- Billeder:
- Billede:
- Fakta:
- Levested: Fjeldet Ferskvand
- Længde: 3-10 mm
- Vingefang: 15-22 mm
- Flyvetid: Oktober-marts
- Vidste du det?:
Det er især vintermyg-hanner, der sværmer for at tiltrække hunner. Hvis en hun nærmer sig sværmen, vil en eller flere hanner bryde ud fra sværmen og forsøge at parre sig med hende.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Ukiup ippernaa
Latinsk navn: Trichocera borealis
Engelsk navn: Winter Crane Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Vintermyg
Der er fundet fire arter af vintermyg i Grønland. Myggene er almindelige og vidt udbredte. Vintermyg er fremme i vinterhalvåret, hvor man kan se dem i store sværme. Larven lever i fugtig jord.
Kendetegn
Vintermyg minder med deres lange, tynde ben, den slanke krop og den V-formede fure på brystets rygside meget om stankelben. Benene brækker dog ikke så let af. Vingerne er klare.
Føde
Vintermyg suger ikke blod, og de lever hele deres voksne liv uden at tage føde til sig. Larverne æder rådnende plantedele.
- Billeder:
- Billede:
- Print ark:
Læs om vortebider
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 25-35 mm
- Længde (hun): 30-45 mm
- Hunnen lægger op til 250 æg enkeltvis i jorden
- Formering: Æggne overvintrer
- Kan ses: Juni-oktober
- Vidste du det?:
Vortebideren synger kun i varmt og solrigt vejr, når græshoppens kropstemperatur ligger på 20-25 grader. Hannen synger ved at gnide forvingerne mod hinanden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Decticus verrucivorus
Engelsk navn: Wart-Biter
Tysk navn:Warzenbeisser
Svensk navn: Stor vårtbitare
Norsk navn:Vortebiter
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper
Vortebider er en udbredt og ret almindelig løvgræshoppe i Danmark. Den lever på enge, grøftekanter, heder, overdrev, marker og i klitter med lav vegetation.
Kendetegn
Vortebideren er den største løvgræshoppe i Danmark. Den er normalt grøn med mørke pletter på vinger og bagkrop men kan variere meget i farve og udseende. Græshoppen har lange, brede vinger. Hunnen er størst og har en 25 mm lang opadbøjet læggebrod. Nymferne ligner de voksne vortebidere men mangler vinger.
Føde
Vortebideren æder både urter, græsser, små græshopper og andre mindre insekter.
- Billeder:
- Billede:
- Print ark:
Læs om vorterod
- Fakta:
Voksesteder: Løvskov, mose, eng, Det åbne land
Kyst og hav 5-25 cm høj
Flerårig
Ammerødder og trævlerødder
Blomstrer i april-maj
Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Nogle planter formerer sig ved frø, andre ved udløbere. Vorterod danner yngleknopper, der er en nøjagtig kopi af den plante, som knoppen dannes af. Planten spredes ofte med lidt jord, som klæber til dyr eller fodtøj.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Ranunculus ficaria
Engelsk navn:Pilewort
Tysk navn: Scharbockskraut
Svensk navn: Svalört
Norsk navn:Vårkål
Klasse: Tokimbladede
Orden:Ranunkrelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Vorterod vokser vildt på god muldjord i løvskove og krat, men den findes også i haver og parker. Planten har tidligt om foråret gule, stjerneformede blomster. De åbner sig kun i solskin. Efter blomstringen visner bladene bort. Vorterod har små kartoffelformede knolde og hvide rødder.
Blade, blomster og frugter
Bladene er 3-5 cm brede og hjerte- eller nyreformede. De sidder tæt sammen. Vorterod formerer sig især ved yngleknopper fra bladhjørnerne. Når planterne visner sidst på foråret, ligger yngleknopperne tilbage. De spirer i løbet af vinteren. Blomsten har tre grønlige bægerblade og 8-10 ægformede, skinnende kronblade. Planten bestøves af bier, men den danner sjældent frugter.