Latinsk navn: Ctenolabrus rupestris
Engelsk navn: Goldsinny wrasse
Tysk navn: Klippenbarsch
Svensk navn: Stensnultra
Norsk navn:Bergnebb
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Læbefisk

Havkarussen er almindeligt udbredt i Danmark langs kysterne på ret lavt vand. Havkarussen lever i småflokke på 3-5 fisk. Den foretrækker områder med ålegræs, sten og klipper, hvor den kan gemme sig i huller og revner. Om vinteren trækker karussen ud på dybere vand.

Kendetegn
Havkarussen er mørkebrun, rødbrun eller gulbrun med metalglinsende striber eller pletter og med en hvidlig bug. Fisken har både en sort plet forrest på den lange rygfinne og en på oversiden af haleroden. Havkarussen har desuden tykke læber og små tænder på kæberne.

Føde
Havkarusser lever af krebsdyr og bløddyr samt snegle, rurer og andre smådyr, som den plukker af sten og tang.

Latinsk navn: Anarhichas lupus
Engelsk navn: Seawolf
Tysk navn: Katfisch
Svensk navn:Havskatt
Norsk navn:Gråsteinbit
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Havkatte

Havkatten er ret almindelig i hele Danmark. Fisken lever i havområder, hvor vandet er 20-400 m dybt. Havkatten foretrækker fast havbund med stenrev og klipper, hvor den jager ved at ligge stille på bunden eller ved at glide langsomt rundt mellem sten og tang. Havkatte kan ses hele året og lever normalt enkeltvis.

Kendetegn
En havkat er en langstrakt fisk med et stort hoved og lang ryg- og gatfinne. Fisken er grålig eller gråblå med mørkere tværstriber og lys bug. Havkatten har nogle meget kraftige kæber, en afrundet snude og et uhyggeligt tandsæt.

Føde
Havkatte æder muslinger, snegle, søpindsvin og krebsdyr. Skallerne knuses med fiskens kraftige tænder, der udskiftes hver vinter.

Latinsk navn: Petromyzon marinus
Engelsk navn: Sea lamprey
Tysk navn:Meerneunauge
Svensk navn:Nejonögonfiskar
Norsk navn:Havniøye
Klasse: Fisk
Orden: Lampretter
Familie: Lampretter

Havlampret forekommer nu relativt sjældent i Danmark, men den var tidligere vidt udbredt i de fleste danske farvande. Den findes nu især i det vestlige og nordlige Jylland. De voksne havlampretter lever størstedelen af deres liv i havet, men de trækker op i vandløb for at gyde.

Kendetegn
Havlampretten er en langstrakt, sortplettet fisk med en stor, rund sugemund besat af horntænder. Bag hvert øje har fisken også syv tydelige gælleåbninger. Desuden har fisken to rygfinner bagest på kroppen.

Føde
Havlampretter er ådselædere eller blodsugere, der kan suge sig fast på andre værtsfisk. Den udskiller et særligt enzym, der opløser værtsfiskens væv og forhindrer blodet i at størkne.

Latinsk navn: Lophius piscatorius
Engelsk navn: Angler
Tysk navn: Seeteufel, Angelfisch
Svensk navn: Marulk
Norsk navn: Breiflabb
Klasse: Fisk
Orden: Lophiiformes
Familie: Lophiidae

Havtasken er en almindelig fisk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den lever normalt på 20-1.000 meters dybde på havbunden, i gydeperioden dog på op til 1.800 meter dybt vand. Havtaskens æg gydes i op til ti meter lange violette, slimede bånd

Kendetegn
Havtasken er en flad, bred bundfisk med et stort hoved. Oversiden er knudret og ofte mørkebrun og sort. Undersiden er hvid. Havtasken har et kraftigt underbid og spidse tænder. På fiskens sider er der nogle små hudvedhæng. Havtaskens tre forreste finnestråler i rygfinnen er fritstående. De store brystfinner bruges, når fisken bevæger sig rundt på bunden.

Føde
Havtasker lever af fisk og havfugle, og de kan tage ret store byttedyr, der sluges hele.

Latinsk navn: Ammodytes marinus
Engelsk navn: Launce, Lesser sand-eel
Tysk navn: Sandaale
Svensk navn:Tobisfiskar
Norsk navn:Havsil
Klasse: Fisk
Orden: Aborreordenen
Familie: Tobisfamilien

Havtobisen lever i store flokke på sandbund, og de graver sig ned i sandet om natten, hvor der er en god vandstrøm hen over sandbunden, så vandet er godt iltet. I Danmark findes havtobis i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Æggene er runde og klæbrige og lægges i sand. Som små lever tobiserne af dyreplankton. Senere lever de af smådyr og småfisk.

Kendetegn
Tobiser er lange, slanke fisk med et meget spidst hoved. Underkæben er meget længere end overkæben. Halen er kløftet, og rygfinnen er lang. Munden kan lukkes højt op og skydes fremad.

Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus
Engelsk navn: Atlantic halibut
Tysk navn:Heilbutt
Svensk navn:Hälleflundra
Norsk navn:Kveite
Klasse: Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Helleflynderen er en nordlig koldtvandsfisk, men den findes af og til i Skagerrak og Kattegat indtil syd for Langeland. Den lever normalt nær bunden på 50-2000 meters dybde eller på lavere vand langs kysten. Fisken kan både jage i de frie vandmasser og ligge på lur på havbunden, hvor den er godt kamufleret.

Kendetegn
Helleflyndere er højrevendte fladfisk, der har begge øjne på højre side. Højresiden er mørkebrun eller grønlig med spredte pletter. Den venstre side er hvid. Fisken har desuden en sidelinie, der slår en bue over brystfinnen. Den højre side er for det meste opad.

Føde
Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Haemopis sanguisuga
Engelsk navn: Horse leech
Tysk navn: Pferdeegel
Svensk navn: Hästigel
Norsk navn:Hesteigle
Klasse: Sadelorme
Orden: Arhynchobdellida
Familie: Haemopidae

Hesteigler er meget almindelige i stille, lavvandede søer og damme samt i de nærmeste omgivelser. Hesteiglerne kan ses året rundt. De tilhører den gruppe af dyr, der kaldes ledorme.

Kendetegn
Hesteigler er meget store igler. De er som regel sorte eller sort-grønne. De har en stor sugeskive på bagkroppen og en mindre på forenden. Hesteigler kan forveksles med lægeigler, men de kan ikke bide gennem mennskehud, som lægeigler kan.

Føde
Hesteigler lever især af insektlarver, orme og snegle. Af og til bevæger de sig på land og kan gå på jagt efter orme i jorden.

Latinsk navn:Gymnocephalus cernua
Engelsk navn: Ruffe
Tysk navn: Kaulbarsch
Svensk navn:Gärs
Norsk navn: Hork
Klasse:Fisk 
Orden:Aborreordenen
Familie:Aborrefamilien

Horken holder især til nær bunden, og den lever normalt i åer, men den kan også træffes i nogle søer. Hork træffes især i Jylland bl.a. i Gudenåen, Århus Å og nogle vestjyske åer.

Kendetegn
Horken er mørk eller gråbrun med mørke pletter på ryg og halefinne. Skindet er slimet og skællene små. På bagkanten af gællelåget har den en skarp pig.  Horken ligner meget aborre og sandart, men horken har sammenvoksede rygfinner. Horken og aborren erdog  så nært beslagtede, at de kan få afkom sammen.

Føde
Horken lever mest af hvirvelløse dyr på bunden, specielt larver af dansemyg. Horken æder desuden masser af rogn og yngel fra andre småfisk. Horken er tilpasset de svage lysforhold på bunden med store, lysfølsomme øjne og et sidelinjesystem, der kan registrere bevægelser i vandet, så horken kan skabe et billede af omgivelserne uden synets hjælp. Det er en stor fordel, når den jager i tusmørke.

Latinsk navn: Belone belone
Engelsk navn: Garfish
Tysk navn: Hornhecht
Svensk navn:Horngädda
Norsk navn: Horngjel
Klasse: Fisk
Orden: Hornfisk
Familie: Hornfisk

Hornfisken er almindelig i alle de danske farvande i marts-oktober. Hornfisken kommer til Danmark for at gyde, hvilket sker på lavt vand langs kysterne. Om efteråret vandrer fiskene til farvandet sydvest for De Britiske Øer, hvor de overvintrer. Hornfisk lever frit i vandet i stimer.

Kendetegn
Hornfisken har en langstrakt, tynd krop. Ryg- og gatfinnen sidder meget langt tilbage på kroppen. Fiskens ryg er mørk blålig eller grønlig, hvorimod siderne er sølvfarvede. Hornfisken har lange kæber, der er besat af små, spidse tænder. Hornfiskens ben er grønlige på grund af et stort indhold af jernsulfat.

Føde
Hornfisk lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr, som de jager i de fire vandmasser. Hornfisken jager om dagen.

Latinsk navn: Lagenorhynchus albirostris
Engelsk navn: White-beaked dolphin
Tysk navn: Weissschnauzendelfin
Svensk navn: Vitnos
Norsk navn: Kvitnos
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler 
Familie: Delfiner

FREDET

Hvidnæse er ud over marsvin den mest almindelige hval i Danmark. Den lever bl.a. i Nordsøen og i Kattegat. Hvisnæsen hører hjemme i Nordatlanten, hvor den ofte ses i flokke på 50 til flere hundrede dyr.

Kendetegn
Hvidnæsen har et lille hoved med et kort, hvidt næb. Ryggen er sort med et gråligt mønster bag rygfinnen. Bugen er hvid. Langs hver side er der desuden en hvid stribe. Rygfinnen, halefinnen og lufferne er sorte. Rygfinne er høj og placeret midt på ryggen. Hvidnæsen trækker vejret gennem næseboret/blåst-hullet oven på hovedet.

Føde
Hvidnæser lever især af torskefisk og blæksprutter, men de tager også krebsdyr.

Latinsk navn: Merlangius merlangius
Engelsk navn: Whiting
Tysk navn:Wittling
Svensk navn:Vitling
Norsk navn: Hvitting
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Hvillingen er almindelig torskefisk i de danske farvande indtil den vestlige Østersø. Fisken lever i stimer både ved bunden og i de frie vandmasser på 10-200 meters dybde. Hvillingerne samler sig i store gydestimer og vandrer fra de indre danske farvande til gydeområder i Nordsøen og Skagerrak.

Kendetegn
Hvillinger er lysegrå eller lys blågrønne med en mørkere ryg. Ved roden af brystfinnen har fisken en sort plet. Hvillingen har desuden en stor mund med overbid og nogle lange, spidse tænder. Gattet er placeret under midten af den forreste rygfinne. Hvillingen kan desuden have en meget lille skægtråd.

Føde
Hvillingen lever af fiskeyngel, krebsdyr og fisk.

Latinsk navn: Limanda limanda
Engelsk navn: Dab
Tysk navn: Scharbe
Svensk navn:Sandkädda
Norsk navn: Sandflyndre
Klasse: Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Isingen er almindeligt udbredt og meget talrig i alle de danske farvande, især i Nordsøen. Isinger er bundfisk, der foretrækker blød sand- eller mudderbund på 1-150 meters dybde. Fiskene gyder normalt på 20-60 meters dybde.

Kendetegn
Isinger er tynde, højrevendte fladfisk. Begge øjne sidder altså på højresiden eller oversiden. Højresiden er normalvis ru og mørkebrun eller gullig med røde pletter. Fisken har også en sideline, der buer over brystfinnen. Venstresiden eller undersiden er hvid.

Føde
Isingens føde består af orme, krebsdyr, små muslinger, søstjerner og småfisk. Isingen jager for det meste aktivt modsat mange andre bundfisk, der bare ligger på lur på bunden

Latinsk navn: Cyprinus carpio
Engelsk navn: Carp
Tysk navn:Karpfen
Svensk navn: Karp
Norsk navn: Karpe
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Karpen lever vildt i danske søer, enten som udsatte fisk eller som undslupne fisk fra dambrug. De vildtlevende karper holder til i lunt vand og gerne hvor der er blød bund og mange vandplanter.

Kendetegn
Karper er kraftige fisk med en lang rygfinne og fire skægtråde. Der findes karper helt uden skæl og med mørkebrune og grønne farver, samt karper med få meget store skæl. Andre karper er gyldne med en mørk ryg, som er helt dækket af skæl.

Føde
Karper har ikke tænder, men de kan skyde munden ud som et rør og suge mudder og smådyr ind i svælget, hvor føden filtreres fra. Karpen knuser sin føde med benplader i svælget.

Latinsk navn: Carassius carassius
Engelsk navn: Crucian carp
Tysk navn:Karauche
Svensk navn: Ruda
Norsk navn:Karuss
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Karussen er almindelig fisk i danske søer og damme. Den lever og trives fint i forurenede, tilgroede, sumpede og iltfattige vande. Om vinteren går karusserne i dvale enten på bunden eller nede i mudderet. I Danmark findes der både damkarusser og søkarusser, hvilket skyldes fiskens tilpasning til levestedet.

Kendetegn
Karusser er dækket af skæl. De har mørke eller sortgrønne rygge, gyldne eller messinggrønne sider og en gullig bug. Søformen er desuden større end damformen.

Føde
Karusser finder sin føde på bunden. Føden består af forskellige plantedele og smådyr som insektlarver, krebsdyr, snegle, orme, muslinger og dyreplankton.

Latinsk navn: Xysticus cristatus
Engelsk navn: Crab spider
Tysk navn: Krabbenspinne
Svensk navn: Feltkrabbspindel
Norsk navn:Feltkrabbeedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Krabbeedderkopper

Krabbeedderkoppen har fået sit navn, fordi den ligner en lille krabbe og også bevæger sig nogenlunde som en krabbe. Krabbeedderkoppen findes overalt i Danmark. Den kaldes også kamæleon-edderkoppen, fordi den kan skifte farve.

Kendetegn
Hunnen er som regel lysegul eller hvid med nogle brunlige pletter på bagkroppen. Hunnen er tre gange så stor som hannen.

Føde
Krabbeedderkoppen lever af insekter, og den er mest aktiv, når insekterne flyver fra blomst til blomst i solskin. Den sidder ganske stille i en blomst og venter på et bytte, som den griber og lammer med lynets hast. Den kan fange store byttedyr, bl.a. sommerfugle og humlebier.

Latinsk navn: Melanogrammus aeglefinus
Engelsk navn: Haddock
Tysk navn:Schellfisch
Svensk navn:Kolja
Norsk navn: Hyse
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Kuller findes i de danske farvande indtil Øresund og Bælthavet. Fisken gyder især i Nordsøen. Kulleren er en bundfisk, der lever på 10-450 meters dybde. Den foretrækker en en vandtemperatur på 4-10 grader. Kullere lever og jager i stimer på bunden.

Kendetegn
Kuller er gråbrun med sølvgrå bug samt en mørk sideline og en stor, kulsort plet over brystfinnen. Den forreste rygfinne er høj og spids, og øjnene er store. Derudover har fisken en lille skægtråd på hagen, som bruges til at finde føde på bunden. Munden er lille med overbid.

Føde
Kullernes føde består af forskellige bunddyr som orme, bløddyr, pighude, krebsdyr, fiskerogn og fisk. Ynglen lever også af plankton.

Latinsk navn: Merluccius merluccius
Engelsk navn: Hake
Tysk navn:Seehecht
Svensk navn:Kummel
Norsk navn:Kolmole
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Merluccidae

Kulmulen findes i de danske farvande indtil Øresund og bælterne. Fisken er mest talrig i Nordsøen og det nordlige Skagerrak og mere sjælden i de indre farvande. Kulmulen lever på ca. 50-500 meter dybt vand. Om dagen holder kulmulen sig ved bunden, men om natten jager den i de frie vandmasser.

Kendetegn
Kulmulen er en langstrakt fisk med sort mund og gællehule. Fisken er normalt sølvgrå med hvid bug og mørkere, plettet ryg. Både mund og øjne er store. Fisken har underbid og lange, spidse tænder. Kulmulen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. De små kulmuler har desuden skægtråde.

Føde
Kulmuler lever især af små stimefisk.

Latinsk navn: Salmo salar
Engelsk navn: Salmon
Tysk navn:Lachs
Svensk navn: Lax
Norsk navn:Laks
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

Laksen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor den bl.a. forekommer naturligt i en del jyske åer og i Østersøen. Laksen er en vandrefisk, der vokser op i vandløb, åer og floder for senere i livet at vandre ud i havet. Efter flere år vender laksen tilbage til sit vandløb for at gyde.

Kendetegn
Laksen er en slank, torpedoformet fisk med smal halerod, kraftig halefinne og en lille fedtfinne bagest på ryggen. I havet har laksen en mørk ryg og er ellers sølvblank med spredte sorte pletter. I vandløbet, hvor laksene bliver gydemodne, er de mørkere og mere rødlige. Hannen udvikler en krog på underkæben.

Føde
Laks lever i havet af krebsdyr og forskellige fisk. De tager ikke føde til sig i ferskvand.

Latinsk navn: Molva molva
Engelsk navn: Ling
Tysk navn: Leng
Svensk navn: Långa
Norsk navn: Lange
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torskefisk

Lange er almindelig i de danske farvande indtil Bornholm. Den foretrækker dybt vand på åbent hav og hård bund med stenrev og klipper. Langen lever oftest på 100-400 meters dybde nær bunden. Den gyder normalt ikke i Danmark.

Kendetegn
Langer er meget lange, smidige torskefisk, der kan sno sig mellem stenrev og klipper. Fiskens farve varierer, men er ofte brunlig eller grålig med mørkere ryg og lys bug. Langen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. Finnekanterne er hvide. Derudover har fisken en lang skægtråd på hagen.

Føde
Langen lever af krebsdyr, fisk, bløddyr, søstjerner og blæksprutter.

Latinsk navn: Alburnus alburnus
Engelsk navn: Bleak
Tysk navn: Laube
Svensk navn:Löja
Norsk navn:Laue
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Løje er en almindelig fisk i danske søer og rolige vandløb med svag strøm. Løjerne lever i store stimer nær overfladen. De foretrækker klart vand. Løjen gyder på lavt vand mellem sten og planter.

Kendetegn
Løjen er en lille, slank og sølvblank karpefisk. Den har en opadrettet mund med underbid samt store øjne. Løjens ryg er mørk med et grønligt skær, mens finnerne er farveløse eller grønlige.

Føde
Løjer lever af smådyr, som de kan finde ved overfladen. Det kan bl.a. være vandinsekter, insektlarver, vandlopper og dafnier. Om vinteren lever løjerne på dybt vand med nedsat stofskifte og fødeoptagelse. Ynglen æder plankton.