- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 150 cm
- Torsken vokser hele livet
- Vægt: Op til 50 kg
- Æg: 500.000-9.000.000
- Gyder: Januar-april
- Bliver kønsmoden efter 2-12 år
- Vidste du det?:
De fleste torskestammer formerer sig i perioden januar-april ved en havtemperatur på 4-6 grader. Det foregår ved, at hannen og hunnen gyder sæd og æg frit i vandet, mens de svømmer bug mod bug. De zeneste år har der været gydende torsk på bankerne ud for Østgrønland. Det giver håb om, at torskebestanden vil genetablere sig efter flere årtiers fravær.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Saarullik
Latinsk navn: Gadus morhua
Engelsk navn:Atlantic Cod; Cod
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie:Torsk
Almindelig torsk lever i fjorde, ved kysten samt på banker syd for Disko i V-Grønland og ved Tasiilaq på østkysten. Torsk lever normalt i stimer ud til 600 meters dybde nær bunden eller pelagisk i de frie vandmasser. Torsken er en meget populær og værdifuld spisefisk.
Kendetegn
Torsk har en kraftig skægtråd på hagen, tre rygfinner og to gatfinner. Farven varierer alt efter omgivelserne, men torsken har dog normalt mørke prikker, lys sidelinje og lysere bug. Munden er stor med overbid.
Føde
Føden består af fisk, krebsdyr og orme, som torsken ofte finder på bunden ved hjælp af skægtråden.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om tøffelsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: op til ca. 4-6 cm
- Vidste du det?:
Tøffelsneglen er hermafrodit, idet den skifter køn fra han til hun med alderen. Hunnen udruger æggene under foden. Hunnerne er størst og er nederst i kæderne, som sneglene kan danne, når de sidder på hinanden. Hannerne er mindst og øverst i kæderne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Crepidula fornicata
Engelsk navn: Slipper limpet
Tysk navn: Pantofffelschnecke
Svensk navn:Ostronpest
Norsk navn:Tøffelsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Mesogastropoda
Familie: Calyptraeidae
Tøffelsneglen er indslæbt til Europa og Danmark fra Nordamerika. Her i landet findes sneglen især i den vestlige del af Limfjorden samt mindre almindeligt i den østlige Limfjord, ved den jyske vestkyst og i den nordlige del af Kattegat. Tøffelsneglen sidder ofte på sten og østers, og de danner tit kæder af flere snegle oven på hinanden.
Kendetegn
Tøffelsneglens skal er skæv hueformet og muslingeagtig med en brun og hvidlig overside. Skalåbningen dækkes halvt af en tynd, hvid skillevæg.
Føde
Sneglen lever af plankton, som den filtrerer fra vandet. Dermed kan tøffelsneglen være en alvorlig næringskonkurrent til fx østers, der også lever af at filtrere vandet for plankton.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om tømmermand
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Størrelse: 1,5-2 cm
- Formering: Æg
- Vidste du det?:
Hunnen lægger sine æg lige efter parringen. Hun borer sin lange læggebrod ind i barken på døde fyrretræer eller træstubbe. Larven æder af træet og forpupper sig sent på sommeren. Den overvintrer i træet og kravler frem som voksen næste forår.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Acanthocinus aedilis
Engelsk navn: Timberman
Tysk navn: Zimmermannsbock
Svensk navn: Större timmerman
Norsk navn:Tømmermann
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke
Tømmermand er ikke et særligt udbredt insekt i Danmark, fordi den kun lever, hvor der er fyrretræer og kun lægger æg i træer, der er gået ud. Der findes flest tømmermænd i Nord- og Vestjylland samt på Nordsjælland og på Bornholm.
Kendetegn
Tømmermandens antenner er for hannens vedkommende 3-5 gange længere end kroppen, og hunnens antenner 1,5-2 gange længere.
Føde
Tømmermandens larve lever af fyrretræets ved, som den graver gange i. Da den ikke angriber levende træer, betragtes den ikke som et egentligt skadedyr. De voksne tømmermænd lever sandsynligvis af saft fra træerne.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om trane
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Vingefang: 180-230 cm
- Længde: 100-120 cm
- Vægt: 4-7 kg
- Maks. levealder: 17 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 30 dage
- Ungetid: 65-70 dage
- Vidste du det?:
Tranen er særlig kendt for sin dans. Dansen består i, at to eller flere traner hopper og springer rundt med udbredte og let hængende vinger for så at bukke dybt for hinanden. Tranernes dans har en vigtig social betydning.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Grus grus
Engelsk navn: Crane
Tysk navn: Kranich
Svensk navn:Trana
Norsk navn: Trane
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie: Traner
Tranen er en er normalt en trækfugl, der på sin vej mod sydlige himmelstrøg passerer Danmark i marts og igen i september. Det stadig varmere klima har fået flere traner til at overvintre i Danmark, så man nu kan se traner hele året. Tranerne samles om dagen på marker, hvor de søger føde, men ved solnedgang flyver de til vådområder, hvor de overnatter. Der er nu omkring 1.000 ynglende tranepar i Danmark.
Kendetegn
Tranens fjerdragt er grålig. Den lange hals er sort foran med et hvidt bånd bagpå hele vejen op til øjet. Tranen har desuden en rød isse. Vingerne er grå som resten af fjerdragten, dog med sorte svingfjer. Tranen flyver med strakt hals og ben. Under trækket flyver tranerne ofte i V-formation.
Føde
Traner lever hovedsageligt planteføde såsom bær, korn og frø. De tager dog i mindre grad også insekter og andre smådyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om træløber
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 17,5-21 cm
- Længde: 12,5 cm
- Vægt: 8-12 g
- Maks. levealder: 8 år
- Kuldstørrelse: 5-6 æg
- Antal kuld: 1-2
- Ungetid: 14-15 dage
- Vidste du det?:
Træløberen klatrer hurtigt op ad en stamme i små ryk. Når den har undersøgt en stamme for insekter, flyver den videre til bunden af næste stamme og starter sin søgen efter insekter på den nye stamme.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Certhia familiaris
Engelsk navn: Treecreeper
Tysk navn:Waldbaumläufer
Svensk navn: Trädkrypare
Norsk navn: Trekryper
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Træløbere
Træløberen er en lille fugl, der lige som spætter og spætmejse klatrer i træer på jagt efter insekter. Træløberen træffes i Danmark hele året, hvor den især lever i områder med gamle løvtræer. Træløberen bygger ofte sin rede i et hul bag et stykke løst bark eller i revner i træerne.
Kendetegn
Træløberen kendes især fra spætter på grund af sin størrelse, det tynde, buede næb og de brun/hvide farver.
Føde
Træløberen lever især af insekter og edderkopper, som den finder på træstammer, men om vinteren spiser den også mange frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om trævlekrone
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 20-60 cm
- Rod: Jordstængel med udløbere
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Kapsel
- Vidste du det?:
I naturen vil man ofte kunne observere nogle skumklatter på trævlekrone. Skumklatterne dannes af skumcikadens larver, som du kan læse mere om her i artiklen om skumcikade.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lychnis flos-cuculi
Engelsk navn: Ragged robin
Tysk navn: Kuckus-Lichtnelke
Svensk navn:Gökblomster
Norsk navn: Hanekam
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien
Trævlekrone er en temmelig almindelig urt i Jylland, men den findes kun spredt i resten landet. Planten vokser i kær, langs vandløb og på fugtige enge. Trævlekrone har været i stor tilbagegang på grund af opdyrkning og afvanding af enge i det danske landskab.
Blade og stængel
Stængelbladene er smalle og lancetformede. De sidder parvis modsatte overfor hinanden. Stænglerne er oprette og hårede.
Blomster og frugter
Trævlekrone er opkaldt efter plantens fligede og trævlede kronblade. Blomsterne er lyserøde og sidder i små kvaste i en top. Derudover har blomsterne honning og bestøves af bier, fluer og sommerfugle. Frugterne er kapsler med frø. Kapslerne åbner sig, så frøene drysser ud, når vinden rusker i planten.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om trehornet skarnbasse
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: 14-22 mm
- Æg: 10-12
- Kan ses: Marts-oktober
- Vidste du det?:
Hunnen lægger æg i gange, der fyldes op med gødning. Når æggene klækkes, lever larverne af gødningen. Larverne forpupper sig også under jorden. Først når billerne er voksne kravler de op af gangene.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Typhaeus typhoeus
Engelsk navn: Minotaur Beetle
Tysk navn:Stierkäfer
Svensk navn: Minotaurbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser
Trehornet skarnbasse er sjælden og findes kun få steder i Jylland. Den lever på sandede heder, lyngbakker, overdrev og i klitter. Billerne graver dybe gange i sandet, hvor de æder. Hunnen lægger også æg i gangene.
Kendetegn
Trehornet skarnbasse er en stor og blank sort bille med længdestribede dækvinger. Hannen har tre lange, fremadrettede horn forrest på forkroppen. Hunnen har en tværliste midt på forkroppen og to små spidser i stedet for horn.
Føde
Både de voksne biller og larverne æder gødning fra får, harer, rådyr og krondyr.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: 8-11 cm (størst i havet)
- Vægt: 10-15 g
- Æg: 100-400
- Gyder: Marts-juni
- Kønsmoden efter ca. 1år
- Maks. levealder: 3-4 år
- Vidste du det?:
Hos trepigget hundestejle bygger hannen en rede, som han lokker op til flere hunner ind i. Her lægger hunnerne deres æg, som så befrugtes af hannen. Hannen forsvarer aggressivt æggene mod andre kønsmodne hanner.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kakilisak
Latinsk navn: Gasterosteus aculeatus
Engelsk navn: Three-spined Stickleback
Klasse: Fisk
Orden:Hundestejle
Familie:Hundestejle
Trepigget hundestejle er ret almindelig, og den forekommer i V- og Ø-Grønland mod nord til Upernavik og Scoresbysund. Fisken optræder både i salt- og brakvand langs kysterne og i ferskvandssøer og vandløb. Nogle bestande lever hele livet i ferskvand, mens andre kun yngler i ferskvand.
Kendetegn
Trepigget hundestejle har som regel tre pigge foran rygfinnen samt en pig på bugen. Fisken er desuden dækket af benplader og er grønlig med sølvskinnende bug. I yngletiden bliver hannens bug dog rød eller blå.
Føde
Hundestejler lever af dafnier, vandinsekter, fiskeyngel, krebsdyr og fiskeæg.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om troldand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 65-73 cm
- Længde: 40-47 cm
- Vægt: 550-900 g
- Maks. levealder: 22 år
- Kuldstørrelse: 8-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
Troldænder er meget inaktive om dagen. Først om natten søger de føde. Pladserne, hvor troldænderne hviler om dagen, kan godt ligge langt fra stederne, hvor de søger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aythya fuligula
Engelsk navn: Tufted duck
Tysk navn: Reiherente
Svensk navn: Vigg
Norsk navn: Toppand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.
Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.
Føde
Troldanden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Juncus bufonius
Engelsk navn: Toad rush
Tysk navn: Kröten-Binse
Svensk navn: Vägtåg
Klasse: Enkimbladede
Orden:Sivordenen
Familie: Sivfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Åbent land, græsplæner
- 10-15 cm høj
- Flerårig
- Spredes med frø og udløbere
- Blomstrer i marts-oktober
- Frugt: Frø
- Vidste du det?:
Bellis kan spises. Hele planten er spiselig, men det er især blomsterhovederne der bruges i salater og anden madlavning.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Bellis perennis
Engelsk navn: Bellis
Tysk navn: Gänseblümchen
Svensk navn:Tusensköna
Norsk navn: Tusenfryd
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Bellis kaldes også Tusindfryd. Planten er meget almindelig på lysåbne steder med næringsrig jordbund, fx langs veje, i græsmarker og i græsplæner. Bellis er meget lavtvoksende og tåler derfor græsning af kreaturer og klipning af græsplæner bedre end mange andre blomstrende planter.
Blade, blomster og frugter
Planten bliver 10 til 15 cm høj og har karakteristiske hvide blomster med en gul skive i midten. Blomsterne sidder på små stilke, som udgår fra en roset af dråbeformede blade. Bellis har et trævlet rodnet, der danner udløbere.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om tyrkerdue
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 47-55 cm
- Længde: 32 cm
- Vægt: 150-225 g
- Maks. levealder: 17 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 2-4
- Rugetid: 14-16 dage
- Ungetid: over 17 dage
- Vidste du det?:
For omkring 100 år siden levede tyrkerduen kun i Sydøsteuropa. Siden har arten spredt sig meget hurtigt til det meste af Europa, og i 1950 ynglede duen for første gang i Danmark. I dag er tyrkerduen en almindelig ynglefugl i hele landet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Streptopelia decaocto
Engelsk navn: Collared Turtle-dove
Tysk navn:Türkentaube
Svensk navn: Turkduva
Norsk navn:Tyrkerdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer
Tyrkerduen er knyttet til mennesker og lever i byer, villakvarterer, parker, haver, landsbyer og ved gårde. Den bygger reder i træer, buske eller på bygninger. Tyrkerduet er standfugle, og de fleste bliver i yngleområdet hele året.
Kendetegn
Tyrkerduen er en mindre, slank due med lang hale og smalle vinger. Den er lyst beigegrå på oversiden og sandfarvet på undersiden med svagt rosa bryst. Hovedet er grårosa. Duen har en karakteristisk smal, aflang, sort-hvid plet på halsens sider.
Føde
Tyrkerduer lever af frø og korn. Efterår og vinter søger duerne spildkorn i store flokke på høstede marker og ved kornsiloer. Tyrkerduen er også en hyppig gæst ved foderbrættet.
Latinsk navn:Vaccinium vitis-idea
Engelsk navn: Lingonberry, Cowberry
Tysk navn:Preisbeere
Svensk navn:Lingon
Gruppe:Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
Tyttebær er en dværgbusk, som har grønne blade om vinteren. Planten kan danne tætte bevoksninger, fordi den spredes med underjordiske udløbere. Tyttebær er mest almindelig i lyngheder og moser samt i nåletræsplantager. Findes mest almindeligt i Midt-, Vest- og Nordjylland.
Blade, blomster og frugter
De små blade er skinnende, mørkegrønne med en tydelig fure i midten og mørke prikker på undersiden. I maj –juni ser man de hvid-røde klokkeformede blomster. Sidst på sommeren er bærrene først hvide, senere modnes de og bliver røde. Frøene spredes i naturen af fugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ulk
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 60 cm, normalt dog kun op til ca. 25-30 cm.
- Æg: Op til 2.500-3.000
- Gyder: Vinter-forår
- Vidste du det?:
Almindelig ulk parrer sig om vinteren. Hannen holder hunnen fast, mens parringen foregår. Hunnen lægger efterfølgende sine æg i klumper på havbunden på lavt vand. Hannen bevogter æggene, indtil de klækkes efter ca. 5 uger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Sculpin
Tysk navn: Seeskorpion
Svensk navn: Rötsimpa
Norsk navn:Vanlig ulke
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke
Almindelig ulk er meget udbredt i alle danske farvande, især på lavt vand. Ulken er en bundfisk, der foretrækker at leve mellem tang og mudder. Den svømmer ret dårligt, og den ligger ofte helt stille på lur efter byttedyr eller svømmer langsomt frem og tilbage. Almindelig ulk kan ses hele året.
Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken er normalt grøn, brunlig eller brungul. I parringstiden er hannens bug dog rødlig med hvide pletter.
Føde
Ulken er nærmest altædende, men den tager især små krebsdyr, småfisk, fiskeyngel og fiskerogn.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 60 cm
- Æg: Op til 2.500-3.000
- Gyder: Vinter-forår
- Kønsmoden efter 2-3 år
- Vidste du det?:
Almindelig ulk parrer sig om vinteren. Hannen holder hunnen fast, mens parringen foregår. Hunnen lægger efterfølgende sine æg i klumper på havbunden på lavt vand. Hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter ca. 5 uger.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kanajoq
Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Shorthorn
Klasse:Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Ulke
Almindelig ulk lever i Grønland på lavt vand ud til ca. 200 meters dybde på sand-, mudder- eller stenbund. Den er udbredt i V- og Ø- Grønland nordover til Inglefield Land og Peary Land. Ulken spises i Grønland.
Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken har lyse pletter på undersiden, men farven varierer en del. I parringstiden bliver hannens bug dog rødlig.
Føde
Ulke er nærmest altædende, men de tager især krebsdyr, fisk samt fiskeæg og fiskeyngel.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om ulv
- Fakta:
- Biotoper: Det åbne land
- Længde: 90-150 cm
- Vægt (hanulv): normalt 30-60 kg
- Vægt (hunulv): op til 55 kg
- Kuldstørrelse: normalt 4-6
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 60-63 dage
- Vidste du det?:
Ulve lever i familieflokke eller kobler, der består af en hanulv og en hunulv samt deres unger. Når ungerne bliver kønsmodne efter 1-2 år, forlader de flokken for at parre sig og selv danne en ulveflok. De første ulve i Danmark var strejfere, men nu har ulven etableret sig fast og fået hvalpe i Danmark. Ulven kan bevæge sig hurtigt over store områder på tværs af landegrænserne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Canis lupus
Engelsk navn: Wolf
Tysk navn:Wolf
Svensk navn:Varg
Norsk navn: Ulv
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde
FREDET
I 2012 blev den første ulv i næsten 200 år set i Danmark i Nationalpark Thy. I 2023 menes der at være en fast bestand med mindst fem ynglende ulvepar i Jylland. Ulven lever i områder med store skove, heder og åbne marker. Ulven er totalfredet, men der er dog mulighed for at regulere bestanden, hvis der er tale om problemulve eller syge individer.
Kendetegn
Ulven minder om en schæferhund, men den har et bredere og kraftigere hoved, kortere og bredere ører samt skrå, gule øjne. Ulvens halespids er sort, og ulve holder deres hale lavt. Pelsen er gulgrå til hvidgrå med mørk ryg og lys underside. Ulve bruger deres skarpe tænder til at dræbe byttedyr, og de kan vandre meget langt.
Føde
Ulve er rovdyr. De æder hjortevildt, krondyr, rådyr, harer, kaniner, fugle, gnavere, padder, fisk, bær, ådsler og affald. Ulve har dog også forgrebet sig på får og kalve.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om urfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 65-80 cm
- Længde (han): 53 cm
- Længde (hun): 41 cm
- Vægt (han): 1000-1400 g
- Vægt (hun): 750-1100 g
- Maks. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 6-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25-27 dage
- Ungetid: 40-50 dage
- Vidste du det?:
I foråret samles kokkene i flokke på bestemte spillepladser, hvor de tidligt om morgenen opfører et parringsspil for at tiltrække høner. Kokkene løber rundt med udspilede hale og strakte halse, mens de slår med vingerne og hakker ud efter hinanden med næbbet under høje lyde.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tetrao tetrix
Engelsk navn: Black Grouse
Tysk navn: Birkhuhn
Svensk navn: Orre
Norsk navn: Orrfugl
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Skovhøns
Urfuglen blev erklæret uddød i Danmark i 2001. Tidligere levede fuglen på åbne lyngheder, hedemoser, overdrev og enge med krat få steder i Vestjylland. Urfuglen yngler i resten af Skandinavien, Rusland, Mellemeuropa og Asien. Urfugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året.
Kendetegn
Urfuglhannen eller kokken har blåsort, metalskinnende fjerdragt, en lang, lyreformet hale, hvid undergump og rød kam over øjnene. Hønen er buttet, gulbrun og spraglet med sorte og grå pletter. Hønen er mindre end kokken.
Føde
Urfuglen lever af friske skud og knopper, bær, frø, urter, rødder, grønne blade og andre plantedele. Kyllingerne æder kun insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 m
- Vægt: Op til 10 tons
- Dykkedybde: Ned til 500 m
- Neddykningstid: Op til 20 min
- Hastighed: Op til 60 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert år
- Drægtighed: 10-12 måneder
- Max. levealder: Op til 60 år
- Vidste du det?:
Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og den mest udbredte bardehval. Den grønlandske bestand er beregnet til ca. 16.000 dyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Grønlandsk navn:Tikaagullik
Engelsk navn: Minke Whale; Piked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie:Finhvaler
Vågehvalen eller sildepiskeren er den almindeligste bardehval ved Grønland. Den er mest talrig i SV-Grønland, men forekommer nordpå til Qaanaaq. Hvalen ses mindre talrigt på østkysten. Vågehvalerne søger føde i de arktiske havområder fra foråret til tidlig vinter, hvor de vandrer sydpå.
Kendetegn
Vågehvalen er den mindste af bardehvalerne. Ryggen er grå eller sort, og bugen er hvid med 30-70 bugfurer. Brystfinnerne er hvide på undersiden og har en hvid aftegning på oversiden. Vågehvalen springer ret ofte op i luften. Blåsten er ca. 1 m høj - den er lav og bred.
Føde
Føden består af plankton, krebsdyr og stimefisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vagtel
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 32-35 cm
- Længde: 17-18 cm
- Vægt (han): 70-100 g
- Vægt (hun): 85-135 g
- Kuldstørrelse: 7-13 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 17-20 dage
- Ungetid: 30-50 dage
- Vidste du det?:
Antallet af vagtler i Danmark varierer meget fra år til år. Normalt er vagtlen ret sjælden, men i varme somre med "vagtelår" kan der yngle flere hundrede i landet. Ofte har fuglene allerede fået et kuld unger i Middelhavsområdet, før de kommer hertil.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Coturnix coturnix
Engelsk navn: Quail
Tysk navn: Wachtel
Svensk navn:Vaktel
Norsk navn:Vaktel
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle
Vagtlen yngler på enge, korn-, kløver- og græsmarker i Danmark. Den lever skjult i vegetationen, og man ser den sjældent. Vagtlen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april-maj og trækker til Afrika og Middelhavsområdet i september-oktober for at overvintre.
Kendetegn
Vagtlen er en lille hønsefugl. Den har gråbrun overside med mørke og lyse striber og hvid underside. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, sort midterstribe på struben og et kraftigt, tredelt kald, der kan høres om natten eller i skumringen. Hunnen har lys strube uden midterstribe.
Føde
Vagtler æder frø, insekter og larver, som de finder på jorden og i græsset ved at skrabe med næb og fødder.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandbænkebider
- Fakta:
Efter parringen opbevarer hunnen sine ca. 200 æg i rugeposen under bugen. Heri klækkes de æg, der overlever, hvilket er omkring halvdelen. Ungerne lever den første tid i rugeposen. Så snart ungerne forlader rugeposen parrer hunnen sig igen. Denne proces gentages forår-efterår.
- Vidste du det?:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde (han/hun): op til 20 mm.
- Længde (hun/han): op til 15 mm.
- Æg: ca. 200
- Kuld: med 5-8 ugers mellemrum forår-efterår
- Kan ses: hele året
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Asellus aquaticus
Engelsk navn: Water hoglouse
Tysk navn: Wasserassel
Svensk navn:Sötvattengråsugga
Norsk navn: Gråsugge
Klasse: Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie: Asellidae
Vandbænkebideren er almindelig i hele landet, hvor den lever i alle typer ferskvande som søer, damme, vandløb, vandhuller og bække. Vandbænkebideren kan overleve i forurenet vand med et meget lavt iltindhold. Den kravler ofte rundt i mudderet på bunden mellem sten eller planter.
Kendetegn
Vandbænkebideren er mørk eller sort med spredte lyse pletter. Kroppen består af syv tydelige brystled og en bagkrop. Derudover har den syv par brystlemmer, der fungerer som gangben eller som gæller. På hovedet har vandbænkebiderenn to par følehorn. Hunnen bærer desuden en rugepose under bugen.
Føde
Vandbænkebidere lever af halvrådne eller nedfaldne plantedele, alger samt ådsler.