Der findes mange forskellige springedderkopper. De fleste af dem er ganske små. Stor springedderkop holder især til på træstammer, som Solen falder på, men de træffes også på bygninger.
Kendetegn Springedderkopper har korte, kraftige ben, som er næsten lige lange. Forkroppen er bredest fortil, og den har en kraftig pande, hvor de otte øjne er placerede - fire fremadrettede, hvoraf de to er særlig store. Springedderkopper har derfor et særdeles godt syn.
Føde Stor springedderkop er et rovdyr, der især spiser insekter og smådyr, som den fanger ved at springe frem fra st skjul og gribe og lamme byttet med sin gift.
Springedderkopper ser vi ofte i vore huse, hvor de jager insekter, fx i vindueskarmen. Ud over stor springedderkop er zebraedderkoppen meget almindelig.
Fakta
Levesteder: Skoven, Det åbne land
Længde (han): 6-8 mm
Længde (hun):8-11 mm
Vidste du det?
Springedderkopper ser vi ofte i vore huse, hvor de jager insekter, fx i vindueskarmen. Ud over stor springedderkop er zebraedderkoppen meget almindelig.