Slethvarre
Latinsk navn: Scophthalmus rhombus
Engelsk navn: Brill
Tysk navn: Glatbutt, Kleist
Svensk navn: Slätvar
Norsk navn: Slettvar
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Pighvarrer
Slethvarre er ret almindelig i de danske farvande. Den lever både på sandbund og på den blandede bund med sten og tang. Fisken optræder på 5-100 meters dybde. Slethvarrer gyder på bunden på ret lavt vand. Både ynglen og æggene flyder frit rundt i vandet (de lever pelagisk).
Kendetegn
Slethvarren en en oval, venstrevendt fladfisk. Dvs., at begge øjne sidder på venstre side. Fiskens venstreside er som regel mørk med hvidlige eller grålige pletter og besat med små, glatte skæl. Fiskens højre side er hvid. Munden er stor, og sidelinien buer over brystfinnen.
Føde
Slethvarrens føde består af forskellige fisk, blæksprutter og krebsdyr.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 75 cm
- Vægt: Op til 8 kg
- Æg: Over 800.000
- Gyder: April-juli
- Bliver kønsmoden efter 2-3 år
Vidste du det?
Slethvarren kan tilpasse sit udseende til omgivelserne. Den er ofte næsten usynlig, når den ligger halvt nedgravet på bunden på lur efter fisk og andre byttedyr. Slethvarren kan også svømme aktivt rundt i sin søgen efter føde, men den gør det dog sjældent.