- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: 8-11 cm (størst i havet)
- Vægt: 10-15 g
- Æg: 100-400
- Gyder: Marts-juni
- Kønsmoden efter ca. 1år
- Maks. levealder: 3-4 år
- Vidste du det?:
Hos trepigget hundestejle bygger hannen en rede, som han lokker op til flere hunner ind i. Her lægger hunnerne deres æg, som så befrugtes af hannen. Hannen forsvarer aggressivt æggene mod andre kønsmodne hanner.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kakilisak
Latinsk navn: Gasterosteus aculeatus
Engelsk navn: Three-spined Stickleback
Klasse: Fisk
Orden:Hundestejle
Familie:Hundestejle
Trepigget hundestejle er ret almindelig, og den forekommer i V- og Ø-Grønland mod nord til Upernavik og Scoresbysund. Fisken optræder både i salt- og brakvand langs kysterne og i ferskvandssøer og vandløb. Nogle bestande lever hele livet i ferskvand, mens andre kun yngler i ferskvand.
Kendetegn
Trepigget hundestejle har som regel tre pigge foran rygfinnen samt en pig på bugen. Fisken er desuden dækket af benplader og er grønlig med sølvskinnende bug. I yngletiden bliver hannens bug dog rød eller blå.
Føde
Hundestejler lever af dafnier, vandinsekter, fiskeyngel, krebsdyr og fiskeæg.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om troldand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 65-73 cm
- Længde: 40-47 cm
- Vægt: 550-900 g
- Maks. levealder: 22 år
- Kuldstørrelse: 8-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
Troldænder er meget inaktive om dagen. Først om natten søger de føde. Pladserne, hvor troldænderne hviler om dagen, kan godt ligge langt fra stederne, hvor de søger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aythya fuligula
Engelsk navn: Tufted duck
Tysk navn: Reiherente
Svensk navn: Vigg
Norsk navn: Toppand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.
Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.
Føde
Troldanden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Juncus bufonius
Engelsk navn: Toad rush
Tysk navn: Kröten-Binse
Svensk navn: Vägtåg
Klasse: Enkimbladede
Orden:Sivordenen
Familie: Sivfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Åbent land, græsplæner
- 10-15 cm høj
- Flerårig
- Spredes med frø og udløbere
- Blomstrer i marts-oktober
- Frugt: Frø
- Vidste du det?:
Bellis kan spises. Hele planten er spiselig, men det er især blomsterhovederne der bruges i salater og anden madlavning.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Bellis perennis
Engelsk navn: Bellis
Tysk navn: Gänseblümchen
Svensk navn:Tusensköna
Norsk navn: Tusenfryd
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Bellis kaldes også Tusindfryd. Planten er meget almindelig på lysåbne steder med næringsrig jordbund, fx langs veje, i græsmarker og i græsplæner. Bellis er meget lavtvoksende og tåler derfor græsning af kreaturer og klipning af græsplæner bedre end mange andre blomstrende planter.
Blade, blomster og frugter
Planten bliver 10 til 15 cm høj og har karakteristiske hvide blomster med en gul skive i midten. Blomsterne sidder på små stilke, som udgår fra en roset af dråbeformede blade. Bellis har et trævlet rodnet, der danner udløbere.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om tyrkerdue
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 47-55 cm
- Længde: 32 cm
- Vægt: 150-225 g
- Maks. levealder: 17 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 2-4
- Rugetid: 14-16 dage
- Ungetid: over 17 dage
- Vidste du det?:
For omkring 100 år siden levede tyrkerduen kun i Sydøsteuropa. Siden har arten spredt sig meget hurtigt til det meste af Europa, og i 1950 ynglede duen for første gang i Danmark. I dag er tyrkerduen en almindelig ynglefugl i hele landet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Streptopelia decaocto
Engelsk navn: Collared Turtle-dove
Tysk navn:Türkentaube
Svensk navn: Turkduva
Norsk navn:Tyrkerdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer
Tyrkerduen er knyttet til mennesker og lever i byer, villakvarterer, parker, haver, landsbyer og ved gårde. Den bygger reder i træer, buske eller på bygninger. Tyrkerduet er standfugle, og de fleste bliver i yngleområdet hele året.
Kendetegn
Tyrkerduen er en mindre, slank due med lang hale og smalle vinger. Den er lyst beigegrå på oversiden og sandfarvet på undersiden med svagt rosa bryst. Hovedet er grårosa. Duen har en karakteristisk smal, aflang, sort-hvid plet på halsens sider.
Føde
Tyrkerduer lever af frø og korn. Efterår og vinter søger duerne spildkorn i store flokke på høstede marker og ved kornsiloer. Tyrkerduen er også en hyppig gæst ved foderbrættet.
Latinsk navn:Vaccinium vitis-idea
Engelsk navn: Lingonberry, Cowberry
Tysk navn:Preisbeere
Svensk navn:Lingon
Gruppe:Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
Tyttebær er en dværgbusk, som har grønne blade om vinteren. Planten kan danne tætte bevoksninger, fordi den spredes med underjordiske udløbere. Tyttebær er mest almindelig i lyngheder og moser samt i nåletræsplantager. Findes mest almindeligt i Midt-, Vest- og Nordjylland.
Blade, blomster og frugter
De små blade er skinnende, mørkegrønne med en tydelig fure i midten og mørke prikker på undersiden. I maj –juni ser man de hvid-røde klokkeformede blomster. Sidst på sommeren er bærrene først hvide, senere modnes de og bliver røde. Frøene spredes i naturen af fugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ulk
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 60 cm, normalt dog kun op til ca. 25-30 cm.
- Æg: Op til 2.500-3.000
- Gyder: Vinter-forår
- Vidste du det?:
Almindelig ulk parrer sig om vinteren. Hannen holder hunnen fast, mens parringen foregår. Hunnen lægger efterfølgende sine æg i klumper på havbunden på lavt vand. Hannen bevogter æggene, indtil de klækkes efter ca. 5 uger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Sculpin
Tysk navn: Seeskorpion
Svensk navn: Rötsimpa
Norsk navn:Vanlig ulke
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke
Almindelig ulk er meget udbredt i alle danske farvande, især på lavt vand. Ulken er en bundfisk, der foretrækker at leve mellem tang og mudder. Den svømmer ret dårligt, og den ligger ofte helt stille på lur efter byttedyr eller svømmer langsomt frem og tilbage. Almindelig ulk kan ses hele året.
Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken er normalt grøn, brunlig eller brungul. I parringstiden er hannens bug dog rødlig med hvide pletter.
Føde
Ulken er nærmest altædende, men den tager især små krebsdyr, småfisk, fiskeyngel og fiskerogn.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 60 cm
- Æg: Op til 2.500-3.000
- Gyder: Vinter-forår
- Kønsmoden efter 2-3 år
- Vidste du det?:
Almindelig ulk parrer sig om vinteren. Hannen holder hunnen fast, mens parringen foregår. Hunnen lægger efterfølgende sine æg i klumper på havbunden på lavt vand. Hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter ca. 5 uger.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kanajoq
Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Shorthorn
Klasse:Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Ulke
Almindelig ulk lever i Grønland på lavt vand ud til ca. 200 meters dybde på sand-, mudder- eller stenbund. Den er udbredt i V- og Ø- Grønland nordover til Inglefield Land og Peary Land. Ulken spises i Grønland.
Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken har lyse pletter på undersiden, men farven varierer en del. I parringstiden bliver hannens bug dog rødlig.
Føde
Ulke er nærmest altædende, men de tager især krebsdyr, fisk samt fiskeæg og fiskeyngel.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om ulv
- Fakta:
- Biotoper: Det åbne land
- Længde: 90-150 cm
- Vægt (hanulv): normalt 30-60 kg
- Vægt (hunulv): op til 55 kg
- Kuldstørrelse: normalt 4-6
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 60-63 dage
- Vidste du det?:
Ulve lever i familieflokke eller kobler, der består af en hanulv og en hunulv samt deres unger. Når ungerne bliver kønsmodne efter 1-2 år, forlader de flokken for at parre sig og selv danne en ulveflok. De første ulve i Danmark var strejfere, men nu har ulven etableret sig fast og fået hvalpe i Danmark. Ulven kan bevæge sig hurtigt over store områder på tværs af landegrænserne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Canis lupus
Engelsk navn: Wolf
Tysk navn:Wolf
Svensk navn:Varg
Norsk navn: Ulv
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde
FREDET
I 2012 blev den første ulv i næsten 200 år set i Danmark i Nationalpark Thy. I 2023 menes der at være en fast bestand med mindst fem ynglende ulvepar i Jylland. Ulven lever i områder med store skove, heder og åbne marker. Ulven er totalfredet, men der er dog mulighed for at regulere bestanden, hvis der er tale om problemulve eller syge individer.
Kendetegn
Ulven minder om en schæferhund, men den har et bredere og kraftigere hoved, kortere og bredere ører samt skrå, gule øjne. Ulvens halespids er sort, og ulve holder deres hale lavt. Pelsen er gulgrå til hvidgrå med mørk ryg og lys underside. Ulve bruger deres skarpe tænder til at dræbe byttedyr, og de kan vandre meget langt.
Føde
Ulve er rovdyr. De æder hjortevildt, krondyr, rådyr, harer, kaniner, fugle, gnavere, padder, fisk, bær, ådsler og affald. Ulve har dog også forgrebet sig på får og kalve.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om urfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 65-80 cm
- Længde (han): 53 cm
- Længde (hun): 41 cm
- Vægt (han): 1000-1400 g
- Vægt (hun): 750-1100 g
- Maks. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 6-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25-27 dage
- Ungetid: 40-50 dage
- Vidste du det?:
I foråret samles kokkene i flokke på bestemte spillepladser, hvor de tidligt om morgenen opfører et parringsspil for at tiltrække høner. Kokkene løber rundt med udspilede hale og strakte halse, mens de slår med vingerne og hakker ud efter hinanden med næbbet under høje lyde.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tetrao tetrix
Engelsk navn: Black Grouse
Tysk navn: Birkhuhn
Svensk navn: Orre
Norsk navn: Orrfugl
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Skovhøns
Urfuglen blev erklæret uddød i Danmark i 2001. Tidligere levede fuglen på åbne lyngheder, hedemoser, overdrev og enge med krat få steder i Vestjylland. Urfuglen yngler i resten af Skandinavien, Rusland, Mellemeuropa og Asien. Urfugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året.
Kendetegn
Urfuglhannen eller kokken har blåsort, metalskinnende fjerdragt, en lang, lyreformet hale, hvid undergump og rød kam over øjnene. Hønen er buttet, gulbrun og spraglet med sorte og grå pletter. Hønen er mindre end kokken.
Føde
Urfuglen lever af friske skud og knopper, bær, frø, urter, rødder, grønne blade og andre plantedele. Kyllingerne æder kun insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 m
- Vægt: Op til 10 tons
- Dykkedybde: Ned til 500 m
- Neddykningstid: Op til 20 min
- Hastighed: Op til 60 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert år
- Drægtighed: 10-12 måneder
- Max. levealder: Op til 60 år
- Vidste du det?:
Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og den mest udbredte bardehval. Den grønlandske bestand er beregnet til ca. 16.000 dyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Grønlandsk navn:Tikaagullik
Engelsk navn: Minke Whale; Piked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie:Finhvaler
Vågehvalen eller sildepiskeren er den almindeligste bardehval ved Grønland. Den er mest talrig i SV-Grønland, men forekommer nordpå til Qaanaaq. Hvalen ses mindre talrigt på østkysten. Vågehvalerne søger føde i de arktiske havområder fra foråret til tidlig vinter, hvor de vandrer sydpå.
Kendetegn
Vågehvalen er den mindste af bardehvalerne. Ryggen er grå eller sort, og bugen er hvid med 30-70 bugfurer. Brystfinnerne er hvide på undersiden og har en hvid aftegning på oversiden. Vågehvalen springer ret ofte op i luften. Blåsten er ca. 1 m høj - den er lav og bred.
Føde
Føden består af plankton, krebsdyr og stimefisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vagtel
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 32-35 cm
- Længde: 17-18 cm
- Vægt (han): 70-100 g
- Vægt (hun): 85-135 g
- Kuldstørrelse: 7-13 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 17-20 dage
- Ungetid: 30-50 dage
- Vidste du det?:
Antallet af vagtler i Danmark varierer meget fra år til år. Normalt er vagtlen ret sjælden, men i varme somre med "vagtelår" kan der yngle flere hundrede i landet. Ofte har fuglene allerede fået et kuld unger i Middelhavsområdet, før de kommer hertil.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Coturnix coturnix
Engelsk navn: Quail
Tysk navn: Wachtel
Svensk navn:Vaktel
Norsk navn:Vaktel
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle
Vagtlen yngler på enge, korn-, kløver- og græsmarker i Danmark. Den lever skjult i vegetationen, og man ser den sjældent. Vagtlen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april-maj og trækker til Afrika og Middelhavsområdet i september-oktober for at overvintre.
Kendetegn
Vagtlen er en lille hønsefugl. Den har gråbrun overside med mørke og lyse striber og hvid underside. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, sort midterstribe på struben og et kraftigt, tredelt kald, der kan høres om natten eller i skumringen. Hunnen har lys strube uden midterstribe.
Føde
Vagtler æder frø, insekter og larver, som de finder på jorden og i græsset ved at skrabe med næb og fødder.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandbænkebider
- Fakta:
Efter parringen opbevarer hunnen sine ca. 200 æg i rugeposen under bugen. Heri klækkes de æg, der overlever, hvilket er omkring halvdelen. Ungerne lever den første tid i rugeposen. Så snart ungerne forlader rugeposen parrer hunnen sig igen. Denne proces gentages forår-efterår.
- Vidste du det?:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde (han/hun): op til 20 mm.
- Længde (hun/han): op til 15 mm.
- Æg: ca. 200
- Kuld: med 5-8 ugers mellemrum forår-efterår
- Kan ses: hele året
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Asellus aquaticus
Engelsk navn: Water hoglouse
Tysk navn: Wasserassel
Svensk navn:Sötvattengråsugga
Norsk navn: Gråsugge
Klasse: Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie: Asellidae
Vandbænkebideren er almindelig i hele landet, hvor den lever i alle typer ferskvande som søer, damme, vandløb, vandhuller og bække. Vandbænkebideren kan overleve i forurenet vand med et meget lavt iltindhold. Den kravler ofte rundt i mudderet på bunden mellem sten eller planter.
Kendetegn
Vandbænkebideren er mørk eller sort med spredte lyse pletter. Kroppen består af syv tydelige brystled og en bagkrop. Derudover har den syv par brystlemmer, der fungerer som gangben eller som gæller. På hovedet har vandbænkebiderenn to par følehorn. Hunnen bærer desuden en rugepose under bugen.
Føde
Vandbænkebidere lever af halvrådne eller nedfaldne plantedele, alger samt ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandedderkop
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde (han): 16-20 mm.
- Længde (hun): 12-14 mm.
- Antal æg: ca. 100, to gange pr. år
- Vidste du det?:
Vandedderkoppen både æder, overvintrer og parrer sig inde i dykkerklokken, der kan have en diameter på op til 3 cm. Når der ikke er mere luft tilbage i klokken, laver edderkoppen en ny. Vandedderkoppens bid er giftigt og smertefuldt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Argyroneta aquatica
Engelsk navn: Water spider
Tysk navn: Wasserspinne
Svensk navn: Vattenspindel
Norsk navn:Vannedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Vandedderkopper
Vandedderkoppen findes i hele landet, men er dog ret sjælden. Den lever i lune, små lavvandede søer, damme og vandhuller med mange vandplanter. Vandedderkoppen spinder "dykkerklokker" , som fyldes med luft fra overfladen.
Kendetegn
Vandedderkoppen er brun, og bagkroppen er dækket af små, korte hår. De 8 lange ben er også behårede. På bagkroppen har edderkoppen lange hår, som kan danne et hulrum, der kan fyldes op med luft. Hannen er større end hunnen.
Føde
Vandedderkoppen æder vandbænkebidere samt vandinsekter, krebsdyr og larver. Edderkoppen bedøver sit bytte med gift.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandflagermus
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 8-9 cm med hale
- Vægt: 7-12 g
- Kuldstørrelse: 1
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 6 uger
- Max levealder: 20 år
- Vidste du det?:
Vandflagermus er en almindelig og meget stor gruppe af pattedyr. I Danmark findes 17 forskellige arter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myotis daubentoni
Engelsk navn: Daubenton’s bat
Tysk navn:Wasserfledermaus
Svensk navn:Vattenfladdermus
Norsk navn:Vannflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser
FREDET
Vandflagermusene holder til nær søer og vådområder, hvor der er mange flyvende insekter, som de jager, mens de flyver nær vandoverfladen. Vandflagermusen er almindelig i hele Danmark.
Kendetegn
En vandflagermus er gråbrun på ryggen og gråhvid på undersiden. Den har et lille rundt hoved med små ører og en rødbrun snude. Vandflagermusene har forholdsvis store fødder, men ellers kan de være vanskelige at skelne fra andre flagermus. Vingefanget er ca. 25 cm.
Føde
Vandflagermus lever af små flyvende insekter, som fanges i luften.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandloppe
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 1-10 mm.
- Kan ses: hele året
- Vidste du det?:
Set i forhold til vandloppens størrelse er det faktisk et af verdens stærkeste dyr, og styrken i forhold til størrelsen overgår flymotorer.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Calanus finmarchicus
Engelsk navn: Cyclops
Tysk navn: Hüpferlinge
Svensk navn: Hoppkräftor
Norsk navn:Cyclops
Klasse: Krebsdyr
Orden: Cyclopoida
Familie: Cyclopidae
Vandlopper er ret almindelige og særdeles talrige i mange danske søer og damme. Sammen med dafnier udgør de store mængder af vandlopper et vigtigt fødegrundlag for en del planktonædende dyr. Vandlopper bevæger sig i spjættende hop i vandet.
Kendetegn
Vandlopper er små, leddelte krebsdyr uden skjold. De har et pandeøje, to par antenner, svømmelemmer på forkroppen og to halenokkker bagest på bagkroppen. Hunnen har store, synlige ægsække fastgjort til sig.
Føde
Vandlopper lever af mikroskopiske alger, som filtreres fra vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Levesteder: Kyst og hav
Diameter: op til 30 cm
Vandmanden består af 98% vand og tåler ikke udtørring.
Ses typisk juni-september
- Vidste du det?:
Hannerne spreder sæd i vandet, som befrugter hunnens æg. Larverne sætter sig fast på sten eller skaller på bunden og overvintrer som polypper. Om foråret deler polyppen sig ukønnet ved tværdelinger. Dvs. at én polyp bliver til en række af små vandmænd, der afsnøres én af gangen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aurélia auríta
Engelsk navn: Moon jellyfish
Tysk navn:Ohrenqualle
Svensk navn:Öronmanet
Norsk navn:Glassmanet
Klasse: Gopler
Orden:Egentlige gopler
Familie: Vandmænd
Vandmanden er meget almindelig overalt i Danmark på åbent hav og ved kyster i overfladen. Der forekommer især meget store antal af vandmænd i de indre farvande om sommeren. Vandmænd er ikke gode til at svømme og driver ofte med blæst, strøm og bølger ind mod kysten eller bliver skyllet op på stranden.
Kendetegn
Vandmænd er gennemsigtige, geleagtige gopler med korte, giftige nældetråde. Giften er dog meget svag. Legemet er meget skrøbeligt og tallerkenformet med fire kønsorganer i midten. Kønsorganerne er hvide ved hanner og rødlige ved hunner. På undersiden har goplen slim og fimrehår, som bruges til at fange føde.
Føde
Vandmænd lever af meget små organismer som krebsdyrlarver og én-cellede dyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandmide
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 6-8 mm
- Kan ses: forår-efterår
- Vidste du det?:
Når æggene klækkes kommer larverne frem. De kan kendes ved, at de kun har 6 ben. Efter et par uger skifter larven hud og bliver til en nymfe med 8 ben. Først efter endnu et hudskifte forvandles nymfen til en voksen vandmide.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Hydrachna
Engelsk navn: Water mite
Tysk navn: Süssvassermilben
Svensk navn: Vattenkvalster
Klasse: Spindlere
Orden: Fløjlsmider
Familie: Hydrachnidae
Vandmider findes spredt i størstedelen af Danmark. De lever i små, lavvandede vandhuller, damme og søer med mange vandplanter. Vandmidens unger gennemgår både et larve- og et nymfestadie.
Kendetegn
Vandmiden er rund eller kugleformet med 8 ben og uden tydelige led. Benene, som bruges til at svømme med, er kraftige og dækket af hår. Vandmiden er rød med nogle mørke pletter eller aftegninger på kroppen.
Føde
Vandmiden lever som voksen og nymfe af insekter, larver, æg, dafnier og vandlopper. Larven er snylter, hvilket vil sige, at den optager næring fra en vært gennem sin sugesnabel.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandmynte
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 20-70 cm
- Rod: Jordstængel med udløbere
- Blade: Ægformede
- Blomstrer: Juli-september
- Frugt: Spaltefrugt
- Vidste du det?:
Vandmyntens blade og stængler har en kraftig duft af mynte eller mentol. Bladene anvendes da også til mynte-te og krydderi. Pebermynteolien, der findes i planten, anvendes desuden også i medicin og levnedsmidler.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mentha aquatica
Engelsk navn: Water mint
Tysk navn: Wasserminze
Svensk navn: Vattenmynta
Norsk navn:Vassmynte
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien
Vandmynte er almindelig og findes i det meste af Danmark, dog mere spredt i Vestjylland. Den vokser på våd og næringsjord jordbund på enge, i moser, rørsumpe, kær, på søbredder, langs vandløb og i grøfter. Planten danner ofte tætte bestande.
Blade og stængel
Bladene er hårede og ægformede med savtakket bladrand. De sidder parvis modsatte (overfor hinanden). Vandmynte er desuden en opret urt med en håret, rødlig og frikantet stængel.
Blomster og frugter
Urtens blomsterstand sidder i enden af stænglerne eller skuddene og består af små, tragtformede blomster. Blomsterne er lyslilla og har hver fire, lange støvblade, der rager ud af blomsten. Vandmyntens frugter er spaltefrugter med fire nøddeagtige frø i hver.