Latinsk navn: Triturus cristatus
Engelsk navn: Crested Newt
Tysk navn: Kammolch
Svensk navn:Större vattensalamander
Norsk navn:Storsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark. Den yngler i små damme og søer, hvor den som regel er mest aktiv om aftenen og om natten. Stor vandsalamander kaldes også kongesalamander.

Kendetegn
Stor vandsalamander kendes især på sin mørke ryg og den gule underside med sorte pletter. Langs siden af kroppen og på ryggen har den mange små, hvide vorter. I yngletiden har hannen en høj, takket rygkam.

Føde
Stor vandsalamander æder især vandinsekter, orme og andre salamandere. Den har stor appetit og æder alle dyr, som den kan gabe over. Den spiser også skrubtudsens haletudser, som er giftige for de fleste andre dyr.

Latinsk navn: Primula vulgaris
Engelsk navn: Common primrose
Tysk navn:Stängellose Schlüsselblume
Svensk navn:Jordviva
Norsk navn: Kusymre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Storblomstret kodriver er en flerårig, urteagtig plante med blade, som danner en roset ved jordoverfladen. Mange dele af planten er dækket af korte hår. Den findes især på Møn og Sydsjælland samt i Øst- og Sydøstjylland.

Blade, blomster og frugter
Bladene sidder i roset og er omvendt ægformede til lancetformede med uregelmæssige, afrundede takker langs randen. Oversiden er rynket og lyst græsgrøn, mens undersiden er mere lys. Blomsterne er fladkravede og bleggule. De sidder enkeltvis for enden af stilke, der udgår fra bladrosetten. Kronen er 25-35 mm bred, lugtløs og med orange pletter i svælget. Blomsterstilkene er langhårede. Frugterne er kapsler med mange, sorte frø.

Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great skua
Tysk navn:Grosse raubmöve
Svensk navn: Storlabb
Norsk navn:Storjo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Storkjoven er den største kjove, der ses i Danmark. Den er kraftigt bygget med stort hoved og kort hale. Fuglen er meget aggressiv, både når den jager andre fugle for at røve deres bytte, og når den forsvarer sin rede.
Storkjoven yngler ikke i Danmark, men mange fugle opholder sig i danske havområder uden for ynglesæsonen.

Føde
Storkjoven er en af de mest aggressive fugle i danske havområder. Den lever især af fisk, som den røver fra andre havfugle. Den angriber ved at bide sig fast i andre fugles vinger eller hale og tvinge dem ned på havoverfladen, til de slipper byttet. Den kan også tage mindre havfugle, som den drukner eller hakker ihjel.

Grønlandsk navn: Isunngarujussuaq
Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Storkjove er en almindelig trækgæst i V- og Ø-Grønland fra maj til oktober. Fuglen er dog mest almindelig ud for SV-Grønland mod nord til Disko Bugt. Storkjoven ses som regel på åbent hav, langs kysten eller i større fjorde.

Kendetegn
Storkjoven er brun med små lyse pletter på oversiden. Derudover kendes fuglen på de hvide felter yderst på vingen.

Føde
Ligesom andre kjover, stjæler storkjoven ofte fisk fra andre havfugle. Storkjoven bider sig fast i havfuglen og presser dens hoved ned under havoverfladen. Til sidst slipper havfuglen sit bytte. Storkjoven kan dog også selv fiske, og den æder desuden også mindre fugle og fiskeaffald.

Latinsk navn: Larus canus
Engelsk navn: Common gull
Tysk navn: Sturmmöve
Svensk navn: Fiskmås
Norsk navn:Fiskemåke
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Måger

Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den  træffes langs kyster og fjorde, hvor den yngler på små øer og holme. Stormmågen yngler også enkelte steder i indlandet, mest i åbne hedemoser. De fleste danske stormmåger overvintrer i Sydvesteuropa, mens de fugle man ser i Danmark om vinteren især stammer fra Østersøområdet. Antallet af stormmåger er faldet de seneste årtier, og det skyldes sandsynligvis ændringer i landbruget samt bedre udnyttelse af tilgængeligt affald i naturen og på lossepladser. 

Kendetegn
Stormmågen er en lille måge med en afrundet hovedform og det kort, spinkelt næb. Øjnene er forholdsvis store og sorte. Benene er gulgrønne om sommere og mere matte om vinteren.

Føde
Stormmågen lever især af insekter og orme, som den finder på pløjemarker, samt af fisk og ådsler. Det er ofte store flokke af stormmåger man ser på markerne, når der pløjes og harves. Stormmågen finder også gerne føde på lossepladser, hvor de kan ses i stort tal.

Latinsk navn: Issoria lathonia
Engelsk navn: Queen of Spain Fritillary
Tysk navn:Kleiner Perlmutterfalter
Svensk navn: Storfläckig pärlemorfjäril
Norsk navn:Sølvkåpe
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Storplettet perlemorsommerfugl er almindelig i det meste af landet. I nogle år kan arten dog være ret sjælden. Sommerfuglen kræver varme og lever i klitter, på tørre, sandede overdrev og brakmarker. Perlemorsommerfuglen optræder også i haver på sommerfuglebusken.

Kendetegn
Sommerfuglen er gylden med store, sorte pletter på oversiden og orange med sorte pletter og meget tydelige, sølvskinnede perlemorspletter på undersiden. Bagvingen er firkantet. Storplettet perlemorsommerfugl er en livlig og lidt urolig sommerfugl. Den sidder dog ofte og solbader med udbredte vinger.

Føde
Sommerfuglen suger nektar i mange forskellige blomster.

Grønlandsk navn: Qaqullunnaq
Latinsk navn: Puffinus gravis
Engelsk navn: Great Shearwater
Klasse:Fugle
Orden:Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Storskråpe er en almindelig gæst i Grønland i tiden juliseptember. Den optræder i V-Grønland mod nord til Disko Bugt og i Ø-Grønland nordover til Tasiilaq på åbne havområder eller fiskebanker ved kysten.

Kendetegn
Storskråpe er overvejende mørkebrun på oversiden og hvid på undersiden med brune partier. Fuglen har desuden en sort kalot, et hvidt halebånd og et ret langt, tyndt næb. Storskråpen flyver ofte på stive vinger.

Føde
Storskråpen æder fisk, blæksprutter, krebsdyr og fiskeriaffald, som den tager fra havoverfladen eller ved korte dyk.

Latinsk navn: Numenius arquata
Engelsk navn: Curlew
Tysk navn: Grosser Brachvogel
Svensk navn: Storspov
Norsk navn: Storspove
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Storspove kaldes også stor regnspove og kan ses året rundt i Danmark. Størstedelen af fuglene er trækfugle, men ved Vadehavet overvintrer en del store regnspover dog også. Fuglene lever uden for yngletiden i flokke på marker, strandenge og ved lavvandede kyster. De få danske ynglepar yngler på fugtige enge og heder samt ved moser og kyster.

Kendetegn
Storspove er Danmarks største vadefugl. Fjerdragten er gråbrun med sorte striber eller pletter. Kendetegnende er det meget lange og krumme næb samt de lange gråblå ben.

Føde
Storspove bruger sit lange næb til at snappe smådyr, insekter, orme, bløddyr o.lign., som den finder på vadeflader. Derudover tager fuglen også bær og frø.

Latinsk navn:Agrostis gigantea
Engelsk navn:Black bent
Tysk navn: Riesen-Straussgras
Svensk navn: Storven
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Honckenya peploides
Engelsk navn: Sea sandwort
Tysk navn: Salzmiere
Svensk navn:Saltarv
Norsk navn:Strandarve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Strandarve er meget almindelig ved kyster på strandbredder, strandvolde, klipper og i klitter overalt i Danmark. Planten tåler både at være dækket af sand og bølgesprøjt. Strandarve danner ofte meget tætte bestande med rodslående udløbere, som binder sand og dermed kan forhindre sandflugt.

Stængel og blade
Urtens stængel er tyk med korsvis placerede modsatte blade. Bladene er tykke og kødfulde samt ægformede og spidse. Planten er normalt gulgrøn.

Blomster og frugter
Strandarvens blomster er hvide eller grønne og enten hanlige eller hunlige. De små blomster sidder enkeltvis eller få sammen i toppen af skuddene. Urtens frugt er en rund, treklappet kapsel med store brune frø, der kan flyde.

Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn:Grey plover
Tysk navn: Kiebitzregenpfeifer
Svensk navn: Kustpipare
Norsk navn: Tundralo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Strandhjejlen er en ret almindelig trækgæst i Danmark. Den ses ofte på sandende vadeflader, hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Nogle steder i landet, især i Vadehavet og på Sydlolland, kan større flokke ses under forårstrækket.

Kendetegn
Strandhjejlen minder om almindelig hjejle, men strandhjejlen er lidt større og har et kraftigere næb. I sommerdragt er den let at kende med sin sorte underside og sort og hvid-spættede overside.

Føde
Strandhjejlen lever mest af insekter, muslinger og snegle, som den finder på vadeflader.

Grønlandsk navn: Anngilik sissarmiu
Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn: Grey Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Strandhjejle har enkelte gange ynglet i Disko Bugt-området og optræder desuden som en fåtallig trækgæst i tiden maj-september. Som trækgæst ses hjejlen normalt i V-Grønland i Disko Bugt-området og mellem Kap Farvel og Sisimiut.

Kendetegn
I yngledragten er strandhjejlen sort på brystet med et bredt, hvidt bånd langs hovedet og halsen. Oversiden er hvid- og sortplettet. Desuden kan strandhjejlen kendes på de sorte armhulefjer på de lyse vingeundersider. Om vinteren er fuglen grålig uden sort underside.

Føde
Strandhjejlens føde består af smådyr som insekter, muslinger, krebsdyr, orme og snegle.

Latinsk navn: Tripleurospermum maritimum
Engelsk navn: Sea mayweed
Tysk navn:Echte Strandkamille
Svensk navn: Kustbaldersbrå
Norsk navn:Strandbalderblå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandkamille er ret almindelig i det meste af Danmark, men findes dog kun hist og her i Vestjylland. Urten vokser på strandvolde, strandbredder, klipper, klinter og i klitter.

Stængel og blade
Strandkamille er en nedliggende til opret plante med glatte, grenede og rødbrune stængler. Bladene sidder spredt, er kødfulde og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, korte flige.

Blomster og frugter
Urten har kurvblomster, der sidder enkeltvis på lange stilke. Kurvene består af hvide, tungeformede randblomster og gule, rørformede skiveblomster. Strandkamilles frugt er en nød med et frø.

Latinsk navn: Carcinus maenas
Engelsk navn: Shore crab
Tysk navn:Gemeine Strandkrabbe
Svensk navn: Strandkrabbe
Norsk navn: Strandkrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe i Danmark. I mange fjorde er krabberne nu i voldsom vækst, fordiDen lever i de fleste danske farvande på ret lavt vand. Krabben trives både på sandbunde og på mere stenet underlag mellem sten og tang. Strandkrabben lever meget skjult om dagen og jager om natten. 

Kendetegn
Strandkrabber er brungrå eller grønlige med et meget karakteristisk 5-kantet og fladt skjold med furer. Krabben har fire par gangben og et par kraftige klosakse. Den har korte antenner og meget små stilkeøjne, der er placeret i panden sammen med 5 tænder.

Føde
Strandkrabben lever bl.a. af muslinger, småfisk og krebsdyr. Den kan finde frem til føden vha. hårene på sine ben.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Sea wormwood
Tysk navn:Strand-Beifuss
Svensk navn: Strandmalört
Norsk navn: Strandmalurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandmalurt vokser på næringsrig og saltholdig jordbund på strandvolde, diger, opskyllet tang og strandenge. Urten er temmelig almindelig ved Vadehavet og de indre danske kyster, men findes ikke i resten af landet. Malurt kan danne tætte bestande med skud fra jordstænglerne.

Stængel og blade
Stænglen er grenet med 2-3 gange fjersnitdelte blade med linieformede afsnit/flige. Planten er desuden hvidfiltet og har en aromatisk duft.

Blomster og frugter
Strandmalurts blomster sidder få sammen i kurve, der er samlet i klaser eller en top. Blomsterne har filthårede og bløde svøbblade samt orangegule eller gulgrønne, rørformede kroner. Der er kun få blomster i hver kurv, og normalt er der også kun en enkelt eller få frugter i hver kurv. Frugten er en lille nød.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Grassleaf orache
Tysk navn:Strand-Melde
Svensk navn: Strandmålla
Norsk navn:Strandmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Strandmælden er almindelig i Danmark, hvor den vokser ved kysten på strandbredder, tangvolde og i strandrørssumpe.

Stængel og blade
Urten har en opret, furet og grenet stængel, der normalt er rødlig forneden, men ellers grøn. Bladene er kødede og linie- eller lancetformede med svagt tandet eller hel rand. De øvre blade har ingen stilke, mens de nedre har korte stilke.

Blomster
Strandmældens blomster er grønlige og ret uanselige. De sidder i små nøgler i lange, grenede aks. Hver blomsteraks består enten udelukkende af hun- eller hanblomster. Blomsteraksene  har desuden blade ved grunden

Latinsk navn: Cakile maritima
Engelsk navn: European searocket
Tysk navn: Europäischer Meersenf
Svensk navn:Marviol
Norsk navn: Strandreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Strandsennep kan danne ret store, sammenhængende bevoksninger på stranden og er almindelig i hele Danmark. Urten voksen normalt på sandede og tanggøede strandbredder samt på kystklipper og i klitter.

Stængel og blade
Strandsennep har blågrønne stængler, der er grenede og nedliggende til opstigende. Bladene er fjersnitdelte og kødfulde med smalle flige. Bladene kan dog variere i udseende.

Blomster og frugter
Urtens blomster er violette og vellugtende. De har fire kronblade, der danner et kors, og er desuden samlet i små klaser. Frugterne er grønne skulper med to led, hvoraf det øverste falder af, mens det nederste bliver siddende på planten. Skulperne indeholder kun 1-2 frø hver.

Latinsk navn: Haematopus ostralegus
Engelsk navn: Oystercatcher
Tysk navn: Austernfischer
Svensk navn:Strandskata
Norsk navn:Tjeld
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Strandskader

Strandskaden er almindelig ynglefugl i store dele af landet og kan ses hele året. Trækfugle sydfra kommer til Danmark i februar og trækker væk igen i september. Trækfugle nordfra overvintrer i store flokke i Vadehavet. Strandskaden yngler ved kyster, strandenge, søer, ådale eller på marker. Reden bygges mellem sten langs kyster og på søbredder.

Kendetegn
Strandskaden har sort hoved og overside samt hvid underside. Næbbet er langt, lige og orangerødt. Benene er også røde. Både små og store flokke af strandskader støjer meget.

Føde
Strandskaden tager muslinger, orme, snegle og insektlarver. Næbbet er særligt godt tilpasset til at åbne muslinger.

Grønlandsk navn: Siuteroq
Latinsk navn: Littorina littorea
Engelsk navn: Common periwinkle, Edible winkle
Klasse: Bløddyr
Orden:Neotaenioglossa
Familie: Strandsnegle

Almindelig strandsnegl lever ved lavvandede kyster og strande på sten og klipper i tidevandszonen. Sneglen lægger ægkapsler frit i vandet.

Kendetegn
Sneglehuset er ret tykt og kraftigt med et kort, topformet spir. Skallen er mørk, grålig eller brunlig med tværgående striber og ofte med små huller, som er lavet af børste- og boreorme. Tungen er besat med hornagtige tænder.

Føde
Strandsneglen lever af alger, som den rasper eller gnaver af sten og planter med sin raspetunge.

Latinsk navn:Epidalea calamita, Tidligere:Bufo calamita
Engelsk navn: Natterjack toad
Tysk navn: Kreuzkröte
Svensk navn:Strandpadda
Norsk navn:Strandpadde
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Strandtudsen findes i store dele af landet. Arten er i stærk tilbagegang. Den lever både i vandhuller ved stranden og inde i landet og yngler på lavt vand, hvor solen kan varme vandet op. Den kan også yngle i saltvand. Om dagen graver strandtudsen sig ned i skjul.

Kendetegn
Strandtudsen er lysebrun eller gråbrun med mørkegrønne eller rødbrune pletter. Den er kraftigt vortet. På ryggen har har de fleste strandtudser en gul rygstribe. Kønnene er omtrent lige store. Strandtudsen har korte ben og bevæger sig med små ryk. Hannen har en blålig kvækkepose.

Føde
Strandtudsens føde består af insekter og andre smådyr. Tudsen jager om natten.