Grønlandsk navn:Suluppaagaq
Latinsk navn:Sebastes marinus
Engelsk navn: Atlantic Redfish
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Rødfiskefamilien

Stor rødfisk er en nordlig art, der findes i SV- og SØ-Grønland nord til hhv. Disko og Tasiilaq. Fisken lever på 100-1.000 meters dybde både pelagisk og nær bunden, idet den foretager lodrette døgnvandringer efter føde. Rødfisken er en god spisefisk.

Kendetegn
Stor rødfisk har en stor mund, underbid, store øjne samt 5 pigge på forgællelåget, hvoraf de to vender nedad eller skråt fremad. Den har en mørk plet på gællelåget, og gatfinnen består af tre pigstråler og otte blødstråler. Fisken får først sin røde farve, når den måler 15-20 cm.

Føde
Rødfisken lever af mindre fisk, fiskeyngel og krebsdyr.

Latinsk navn:Mergus merganser
Engelsk navn: Common merganser
Tysk navn: Gänsesäger
Svensk navn: Storskrake
Norsk navn: Laksand
Klasse:Fugle Orden: Andefugle: Familie:Svaner, ænder, gæs

Stor skallesluger kan især opleves om vinteren, hvor store flokke nordfra samles i overvintringsområder, fx i Limfjorden, i Silkeborgsøerne og i Arresø. Den danske bestand af ynglende fugle findes især i Sydøstjylland, i Sydøstsjælland, og på Falster, Møn og Bornholm.

Kendetegn
Stor skallesluger-hannen kendes især på sit metalgrønne hoved og lange, rødlige næb med en "krog" yderst. Fjerdragten er lys. Hunnen har mørkebrunt hoved og grålig overside.

Føde
Stor skallesluger æder især fisk, selv om navnet hentyder til, at den spiser skaldyr.

Latinsk navn: Rhinanthus serotinus
Engelsk navn: Greater yellow-rattle
Tysk navn: Grosser Klappertopf
Svensk navn: Höskallra
Norsk navn:Storengkall
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Maskeblomstordenen
Familie: Gyvelkvælerfamilien

Stor skjaller er en enårig plante med lysegule blomster, som blomstrer fra maj til august. I Danmark vokser stor skjaller især i fuld sol på let kalkholdig og næringsfattig jord. Planten er almindelig på enge og strandenge, i klitter og heder og som ukrudt i kornmarker.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lancetformede med grove tænder. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er lysegrøn. Blomsterne er samlet i toppen af stænglerne. De enkelte blomster er 5-tallige med oppustet bæger. Kronbladene er gule og sammenvoksede til et langt kronrør med violette tænder. Frugterne er kapsler med mange vingede frø.

Latinsk navn: Perlodes microcephala
Engelsk navn: Large Stonefly
Tysk navn:Grosse Steinfliege
Svensk navn: Jättebäcksländor
Norsk navn: Stor steinflue
Klasse: Insekter; Orden: Slørvinger; Familie: Perlodes

Stor slørvinge er sjælden i Danmark. Den findes kun i få jyske vandløb. Slørvinger lever kun i rent og iltrigt vand uden organisk forurening. Nymfen lever på bunden. Den voksne slørvinge lever kun 2-3 uger og kan ses i april-maj.

Kendetegn
Stor slørvinge er et aflangt og mørkebrunt insekt. De fire vinger er smalle og holdes i hvile fladt over ryggen. Følehornene er lange og tynde, ligesom de to haletråde. Nymfen har ingen vinger, men ligner ellers den voksne slørvinge. Nymfen har ligeledes 2 halenokker.

Føde
Stor slørvinge tager som voksen ikke føde til sig. Nymfen æder til gengæld andre vandinsekter og deres larver.

Latinsk navn: Lanius excubitor
Engelsk navn: Great Grey Shrike
Tyskl navn:Raubwürger
Svensk navn:Varfågel
Norsk navn: Varsler
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Tornskader

Stor tornskade yngler få steder i Vestjylland i åbne mose- og hedeområder med spredte træer og buske, læhegn og i skovkanter ud mod det åbne landskab. De danske fugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året. Stor tornskade optræder også som fåtallig træk- og vintergæst nordfra. I træktiden og om vinteren kan fuglene ses på dyrkede marker, enge, moser og i skovlysninger.

Kendetegn
Stor tornskade har sølvgrå ryg og isse, sorte vinger, hvid kind og underside, bred, sort øjenstribe og lang, sort hale med hvide yderfjer. Næbbet er kraftigt og sort. 

Føde
Tornskaden æder mus, småfugle, insekter, padder og firben.

Latinsk navn: Dytiscus marginalis
Engelsk navn: Great diving beetle
Tysk navn: Gelbrandkäfer
Svensk navn: Gulbrämad dykare
Norsk navn: Stor vannkalv
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve

Stor vandkalv er almindeligt udbredt i Danmark. Den lever i stille eller rolige småsøer, damme og vandhuller. Billen lever i vandet, men den er nødt til at komme op til overfladen for at få luft. Luften opbevares i en luftlomme, der sidder under dækvingerne. Hunnen lægger æg om foråret.

Kendetegn
Stor vandkalv er en blank, oval bille. Den er mørk med et grønligt skær og gule striber langs hver side og på hovedet. Hunnen kan have rillede dækvinger og den er lidt mindre end hannen. Benene er gulbrune.

Føde
Både stor vandkalv og larven lever af orme, snegle, insektlarver, haletudser, småfisk og små frøer.

Grønlandsk navn: Minngoq (Larve: Eqisaavaq)
Latinsk navn: Colymbetes dolabratus
Engelsk navn: Great Diving Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve

Stor grønlandsk vandkalv er udbredt i V- og Ø-Grønland mod nord til hhv. Upernavik og Daneborg. Billen lever i mindre søer, vandhuller og damme. Overvintringen som voksen finder dog sted ved større søer, der ikke bundfryser.

Kendetegn
Vandkalve er glatte, ovale, afrundede og strømlinede med brede og kraftigt behårede svømmeben bagest. Stor grønlandsk vandkalv er Grønlands største bille.

Føde
Både larverne og de voksne biller er rovdyr, der angriber ret store byttedyr. Larven sprøjter en væske ind i byttet. Væsken opløser byttets indre dele, som larven opsuger.

Latinsk navn: Triturus cristatus
Engelsk navn: Crested Newt
Tysk navn: Kammolch
Svensk navn:Större vattensalamander
Norsk navn:Storsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark. Den yngler i små damme og søer, hvor den som regel er mest aktiv om aftenen og om natten. Stor vandsalamander kaldes også kongesalamander.

Kendetegn
Stor vandsalamander kendes især på sin mørke ryg og den gule underside med sorte pletter. Langs siden af kroppen og på ryggen har den mange små, hvide vorter. I yngletiden har hannen en høj, takket rygkam.

Føde
Stor vandsalamander æder især vandinsekter, orme og andre salamandere. Den har stor appetit og æder alle dyr, som den kan gabe over. Den spiser også skrubtudsens haletudser, som er giftige for de fleste andre dyr.

Latinsk navn: Primula vulgaris
Engelsk navn: Common primrose
Tysk navn:Stängellose Schlüsselblume
Svensk navn:Jordviva
Norsk navn: Kusymre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Storblomstret kodriver er en flerårig, urteagtig plante med blade, som danner en roset ved jordoverfladen. Mange dele af planten er dækket af korte hår. Den findes især på Møn og Sydsjælland samt i Øst- og Sydøstjylland.

Blade, blomster og frugter
Bladene sidder i roset og er omvendt ægformede til lancetformede med uregelmæssige, afrundede takker langs randen. Oversiden er rynket og lyst græsgrøn, mens undersiden er mere lys. Blomsterne er fladkravede og bleggule. De sidder enkeltvis for enden af stilke, der udgår fra bladrosetten. Kronen er 25-35 mm bred, lugtløs og med orange pletter i svælget. Blomsterstilkene er langhårede. Frugterne er kapsler med mange, sorte frø.

Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great skua
Tysk navn:Grosse raubmöve
Svensk navn: Storlabb
Norsk navn:Storjo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Storkjoven er den største kjove, der ses i Danmark. Den er kraftigt bygget med stort hoved og kort hale. Fuglen er meget aggressiv, både når den jager andre fugle for at røve deres bytte, og når den forsvarer sin rede.
Storkjoven yngler ikke i Danmark, men mange fugle opholder sig i danske havområder uden for ynglesæsonen.

Føde
Storkjoven er en af de mest aggressive fugle i danske havområder. Den lever især af fisk, som den røver fra andre havfugle. Den angriber ved at bide sig fast i andre fugles vinger eller hale og tvinge dem ned på havoverfladen, til de slipper byttet. Den kan også tage mindre havfugle, som den drukner eller hakker ihjel.

Grønlandsk navn: Isunngarujussuaq
Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Storkjove er en almindelig trækgæst i V- og Ø-Grønland fra maj til oktober. Fuglen er dog mest almindelig ud for SV-Grønland mod nord til Disko Bugt. Storkjoven ses som regel på åbent hav, langs kysten eller i større fjorde.

Kendetegn
Storkjoven er brun med små lyse pletter på oversiden. Derudover kendes fuglen på de hvide felter yderst på vingen.

Føde
Ligesom andre kjover, stjæler storkjoven ofte fisk fra andre havfugle. Storkjoven bider sig fast i havfuglen og presser dens hoved ned under havoverfladen. Til sidst slipper havfuglen sit bytte. Storkjoven kan dog også selv fiske, og den æder desuden også mindre fugle og fiskeaffald.

Latinsk navn: Larus canus
Engelsk navn: Common gull
Tysk navn: Sturmmöve
Svensk navn: Fiskmås
Norsk navn:Fiskemåke
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Måger

Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den  træffes langs kyster og fjorde, hvor den yngler på små øer og holme. Stormmågen yngler også enkelte steder i indlandet, mest i åbne hedemoser. De fleste danske stormmåger overvintrer i Sydvesteuropa, mens de fugle man ser i Danmark om vinteren især stammer fra Østersøområdet. Antallet af stormmåger er faldet de seneste årtier, og det skyldes sandsynligvis ændringer i landbruget samt bedre udnyttelse af tilgængeligt affald i naturen og på lossepladser. 

Kendetegn
Stormmågen er en lille måge med en afrundet hovedform og det kort, spinkelt næb. Øjnene er forholdsvis store og sorte. Benene er gulgrønne om sommere og mere matte om vinteren.

Føde
Stormmågen lever især af insekter og orme, som den finder på pløjemarker, samt af fisk og ådsler. Det er ofte store flokke af stormmåger man ser på markerne, når der pløjes og harves. Stormmågen finder også gerne føde på lossepladser, hvor de kan ses i stort tal.

Latinsk navn: Issoria lathonia
Engelsk navn: Queen of Spain Fritillary
Tysk navn:Kleiner Perlmutterfalter
Svensk navn: Storfläckig pärlemorfjäril
Norsk navn:Sølvkåpe
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Storplettet perlemorsommerfugl er almindelig i det meste af landet. I nogle år kan arten dog være ret sjælden. Sommerfuglen kræver varme og lever i klitter, på tørre, sandede overdrev og brakmarker. Perlemorsommerfuglen optræder også i haver på sommerfuglebusken.

Kendetegn
Sommerfuglen er gylden med store, sorte pletter på oversiden og orange med sorte pletter og meget tydelige, sølvskinnede perlemorspletter på undersiden. Bagvingen er firkantet. Storplettet perlemorsommerfugl er en livlig og lidt urolig sommerfugl. Den sidder dog ofte og solbader med udbredte vinger.

Føde
Sommerfuglen suger nektar i mange forskellige blomster.

Grønlandsk navn: Qaqullunnaq
Latinsk navn: Puffinus gravis
Engelsk navn: Great Shearwater
Klasse:Fugle
Orden:Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Storskråpe er en almindelig gæst i Grønland i tiden juliseptember. Den optræder i V-Grønland mod nord til Disko Bugt og i Ø-Grønland nordover til Tasiilaq på åbne havområder eller fiskebanker ved kysten.

Kendetegn
Storskråpe er overvejende mørkebrun på oversiden og hvid på undersiden med brune partier. Fuglen har desuden en sort kalot, et hvidt halebånd og et ret langt, tyndt næb. Storskråpen flyver ofte på stive vinger.

Føde
Storskråpen æder fisk, blæksprutter, krebsdyr og fiskeriaffald, som den tager fra havoverfladen eller ved korte dyk.

Latinsk navn: Numenius arquata
Engelsk navn: Curlew
Tysk navn: Grosser Brachvogel
Svensk navn: Storspov
Norsk navn: Storspove
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Storspove kaldes også stor regnspove og kan ses året rundt i Danmark. Størstedelen af fuglene er trækfugle, men ved Vadehavet overvintrer en del store regnspover dog også. Fuglene lever uden for yngletiden i flokke på marker, strandenge og ved lavvandede kyster. De få danske ynglepar yngler på fugtige enge og heder samt ved moser og kyster.

Kendetegn
Storspove er Danmarks største vadefugl. Fjerdragten er gråbrun med sorte striber eller pletter. Kendetegnende er det meget lange og krumme næb samt de lange gråblå ben.

Føde
Storspove bruger sit lange næb til at snappe smådyr, insekter, orme, bløddyr o.lign., som den finder på vadeflader. Derudover tager fuglen også bær og frø.

Latinsk navn:Agrostis gigantea
Engelsk navn:Black bent
Tysk navn: Riesen-Straussgras
Svensk navn: Storven
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Honckenya peploides
Engelsk navn: Sea sandwort
Tysk navn: Salzmiere
Svensk navn:Saltarv
Norsk navn:Strandarve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Strandarve er meget almindelig ved kyster på strandbredder, strandvolde, klipper og i klitter overalt i Danmark. Planten tåler både at være dækket af sand og bølgesprøjt. Strandarve danner ofte meget tætte bestande med rodslående udløbere, som binder sand og dermed kan forhindre sandflugt.

Stængel og blade
Urtens stængel er tyk med korsvis placerede modsatte blade. Bladene er tykke og kødfulde samt ægformede og spidse. Planten er normalt gulgrøn.

Blomster og frugter
Strandarvens blomster er hvide eller grønne og enten hanlige eller hunlige. De små blomster sidder enkeltvis eller få sammen i toppen af skuddene. Urtens frugt er en rund, treklappet kapsel med store brune frø, der kan flyde.

Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn:Grey plover
Tysk navn: Kiebitzregenpfeifer
Svensk navn: Kustpipare
Norsk navn: Tundralo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Strandhjejlen er en ret almindelig trækgæst i Danmark. Den ses ofte på sandende vadeflader, hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Nogle steder i landet, især i Vadehavet og på Sydlolland, kan større flokke ses under forårstrækket.

Kendetegn
Strandhjejlen minder om almindelig hjejle, men strandhjejlen er lidt større og har et kraftigere næb. I sommerdragt er den let at kende med sin sorte underside og sort og hvid-spættede overside.

Føde
Strandhjejlen lever mest af insekter, muslinger og snegle, som den finder på vadeflader.

Grønlandsk navn: Anngilik sissarmiu
Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn: Grey Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Strandhjejle har enkelte gange ynglet i Disko Bugt-området og optræder desuden som en fåtallig trækgæst i tiden maj-september. Som trækgæst ses hjejlen normalt i V-Grønland i Disko Bugt-området og mellem Kap Farvel og Sisimiut.

Kendetegn
I yngledragten er strandhjejlen sort på brystet med et bredt, hvidt bånd langs hovedet og halsen. Oversiden er hvid- og sortplettet. Desuden kan strandhjejlen kendes på de sorte armhulefjer på de lyse vingeundersider. Om vinteren er fuglen grålig uden sort underside.

Føde
Strandhjejlens føde består af smådyr som insekter, muslinger, krebsdyr, orme og snegle.

Latinsk navn: Tripleurospermum maritimum
Engelsk navn: Sea mayweed
Tysk navn:Echte Strandkamille
Svensk navn: Kustbaldersbrå
Norsk navn:Strandbalderblå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandkamille er ret almindelig i det meste af Danmark, men findes dog kun hist og her i Vestjylland. Urten vokser på strandvolde, strandbredder, klipper, klinter og i klitter.

Stængel og blade
Strandkamille er en nedliggende til opret plante med glatte, grenede og rødbrune stængler. Bladene sidder spredt, er kødfulde og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, korte flige.

Blomster og frugter
Urten har kurvblomster, der sidder enkeltvis på lange stilke. Kurvene består af hvide, tungeformede randblomster og gule, rørformede skiveblomster. Strandkamilles frugt er en nød med et frø.