk navn:Hesterumpe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vandstjerneordenen
Familie: Vandspirfamilien

Vandspir eller hestehale er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på lavt vand i damme, vandhuller, åer, grøfter og på søbredder.

Blade og stængel
På den del af planten, der rager op over vandet, er bladene smalle og linieformede og sidder i kranse med 8-12 i hver. Undervandsbladene er mere slappe og hænger. Urten danner desuden ofte tætte bestande med skud og oprette stængler fra den rodfæstede jordstængel.

Blomster
Urtens blomster er små og grønlige eller rødbrune. De sidder enkeltvis i bladhjørnerne, på de blade, der rager op over vandet. Blomsterne er krukkeformede og stærkt reducerede, idet de kun består af et enkelt støvblad og en enkelt griffel. De har vindbestøvning.

Vandstær

Latinsk navn:Cinclus cinclus
Engelsk navn: Dipper
Tysk navn: Wasseramsel
Svensk navn: Strömstare
Norsk navn:Fossekall
Klasse:Fugle  Orden: Spurvefugle Familie: Vandstære

Vandstæren forekommer næsten udelukkende i Danmark om vinteren, hvor fugle nordfra trækker til landet. Vandstæren lever ved rene, stenede og hurtigstrømmende åer og vandløb. I Danmark er der kun registreret få vandstære som stand- og ynglefugle, hvilket skyldes ringe yngleforhold.

Kendetegn
Vandstæren har en mørkegrå fjerdragt, der er mere brunlig på hovedet og bugen. Struben og brystet er skinnende hvidt. Halen er kort, mens benene er kraftige og lange.

Føde
Vandstærens føde består af insektlarver, snegle, orme, tanglopper samt småfisk. Vandstæren finder føden ved at svømme mod strømmen eller gå på bunden af vandløbet.

Vårbrandbæger

  • Billeder:
    • Billede: Vårbrandbæger © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om vårbrandbæger
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land
    • Op til 50 cm cm høj
    • Enårig
    • Spredes med frø
    • Blomstrer i maj-juni
    • Frugt: Håret nød med fnok
  • Vidste du det?:

    Vårbrandbæger og den beslægtede engbrandbæger er giftige for især heste, men også for andre dyr. Dyrene kan i nogle tilfælde spise planterne på marken samt hvis de findes i halm og hø. Landbruget har derfor stor opmærksomhed på at bekæmpe planterne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Senecio vernalis
Engelsk navn: Eastern groundsel
Tysk navn:Frühlings-Greiskraut
Svensk navn:Vårkorsört
Norsk navn: Vårsvineblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Vårbrandbæger er en enårig, urteagtig plante med en opsti-gende, forgrenet og busket vækst.

Stængler og blade er dækket af et hvidfiltet hårlag, som tabes i løbet af sommeren. Planten spredes nemt og findes derfor ofte som ukrudt på dyrkede arealer, i vejkanter og på lysåbne enge. Den trives bedst i veldrænet og næringsrig jord.

Blade, blomster og frugter
Bladene er elliptiske og lappede eller fligede med kruset, hel rand sat en tydelig spids på hver af fligene. Blomsterne er smørgule. Frugten er en håret nød med fnok.