Vågehval
Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Engelsk navn: Minke Whale
Tysk navn: Zwergwal
Svensk navn: Vikval
Norsk navn: Vågehval
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Finhvaler
FREDET
Vågehvalen lever både på åbent hav og i kystområder, hvor de færdes i mindre flokke. Om vinteren bevæger vågehvalerne sig længere mod syd end om sommeren, og de forekommer af og til i danske farvande, men lever dog ikke fast i Danmark.
Kendetegn
Vågehvalen er en bardehval. Den har 30-70 bugfurer på den hvide bug. Oversiden er grå eller sort. Brystfinnerne er hvide på undersiden. Vågehvalerne har et hvidt bånd på oversiden af brystfinnerne. Rygfinnen er høj og sidder langt tilbage på ryggen Hovedet er spidst, og halefinnen er bred.
Føde
Vågehvalernes føde består af krebsdyr, plankton og stimefisk som fx sild.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: 6,75-10,5 m
- Vægt: 5-10 tons
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert år
- Drægtighed: 10-12 måneder
Vidste du det?
Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og mest udbredte bardehval. I både Grønland og Norge er det tilladt at fange vågehvaler efter særlige fangstkvoter. En del vågehvaler omkommer, fordi de fanges og drukner i fiskenet.