Europæisk malle er Europas største ferskvandsfisk. Danmark ligger uden for mallernes naturlige udbredelsesområde, men der er med mellemrum udsat maller i lystfiskersøer, og der kan træffes undslupne eksemplarer i naturen. I Suså-systemet har der tidligere været en bestand af maller.
Kendetegn Mallen kan have mange farver, men almindeligvis er den mørkt grålig til olivengrøn, evt. rødlig på oversiden og hvidlig på undersiden.
Føde Den europæiske malle er et glubsk rovdyr, som spiser stort set alt den kan gabe over, bl.a. fisk, krebsdyr, mindre pattedyr, og fugle.