Latinsk navn: Pollachius pollachius
Engelsk navn: Pollack
Tysk navn: Pollack
Svensk navn:Lyrtorsk
Norsk navn:Lyr
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Lubbe findes i de danske farvande indtil Øresund og bælterne, men den gyder normalt kun i den nordlige del af Nordsøen. Lubben lever både ved bunden og i de frie vandmasser nær kysten indtil 200 meters dybde. Fisken foretrækker hård bund med klipper og ret kraftig strøm. Lubberne samles i stimer inden gydevandringerne.

Kendetegn
Lubber har et kraftigt underbid, spidse tænder og store øjne. Fiskens farver varierer alt efter omgivelserne, men de er ofte brunlige eller grønlige med gullige mønstre og pletter. Ryggen er mørk og bugen er hvid. Lubbens sidelinie buer kraftigt over brystfinnen.

Føde
Lubberne lever af småfisk, små blæksprutter, krebsdyr, orme og bløddyr.

Latinsk navn:Scomber scombrus
Engelsk navn: Mackerel
Tysk navn: Makrele
Svensk navn: Makrill
Norsk navn:Makrell
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Makrel

Makrel er meget almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Makrellen er en vandrefisk, der kommer til Danmark om foråret for at gyde. Æg og sæd gydes frit i vandoverfladen, hvor æggene bliver liggende. Makrelfiskene lever og jager i meget store stimer i de frie vandmasser.

Kendetegn
Makrellen er en lille, slank og torpedoformet fisk, der svømmer rigtig godt. Den er grøn og blå med mørke striber over ryggen. Siderne og bugen er lysere. Makrellen har desuden nogle helt små finner foran halen.

Føde
Makrel lever af småfisk, som den fanger med sine små gribetænder, samt små krebsdyr og dyreplankton, som den sier fra vandet ved hjælp af et gællegitter.

Latinsknavn: Silurus glanis
Engelsk navn: Catfish
Tysk navn:Europäischer flusswels
Svensk navn:Mal
Norsk navn: Europeisk malle
Klasse: Fisk 
Orden: Malleordenen
Familie:Egentlige maller

Europæisk malle er Europas største ferskvandsfisk. Danmark  ligger uden for mallernes naturlige udbredelsesområde, men der er med mellemrum udsat maller i lystfiskersøer, og der kan træffes undslupne eksemplarer i naturen. I Suså-systemet har der tidligere været en bestand af maller.

Kendetegn
Mallen kan have mange farver, men almindeligvis er den mørkt grålig til olivengrøn, evt. rødlig på oversiden og hvidlig på undersiden. 

Føde
Den europæiske malle er et glubsk rovdyr, som spiser stort set alt den kan gabe over, bl.a. fisk, krebsdyr, mindre pattedyr, og fugle.

Latinsk navn: Pungitius pungitius
Engelsk navn: Ninespine stickleback
Tysk navn:Neunstachlige Stichling
Svensk navn: Småspigg
Norsk navn: Nipigget stingsild
Klasse: Fisk
Orden: Hundestejle
Familie: Hundestejle

Nipigget hundestejle er en almindelig fisk i Danmark. Den lever langs kyster samt i brakvand, søer, moser, grøfter og vandløb. Hundestejler gyder dog i ferskvand. Hannen forsvarer sit territorium og reden i yngletiden.

Kendetegn
Den nipiggede hundestejle kan have 7-12 pigge på ryggen, men normalt har den 9 samt 2 pigge på bugen. Hundestejlen er slank og sølvskinnende med en brun eller grøn ryg samt sorte striber på siderne. Bugen er lys. I yngletiden bliver hannens bug og strube dog mørkere og brystfinnerne rødlige.

Føde
Den nipiggede hundestejler æder forskellige smådyr som dafnier, tanglopper, krebsdyr, vandinsekter og fiskeyngel.

Latinsk navn: Salmo trutta
Engelsk navn: Trout
Tysk navn: Forelle
Svensk navn:Öring
Norsk navn: Ørret
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

Ørreden er almindeligt udbredt i danske åer, vandløb, bække, søer og i havet. Vandet skal være forholdsvis køligt og rent. I Danmark forekommer ørreden i tre underformer, som har forskellige levesteder. De gyder dog alle i bække eller vandløb med grusbund.

Kendetegn
Ørreder er slanke og torpedoformede laksefisk med en kraftig, plump hale. Derudover har ørreder en lille fedtfinne foran halefinnen. Fisken har  spidse tænder. Ørredens farve varierer alt efter levested, og kan være sølvblank, bronzefarvet eller gul med sorte eller røde pletter. Ryggen er mørk.

Føde
Ørreder lever af plankton, insekter, krebsdyr, orme, fisk, padder og små pattedyr.

Latinsk navn: Squalus acanthias
Engelsk navn: Spiny dogfish
Tysk navn: Dornhai
Svensk navn: Pigghaj
Norsk navn: Pigghå
Klasse: Fisk
Orden: Squaliformes
Familie: Squalidae

Pighajen er meget almindeligt udbredt i de danske farvande indtil den vestlige Østersø. Hajen lever i store stimer på ca. 10-400 meters dybde. Den foretrækker blød bund og en vandtemperatur på 6-15 grader. Pighajen er en vandrefisk, der findes i Danmark efter-forår. Pighajen lægger ikke ægkaplser, men føder levende unger.

Kendetegn
Pighajen er en lille, slank haj med 5 gællespalter foran brystfinnen og en afrundet snude. Hajen er grålig med lysere, hvidplettede sider og en hvidlig bug. Pighajen har desuden en kraftig giftpig i hver rygfinne. Hajen har ingen gatfinne.

Føde
Hajen lever af forskellige småfisk, krebsdyr, blæksprutter og gopler.

Latinsk navn: Scophthalmus maximus
Engelsk navn: Turbot
Tysk navn:Steinbutt
Svensk navn: Piggvar
Norsk navn: Piggvar
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Pighvarrer

Pighvarren er almindelig i de danske farvande, hvor den lever på den blandede bund fra kysten og ned til ca. 80 meters dybde. Fisken er ikke ret talrig. Pighvarrens æg og yngel flyder frit rundt i vandet (de lever pelagisk). Først senere forvandler ynglen sig til venstrevendte fisk og søger ned på bunden.

Kendetegn
Pighvarrer er venstrevendte, cirkulære fladfisk. At fisken er venstrevendt, vil sige, at begge øjne sidder på den venstre side, og at fisken ligger på sin højre side. Venstresiden tilpasses til omgivelserne, og den er ofte brunlig og plettet. Sidelinien buer over brystfinnen. I stedet for skæl har pighvarrer benknuder og pigge. Højresiden er lys.

Føde
Pighvarren lever af fisk og forskellige bunddyr som større krebsdyr og muslinger.

Latinsk navn: Oncorhynchus mykiss
Engelsk navn: Rainbow trout
Tysk navn: Regenbogenforelle
Svensk navn:Regnbåge
Norsk navn: Regnbueørret
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

Regnbueørreden findes i Danmark især som dambrugsfisk, men flere fisk har også spredt eller forvildet sig til vandløb, åer, søer og til havet. I naturen lever regnbueørrederne helst langs kysten i tang, på lavt vand eller i rolige vandløb med mange planter.

Kendetegn
Regnbueørreden er en slank, kraftig og torpedoformet fisk med et lille hoved. Fisken er skinnende med små, sorte pletter på krop og halefinne. Bugen er lys, hvorimod ryggen er mørkegrøn. På siderene har regnbueørreden desuden et rødviolet bånd.

Føde
Regnbueørreder lever af små krebsdyr som tanglopper og rejer samt småfisk, insekter og deres larver.

Latinsk navn: Lumbricus terrestris
Engelsk navn: Earthworm
Tysk navn: Gemeiner Regenworm
Svensk navn:Stor daggmask
Norsk navn:Stormeitemark
Klasse: Smådyr
Orden: Opisthorpora
Familie: Europæiske regnorme

Stor regnorm er meget almindelig overalt i Danmark. Den træffes især, hvor der er god mulfjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge.

Kendetegn
Stor regnorm er den største af vore orme. Den kan blive op til 30 cm lang. På forkroppen er den brun, mens bagkroppen er mere rødlig. På undersiden er den gullig. På forkroppen har den et bælte, hvor æggene dannes i yngletiden. Man ser nemt ekskrementerne fra stor regnorm i græsplæner, hvor de ligger som små tuer over ormens huller.

Føde
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe.

Latinsk navn: Leuciscus idus
Engelsk navn: Ide
Tysk navn:Orfe, Aland
Svensk navn: Id
Norsk navn:Verdbuk
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Antallet af rimter i Danmark er gået tilbage de seneste år. De bestande af rimter, vi har, lever i vandløb med svag strøm og i søer med klart og rent vand. Rimten kan desuden overleve i brakvand og findes derfor i kyster og i store dele af Østersøen. Rimter lever i stimer og går i dvale om vinteren på dybt vand.

Kendetegn
Rimter er karpefisk med karakteristiske store, gule øjne. Derudover har de blanke sider med et grønt skær. Ryggen er ofte noget mørkere. Finnerne på undersiden af rimten er røde.

Føde
Rimten lever af småfisk, insekter, insektlarver, snegle, orme, fiskeyngel, små krebsdyr og muslinger. Rimter har ingen tænder, men knuser i stedet føden nede i svælget.

Latinsk navn: Pleuronectes platessa
Engelsk navn: European plaice
Tysk navn:Scholle
Svensk navn:Rödspätta
Norsk navn:Rødspette
Klasse: Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Rødspætten er almindelig i alle de danske farvande, hvor den lever fra ret lavt vand og ned til ca. 200 meters dybde. Fisken foretrækker sandbund eller den bløde, blandede bund, hvor den kan grave sig ned. Rødspætter søger ud på dybere vand om vinteren.

Kendetegn
Rødspætter er højrevendte fladfisk, hvilket vil sige, at begge øjne og gælleåbningen sidder på den højre side. Rødspættens højre side er gråbrun eller brunlig med karakteristiske runde rødlige pletter. Farven kan dog variere. Venstresiden er hvid. Fisken er glat med nogle vortede benknuder på gællelåget.

Føde
Rødspættens føde består af mindre muslinger, krebsdyr, orme og småfisk. Rødspætterne søger normalt føde om natten.

Latinsk navn: Scardinius erythrophthalmus
Engelsk navn: Rudd
Tysk navn: Rotfeder
Svensk navn:Sarv
Norsk navn: Sørv
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Rudskallen er udbredt i det meste af Danmark i åer, søer, damme og brakvandsfjorde. Rudskaller lever normalt i småstimer, også gerne sammen med andre karpefisk. De holder sig ved overfladen nær planter og bevoksning. Om vinteren trækker fiskene ud på dybere vand, hvor de opholder sig passivt på bunden.

Kendetegn
Rudskallen har en høj ryg og en sammentrykt krop. Siderne er lyse eller gyldne og dækket af store skæl. Finnerne er rødlige, ligesom øjnene. I gydetiden får hannen små hvide vorter på hovedet.

Føde
Rudskallens føde består af fiskerogn, blade fra vandplanter, alger, snegle, krebsdyr og insekter. Om vinteren spiser rudskallen

Latinsk navn: Sander lucioperca
Engelsk navn: Zander
Tysk navn:Zander
Svensk navn:Gös
Norsk navn:Gjørs
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Aborre

Sandarten er oprindelig ikke en naturlig vildtlevende fisk i Danmark, men den er blevet udsat. Sandarter lever helst i store, næringsrige søer samt i brakvand, fjorde, åer og ved kyster. Forekommer i store dele af Østersøen. Store sandarter opholder sig i frie vandmasser, hvor de bruger sanserne til at finde føde i det mørke og uklare vand. De mindre fisk holder ofte sammen i småstimer.

Kendetegn
Sandarter er lange, slanke fisk med store øjne og store gribetænder i undermunden. Fisken er grønlig med mørk ryg og lys bug. Sandarten kan desuden kendes på piggene i rygfinnen.

Føde
Sandarten lever af forskellige småfisk som skaller, aborrer og løjer. Ynglen lever det første år af dyreplankton og andre smådyr.

Latinsk navn: Pomatoschistus minutus
Engelsk navn: Sand goby
Tysk navn: Sandgrundel
Svensk navn:Sandstubb
Norsk navn: Sandkutling
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Kutlinger

Sandkutlingen er en bundfisk, der er meget almindelig ved alle de danske kyster på ret lavt vand og ned til ca. 200 meters dybde. Fisken optræder normalt enkeltvis eller i småstimer. Sandkutlinger foretrækker sandbund, hvor de kan grave sig ned og ligge på lur efter byttedyr.

Kendetegn
Sandkutlingen er en lille, lys bundfisk med mørke pletter eller striber på siderne. Fisken har også en lille mørk plet bagest på den forreste rygfinne. Kutlingernes bugfinner er vokset sammen til en sugeskive, som holder fiskene fast på bunden. Fisken har desuden pigge i den forreste rygfinne.

Føde
Sandkutlinger lever af smådyr som krebsdyr, orme, unger af muslinger og snegle samt fiskeyngel. Kutlingernes yngel lever af plankton.

Latinsk navn: Pollachius virens
Engelsk navn: Saithe
Tysk navn: Seelachs
Svensk navn:Gråsej
Norsk navn: Sei
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Sejen er meget almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat, men den forekommer mere spredt i de indre danske farvande. Fisken lever i stimer i de frie vandmasser eller nær bunden ned til ca. 250 meters dybde.

Kendetegn
En sej kan kendes på den næsten helt lige, hvide sidelinie. Sejen er en blank fisk, der er lysgrå eller hvidlig på bugen og mørk blågrøn eller brunlig på ryggen. Finnerne er også mørke. Fisken har desuden underbid og mangler skægtråd som voksen.

Føde
Sejen jager ofte stimer af andre fisk. Den tager også fiskeyngel, mindre blæksprutter og planktonkrebsdyr, der filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.

Latinsk navn: Sepia officinalis
Engelsk navn: Common cuttlefish
Tysk navn: Gewöhnlicher Tintenfisch
Svensk navn: Sidensepia
Norsk navn:Sepiablekksprut
Klasse: Bløddyr
Orden: Coleoidea
Familie: Sepia-blæksprutter

Sepia-blæksprutten lever ikke længere i de danske farvande, og den er meget sjældent set i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Til gengæld er sepia-blækspruttens skaller ret almindelige som opskyl ved den jyske vestkyst og ved de nordøstlige, jyske kyster.

Kendetegn
Sepia-skaller er hvide, smalle og aflange. De består af kalklag med luftfyldte hulrum. Selve blæksprutten har ti arme og et par ret veludviklede øjne. Kroppen er torpedoformet og mørk med lyse tværstriber. På siderne har blæksprutten desuden brede finner.

Føde
Sepia-blæksprutten er et rovdyr, der lever af krabber, rejer og små fisk. Blæksprutten jager enten halv nedgravet i bunden eller ved at snige sig ind på byttet.

Latinsk navn: Clupea harengus
Engelsk navn: Herring
Tysk navn: Hering
Svensk navn: Sill
Norsk navn: Sild
Klasse: Fisk
Orden: Sildefisk
Familie: Sild

Sild er meget almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Den lever i de frie vandmasser fra overfladen og ned til ca. 250 meters dybde. Fiskerne står ofte dybere i vandet om dagen end om natten. Sild er meget udprægede stimefisk, der optræder i kæmpestore stimer, der også kaldes "sildebjerge".

Kendetegn
Silden er sølvskinnende med et blåligt, violet eller grønligt skær. Kroppen er slank og sækket af store, løse skæl. Fisken har store øjne og en lille mund med underbid. Derudover har silden en kort rygfinne uden pigstråler. Bugfinnerne sidder under rygfinnen. Sild har ingen sidelinie.

Føde
Sild lever hovedsageligt af plankton, som filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.

Latinsk navn: Rutilus rutilus
Engelsk navn: Roach
Tysk navn:Rotauge, Plötze
Svensk navn:Mört
Norsk navn:Mort
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Skalle er almindelig udbredt i Danmark. Den lever i søer, åer og vandløb samt brakvand. Skallerne gyder altid i ferskvand og trives både i klart og uklart vand. Om vinteren bevæger skallen sig ud på dybere vand. Skaller er en stimefisk. Den forekommer ofte i store antal i søgen efter føde.

Kendetegn
Skaller er sølvagtige karpefisk med blågrøn ryg og rødlige finner. Øjnene er også røde. Fiskene har ofte en høj ryg, og de er fladtrykte fra siden, men kropsformen kan variere. Om foråret får hannerne gråhvide vorter.

Føde
Skallen lever af plankton, planter, krebsdyr, vandinsekter og deres larver samt orme og snegle. Skaller knuser føden i svælget.

Latinsk navn: Lithobius forficatus
Engelsk navn: Common Centipede
Tysk navn:Gemeiner Steinläufer
Svensk navn:Brun stenkrypare
Norsk navn:Storsteinkryper
Klasse: Skolopendere
Orden: Lithobiomorpha
Familie: Lithobiidae

Stenskolopenderen eller almindelig skolopender er meget udbredt i Danmark. De lever især hvor fugtigheden er høj, fx under sten eller blade og kviste.

Kendetegn
Almindelig skolopender er et ca. 3 cm langt, fladt dyr med 18 led og 15 ben ialt. Ungerne ligner de voksne men har færre ben. Efterhånden som de vokser, får de flere led og flere ben.

Føde
Skolopendere er rovdyr, som lever af orme, insektlarver og andre smådyr. Skolopendere har kraftige giftkroge, som de lammer deres bytte med. Derefter river de byttet i stykker med kindbakkerne.

Latinsk navn: Scophthalmus rhombus
Engelsk navn: Brill
Tysk navn:Glatbutt, Kleist
Svensk navn: Slätvar
Norsk navn: Slettvar
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Pighvarrer

Slethvarre er ret almindelig i de danske farvande. Den lever både på sandbund og på den blandede bund med sten og tang. Fisken optræder på 5-100 meters dybde. Slethvarrer gyder på bunden på ret lavt vand. Både ynglen og æggene flyder frit rundt i vandet (de lever pelagisk).

Kendetegn
Slethvarren en en oval, venstrevendt fladfisk. Dvs., at begge øjne sidder på venstre side. Fiskens venstreside er som regel mørk med hvidlige eller grålige pletter og besat med små, glatte skæl. Fiskens højre side er hvid. Munden er stor, og sidelinien buer over brystfinnen.

Føde
Slethvarrens føde består af forskellige fisk, blæksprutter og krebsdyr.