Latinsk navn: Tyto alba
Engelsk navn: Barn Owl
Tysk navn: Schleiereule
Svensk navn: Tornuggla
Norsk navn:Tårnugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Slørugler

Sløruglen er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er knyttet til mennesker, og yngler i redekasser på gårde, lofter, i kirketårne og lader. Uglen jager om natten og i skumringen i det åbne landskab over marker, græsenge og moser. Der lever flest ynlgepar i Jylland. Sløruglen er en udpræget standfugl, der kan ses hele året.

Kendetegn
Sløruglen er en slank ugle med lange ben. Den har et lyst, hjerteformet ansigt og store, sorte øjne. Uglen er okkerfarvet-rustgul med små mørke pletter på bugen og brystet. Oversiden er sløret perlegrå.

Føde
Slørugler lever især af smågnavere og spidsmus. De æder også småfugle, padder, insekter og flagermus.

Grønlandsk navn: Paannaaq; Niviarsiaq; Appaluttorsuaq
Latinsk navn: Chamaenerion angustifolium, Epilobium angustifolium
Engelsk navn:Fireweed, Narrow-leafed Willow-herb
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Smalbladet gederams vokser på tør bund i heder, græslier, urtelier, krat, urer, på skråninger og ved ruiner.

Stængel og blade
Planten har kraftige, oprette stængler med spredte blade. De er smalle med bølget rand.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en klase med 15-50 rødviolette blomster, der hver har fire kronblade. Frøene har frøuld og spredes med vinden.

Latinsk navn: Hieracium umbellatum
Engelsk navn: Canadian hankweed
Tysk navn: Doldiges Habichtskraut
Svensk navn: Flockfibbla
Norsk navn: Skermsveve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kurvblomst-ordenen
Familie: Kurvblomst-familien

Smalbladet høgeurter en høj, slank vild plante med gule blomster, som vokser på tørre og lysåbne steder  – især ved kyster og på heder. Den hører til kurvblomstfamilien. Blomsterne giver både nektar og pollen til bier, blomsterfluer og sommerfugle i sensommeren, hvor mange andre planter er færdige med at blomstre.

Kendetegn
Smalbladet høgeurt kan blive op til omkring en meter høj, så den stikker tit op over de andre planter. Stænglen er tynd og ret, og der sidder smalle grønne blade hele vejen op ad den – bladene er meget smallere end på mange andre høgeurter. Øverst på planten sidder en “buket” af mange små gule blomsterkurve. Hver kurv ligner en lille mælkebøtteblomst. Efter blomstringen dannes der små frø med fnok, som spredes med vinden.

Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn: Common cottongrass
Tysk navn:Schmalblättiges Wollgras
Svensk navn:Ängsull
Norsk navn: Duskull
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder. Planten danner åbne bevoksninger og breder sig med underjordiske udløbere.

Stængler, blade og blomster
Plantens stængler er tynde og glatte og bladene er smalle og flade med trekantet spids. I enden af stænglerne sidder der en blomsterstand, som består af 3-6 aks med flere små blomster i hver. Frugter Når plantens frugter bliver modne, vokser de små blomsterhår og bliver op til 4 cm lange. Frugten, som er en meget lille trekantet nød, spredes med vinden ved hjælp af uldhårene.

Grønlandsk navn: Ukaliusaq tukattoq
Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn:Common Cottongrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruldvokser i moser, kær og langs søbredder i V-Grønland.

Stængel og blade
Stænglerne er glatte, runde og tynde med omskedede, græsagtige blade. Bladene er flade og rendeformede med trekantet spids.

Blomster og frugter
I enden af hver stængel sidder 2-6 aks på glatte, hængende stilke. Efter blomstringen vokser 2-4 cm lange, hvide uldhår ud på de modne frugter og frø. De spredes med vinden.

Latinsk navn:Thymus serpyllum
Engelsk navn: Breckland thyme
Tysk navn: Sand-Thymian
Svensk navn:Backtimjan
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Smalbladet timian er en lav, stedsegrøn busk med krydret duft af timian. Plantens nederste dele er træagtige og vokser større år efter år og sætter nye rodskud, som får bevoksningen til at brede sig til siderne. Fra dise grene vokser 10 cm lange sideskud med blade og blomster.

Blade og blomster
Bladene er små og har små hår langs den inderste del af bladet. Smalbladet timian danner tætte, tæppelignende bevoksninger med rødviolette læbeblomster i kugleformede blomsterstande.

Latinsk navn: Micrommata virescens
Engelsk navn: Green huntsman spider
Tysk navn:Grüne Huchspinne
Svensk navn:Grön bladspindel
Norsk sprog: Smaragdedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Kæmpekrabbeedderkopper

Smaragdedderkoppen findes spredt i hele Danmark, den er dog ret sjælden. Edderkoppen lever i fugtige moser, på marker og enge eller  i skovlysninger. Levestederne skal være lune og i læ. Hunnerne forsvarer aggressivt deres æg og unger mod fjender. Ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Kendetegn
Hunnen er lysegrøn med mørkegrønne aftegninger, mens hannen har en mørkegrøn forkrop og en gul bagkrop med en rød stribe. Smaragdedderkoppen har 8 lange, grønne ben samt 8 sorte og hvide øjne. Ungerne er grønne eller gule.

Føde
Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter samt andre smådyr. Byttet bedøves med edderkoppens stærke gift.

Latinsk navn: Numenius phaeopus 
Engelsk navn:Eurasian whimbrel
Tysk navn: Regenbrachvogel
Svensk navn: Småspov
Norsk navn:Småspove
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Småspoven kaldes også lille regnspove. Småspoven yngler i det nordlige Europa, i Sibirien, på Island og i Østgrønland. Småspoven ses i Danmark, især i Vestjylland, når den raster og samler kræfter til trækket længere sydpå mod tropiske områder i Vestafrika.

Kendetegn
Småspoven ligner storspove, men den er mindre, har et kortere næb og  en mere mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. 

Føde
I yngletiden lever småspoven af insekter, orme og krebsdyr, men under trækket æder de især mange bær.

Grønlandsk navn: Saarfaarsussuaq
Latinsk navn: Numenius phaeopus
Engelsk navn:Whimbrel
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Småspove, som også kaldes lille regnspove, yngler kun lokalt på Jameson Land i Ø-Grønland, hvor den foretrækker frodige dværbuskheder, tundra, fjeldheder og lavvandede kyststrækninger. Fuglen forekommer desuden som almindelig trækgæst i S-Grønland i maj-august.

Kendetegn
Småspove er den største vadefugl i Grønland. Den har et langt, nedadbuet næb. Fuglen er brunlig med mørke pletter, lys bug og øjenbrynsstribe samt mørk øjenstribe. Derudover er fuglens isse mørkebrun med en smal, hvidlig stribe.

Føde
Småsporvens føde består af insekter, orme, krabber, bær og andre plantedele.

Grønlandsk navn: Kusaap qilaatai
Latinsk navn: Draba nivalis
Engelsk navn: Snow Whitlow-grass
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Sne-draba danner småtuer og vokser på tørre, vindudsatte steder i det meste af Grønland.

Stængel og blade
Planten har tykke, æg- eller lancetformede rosetblade og 0-3 stængelblade. Bladene og stænglerne er hvidgrå af tætte, stjerneformede hår.

Blomster og frugter
De 2-10 blomster er hvide med 4 kronblade. Frugterne er glatte, skråt opadrette skulper med 2 klapper. De sidder på korte stilke.

Grønlandsk navn: Tungujortunnguit
Latinsk navn:Gentiana nivalis
Engelsk navn: Small Gentian
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Ensianfamilien

Sne-ensian er Grønlands mest almindelige ensian. Planten vokser i græslier samt tørre urtelier, heder og krat.

Stængel og blade
Stænglen er opret med ovale grundblade og elliptiske til ægformede stængelblade, der sidder parvis modsatte overfor hinanden.

Blomster
Urtens blomster har et langt bægerrør og fem kronblade. Kronbladene danner et langt, slankt rør med stjerneformede, blå flige. Blomsterne åbner sig kun i solskin.

Grønlandsk navn:Sungaartoq isugutammiu
Latinsk navn:Ranunculus nivalis
Engelsk navn: Snow Buttercup
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

I Grønland vokser sne-ranunkel på fugtig bund ved kilder, elvbredder, i snelejer og moser.

Stængel og blade
Stænglerne er kraftige, oprette og glatte eller meget korthårede. Planten har både ustilkede stængelblade og langstilkede, fligede grundblade med hjerteformet basis.

Blomster
I enden af hver stængel sidder en gul blomst med fem kronblade og fem brunhårede bægerblade.

Grønlandsk navn: Kamalluit
Latinsk navn:Micranthes nivalis
Engelsk navn:Alpine Saxifrage
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie:Stenbrækfamilien

Sne-stenbræk findes i heder, kær, fjeldmark og snelejer over hele Grønland.

Stængel og blade
Planten har en bladroset af tykke, næsten runde, groft tandede blade. Fra bladrosetten udgår en håret, mørkerød stængel uden blade.

Blomster
Urtens blomster er meget kortstilkede og samlet i en tæt halvskærm. Blomsterne har fem hvide kronblade, fem røde bægerblade og ti støvdragere.

Grønlandsk navn: Kangoq
Latinsk navn: Anser caerulescens
Engelsk navn: Snow Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Snegåsen yngler fåtalligt fra Disko Bugtområdet til Upernavik og i NØ-Grønland samt ret almindeligt i N-Grønland. Gåsen yngler normalt inde i landet ved småsøer. Gæssene yngler i Grønland i juniseptember, hvor ungfuglene også ses som sommergæster.

Kendetegn
Snegåsen er hvid med sorte vingespidser og rødlige ben og næb. Der findes dog også en ”blå” form, der kun er hvid på hovedet og den øverste del af halsen. Resten af gåsen er mørkegrå.

Føde
Snegæs æder udelukkende planteføde, som fx græs, blade, bær, skud, knopper og rødder.

Latinsk navn: Lepus arcticus
Grønlandsk navn:Ukaleq
Engelsk navn: Arctic Hare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer
Familie: Harer

Sneharen lever i V-, N- og NØ-Grønland i fjeldet, i højlandet og i tundraområder. Sneharen er mest talrig i NØ-Grønland, hvor den også er fredet. I V-Grønland jages haren derimod meget intensivt. Sneharer lever ofte i store flokke på helt op til 100 dyr.

Kendetegn
Normalt er sneharens pels hvid med sorte ørespidser hele året. De sydlige bestande kan dog have grålig overside, hoved og ører. Ungernes pels er gråbrun.

Føde
Sneharer lever af græsser, urter, blade, knopper, skudspidser, bark og rødder. Om vinteren bruger haren sin gode lugtesans til at finde planteføde under sneen.

Latinsk navn: Boreus hyemalis
Engelsk navn: Snow Flea
Tysk navn: Winterhaft
Svensk navn: Snöslända
Norsk navn: Snønebbflue
Klasse: Insekter
Orden: Skorpionfluer
Familie: Snelopper

Sneloppen lever i åbne, sandede områder med mos og lav. Den optræder både på skråninger, vejskrænter, marker, heder, overdrev, enge og i skove og skovbryn. Snelopper kan ses om vinteren fra oktober til marts. Det lille, mørke insekt er lettest at få øje på, når det kravler rundt oven på sneen.

Kendetegn
Snelopper er små og sorte eller brune med krympede vinger, kraftige ben og en lang snabel. Hos hunner med æg er undersiden gul eller lys. Hunnen har kraftig læggebrod, og hannen har nogle vedhæng, der bruges til at holde hunnen fast under parringen.

Føde
Snelopper æder små edderkopper, mider, springhaler og ådsler. Larverne lever af mos, alger og andre små planter.

Latinsk navn: Fallopia convolvulus
Engelsk navn: Black Bindweed
Tysk navn:Windenknöterich
Svensk navn:Åkerbinda
Norsk navn: Vindelslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Snerlepileurt vokser på marker, i haver ogmange steder i det åbne land. Frøene minder om boghvedefrø og er bl.a. fundet på bopladser fra yngre stenalder, hvor planten sandsynligvis blev dyrket.

Blomster og frugter
Bladene er hjerte-pilformede, og blom-sterne er små, grønlige og uregelmæs-sige. Frøene er sorte og trekantede i tværsnit.

Latinsk navn: Hyles galii
Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth
Tysk navn: Labkrautschwärmer
Svensk navn: Brunsprötad skymningssvärmare
Norsk navn: Mauresvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen.

Kendetegn
Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster. 

Føde
Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre.

Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Tysk navn: Schneeammer
Svensk navn: Snösparv
Norsk navn:Snøspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.

Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Grønlandsk navn: Qupaloraasuk (Qupannaaq)
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow Bunting
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Snespurven er den almindeligste og mest vidt udbredte fugl i Grønland. Den kan træffes stort set overalt, og den yngler i klippeområder eller ved beboelser. Snespurvene trækker normalt til N-Amerika eller Rusland i september-oktober, men enkelte overvintrer dog i S-Grønland.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort på oversiden, hvorimod hunnen er grå med mørk, brunstribet ryg og hvid underside. Om vinteren er begge køn brungrå og stribede på ryggen, undersiden er lys, og hovedet og brystet er gyldenbrunt.

Føde
Snespurven lever af frø og andre plantedele. I yngletiden æder fuglen også insekter.