Rimte
Latinsk navn: Leuciscus idus
Engelsk navn: Ide
Tysk navn: Orfe, Aland
Svensk navn: Id
Norsk navn: Verdbuk
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk
Antallet af rimter i Danmark er gået tilbage de seneste år. De bestande af rimter, vi har, lever i vandløb med svag strøm og i søer med klart og rent vand. Rimten kan desuden overleve i brakvand og findes derfor i kyster og i store dele af Østersøen. Rimter lever i stimer og går i dvale om vinteren på dybt vand.
Kendetegn
Rimter er karpefisk med karakteristiske store, gule øjne. Derudover har de blanke sider med et grønt skær. Ryggen er ofte noget mørkere. Finnerne på undersiden af rimten er røde.
Føde
Rimten lever af småfisk, insekter, insektlarver, snegle, orme, fiskeyngel, små krebsdyr og muslinger. Rimter har ingen tænder, men knuser i stedet føden nede i svælget.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Længde: Op til 60-65 cm
- Vægt: op til 3 kg
- Æg: Op til 120.000
- Gyder: Marts-maj
Vidste du det?
Rimter er vandrefisk, der trækker op i vandløb for at gyde om foråret. Rimten kan ligesom laksen vandre over 100 km i strømvand og tilmed springe over forhindringer for at nå frem til gydepladserne. På gydepladserne svømmer rimterne rundt i overfladen, hvor de plasker og larmer.