Tøffelsnegl
Latinsk navn: Crepidula fornicata
Engelsk navn: Slipper limpet
Tysk navn: Pantofffelschnecke
Svensk navn: Ostronpest
Norsk navn: Tøffelsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Mesogastropoda
Familie: Calyptraeidae
Tøffelsneglen er indslæbt til Europa og Danmark fra Nordamerika. Her i landet findes sneglen især i den vestlige del af Limfjorden samt mindre almindeligt i den østlige Limfjord, ved den jyske vestkyst og i den nordlige del af Kattegat. Tøffelsneglen sidder ofte på sten og østers, og de danner tit kæder af flere snegle oven på hinanden.
Kendetegn
Tøffelsneglens skal er skæv hueformet og muslingeagtig med en brun og hvidlig overside. Skalåbningen dækkes halvt af en tynd, hvid skillevæg.
Føde
Sneglen lever af plankton, som den filtrerer fra vandet. Dermed kan tøffelsneglen være en alvorlig næringskonkurrent til fx østers, der også lever af at filtrere vandet for plankton.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: op til ca. 4-6 cm
Vidste du det?
Tøffelsneglen er hermafrodit, idet den skifter køn fra han til hun med alderen. Hunnen udruger æggene under foden. Hunnerne er størst og er nederst i kæderne, som sneglene kan danne, når de sidder på hinanden. Hannerne er mindst og øverst i kæderne.