Spækhuggeren lever ikke fast i de danske farvande, men den ses dog af og til. Den lever både på åbent hav og langs kysten. Spækhuggerne lever i familieflokke på mellem 10 og 50 dyr.
Kendetegn Spækhuggeren har sort ryg og sorte sider. Undersiden samt aftegningerne på siderne er hvide. Ved hvert øje er der en hvid plet. Rygfinnen kan blive helt op til 2 meter høj. Bag rygfinnen er der en grå aftegning. Lufferne kan blive op til 2 meter lange.
Føde Spækhuggeren æder små hajer, hvaler, sæler, fugle, havskildpadder og blæksprutter. Spækhuggere jager ofte i flok. De har udviklet nogle meget snedige jagttekniker.
De hvide og sorte aftegninger kamuflerer spækhuggeren. Et dyr, der svømmer over spækhuggeren, vil ikke kunne se spækhuggeren i det mørke havvand. På damme måde vil et dyr, der svømmer under spækhuggeren, ikke kunne se den på grund af lyset oppefra.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Længde (han): 510-980 cm
Længde (hun): 460-850 cm
Vægt (han): op til 9 tons
Vægt (hun) op til 5,5 tons
Kuldstørrelse: 1 unge
Antal kuld: 1 hvert femte år
Drægtighed: 15-18 måneder
Vidste du det?