Latinsk navn: Barnea candida
Engelsk navn: White piddock
Tysk navn: Weisse bohrmuschel
Svensk navn:Vanlig borrmussla
Norsk navn:Blåleireskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Sandmuslinger
Familie: Boremuslinger

Almindelig boremusling er meget udbredt i de danske farvande, hvor muslingen lever på lavt vand. Den borer en gang i hårdt ler, kridt, kalk, tørv eller træ. Boremuslingerne gyder æg og sæd frit i vandet. Larverne er fritsvømmende, inden de forvandler sig til små boremuslinger.

Kendetegn
Boremuslingens skal er aflang og hvid eller beige med ribber. Den har en ombukket kant foran bukkelen samt et relativt lille hængsel. Skallens forende er riflet eller tornet. Derudover har muslingen et sammenvokset dobbelt ånderør. Røret er det eneste, der stikker ud fra muslingens boregang.

Føde
Boremuslingen lever af plankton, som suges ind gennem det ene ånderør, filtreres og ledes ud igen gennem det andet ånderør.

Latinsk navn:Delphinus delphis
Engelsk navn: Common dolphin
Tysk navn:Gemeiner delfin
Svensk navn: Sadeldelfin
Norsk navn: Gulflankedelfin
Klasse: Pattedyr; Orden: Hvaler; Familie:Delfiner

FREDET

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men  nogle strejfende delfiner eller småflokke følger varme havstrømme, fx Golfstrømmen, længere mord nord. Der er ofte set delfiner lange den norske vestkyst, og med mellemrum kan de observeres i de indre danske farvande.

Kendetegn
Almindelig delfin er en slank delfin med et tydeligt næb. Rygsiden er brun eller sort, mens bugsiden er hvidlig. På siderne har den grå eller gulbrune striber. Almindelig delfin kan forveksles med øresvin eller hvidskæving.

Føde
Almindelig delfin æder især blæksprutter og stimefisk. På sin jagt efter føde kan den dykke 280 m og være neddykket i op til otte minutter.

Latinsk navn: Ensis ensis
Engelsk navn: Razor shell
Tysk navn: Schwertmuschel
Svensk navn:Rakknivmussla
Norsk navn:Knivskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Veneroida
Familie: Små knivmuslinger

Almindelig knivmusling er almindelig og ret talrig i Nordsøen, Kattegat og det nordlige Bælthav. Muslingen lever på 5-30 meters dybde på hård sandbund, hvor den graver sig ned, så den står lodret i dybe huller. Almindelig knivmusling er ret almindelig i opskyl på stranden, dog ikke så almindelig som amerikansk knivmusling.

Kendetegn
Knivmuslinger har lange, smalle skaller, der er let buede. Hængslet, der holder de to skaller sammen, sidder i forenden af muslingen. Skallerne er grønlige, brune eller hvide. Når knivmuslingen er gravet ned, kan man kun se bagenden og ånderørene.

Føde
Muslingen lever af alger og planteplankton, som den filterer fra vandet.

Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Sand gaper
Tysk navn:Strandklaffmuschel, Strandauster
Svensk navn:Vanlig sandmussla
Norsk navn:Vanlig sandskjell
Klasse: Bløddyr 
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Almindelig sandmusling findes ved alle danske kyster og langt ind i Østersøen. Muslingen er gravet ca. 15-30 cm ned i sand- eller mudderbunden, og den lever på lavt vand ud til ca. 60 meters dybde. Skallerne fra almindelig sandmusling kan ofte ses i opskyllet på kysterne. Arten siges at være kommet til Danmark og Europa fra Nordamerika med vikingerne.

Kendetegn
Muslingens skal er oval, ru og hvid med koncentriske riller. Den venstre skal er mindre end den højre og den har en tydelig båndplade ved hængslet. Skallerne lukker ikke helt tæt. Der er en åbning i bagenden, hvor det lange, dobbelte ånderør stikker ud.

Føde
Sandmuslingen lever af planteplankton, som den filtrerer fra vandet vha. gællerne. Den trækker vand og plankton ind gennem den ene halvdel af ånde­røret, og puster det ud gennem den anden halvdel.

Latinsk navn: Ensis americanus
Engelsk navn: American Jack knife lam, American razor-shell
Tysk navn:Amerikanische Schwertmuschel
Svensk navn: Amerikansk knivmussla
Norsk navn:Amerikaknivskjell
Klasse: Bløddyr 
Orden: Veneroida
Familie: Små knivmuslinger

Amerikansk knivmusling kom til Europa fra Amerika omkring 1980 som larver i ballastvand på skibe. I dag er arten den mest almindelige knivmusling i Danmark. Den findes i store bestande ved den jyske vestkyst, Vadehavet, i Limfjorden og ved kys­terne i den nordlige del af Kattegat. Muslingen lever normalt i tidevandszonen nedgravet i sandbunden. Man finder ofte skallerne i opskyllet på stranden.

Kendetegn
Skallerne er smalle, lange og svagt buede. Hængslet, der holder skallerne sammen, sidder i forenden. Muslingens ånderør stikker ud af bagenden. Skallerne er rødbrune eller hvide.

Føde
Muslingen filtrerer alger og planteplankton fra vandet gennem gællerne.

Latinsk navn:Lampetra planeri
Engelsk navn: Brook lamprey
Tysk navn: Bachneunauge
Svensk navn:Bäcknejnöga
Norsk navn: Bekkniøye
Klasse:Fisk 
Orden:Lampretordenen
Familie:Lampretfamilien

Bæklampretten er en lille langstrakt og åleagtig fisk, som udelukkende lever i ferskvand. Den bliver højst 16 cm lang. Bæklampretten kaldes også niøje på grund af sine syv tydelige gælleåbninger og to øjne.

Kendetegn
Bæklampretten er mest blågrøn på ryggen og har gule sider og hvid bug. Munden er en sugeskive med 7-10 spidse tænder. Den bageste, store rygfinne er næsten sammenvokset med den forreste mindre rygfinne.

Føde
De voksne bæklampretter tager ikke føde til sig. Larverne lever nedgravet på bunden af vandløb, hvor de filtrerer vandet for døde alger og andet organisk materiale.

Latinsk navn:Micromesistius poutassou
Engelsk navn:Blue whiting
Tysk navn: Blauer Wittling
Svensk navn: Kolmule
Norsk navn: Kolmule
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torskefamilien

Latinsk navn: Abramis brama
Engelsk navn: Carp bream
Tysk navn: Brachsen
Svensk navn: Brax
Norsk navn:Brasme
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Brasener trives bedst i større søer, vandløb og åer med blød bund. Brasen kan også forekomme i brakvand langs kyster og fjorde. Brasener er stimefisk, der ofte lever nær bunden. I gydetiden trækker stimerne ind på lavt vand i ferske søer og vandløb. Om vinteren hviler de store stimer sig direkte på bunden på dybt vand, der ikke fryser til is.

Kendetegn
Brasen er en højrygget og fladtrykt karpefisk. Den er gylden eller bronzefarvet med et mørkegrønt skær på ryggen og hovedet. Finnerne er helt sorte. I gydetiden får hannen nogle gråhvide vorter på hovedet.

Føde
Brasen æder plankton samt forskellige bundlevende dyr. Ungerne æder plankton.

Latinsk navn: Sprattus sprattus
Engelsk navn: European sprat
Tysk navn:Europäische Sprotte
Svensk navn:Skarpsill
Norsk navn: Brisling
Klasse: Fisk
Orden: Sildefisk
Familie: Sild

Brislingen er almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Fisken lever i stimer og foretrækker kystområder med 5-150 meter dybt. Om vinteren trækker brislingerne dog ud på dybere vand. Brislinger finder både nær bunden, i overfladen og i de frie vandmasser.

Kendetegn
Brislinger ligner sild meget, men de kan kendes på de skarpe savtakkede skæl på bugen, der også har givet brislingen navnet skarpsild. Brislingen er sølvfarvet med et grønligt eller blåligt skær og med en mørkere ryg. Desuden kan brislingen kendes på, at bugfinnerne normalt begynder før rygfinnen.

Føde
Brislingens føde består mest af plankton og dyreplankton.

Latinsk navn: Anodonta anatina
Engelsk navn: Swan mussel
Tysk navn: Grosse Teichmuschel
Svensk navn:Dammussla
Norsk navn:Andemusling
Klasse:Muslinger
Orden: Unionoida
Familie: Maler- og dammuslinger

Dammuslinger er almindelige i søer, damme og rolige vandløb. Muslingerne lever halvvejs nedgravet i sandet eller mudderet på bunden. Dammuslinger bevæger sig, når de søger føde. I søer og damme kan de bevæge sig op til 1-2 meter i døgnet.

Kendetegn
Dammuslingen er en aflang musling med tynde og skrøbelige skaller, som er brune, gullige eller grønlige. Indvendig er skallen hvid med perlemor. Muslingen har gæller og kanaler, hvor vand både kan passere ind og ud.

Føde
Dammuslinger suger vand, mudder og bundmateriale ind og filtrerer herefter alger og andre små organiske partikler fra. Samtidig optager de ilt fra vandet. De små larver lever som snyltere på fisk de første par uger.

Latinsk navn: Phoxinus phoxinus
Engelsk navn: Minnow
Tysk navn:Elritze
Svensk navn: Elritsa
Norsk navn: Ørekyt
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Elritser er almindelige danske karpefisk. De lever i bække, åer og vandløb med klart og strømmende vand. Fiskene kan også trives i brakvand. Elritser færdes ofte i mindre stimer nær bunden mellem sten og vandplanter, hvor de søger efter føde. Om vinteren søger småstimerne ud på dybere vand.

Kendetegn
Elritsen er en slank fisk med en rund snude. Rygfinnen sidder langt tilbage på ryggen. Fisken har en mørkegrøn ryg samt blanke, grønne sider med mørkere markeringer. Bugen er lys eller gullig. I gydetiden bliver hannens bug og bugfinner dog røde, og hannen får vorter på hovedet.

Føde
Elritser lever af insekter, larver og krebsdyr, som de fanger mellem vandplanter.

Latinsk navn: Balaenoptera physalus
Engelsk navn:Fin whale
Tysk navn: Finnwal
Svensk navn:Sillval
Norsk navn:Finnhval
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler 
Familie: Finhvaler

FREDET

Finhvalen besøger af og til de danske farvande. Den store hval lever både på åbent hav og i dybe fjorde samt kystområder. Hvalen kan både leve i varmt og koldt vand. Parringen kan foregå hele året. Finhvaler lever normalt i mindre eller større flokke.

Kendetegn
Finhvalen er verdens næstlængste dyr. Hvalen er slank og sort. Rygfinnen er lav og placeret langt tilbage på ryggen. Undersiden er hvidlig. På bugen er der 50-100 bugfurer. På den højre sider af hvalen er der nogle grå aftegninger.

Føde
Finhvalens føde består mest af fisk, blæksprutter og krebsdyr. Når finhvalen jager føde, svømmer den med højre side nedad.

Latinsk navn: Balaenoptera physalus
Grønlandsk navn: Tikaagulliusaaq
Engelsk navn:Fin Whale; Finback Whale; Common Rorqual
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Finhvaler

Finhvalen er almindelig udbredt i de grønlandske farvande fra maj og til først på vinteren mod nord op til omkring Uummannaq. Finhvalerne parrer sig i november måned, mens de opholder sig ved V-Grønland og i Davisstrædet. De trækker mod syd, når isen lægger sig. Finhvalerne lever normalt i mindre flokke.

Kendetegn
Finhvalen er slank og sort eller mørkegrå med hvid underside. På den højre side er der dog nogle grålige aftegninger. Rygfinnen er lav og placeret langt tilbage, og på bugen er der 50-100 bugfurer. Finhvalens blåst kan være 6 meter høj og langstrakt.

Føde
Finhvalen æder fisk, blæksprutter og krebsdyr, som den sier fra vandet med barderne.

Latinsk navn: Trachinus draco
Engelsk navn: Greater weaver
Tysk navn:Petermännchen
Svensk navn:Fjärsing
Norsk navn: Fjesing
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Fjæsinger

Fjæsingen er ret almindelig i Danmark i havområder med 2-30 m dybt, altså ret lavt vand. Forekommer ofte tæt ved kyster og strande. Fisken lever normalt ved bunden, hvor den foretrækker steder med sand og grus. Om efteråret trækker fjæsingerne ud på dybere vand.

Kendetegn
Fjæsinger er slanke og meget langstrakte fisk med opadvendte øjne og kraftigt underbid. Den er spraglet og skinnende med blå, grønne, gule og brune farver. Bugen er lys. Fjæsingen har desuden pigstråler i den forreste rygfinne og på gællelågende.

Føde
Fjæsingens føde består af krebsdyr og små bundfisk. Den ligger ofte halv nedgravet på bunden og venter på, at et bytte kommer forbi. Om natten jager den i frie vandmasser.

Latinsk navn: Esox lucius
Engelsk navn: Pike
Tysk navn:Hecht
Svensk navn: Gädda
Norsk navn: Gjedde
Klasse: Fisk
Orden: Gedder
Familie: Gedder

Gedden er almindelig udbredt i hele Danmark. Den lever i ferskvandsøer og vandløb samt i brakvand og i havvand med et meget lavt saltindhold. Gedder foretrækker klart vand, da de jager med synet. Hannerne bliver kønsmodne som 2-3 årige, hunnerne som 3-5 årige.

Kendetegn
Gedden kan kendes på den meget aflange krop samt det store gab besat med spidse tænder. Geddens hovede er fladtrykt og bredt. Gedder er ofte sorte på ryggen, grønne på siderne med gule pletter og lyse på bugen. Geddens farve varierer efter omgivelserne. Rygfinnen sidder langt tilbage på ryggen.

Føde
Store, voksne gedder lever af andre større fisk, padder samt unger af vandfugle. Mindre gedder lever af fiskeyngel, insekter og plankton.

Latinsk navn: Eutrigla gurnardus
Engelsk navn: Grey gurnard
Tysk navn:Knurrhähne
Svensk navn:Knorrhane
Norsk navn:Vanlig knurr, Gråknurr
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Triglidae

Grå knurhane er meget almindelig udbredt i alle danske farvande indtil Øresund. Knurhanen er en bundfisk, der lever på blød mudder- eller sandbund på 10-150 meters dybde. Fisken trives dog også i de øvre vandlag. Ynglen lever frit i vandet, indtil den opnår en længde på 2-3 cm. Æggene flyder ligeledes frit i vandet.

Kendetegn
Grå knurhane en langstrakt fisk med et kraftigt hoved, som er dækket af benplader. Ryggen og siderne er gråbrune eller rødbrune med små, lyse pletter. Bugen er lysere. Derudover har fisken bentorne langs sidelinien og pigge i den forreste del af rygfinnen. Den grå knurhane kan desuden "knurre".

Føde
Grå knurhane lever af småfisk og små bunddyr som krebsdyr og orme.

Latinsk navn: Halichoerus grypus
Engelsk navn:Grey seal
Tysk navn: Kegelrobbe
Svensk navn: Gråsäl
Norsk navn: Havert
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr 
Familie: Sælhunde

Gråsælen forekommer hele året i Danmark langs uforstyrrede kyster. Den kan desuden ses på land, på klipper, små øer, revler og sandbanker. Her yngler og hviler gråsælerne sig i mindre flokke. Kun få gråsæler yngler dog fast i Danmark. 

Kendetegn
Hannens pels er mørkegrå med få lyse pletter. Hunnens pels er lysere grå med mørke pletter. Ved begge køn er bugen lys og pelsen kort. Snuden er desuden lang og lige.

Føde
Gråsæler lever mest af fisk, men de tager også bunddyr, krebsdyr og bløddyr. Mindre dyr sluges hele, mens større dyr tages med op til overfladen og rives i mindre stykker, inden de ædes.

Latinsk navn: Globicephala melas
Engelsk navn: Pilot whale
Tysk navn: Grindwal
Svensk navn: Grindval
Norsk navn: Grindhval
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler 
Familie: Delfiner

FREDET

Grindehvalen er især almindelig i havet omkring Færøerne. Den forekommer desuden mere sjældent i Nordsøen og i de indre danske farvande. Grindehvaler holder sammen i store flokke på mellem 10 og flere tusinde.

Kendetegn
Grindehvalen er sort på hoved, ryg og sider. Bag rygfinnen har den dog et gråligt mønster og på bugen en hvid aftegning. Hovedet er rundt og næbbet kort. Lufferne er spidse og mellem 70 og 170 cm lange.

Føde
Grindehvalernes føde består hovedsagelig af blæksprutter. De spiser dog også fisk og krebsdyr. Grindehvalen finder sin føde ved hjælp af ekko-orientering

Latinsk navn: Gobio gobio
Engelsk navn: Gudgeon
Tysk navn:Gründling
Svensk navn:Sanskrypare
Norsk navn: Sandkryper
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Grundlingen er mest udbredt på Sjælland og i Midt- og Østjylland. Fisken lever i langsomt strømmende og rene vandløb, i søer nær ved søbredden samt i brakvand. Grundlingen lever ofte i små stimer på meget lavt vand.

Kendetegn
Grundlingen har en lang og slank krop. Den er sølvfarvet, men noget mørkere på ryggen. På de blanke, sølvfarvede sider er der mørke skjolder samt en tydelig sidelinje. Man kan desuden kende grundlingen på de to skægtråde, der sidder i hver sin mundvig. I gydetiden får hannen vorter på hovedet.

Føde
Grundlinger lever af forskellige bundlevende dyr som insektlarver og små krebsdyr samt halvrådne plantedele.

Latinsk navn: Dicentrarchus labrax
Engelsk navn: European seabass
Tysk navn: Europäischer Wolfsbarsch
Svensk navn:Havsabborre
Norsk navn: Havabor
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Moronida

Havbarsen findes i de danske farvande indtil omkring Øresund og Bælthavet. Fisken trives fint i brakvand. Havbarsen er normalt en stimefisk, der lever nær overfladen ved kysten. Om vinteren trækker den dog ud på dybt vand indtil 75 meters dybde.

Kendetegn
Havbarsen har skinnende, sølvfarvede sider og blågrå eller grønlig ryg. Både sider og ryg kan have et brunligt skær. Den forreste rygfinne består af pigge, mens den bageste er blød. På gællelåget har fisken desuden en sort plet og to pigge.

Føde
Havbars lever af småfisk, bløddyr, orme, blæk- sprutter og krebsdyr.