Vågehval
Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Grønlandsk navn: Tikaagullik
Engelsk navn: Minke Whale; Piked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Finhvaler
Vågehvalen eller sildepiskeren er den almindeligste bardehval ved Grønland. Den er mest talrig i SV-Grønland, men forekommer nordpå til Qaanaaq. Hvalen ses mindre talrigt på østkysten. Vågehvalerne søger føde i de arktiske havområder fra foråret til tidlig vinter, hvor de vandrer sydpå.
Kendetegn
Vågehvalen er den mindste af bardehvalerne. Ryggen er grå eller sort, og bugen er hvid med 30-70 bugfurer. Brystfinnerne er hvide på undersiden og har en hvid aftegning på oversiden. Vågehvalen springer ret ofte op i luften. Blåsten er ca. 1 m høj - den er lav og bred.
Føde
Føden består af plankton, krebsdyr og stimefisk.
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 m
- Vægt: Op til 10 tons
- Dykkedybde: Ned til 500 m
- Neddykningstid: Op til 20 min
- Hastighed: Op til 60 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert år
- Drægtighed: 10-12 måneder
- Max. levealder: Op til 60 år
Vidste du det?
Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og den mest udbredte bardehval. Den grønlandske bestand er beregnet til ca. 16.000 dyr.
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 m
- Vægt: Op til 10 tons
- Dykkedybde: Ned til 500 m
- Neddykningstid: Op til 20 min
- Hastighed: Op til 60 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert år
- Drægtighed: 10-12 måneder
- Max. levealder: Op til 60 år
Vidste du det?
Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og den mest udbredte bardehval. Den grønlandske bestand er beregnet til ca. 16.000 dyr.