Latinsk navn: Strepsiptera
Engelsk navn: Twisted Wing
Tysk navn: Fächerflügler
Svensk navn: Vridvingar
Norsk navn:Viftevinger
Klasse: Insekter
Orden: Viftevinger

Viftevinger er små insekter, hvor larven og hunnen snylter på andre insekter som cikader, bier eller hvepse. Der findes kun få arter af viftevinger i Danmark. Hunnen lever inde i værten med bagkroppen stikkende ud. Hannen flyver rundt og søger efter hunner. Han dør efter parringen og lever kun nogle få timer eller få dage. 

Føde
Larver og hunner snylter og lever af et værtsdyrs blodvæske, som optages gennem huden. Hannen tager ikke føde til sig.

Kendetegn
Hunnen har hverken ben, vinger, øjne eller antenner og ligner en brun larve med orangebrunt hoved. Hannen er sort eller mørkebrun og har kraftige antenner, facetøjne og store, klare bagvinger. Hannens forvinger er omdannet til svingkøller.

Latinsk navn: Daucus carota
Engelsk navn: Wild carrot
Tysk navn: Möhre
Svensk navn:Vildmorot
Norsk navn: Gulrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

Vild gulerod er en toårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Første år danner planten en roset af blade ved jordoverfladen, og næste forår vokser stænglen op. Den er massiv og furet med stive hår.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hårede og fjersnitdelte. Blomsterne sidder samlet i skærme, som består af småskærme. Blomsterne er hvide og regelmæssige. Midt i storskærmen finder man ofte én eller nogle få, røde blomster. Frugterne er todelte spaltefrugter med nøddeagtige delfrugter. Rodnettet er en kraftig, lodret jordstængel, som fortsætter over i en dybtgående pælerod. Der er forholdsvis få, men grove siderødder.

Latinsk navn: Linum catharticum
Engelsk navn: Purging flax
Tysk navn:Purgier-Lein
Svensk navn:Vildlin
Norsk navn: Vill-lin
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Hørfamilien

Vild hør er en ret spinkel, énårig plante med en opret vækst. Vild hør er almindeligt forekommende i Danmark, hvor den især vokser på halvtørre græsarealer og tørveholdige enge, heder og strandenge. Vild hør er særlig udbredt på arealer, hvor der er tørt om sommeren og fugtigt i vinterhalvåret.

Blade, blomster og frugter
Vild hør har modsat stillede, lancetformede blade med hel rand. Bladenes overside er lyst grågrøn, og undersiden er en smule mere bleg. Før udspring hænger blomsterknopperne nedad, og kronbladene er snoede. Kronbladene er gule ved grunden men ellers hvide. Frugten er en kuglerund kapsel.

Latinsk navn: Anthriscus sylvestris
Engelsk navn: Cow parsley
Tysk navn: Wiesen-Kerbel
Svensk navn: Hundkäx
Norsk navn: Hundekjeks
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

Vild kørvel er en høj urt med furet, hul stængel. Planten findes overalt i Danmark på lysåbne eller svagt skyggede voksesteder, hvor jordbunden er veldrænet og næringsrig, fx langs vejkanter, grøfter, skovbryn og strandvolde samt i det åbne, dyrkede land og i haver.

Blade, blomster og frugter
Bladene er store, mørke-grønne og 2-3 gange fjersnitdelte med trekantet omrids. Blomsterne er små og hvide og sidder i dobbeltskærme. Frugten er en spaltefrugt med to lancetformede, sortbrune delfrug-ter.

Latinsk navn: Pastinaca sativa
Engelsk navn: Parsnip
Tysk navn: Pastinak
Svensk navn:Pasternacka
Norsk navn:Pastinakk
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

GIFTIG

Latinsk navn: Oryctolagus cuniculus
Engelsk navn: Rabbit
Tysk navn:Kaninchen
Svensk navn: Vildkanin
Norsk navn:Kanin
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer og kaniner
Familie: Harer

Vildkaninen er blevet indført til Europa og siden indvandret til Danmark. Arten er udbredt i Sønderjylland og på nogle mindre øer. Vildkaninen lever i åbne områder med tør og sandet jord som marker, enge, overdrev, skovkanter, levende hegn og krat. Kaninerne graver gangsystemer i jorden.

Kendetegn
Vildkaniner kan forveksles med harer, men vildkaniner har en mindre og mere rund krop, og ørerne og benene er kortere end harens. Kaninens ører er oprette, og bagbenene er kraftige. Pelsen er gråbrun på oversiden og grålig eller hvid på undersiden. Halens underside er også hvid.

Føde
Vildkaninens føde består af græsser, urter, rødder, korn, knopper, blade, skud og bark.

Latinsk navn: Sus scrofa
Engelsk navn: Wild Boar
Tysk navn: Wildschwein
Svensk navn:Vildsvin
Norsk navn:Villsvin
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Svin

Vilsvin lever i områder med løvskov, vand og dyrkede marker. Et hegn mellem Danmark og Tyskland beskytter nu mod indtrængende vildsvin fra syd. Vildtlevende dyr skydes, da man frygter, at vildsvin kan smitte tamsvin med svinepest. 

Kendetegn
Vildsvinet er et kraftigt svin med lange, stærke ben. Hovedet er større, og kroppen kortere og mere kompakt end tamsvinets. Pelsen er gråsort med med brun underuld dækket af stive børster. Om sommeren er pelsen lysere. Vildsvin har en kam af lange hår foran på ryggen. Ornen (hannen) er størst. 

Føde
Vildsvin æder især urter, græs, skud, blade, rødder, knoldvækster, majs, korn, bær og andre plantedele samt mindre dyr, insekter og ådsler.

Latinsk navn: Turdus iliacus
Engelsk navn:Redwing
Tysk navn: Rotdrossel
Svensk navn: Rödvingetrast
Norsk navn: Rødvingetrost
Klasse: Fugle  Orden:Spurvefugle Familie:Drosselfugle

Vindroslen er den mindste drossel i Danmark. Den har ynglet meget  uregelmæssigt med ganske få par over hele landet, i birke- og ellesumpe, pilekrat og granskov. Vindroslen er en trækfugl. Den ses mest almindeligt på trækket til og fra vinteropholdet i Syd- og Sydvesteuropa og Nordafrika. Rastende flokke på op til et par hundrede individer ses, fortrinsvis i åbent land som overdrev med tjørn og i moser med birke- og pilekrat. I milde vintre overvintrer den i Danmark.

Føde
Vindroslen lever i yngleperioden især af orme, snegle og insekter, men i vinterhalvåret tager den mange bær, og gerne tjørnebær.

Grønlandsk navn: Aataaliannguaq
Latinsk navn: Clione limacina
Engelsk navn: Naked Sea Butterfly
Klasse: Bløddyr
Orden:Vingesnegle
Familie:Clionidae

Vingesnegle lever i de frie vandmasser, ofte nær havoverfladen. Vingesneglen uden hus kaldes på grønlandsk den lille sæl.

Kendetegn
Nogle vingesnegle er skalbærende, mens andre er skalløse eller ”nøgne”. Vingesneglene svømmer ved hjælp af to store bladformede flige eller ”vinger”, der sidder på foden. Foden er gennemsigtig og geleagtig.

Føde
Vingesnegle er grådige rovdyr, der især æder andre små snegle og filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af et slim-net.

Latinsk navn: Alaria esculenta
Engelsk navn: Dabberlock; Winged Kel
Grønlandsk navn: Sulluitsoq
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Vingetang er en stor brunalge, som især vokser langs kysterne i Nordatlanten. Selv om planten ikke vokser i Danmark, driver den ofte i land langs den jyske vestkyst.

Stilk og blade
Vingetang har en stilk, som ender i et stort blad med en kraftig midtribbe.  Nederst på stilken findes korte blade i to rækker. Bladene udskiftes ikke hvert år som hos andre bladtangplanter.

Vingetang vokser ofte på steder, hvor planten er udsat for bølgeslag, og hvor der er god vandudskiftning, bl.a. langs Grønlands kyster. Om vinteren udnytter vingetang oplagret energi, der er produceret ved fotosyntese om sommeren.

Kendetegn
Vingetang er fasthæftet til bunden med fæstere, der udgår fra stilken. Stilken fortsætter som en tydelig midtribbe op gennem bladet. Fra stilkens rand udgår også blade med sporehuse, som hver rummer en masse små frugtbare sporer, der kan blive til nye planter.

Latinsk navn: Trichocera Hiemalis
Engelsk navn: Winter Crane Fly
Tysk navn:Wintermücke
Svensk navn:Vintermyggor
Norsk navn: Vintermygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Vintermyg

Vintermyg er almindelige i hele Danmark. De træffes især i skove, haver og krat. Modsat de fleste andre insekter er vintermyg fremme i vinterhalvåret, og man kan ofte se dem sværme lavt over jorden, blot der er en smule læ og sol.

Kendetegn
Vintermyggene er lidt større end stikmyg, og benene er meget lange og tynde, så de minder om små stankelben. Vingerne er klare.

Føde
Vintermyg suger ikke blod, og de lever hele deres liv som voksne uden at tage føde til sig. Larverne lever i rådnende plantedele, hvor de spiser dem.

Grønlandsk navn: Ukiup ippernaa
Latinsk navn: Trichocera borealis
Engelsk navn: Winter Crane Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Vintermyg

Der er fundet fire arter af vintermyg i Grønland. Myggene er almindelige og vidt udbredte. Vintermyg er fremme i vinterhalvåret, hvor man kan se dem i store sværme. Larven lever i fugtig jord.

Kendetegn
Vintermyg minder med deres lange, tynde ben, den slanke krop og den V-formede fure på brystets rygside meget om stankelben. Benene brækker dog ikke så let af. Vingerne er klare.

Føde
Vintermyg suger ikke blod, og de lever hele deres voksne liv uden at tage føde til sig. Larverne æder rådnende plantedele.

Latinsk navn: Decticus verrucivorus
Engelsk navn: Wart-Biter
Tysk navn:Warzenbeisser
Svensk navn: Stor vårtbitare
Norsk navn:Vortebiter
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper

Vortebider er en udbredt og ret almindelig løvgræshoppe i Danmark. Den lever på enge, grøftekanter, heder, overdrev, marker og i klitter med lav vegetation.

Kendetegn
Vortebideren er den største løvgræshoppe i Danmark. Den er normalt grøn med mørke pletter på vinger og bagkrop men kan variere meget i farve og udseende. Græshoppen har lange, brede vinger. Hunnen er størst og har en 25 mm lang opadbøjet læggebrod. Nymferne ligner de voksne vortebidere men mangler vinger.

Føde
Vortebideren æder både urter, græsser, små græshopper og andre mindre insekter.

Latinsk navn:Ranunculus ficaria
Engelsk navn:Pilewort
Tysk navn: Scharbockskraut
Svensk navn: Svalört
Norsk navn:Vårkål
Klasse: Tokimbladede
Orden:Ranunkrelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Vorterod vokser vildt på god muldjord i løvskove og krat, men den findes også i haver og parker. Planten har tidligt om foråret gule, stjerneformede blomster. De åbner sig kun i solskin. Efter blomstringen visner bladene bort. Vorterod har små kartoffelformede knolde og hvide rødder.

Blade, blomster og frugter
Bladene er 3-5 cm brede og hjerte- eller nyreformede. De sidder tæt sammen. Vorterod formerer sig især ved yngleknopper fra bladhjørnerne. Når planterne visner sidst på foråret, ligger yngleknopperne tilbage. De spirer i løbet af vinteren. Blomsten har tre grønlige bægerblade og 8-10 ægformede, skinnende kronblade. Planten bestøves af bier, men den danner sjældent frugter.