Sild
Latinsk navn: Clupea harengus
Engelsk navn: Herring
Tysk navn: Hering
Svensk navn: Sill
Norsk navn: Sild
Klasse: Fisk
Orden: Sildefisk
Familie: Sild
Sild er meget almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Den lever i de frie vandmasser fra overfladen og ned til ca. 250 meters dybde. Fiskerne står ofte dybere i vandet om dagen end om natten. Sild er meget udprægede stimefisk, der optræder i kæmpestore stimer, der også kaldes "sildebjerge".
Kendetegn
Silden er sølvskinnende med et blåligt, violet eller grønligt skær. Kroppen er slank og sækket af store, løse skæl. Fisken har store øjne og en lille mund med underbid. Derudover har silden en kort rygfinne uden pigstråler. Bugfinnerne sidder under rygfinnen. Sild har ingen sidelinie.
Føde
Sild lever hovedsageligt af plankton, som filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 50 cm, men normalt ca. 15-25 cm
- Vægt: Op til 1 kg, men normalt 150-400 g
- Æg: 20.000-150.000
- Gyder: Vinter eller efterår
- Bliver kønsmoden efter 2-9 år
- Max levealder: 22-25 år
Vidste du det?
Der findes forskellige sildestammer, som varierer lidt i størrelse, levevis og har forskellige gyde- perioder. De forskellige sildestammer samles på stammens særlige gydepladser, hvor æggene gydes frit i vandet. Efterfølgende synker æggene ned på bunden, hvor de klæber sig fast til sten, alger og tang og klækkes efter 2-4 uger.