Skip to main content

Pelikanfod

Latinsk navn: Aporrhais pespelecani
Engelsk navn: Pelicans foot
Tysk navn: Pelikanfuss
Svensk navn:Pelikanfotsnäcka
Norsk navn:Pelikanfotsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Pelikanfodsnegle

Pelikanfod eller pelikanfodsneglen er almindelig i Danmark, hvor den  findes i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indtil den nordlige Østersø. Sneglen lever normalt nedgravet i blød mudder- eller lerbund på 10-100 meters dybde.

Kendetegn
Pelikanfodsneglen har et højt, spidst spir og en meget karakteristisk udvækst ved den smalle, langstrakte munding. Udvæksten ligner lidt en svømmefugls fod, hvilket har givet sneglen navn. Udvæksten mangler hos unge snegle. Skallen er meget solid og gullig, cremefarvet, rødlig eller lilla.

Føde
Sneglen lever af kiselalger og dødt, organisk materiale (detritus), som den spiser direkte fra bunden.

Perleugle

  • Billeder:
    • Billede: Perleugle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om perleugle
  • Fakta:
    • Levesteder:  Skoven
    • Vingefang: 52-58 cm
    • Længde: 25 cm
    • Vægt: 120-210 g
    • Kuldstørrelse: 3-7 æg
    • Antal kuld: 1-2
    • Rugetid: 25-32 dage
    • Ungetid: 28-36 dage
  • Vidste du det?:

    Perleugler yngler især i gamle nåleskove, hvor de ofte benytter gamle sortspættehuller som redested. 
    Perleugler opholder sig mest i skoven og jager om natten. Føden består mest af rødmus.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Aegolius funereus
Engelsk navn: Boreal owl
Tysk navn: Raufusskauz
Svensk navn: Pärluggla
Norsk navn:Perleugle
Klasse: Fugle  Orden:Ugler Familie: Egentlige ugler

I Danmark ses perleugler mest om vinteren, hvor især hunner og ungfugle fra nord trækker sydpå for at overvintre. Man mener, perleuglen indvandrede til Danmark omkring 1970. Efter nogle år med opgang i bestanden, er den atter gået tilbage, men med store udsving fra år til år. Der er nu  ganske få ynglende perleugler i Danmark.

Kendetegn
Perleuglen er en lille ugle med et stort hoved og store, gule øjne. De lyse prikker på oversiden og på issen kan minde om perler og har givet uglen det danske navn.

Føde
Små pattedyr, fugle, fugleæg og unger.

Pibeand

Latinsk navn: Mareca penelope
Engelsk navn: Eurasian Wigeon
Tysk navn:Pfeifente
Svensk navn: Bläsand
Norsk navn:Brunnakke
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækfugl og meget talrig vintergæst. Pibeænderne er vandfugle, der lever ved lavvandede kyster, på strandenge og marsken samt i andre vådområder. I træktiden er der desuden rigtig store flokke af pibeænder samlet i Vadehavet.

Kendetegn
I yngletiden har hannen rødbrunt hoved og hals samt gullig pande eller blis og grårosa bryst. Oversiden er grå, bugen er hvid og forvingerne er ligeledes hvide. Rumpen er sort med hvidt felt. Hunnen er brunlig med hvid bug. Begge køn har blågråt næb med sort spids.

Føde
Pibeanden lever hovedsageligt af vandplanter, græsser og planterødder samt på træk også vinterafgrøder, som anden finder på dyrkede marker.

Pibeand

  • Billeder:
    • Billede: Pibeand © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Pibeand print
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav, Ferskvand
    • Sjælden
    • Vingefang: 75-86 cm
    • Længde: ca. 46 cm
    • Vægt: 500-900 g
    • Maks. levealder: 34 år
    • Kuldstørrelse: 8-9 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 24-25 dage
    • Ungetid: 40-45 dage
  • Vidste du det?:

    Pibeanden er opkaldt efter artens meget karakteristiske fløjt. Pibeænder er desuden mere højlydte end andre svømmeænder.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Qeerlutoornarnaq
Latinsk navn: Anas Penelope
Engelsk navn: Eurasian Wigeon
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Pibeand er en sjælden fugl i Grønland. Den optræder kun som trækgæst forår og efterår, hvor den ses ved søer, damme, i bugter og vige eller langs kysten.

Kendetegn
I yngledragt har hannen rødbrunt hoved og hals, hvidgul pandeblis og hvid tegning på vingerne. Hannens overside er desuden grå og brystet er grårosa. Hunnen er brun med hvid bug. Næbbet er desuden blågråt med sort spids og vingespejlet er sort eller grønligt.

Føde
Pibeænder lever af vandplanter, græsser og planterødder, som de ofte finder i overfladen eller på bunden af lavt vand.

Pibesvane

  • Billeder:
    • Billede: Pibesvane © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om pibesvane
  • Fakta:
    • Levesteder: Kyst og hav
    • Vingefang: 180-210 cm
    • Længde: 122 cm
    • Vægt (han): 6.500 g
    • Vægt (hun): 5.700 g
    • Kuldstørrelse: 3-5 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 29-30 dage
      Ungetid: 40-45 dage
  • Vidste du det?:

    Pibesvanen yngler især på den arktiske del af tundraen i Sibirien samt i Alaska og Canada. Den største del af den russiske bestand, som overvintrer i Vesteuropa og ses på træk gennem Danmark, tæller ca. 20.000 fugle.
    Pibesvaner ses her i landet mest i Vestdanmark

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Cygnus columbianus
Engelsk navn: Tundra swan
Tysk navn:Pfeifschwan
Svensk navn: Mindre sångsvan
Norsk navn: Dvergsvane
Klasse:Fugle Orden:Andefugle Familie: Svaner, ænder og gæs

Pibesvanen yngler i Arktis, og de fleste pibesvaner ankommer til Danmark fra september. I kolde vintre trækker de fleste danske pibesvaner videre mod sydvest, men i milde vintre  overvintrer mange i Danmark. De forlader Danmark i marts-april.

Kendetegn
Pibesvanen er den mindste af de tre hvide svanearter, der ses i Danmark. Den minder meget om sangsvanen, men er mindre og næbbet er mindre gult. 

Pigget stenbider

Grønlandsk navn: Nipisarluk
Latinsk navn: Eumicrotremus spinosus
Engelsk navn:Atlantic Spiny Lumpsucker
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie:Stenbiderfamilien

Pigget stenbider lever på klippe- eller stenet bund på 50-400 meter dybt vand ved temperaturer lige omkring 0 grader C. Fisken findes langs hele Grønlands vestkyst og på østkysten mod nord til Danmarkshavn.

Kendetegn
Pigget stenbider har et stort hoved og en kort krop, der er dækket af spidse benknuder. Brystfinnerne er også dækket af benknuder ved basis. Derudover er bugfinnerne omdannet til en sugeskive, og farven er brun til grønlig.

Føde
Stenbiderens føde består af krebsdyr som tanglopper og andre smådyr.

Pighaj

  • Billeder:
    • Billede: Pighaj © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde (han): Op til 90 cm
    • Længde (hun): Op til 130 cm
    • Vægt: Op til 7-12 kg
    • Drægtighed: 18-22 måneder
    • Kuldstørrelse: 4-8 unger
    • Længde (unger): 20-33 cm
    • Kønsmoden efter 9-14 år
    • Maks. levealder: 75 år
  • Vidste du det?:

    Pighajer lever og jager både nær bunden og i de frie vandmasser. Når hajerne jager, gør de især brug af deres store, ovale, gule øjne og deres meget veludviklede lugtesans.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Kukilik
Latinsk navn: Squalus acanthias
Engelsk navn:Spiny Dogfish
Klasse: Fisk
Orden: Squaliformes
Familie: Squalidae

Pighajen lever i store stimer ud til ca. 900 meters dybde. De foretrækker blød bund og en temperatur på 6-15 grader. Hajen kan vandre over store afstande, og den er vidt udbredt i Nordatlanten. Den er almindelig i S-Grønland.

Kendetegn
Pighajen er en lille, slank haj med fem gællespalter foran brystfinnen og en afrundet snude. Hajen er grå med lyse, hvidplettede sider og hvid bug. Pighajen har desuden en kraftig giftpig forrest i hver rygfinne.

Føde
Pighajer lever af forskellige småfisk, krebsdyr, blæksprutter og gopler.

Pillestar

  • Billeder:
    • Billede: Pillestar © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Carex pilulifera
Engelsk navn:
Pill sedge
Tysk navn: Pillen-Segge
Svensk navn:Pillerstarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Pindsvin

  • Billeder:
    • Billede: Pindsvin © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Pindsvin spor © Kirsten Hjørne
    • Billede: Pindsvin lort © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om pindsvin
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Længde: 20-30 cm
    • Vægt: 800-1500 g
    • Kuldstørrelse: 4-5
    • Antal kuld: 1
    • Drægtighed: 35 dage
    • Ungetid: 4-6 uger
  • Vidste du det?:

    Om efteråret finder pindsvinet et lunt sted, fx i en bunke blade, hvor det går i dvale. Kropstemperaturen sænkes til 2-6 grader, og pindsvinets åndedræt falder. Mens pindsvinet er i dvale, mister det meget af sin kropsvægt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Erinaceus europaeus
Engelsk navn: European hedgehog
Tysk navn:Braunbrustigel
Svensk navn:Igelkott
Norsk navn:Piggsvin
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Pindsvin

Pindsvinet er ikke et svin, selv om navnet kunne tyde på det. Pindsvinet hører til gruppen af insektædere, som også omfatter muldvarp og spidsmus.

Kendetegn
Pindsvinet kendes især på sine 5.000-7.000 pigge på oversiden, som den kan rejse. Hvis pindsvinet bliver forskrækket, kan det rulle sig sammen som en kugle, der er dækket af pigge hele vejen rundt.

Føde
Pindsvinets føde består mest af smådyr som biller, snegle, edderkopper, larver og regnorme. Men pindsvin tager også større bytte, fx padder og krybdyr.

Plantageflue

Latinsk navn: Hydrotaea irritans
Engelsk navn: Hydrotaea irritans
Tysk navn: Hydrotaea irritans
Svensk navn: Hydrotaea irritans
Norsk navn: Skogflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

 

Plettet voldsnegl

Latinsk navn: Cornu aspersum, (Tidligere: Helix aspersa)
Engelsk navn: Brown Garden Snail
Tysk navn: Gefleckte Weinbergschnecke
Svensk navn:Fläckig vinbergssnäcka
Norsk navn:Flekkbåndsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Helicidae

Plettet voldsnegl er oprindelig indført som spisesnegl til Danmark, og den er nu så talrig mange steder, at den betragtes som en invasiv art. Sneglen lever på overdrev, enge, i parker og haver. Plettet voldsnegl er aktiv og søger føde om natten.

Kendetegn
Plettet voldsnegl er en stor landsnegl. Sneglehuset er kugleformet og brunt eller gulligt med mørke spiralbånd og en stor, rund munding. Kroppen er mørk gulgrå, og sneglen har 2 par kølleformede tentakler.

Føde
Sneglen æder forskellige plantedele, frugter, grønsager, urter og blomster. I flere lande opfatter man derfor plettet voldsnegl som et udbredt skadedyr i haver, på dyrkede marker og i frugtplantager.

Polar humlebi

  • Billeder:
    • Billede: Polar-humlebi © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Længde: 20-25 mm
    • Vingefang: 35-40 mm
  • Vidste du det?:

    Grønland findes ud over polar-humlebi også nordlig humlebi. Denne art er redesnylter hos polar-humlebi. Dronninger af nordlig humlebi dræber dronninger af polar-humlebi og overtager deres bo og arbejdere, som bliver ”slaver” for den nye dronning. Nordlig humlebi avler kun droner og nye dronninger.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Issittup igutsassua
Latinsk navn: Bombus polaris
Engelsk navn:Arctic Bumblebee
Klasse: Insekter
Orden: Årevingede
Familie: Bier

Polar-humlebi findes i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Humlebier er sociale insekter, der opbygger et-årige ”samfund” i mostuer. Kun dronningerne overvintrer og opbygger nye samfund næste forår.

Kendetegn
Humlebier er kraftigt behårede med farvetegninger i sort og orange-gult. De sterile hunner er noget mindre end dronningerne.

Føde
Bier lever af pollen og blomsternektar fra bl.a. troldurt, skjaller, timian, limurt, lyngarter, pil, kvan, fjeldsimmer og gederams. Larverne fodres med nektar og pollen.

Polarlomvie

  • Billeder:
    • Billede: Polarlomvie © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 65-73 cm
    • Længde: 39-48 cm
    • Vægt: 750–1100 g
    • Max. levealder: 28 år
    • Kuldstørrelse: 1 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 30-35 dage
  • Vidste du det?:

    Når polarlomviens unge er ca. tre uger gammel, kalder forældrene på den fra vandet neden for reden i fjeldet. Ungen kan endnu ikke flyve, men den kaster sig alligevel ud fra reden og falder ned i vandet til forældrene. Ungerne bliver i vandet, indtil de har fået svingfjer og kan flyve.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Appa
Latinsk navn: Uria lomvia
Engelsk navn:Thick-billed Murre
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

I Grønland kaldes polarlomvie ofte fejlagtigt for alk. Polarlomvien er én af de fem alkefugle, som lever i Grønland. De øvrige er søkonge, tejst, alk og lunde. Alkefuglene er knyttet til livet på havet. De bruger vingerne, når de svømmer under vandet. Polarlomvien er almindelig i det meste af V-Grønland.

Kendetegn
Polarlomvien kendes som de øvrige alkefugle på sine sorte og hvide farver og det lange, kraftige, mørke næb. Når polarlomvien er på land, hviler den på hele benet.

Føde
Polarlomvierne kan dykke ned til 150 m under havoverfladen efter ammassætter og andre småfisk. Den kan blive under vandet i næsten ét minut. Om vinteren æder polarlomvierne mange krebsdyr.

Polarræv

  • Billeder:
    • Billede: Polarræv © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Polarræv - vinter © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet og Kyst
    • Længde: 50-60 cm (uden hale)
    • Halelængde: 25-35 cm
    • Vægt: 3-8 kg
    • Parring: Omkring marts
    • Kuldstørrelse: Normalt 5-6 unger
    • Antal kuld pr. år: 1-2 kuld
    • Drægtighed: ca. 50 dage
    • Føder i maj-juni
  • Vidste du det?:

    Bestanden af den hvide polarræv varierer en del fra år til år, hvilket især skyldes, at antallet af lemminger svinger meget. I år med mange lemminger kan hvidræven få helt op til 12 unger, mens den i år med få lemminger kun får 1-2 eller slet ingen unger.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Alopex lagopus
Grønlandsk navn:Terianniaq
Engelsk navn:Arctic Fox (White Fox)
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Polarræven er udbredt i hele Grønland. Der findes to racer af polarræve: Blåræven og hvidræven. Blåræven lever ved isfri kyster i tidevandszonen, mens hvidræven lever på tundraen og fjeldet inde i landet.

Kendetegn
Blåræven er mørk gråbrun om sommeren og gråsort med et blåt skær om vinteren. Hvidræven er helt hvid om vinteren. Om sommeren er hvidræven grålig med hvid bug.

Føde
Hvidræven lever mod nord især af lemminger, mens den længere mod syd, hvor der er få eller ingen lemminger, især lever af fugle og ådsler. Den blå polarrævs føde består af fisk, krebsdyr, snegle, orme, muslinger, fugle og fugleæg, insekter og sneharer.

Polartorsk

  • Billeder:
    • Billede: Polartorsk © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Levested: Hav
    Længde: Op til ca. 35 cm
    Æg: 9.000-21.000
    Gyder: December-marts
    Kønsmoden efter ca. 4 år, ved en længde på ca. 21-23 cm
    Maks. levealder: Omkring 6-7 år

  • Vidste du det?:

    Polartorsk har ingen fiskerimæssig betydning i Grønland, men den er en vigtig fødekilde for fugle, fisk, ræve, sæler og hvaler. Andre steder, som fx i Barentshavet, fiskes polartorsken dog som industrifisk.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Eqalugaq
Latinsk navn:Boreogadus saida
Engelsk navn:Polar Cod
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Polartorsk lever overalt ved de grønlandske kyster eller i drivisen. Fisken lever pelagisk og kan optræde i store stimer. Polartorsken er udbredt i stort set hele det arktiske område fra Canada over Sibirien til Alaska.

Kendetegn
Polartorsken har en meget slank krop, en tynd halestilk, underbid og en lille skægtråd. Fisken er brunlig med lyse sider og mørk sidelinie. Polartorsken kan kendes fra de andre torsk på den store afstand mellem de to gatfinner samt sine tre rygfinner.

Føde
Føden består af småfisk, snegle og små krebsdyr som krill, vand- og tanglopper.

Polarulv

  • Billeder:
    • Billede: Polarulv © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Længde: 100-140 cm
    • Vægt: Op til 35 kg
    • Parring: marts-april
    • Kuldstørrelse: 1-8
    • Antal kuld pr. år: 1
    • Drægtighed: omkring 60 dage
    • Ungerne fødes i maj-juni
  • Vidste du det?:

    Polarulven var forsvundet fra Grønland i en periode på omkring 30-40 år i midten af det 20. århundrede. Efter 1970’erne er ulven dog genindvandret over isen fra Canada. Ulven forsvandt fra Grønland på grund af mangel på føde.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Canis lupu
Grønlandsk navn: Amaroq
Engelsk navn: Arctic Wolf
Klasse: Pattedyr
Orden:Rovdyr
Familie:Hunde

Polarulven lever i det højarktiske Grønland fra Qaanaaq i N-Grønland nordover til Scoresbysund i Ø-Grønland. Man ved ikke med sikkerhed, om polarulven yngler i Grønland.

Kendetegn
Om vinteren er polarulven hvid med grålig ryg, mens den om sommeren er noget mere grå. Ungerne er mørkegrå. Ulvene kan bl.a. kendes fra hunde ved, at de altid holder halen skråt nedad. Ulvene har små ører og en kort snude.

Føde
Polarulvens føde består af rensdyr, harer, lemminger, moskusokser, ræve, sælunger og ådsler. Ulvene samarbejder i flokke om at nedlægge store byttedyr som rener og moskusokser.

Poppel-bladbille

Latinsk navn: Chrysomela populi
Engelsk navn: Poplar Leaf-beetle
Tysk navn: Pappelblattkäfer
Svensk navn: Aspglansbagge
Norsk navn: Storospebladbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Bladbiller

Poppelbladbillen er meget almindelig i Jylland, men på Øerne er den ret sjælden. Billen findes på varme, solrige steder med poppel eller bævreasp. Dens levesteder er skovbryn, levende hegn, heder, lyngbakker og egekrat. 

Kendetegn
Poppelbladbillen er en stor bladbille med lange antenner. Billen er sort med skinnende røde vinger. Larven er gullig eller hvidgrå med sorte prikker.

Føde
Både voksne poppelbladbiller og deres larver lever af blade fra poppel og bævreasp. 

Posthornsnegl

Latinsk navn: Planorbarius corneus
Engelsk navn: Great ramshorn
Tysk navn:Posthornschnecke
Svensk navn: Posthornssnäcka
Norsk navn:Storskivesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skivesnegle

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb.

Kendetegn
Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt.

Føde
Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter.