Latinsk navn: Scyliorhinus caniculus
Engelsk navn: Smallspottet catshark
Tysk navn: Kleiner Katzenhai
Svensk navn: Småfläckig rödhaj
Norsk navn: Småflekket rødhai
Klasse: Fisk
Orden: Blinkhindehajer
Familie: Scyliorhinidae

Småplettet rødhaj er ret almindelig i Skagerrak, Nordsøen og Kattegat indtil Øresund og Bælterne. Hajen foretrækker sand-, grus- og mudderbund samt dybder på 10-100 meter, men kan dog optræde helt ned til 400 meters dybde. Rødhajen jager om natten over bunden eller i de frie vandmasser.

Kendetegn
Småplettet rødhaj er en lille, slank og langstrakt haj med en kort og bred snude og store øjne. Hajen er sandfarvet eller brunlig med nogle mørke eller rødlige pletter. Bugen er lys. Desuden er rødhajen meget ru, da den er dækket af små bentorne i stedet for skæl.

Føde
De småplettede rødhajer finder især deres føde på bunden. Føden består af snegle, rejer, søstjerner, blæksprutter, hummere og småfisk.

Latinsk navn: Coregonus oxyrinchus
Engelsk navn: European sprat
Tysk navn: Nordseeschnäpel
Svensk navn: Näbbsik
Norsk navn:Snæbel
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

FREDET

Snæblen er en meget sjælden fisk, der lever i Vadehavet og trækker op i de større jyske vandløb om efteråret for at gyde. Snæblen foretrækker vandløb med langsomt strømmende vand og vandplanter. Fiskene lever og jager normalt i stimer i de frie vandmasser.

Kendetegn
Snæblen kan især kendes på deres lange, spidse og mørke snude. Ellers er fisken sølvskinnende med store skæl og en sideline. Fiskens ryg er høj og munden er ret lille med overbid. Derudover har snæblen en lille fedtfinne bagest på kroppen.

Føde
Snæbler lever af dyreplankton og smådyr som insekter, insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr. Fisken filtrerer føden fra vandet med et gællegitter, der sidder i svælget.

Latinsk navn: Gobius niger
Engelsk navn: Black goby
Tysk navn: Schwarzgrundel
Svensk navn: Svart smörbult
Norsk navn: Svartkutling
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Kutlinger

Sortkutling er en almindelig bundfisk i de indre danske farvande. Arten lever på blød bund på ret lavt vand (1-50 meters dybde). 

Kendetegn
Sortkutlingen er en stor, kraftig kutling. Arten har samme farve som bunden, hvor den lever, dog med mørkere pletter og markeringer. Hannerne er generelt mørkere og de største kan være helt sorte. Hannerne har desuden højere rygfinner end hunnerne. Kutlinger har sammenvoksede bugfinner, et bedt hoved og pigge i den forreste rygfinne.

Føde
Kutlinger lever af små hvirvelløse bunddyr.

Latinsk navn: Neogobius melanostomus
Engelsk navn: Round goby
Tysk navn: Schwarzmund-Grundel
Svensk navn:Svartmunnad smörbult
Norsk navn: Svartmunnet kutling
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Kutlinger

Sortmundet kutling er en såkaldt invasiv art, der første gang blev fanget i Danmark i 2008. Siden er bestanden vokset voldsomt, og sortmundet kutling har siden 2008 også spredt sig til ferskvand. Arten lever på bunden i fersk- og brakvand. Hannen er territorial, og vogter over reden, hvor en eller flere hunner gyder deres æg i. 

Kendetegn
Sortmundet kutling er grå-gråbeige med mørkere sorte og brune markeringer. Hannen er mørkere og kan i gydeperioden være helt sort. Kutlinger har pigge i den forreste rygfinne og sammenvoksede bugfinner, som de bruger til at støtte med på bunden.

Føde
Sortmundet kutlinger lever af bløddyr, især muslinger, og andre små hvirvelløse bunddyr.

Latinsk navn:Astragalus glycyphyllos
Engelsk navn:Liquorice milkvetch, Wild liquorice
Tysk navn: Bärenschote
Svensk navn:Sötvedel
Norsk navn:Lakrismjelt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Sød astragel er en kraftig, flerårig urt med meterlange nedliggende stængler. Hele planten smager af lakrids, som også har givet den sit engelske navn. Blomstringen sker i juni-juli, hvor blomsterklaser skyder frem fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er smalle og gulgrønne. Frugterne er glatte, brune bælge, som rummer mange, hårde frø. Rodnettet er en kraftig, dybtgående pælerod med siderødder.

Blade og stængel
Stænglen er grov og kantet og væksten er ikke symmetrisk. Stænglerne er gulgrønne, men bliver med tiden rødbrune på solsiden. Bladene sidder spredt og er uligefinnede og med 3-7 par ovale småblade, som er æg-lancetformede.

Blomster og frugter
Sød astragel blomstrer juni-juli. Kronen er gulgrøn og bælgen er seglformet. 

Latinsk navn: Raja clavata
Engelsk navn: Thornback ray
Tysk navn: Nagelrochen
Svensk navn:Knaggrocka
Norsk navn: Piggskate
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie: Rajidae

Sømrokken er almindelig udbredt i de danske farvande indtil den vestlige Østersø. Fisken lever på 20-300 meters dybde og foretrækker blød sand- eller mudderbund. Sømrokkerne gyder ofte på ret lavt vand nær kysterne.

Kendetegn
Sømrokker er fladtrykte og rhombeformede fisk. Oversiden er normalt brunlig med lysere pletter, men farven kan variere meget. Bugen er lys. Derudover har sømrokken en afrundet snude. På oversiden har fisken nogle sømlignende store torne, der har givet den sit navn. På halen er der også tre rækker af mindre torne.

Føde
Sømrokken lever af småfisk, muslinger og krebsdyr, som den fanger ved at ligge på lur nedgravet på bunden som andre bundfisk eller ved at glide langsomt rundt over bunden.

Latinsk navn: Orcinus orca
Engelsk navn: Killer whale
Tysk navn: Schwertwal
Svensk navn:Späckhuggare
Norsk navn: Spekkhogger
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler 
Familie:Delfiner

FREDET

Spækhuggeren lever ikke fast i de danske farvande, men den ses dog af og til. Den lever både på åbent hav og langs kysten. Spækhuggerne lever i familieflokke på mellem 10 og 50 dyr, men de danske observationer er ofte enkelte individer.

Kendetegn
Spækhuggeren har sort ryg og sorte sider. Undersiden samt aftegningerne på siderne er hvide. Ved hvert øje er der en hvid plet. Rygfinnen kan blive helt op til 2 meter høj. Bag rygfinnen er der en grå aftegning. Lufferne kan blive op til 2 meter lange.

Føde
Spækhuggeren æder små hajer, hvaler, sæler, fugle, havskildpadder og blæksprutter. Spækhuggere jager ofte i flok. De har udviklet nogle meget snedige jagttekniker. I de danske farvande jager spækhuggere ofte marsvin.

Latinsk navn: Phoca vitulina 
Engelsk navn:Harbour seal, common seal
Tysk navn: Seehund
Svensk navn: Knubbsäl
Norsk navn: Steinkobbe
Klasse:Pattedyr
Orden:Rovdyr 
Familie: Sælhunde

Den spættede sæl er almindelig i de fleste danske farvande og kan ses hele året. Spættet sæl er den eneste sæl, der yngler fast i Danbmark De spættede sæler lever nær kyster med uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Her parrer og hviler de sig.

Kendetegn
Spættet sæl er lysegrå eller gråbrun med et mørkt plettet mønster. Pelsen er lysere på bugen. Hovedet er hundeagtigt – dog uden ydre ører. Snuden er kort, og linjen fra panden til snuden er buet. Sælernes pelsfarve varierer, ligesom mønsteret er forskelligt fra sæl til sæl.

Føde
Den spættede sæls føde består af fisk samt blæksprutter og krebsdyr. Sælen sluger sit bytte helt.

Latinsk navn: Thymallus thymallus
Engelsk navn: Grayling
Tysk navn:Äsche
Svensk navn:Harr
Norsk navn: Harr
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

Stalling lever i en del jyske åer og vandløb med koldt og iltrigt vand. De foretrækker god strøm og dybe huller i bunden af vandløbet. Fiskene lever ofte i stimer ved bunden, hvor de søger efter føde. Stallingen kan dog også ses på lavt vand, eller på jagt efter føde i vandoverfladen.

Kendetegn
Stallingen er en metalgrå laksefisk med et rødligt eller blåt skær. Ryggen er mørkere end siderne. Derudover er stallingen langstrakt med et spidst hoved, en lille mund og en høj, lang rygfinne. Mellem ryg- og halefinnen har stallingen en lille fedtfinne.

Føde
Stallinger lever af insekter og deres larver samt krebsdyr, orme, fiskeyngel og småfisk.

Latinsk navn: Cyclopterus lumpus
Engelsk navn: Lumpsucker, Lumpfish
Tysk navn: Seehase
Svensk navn: Sjurygg
Norsk navn: Rognkjekser
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Stenbidere

Stenbider er ret almindelig i de danske farvande vinter og forår, hvor den trækker ind til de danske kyster på ret lavt vand for at gyde. Fisken foretrækker hård og stenet bund. Uden for gydetiden lever stenbideren pelagisk (i de frie vandmasser) på dybere vand.

Kendetegn
Hunnen er mørk grålig eller grønlig med lys bug, hvorimod hannen er gråbrun med hvid bug. Hannen får dog rød bug og sider i gydeperioden. Stenbideren har en høj ryg og en kort, plump krop med et par rækker af benknuder. Den forreste rygfinne er dækket af en benkam. Bugfinnerne er desuden vokset sammen til en sugeskive.

Føde
Stenbidere lever af plankton, småfisk, fiskeyngel, gopler, orme og krebsdyr.

Latinsk navn: Marpissa muscosa
Engelsk navn: Jumping spider
Tysk navn:Springspinnen
Svensk navn:Hoppspindlar
Norsk navn:Giganthopper
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Springedderkopper

Der findes mange forskellige springedderkopper. De fleste af dem er ganske små. Stor springedderkop holder især til på træstammer, som Solen falder på, men de træffes også på bygninger.

Kendetegn
Springedderkopper har korte, kraftige ben, som er næsten lige lange. Forkroppen er bredest fortil, og den har en kraftig pande, hvor de otte øjne er placerede - fire fremadrettede, hvoraf de to er særlig store. Springedderkopper har derfor et særdeles godt syn.

Føde
Stor springedderkop er et rovdyr, der især spiser insekter og smådyr, som den fanger ved at springe frem fra st skjul og gribe og lamme byttet med sin gift.

Latinsk navn: Tinca tinca
Engelsk navn: Tench
Tysk navn: Schleih
Svensk navn: Sutare
Norsk navn:Suter
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Suder er almindelig udbredt i størstedelen af landet, hvor den lever i lune søer, moser, damme og rolige åløb med blød bund og mange vandplanter. Sudere lever nær bunden i småstimer. Om vinteren går suderen i dvale på bunden, hvor der er dybt vand. Den æder næsten intet i vintertiden.

Kendetegn
Sudere er brune eller mørkegrønne med et gyldent skær. De har meget små skæl, en høj ryg, røde øjne og to, små skægtråde.Suderen kan desuden kendes på den brede halerod, de runde finner samt dens ikke-kløftede hale.

Føde
Sudere lever af forskellige bundlevende dyr som insektlarver, orme, snegle, muslinger og halvrådne plantedele.

Latinsk navn: Spinachia spinachia
Engelsk navn: Fifteen-spined stickleback
Tysk navn:Seestichling
Svensk navn:Tångspigg
Norsk navn: Tangstikling
Klasse: Fisk
Orden: Hundestejle
Familie: Hundestejle

Tangsnarren, som også kaldes Femtenpigget hundestejle, er almindelig ved de danske kyster. Arten lever pålavt vand ned til 8-10 meters dybde i områder med tangbælter og stenrev med tangvegetation. Tangsnarrer lever ikke i stimer, men enkeltvis eller i par.

Kendetegn
Tangsnarrer er aflange med en meget lang, tynd halestilk og vifteformet halefinne samt lang snude med en lille mund.Farven afhænger af de lokale forhold, men bugen er typisk sølvfarvet. Kroppen er dækket af benplader, og den forreste rygfinne består af 14-16 pigge. Som voksen har arten en længdestribe på hovedet.

Føde
Arten lever af små fødeemner som fiskeyngel, fiskerogn, tanglopper og andre små krebsdyr.

Latinsk navn: Amblyraja radiata
Engelsk navn: Thorny Skate
Tysk navn:Sternroche
Svensk navn: Klorocka
Norsk navn:Kloskate
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie: Rajidae

Tærben er meget almindelig i de danske farvande indtil omkring den vestlige Østersø. Fisken lever på alle typer bund ved dybder på 20-1.000 meter. Tærben lever som andre rokker nær bunden.

Kendetegn
Tærber er fladtrykte, rhombeformede fisk med en kort snude og afrundede brystfinner eller "vinger". Oversiden er brunlig med mørkere og lysere pletter. På rokkens overside er der også en række af torne, der starter bag øjnene og fortsætter ned på halen. Undersiden er hvid.

Føde
Tærber lever af forskellige fisk, orme og krebsdyr. Bunddyrene knuses med tærbens tænder.

Latinsk navn: Gasterosteus aculeatus
Engelsk navn: Stickleback
Tysk navn:Stichling
Svensk navn:Storspigg
Norsk navn: Trepigget stingsild
Klasse: Fisk
Orden: Hundestejle
Familie: Hundestejle

Den trepiggede hundestejle findes i hele Danmark i alle typer af søer, vandhuller, vandløb og damme samt i brakvand og i havet langs kysten. Hundestejlerne er stimefisk, der ofte færdes i store antal langs bredden på lavt vand. I yngletiden er hannerne meget territoriale og beskytter deres yngel.

Kendetegn
Den trepiggede hundestejle har fået sit navn på grund af de tre pigge, den har på ryggen. Den bageste af piggene er meget lille. Derudover har fisken også en pig på bugen. Hundestejlen er grønlig med en sølvskinnende bug. Hannens bug bliver rød i yngletiden.

Føde
Hundestejler lever af forskellige smådyr som dafnier, vandinsekter, fiskerogn og krebsdyr.

Latinsk navn: Thunnus thynnus
Engelsk navn: Bluefin tuna
Tysk navn: Rote Thun
Svensk navn: Blåfenad tonfisk
Norsk navn: Makrellstørje
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Makrel

Tun lever i ret lunt vand og findes nu ofte i Danmark og især om sommeren. Tunfiskene lever i stimer i de frie vandmasser fra overfladen og ned til ca. 100 meters dybde. Tun foretager gyde- og ædevandringer over meget store afstande.

Kendetegn
Tunen er blank med blågrønne sider og blåsort ryg. Bugen er sølvskinnende. Kroppen er kort og ret kraftigt bygget, mens finnerne er smalle og spidse. Bagest på fiskens krop er der nogle små finner. Tunen kan svømme meget hurtigt! Den har verdensrekord blandt fiskene.

Føde
Tun lever af forskellige stimefisk, som jages samtidig af flere tunfisk, som presser stimerne op mod overfladen. De mindre fisk filtreres fra vandet med tunens gællegitter. De større fisk sluges hele.

Latinsk navn: Pleuronectes platessa
Engelsk navn:Common sole
Tysk navn:Seezunge, Zunge
Svensk navn: Tunga
Norsk navn: Tunge
Klasse: Fisk 
Orden:Fladfisk
Familie:Tunger

Tunger er almindelige i de danske farvande. Tunger er bundfisk, der lever på blød sand- eller mudderbund i 0-150 meters dybde. Fisken lever ofte nedgravet om dagen med højresiden opad, og den jager så om natten. Tungerne overvintrer på dybt og lunt vand uden at spise.

Kendetegn
Tunger er ovale og langstrakte fladfisk. Fisken er højrevendt, hvilket vil sige, at begge øjne sidder på fiskens højre side. Højresidens farve kan variere, men den er ofte gråbrun eller gulbrun med pletter. Venstresiden er hvid. Fisken har desuden skægtråde og en meget skæv mund. Hunnerne er normalt størst.

Føde
Tungen lever af forskellige bunddyr som orme, små krebsdyr, muslinger og fiskeyngel.

Latinsk navn: Archijulus sabulosus
Engelsk navn: Millipede
Tysk navn:Doppelfüsser
Svensk navn:Dubbelfotingar
Norsk navn:Tusenbein
Klasse: Tusindben
Orden: Julida
Familie: Julidae

Stort tusindben er ret almindelig i hele Danmark. Tusindben forsvesles ofte med skolopendere, men de er lette at kende på deres runde kropsform og på antallet af ben. Der er mange forskellige arter af tusindben.

Kendetegn
Stort tusindben er et mørkt, glinsende tusindben, som kan være op til 5 cm langt. Kendes især fra andre tusindben på sine gule striber på langs af ryggen. Stort tusindben har op til 50 led, som alle har 2 par ben, hvilket vil sige, at tusindbenet har ca. 200 ben ialt, men altså ikke 1.000.

Føde
Stort tusindben lever udelukkende af plantemateriale, især visne blade og svampe. Tusindbenene nedbryder plantematerialerne til muld. Hvis man leder i skovbunden, hvor der er mange visne blade og kviste, vil man som regel finde tusindben.

Latinsk navn: Mugil chelo
Engelsk navn: Mullet
Tysk navn: Dicklippige Meeräsche
Svensk navn:Tjockläppad multe
Norsk navn: Tykkleppet multe
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Mugilidae

Tyklæbet multe er efterhånden blevet ret almindelig i Danmark om sommeren. Multen lever i småstimer på helt lavt vand langs vore kyster. Den kan også trives i brakvandsområder og i vandløb med adgang til havet.

Kendetegn
Den tyklæbede multe er en rund og aflang fisk, der kan kendes på den tykke og vortede overlæbe. Fisken er desuden sølvskinnende med store skæl. Ryggen er blålig eller grå, og bugen er hvid. Den forreste rygfinne har pigstråler.

Føde
Tyklæbede multer lever af alger, plankton, bundplanter og forskellige smådyr som krebsdyr og snegle. Fisken finder føden mellem sten og planter og filtrerer det fra vandet med et tæt gællegitter, der sidder i svælget.

Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Engelsk navn: Minke Whale
Tysk navn: Zwergwal
Svensk navn:Vikval
Norsk navn: Vågehval
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler 
Familie: Finhvaler

FREDET

Vågehvalen lever både på åbent hav og i kystområder, hvor de færdes i mindre flokke. Om vinteren bevæger vågehvalerne sig længere mod syd end om sommeren, og de forekommer af og til i danske farvande, men lever dog ikke fast i Danmark. 

Kendetegn
Vågehvalen er en bardehval. Den har 30-70 bugfurer på den hvide bug. Oversiden er grå eller sort. Brystfinnerne er hvide på undersiden. Vågehvalerne har et hvidt bånd på oversiden af brystfinnerne. Rygfinnen er høj og sidder langt tilbage på ryggen Hovedet er spidst, og halefinnen er bred.

Føde
Vågehvalernes føde består af krebsdyr, plankton og stimefisk som fx sild.