- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lavvandsrur
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
Skjoldets diameter: Op til 2 cm.
- Rurer er tvekønnede (hver enkelt dyr er både han og hun)
- Penis længde: ca. 1 cm. (Set i forhold til dyrets størrelse har rur faktisk den længste penis af alle dyr)
- Vidste du det?:
Rurer formerer sig ved, at den lange penis stikkes ud af huset og ned i en anden rurs hus. Æggene befrugtes inde i huset, og senere slippes larverne ud i vandet. Rurer lever ofte tæt sammen i kolonier, hvilket gør parringen noget nemmere. Til gengæld er der mere konkurrence om føden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Semibalanus balanoides
Engelsk navn: Barnacle
Tysk navn:Rankenfusskrebse
Svensk navn:Räfflad havstulpan
Norsk navn:Fjærerur
Klasse: Krebsdyr
Orden: Sessilia
Familie: Archaeobalanidae
Lavvandsrur er meget almindelig i Danmark. Den lever i havet på ganske lavt vand, ofte nær vandkanten. Lavvandsrur tørrer meget sjældent ud, og man kan ofte se store kolonier af rurer på stranden eller langs strandbredden. Rurer sidder fast på sten, skaller, pæle eller andet fast underlag. Voksne rurer kan ikke flytte sig.
Kendetegn
Rur lever inde i et hvidt, vulkanlignende hus med et låg, der består af 4 bevægelige kalkplader. Inde i huset er dyret fastgjort med antennerne til den hindeagtige bund. Dyret ligger altså på ryggen. Rur har lange slanke lemmer, som er dækket af tætte børster. Disse bruges til at føre føde og vand ind i huset.
Føde
Rurer lever af plante- og dyreplankton.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Lysåben skov
- Flerårig
- Højde: 10-20 cm
- Blade: Ovale til elliptiske
- Blomstrer: Maj-juli
- Frugt: Kapsel med et frø
- Vidste du det?:
Læge-ærenpris har bl.a. været brugt i te mod hoste, hæshed og bronkitis og udvortes mod sår, eksem og andre hudproblemer. Den blev også anvendt som “blodrensende” og brugt i kure, der skulle gøre kroppen sundere. I dag bruges læge-ærenpris også i haver som en lav bunddækkeplante med blå blomster.
Latinsk navn: Veronica officinalis
Engelsk navn: Heath speedwell
Tysk navn: Echter Ehrenpreis
Svensk navn:Ärenpris
Norsk navn:Legeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomst-ordenen
Familie:Vejbred-familien
Læge-ærenpriser en lav, nøjsom plante, som især vokser i danske skove, hvor der er let skygge, fx i skovbryn eller lysåbne skovområder. Planten foretrækker let fugtig, sur og ikke alt for næringsrig jordbund.
Kendetegn
Læge-ærenpris vokser ofte i tæpper, fordi stænglerne ligger ned langs jorden og kan sætte nye rødder. Bladene er ovale, lidt savtakkede i kanten og sidder overfor hinanden på stænglen. De er tæt behårede. Blomsterne kommer i maj–juli og sidder i smalle, oprette klaser, der stikker op fra bladhjørnerne. Hver blomst er lille, lyseblå til blåviolet med mørkere striber, der hjælper insekterne med at finde ind til nektaren.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Toårig
- Højde: 25-50 cm
- Blade: Aflange, grove - roset ved jorden
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Kapsel
- Vidste du det?:
Læge-oksetunges blomster har en ring af små hår i blomsten, som kun kan passeres af insekter med en lang snabel, fx humlebier og nogle sommerfugle. Når insektet stikker sin lange snabel ind for at drikke nektar, rammer dets krop plantens støvdragere og støvfang. På den måde får bien meget pollen på kroppen og flytter det videre til en ny blomst.
Latinsk navn: Anchusa officinalis
Engelsk navn: Common bugloss
Tysk navn:Gemeine Ochsenzunge
Svensk navn:Oxtunga
Norsk navn:Oksetunge
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rublad-ordenen Familie: Rublad-familien
Læge-oksetungevokser på tørre og solrige steder, fx langs veje, på skrænter, i grusgrave, langs markkanter eller andre steder, hvor jorden er bar og sandet. Planten er toårig. Det betyder, at den bruger det første år på at vokse sig stor med blade og rødder, og det næste år på at blomstre og sætte frø. Når den har sat frø, dør den enkelte plante, men frøene kan spire de følgende år, hvis der er bar jord at spire i.
Kendetegn
Hele planten føles ru og lidt stikkende, fordi den har stive hår på både stængel og blade. Navnet ”oksetunge” kommer af, at bladene er aflange og grove – lidt som en kos tunge. Øverst på stænglerne sidder der mange små blå-violette blomster samlet i snoede rækker, som langsomt ruller sig ud efterhånden, som blomsterne springer ud.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lægekokleare
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
- Vinter-enårig eller toårig
- Højde: 10-30 cm
- Rod: Pælerod
- Grundblade: Skeformede
- Stængelblade: Ægformede
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugt: Skulpe
- Vidste du det?:
Lægekokleare blev i gammel tid spist af søfolk for at undgå skørbug, idet plantens blade indeholder C-vitamin. Bladene har en skarp, lidt bitter smag, men den kan dog bruges i fx salater.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cochlearia officinalis
Engelsk navn: Common scurvygrass
Tysk navn: Echtes Löffelkraut
Svensk navn: Skörbjuggsört
Norsk navn: Skørbuksurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Lægekokleare er almindelig ved de danske kyster, hvor urten vokser på opskyllet tang og mellem sten på strandbredder, på strandenge og kystklipper.
Stængel og blade
Lægekoklearens stængel er opret og grenet med ustilkede, ægformede stængelblade med tandet bladrand. Nederst på planten er der desuden en roset af langstilkede, skeformede grundblade.
Blomster og frugter
Urtens blomster er hvide med 4 kronblade og 6 støvblade. Blomsterne er samlet i klaser. Lægekoklearens frugt er en kuglerund eller ægformet skulpe med 4-8 frø. Skulpens klapper og frø falder af planten, når skulperne er modne. Planten dør efter frøsætningen.
Latinsk navn: Mustela erminea
Engelsk navn: Stoat (Ermine)
Tysk navn: Hermelin
Svensk navn: Hermelin
Norsk navn:Røyskatt
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
Lækatten er et meget slankt lille mårdyr. Den er almindelig i Danmark, hvor den lever både i det åbne land og i skove. Lækatten findes ikke på Bornholm og på flere småøer. Lækatten kaldes også hermelin eller væsel.
Kendetegn
Lækatten kendes på sin lysebrune sommerpels og sin hvide vinterpels. Den er hvid på maven og har sort halespids året rundt. Lækatten kan forveksles med brud, men bruden er noget mindre og har ikke sort halespids.
Føde
Lækatten lever mest af mus. Den kan på grund af sin slanke krop kravle ned i musenes gange. Lækatte tager også større byttedyr, fx harekillinger, fasankyllinger, rotter og fugleæg.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 20-30 cm (uden halen)
- Vægt: 80-90 g
- Parring: tidligt om sommeren
- Kuldstørrelse: 5-8 unger
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 11 måneder
- Vidste du det?:
I Grønland lever lækatten normalt i stenfyldt terræn, hvor den også bygger rede. Den kan ofte ses springe over og mellem sten, og den kan desuden rejse sig på bagbenene, for at kigge rundt, inden den hurtigt forsvinder igen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Mustela erminea
Grønlandsk navn: Ukaliatsiaq
Engelsk navn: Shorttailed Weasel; Ermine; Stoat
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
Lækatten, som også kaldes hermelin, er meget afhængig af lemminger, som er dens foretrukne føde. Derfor er lækatten udbredt i samme område som lemmingen, dvs. fra Washington Land nordover til Blosseville-kysten.
Kendetegn
Om sommeren er lækatten rødbrun med gullig til hvid underside og sort halespids. Om vinteren er dyret derimod helt hvidt bortset fra den sorte halespids. Halen er ca. 10 cm lang.
Føde
Lækatten lever foruden lemminger også af harekillinger, fugle og fugleæg.
Latinsk navn: Larix decidua/Larix leptolpis
Engelsk navn: European larch
Tysk navn: Europäische Lärche
Svensk navn:Lärk
Norsk navn:Lerk
Gruppe:Træer
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien
I Danmark findes to arter af lærk: en europæisk og en japansk samt krydsninger mellem de to arter. På unge træer er barken grålig. Lærketrtæer kan blive op til 40 meter høje og har en ret stamme med en smal krone. Når træet er omkring 20 år gammelt, dannes en kraftig gråbrun og furet skorpebark.
Nåle, blomster og frugter
I modsætning til de fleste andre nåletræer taber lærken sine nåle hvert efterår. De bløde nåle sidder sammen i små knipper. Blomstringen finder sted allerede i slutningen af april. Hos europæisk lærk er kogleskællene meget små og grønne eller svagt rødlige. De sidder tæt sammen. Hos den japanske lærk bøjer kogleskællene udad i spidsen og er bølgede i randen. Inden nålene falder af om efteråret får træet et gyldent løv. Koglerne er små (2-4 cm) og kan blive siddende på træet i mange år.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lærkefalk
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 70-84 cm
- Længde: 29-34 cm
- Vægt (han): 130-230 g
- Vægt (hun): 140-340 g
- Kuldstørrelse: 2-3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 28-31 dage
- Ungetid: 28-34 dage
- Vidste du det?:
Lærkefalken yngler i høje, fritstående træer i åbne skove, lysninger eller på marker. Lærkefalke bygger dog ikke deres egen rede. Istedet bruger de forladte kragereder eller reder af andre rovfugle.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Falco subbuteo
Engelsk navn: Hobby
Tysk navn: Baumfalke
Svensk navn:Lärkfalk
Norsk navn:Lerkefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Falke
Lærkefalken er en sjælden ynglefugl og fåtallig trækgæst i Danmark. Falken yngler på agerland eller i åbne skove nær moser, fugtige græsenge, hedestrækninger og overdrev. Lærkefalken ses især på træk maj-juni og august-oktober. Den overvintrer i Afrika.
Kendetegn
Lærkefalken er en slank falk med lange, spidse vinger og kort hale. Den er skifersort på oversiden og hvid på undersiden med sorte længdestriber, røde lår og rød undergump. Hovedet har hvide kinder, hvid strube, sort skægstribe og smal, lys øjenbrynsstribe.
Føde
Lærkefalke fanger sin føde i luften. Føden består især af guldsmede og småfugle som svaler, lærker, pibere og mursejlere.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: Op til 15 cm
- Vægt: Op til 75 g
- Kuldstørrelse: 5-8 unger
- Antal kuld: Op til 6-8 på et år
- Drægtighed: 3 uger
- Kønsmoden efter 4 uger
- Vidste du det?:
Lemmingen er af stor betydning for det arktiske dyreliv, idet den både ædes af lækatte, polarræve, sneugler, jagtfalken, gråmåger, lille kjove og ravne. I gode lemmingeår får dens fjender mange unger, mens de i dårlige år kan have svært ved at overleve.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Dicrostonyx groenlandicus
Grønlandsk navn: Avinngaq (Maajooq; Narlumukaaq)
Engelsk navn: Arctic Lemming; Greenland Collared Lemming
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie:Studsmus
Halsbåndlemmingen er en højarktisk art, der lever i N- og NØ-Grønland fra Washington Land til Blosseville-kysten. Om sommeren graver lemmingerne gange og bygger reder i jorden, mens de om vinteren laver reder og gange i sneen. Antallet af lemminger svinger meget.
Kendetegn
Om sommeren er halsbåndlemmingen sortgrå med et rustrødt bånd ved halsen. Om vinteren er pelsen hvid. Lemmingen ligner en stor, buttet mus med kort hale, korte ben og små ører. Halsbåndlemmingen er den eneste gnaver, som lever naturligt i Grønland.
Føde
Lemmingerne er planteædere, og føden består bl.a. af pileskud, bær, blomster, græs og kviste.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Levested: Parker, haver og skove
Størrelse: Op til 18 cm lang
Leopardsnegle er hermafroditter, dvs, både han og hun
- Vidste du det?:
Under parringen kravler to snegle op i en busk eller op ad en mur, hvor de slynger sig tæt om hinanden.
De nylagte æg er helt glasklare men bliver senere hvide.
Latinsk navn:Limax maximus
Engelsk navn: Leopard slug
Tysk navn: Tigerschnegel
Svensk navn: Pantersnigel
Norsk navn:Boakjølsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Stylommatophora
Familie:Limicidae
Leopardsneglen er en af de største snegle uden hus, der findes i Danmark. Den kaldes også for plettet gråsnegl, stor kældersnegl og pantersnegl.
Kendetegn
Forkroppen (kappen) er gråbrun, plettet, og har lyse bånd mellem pletterne. Bagkroppen er grålig med stribede mørke pletter på langs af kroppen.
Føde
Leopardsneglen lever især af rådne blade og ande plantedele.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om liden andemad
- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Rod: Rodtråd (ikke fæstet til bunden)
- Løvplader: Ovale eller runde
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Enkeltfrugt
- Vidste du det?:
Liden andemad formerer sig og breder sig ved skuddeling, og planten danner ofte store skud- systemer. Liden andemad kan også spredes med vandfugle og strømmende vand.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lemna minor
Engelsk navn: Common duckweed
Tysk navn: Kleine Wasserlinse
Svensk navn: Vanlig andmat
Norsk navn:Andemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien
Liden andemad er en meget almindelig og hyppig plante overalt i Danmark. Den findes i næringsrige søer, damme og rolige vandløb. Liden andemad flyder på vandoverfladen og kan dække store arealer.
Løvplader
Liden andemads stængel og blad danner en flad og grøn løvplade med en kort, tynd rodtråd. Planten holder sig flydende på grund af luftkamre i løvpladerne. Om efteråret synker løvpladerne ned på bunden, hvor de overvintrer. Næste forår stiger de op til overfladen.
Blomster
Blomsterne er enten hanlige eller hunlige. Hunblomsterne har en enkelt frugtknude, og hanblomsterne består af en enkelt støvdrager. Planten blomstrer dog sjældent.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Vejkant, Det åbne land
- 40-100 cm høj
- Toårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juli-august
- Frugt: Lille nød
- Vidste du det?:
I Danmark findes fire burre-arter, der alle er toårige og vokser hist og her, bl.a. langs veje og stier. Liden burre er den hyppigste art i Danmark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Artium minus
Engelsk navn: Lesser burdock
Tysk navn: Kleine Klette
Svensk navn: Liten kardborre
Norsk navn: Småborre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Liden burre har omkring blomsterkurvenes svøb torne med en krogformet spids, så kurven let hænger fast i pelsen på dyr eller mennesker, hvorved frøene spredes.
Blade, blomster og frugter
Liden Burre er en grenet urt med store, hjerteformede blade og blegrøde blomster i kugleformede kurve. Grundbladene har hul stilk. Blomsterne har rørformet krone og lilla støvknapper. Frugten er en nød med fnok.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om liden klokke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 15-40 cm
- Blade: linjeformede, lancetformede
- Blomstrer: juli-september
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Liden klokke kaldes også blåklokke. Med vindens hjælp rystes de små frø ud fra frøkapslen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Campanula rotundifolia
Engelsk navn: Harebell
Tysk navn: Rundblättrige Glockenblume
Svensk navn: Liten blåklocka
Norsk navn: Blåklokke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien
Liden klokke er almindelig i hele Danmark. Planten er flerårig, mælkesaftholdig og trives især på næringsrig bund langs vejkanter, i haver og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Liden klokke er en spinkel urt, der foroven har grenede stængler. Bladene langs stænglerne er linje- til lancetformede. Grundbladene visner tidligt og er rundagtige med takket rand. De er ca.1 cm i diameter.
Blomster og frugter
Blomsterne er blå, nikkende og sidder samlet i fåblomstrede, åbne klaser. Enlige blomster kan forekomme og i sjældne tilfælde kan planten ses med hvide blomster. Blomsten har klokkeformet krone og sylformede bægerflige. Kronen har 5 korte flige. Frugten er en nikkende kapsel.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig Højde: 10-40 cm t
- Blade: lancetformede, savtakkede
- Blomstrer: Maj-august
- Frugt: Kapsel med mange små frø
- Vidste du det?:
Når liden skjaller svækker græsset omkring sig, får andre blomster bedre muligheder for at vokse. Det giver flere forskellige planter – og det kan tiltrække flere insekter, som fx vilde bier og humlebier, der gerne besøger de gule blomster.
Latinsk navn: Rhinanthus minor
Engelsk navn: Yellow rattle
Tysk navn:Kleiner Klappertorpf
Svensk navn: Ängsskallra
Norsk navn:MSmåengkall
Gruppe: Urter, Klasse: Tokimbladet, Orden: Læbeblomst-ordenen, Familie: Gyvelkvæler-familien
Liden skjallerer en enårig plante, der ofte ses som en gul blomstereng. Den “drikker” vand og næring fra andre planter, og på den måde svækker den andre planter i nærheden.
Kendetegn
Stænglen er ret tynd og oprejst, og bladene sidder over for hinanden og er smalle med savtakket kant.
Blade og blomster
Blomsterne er gule og sidder samlet øverst på planten i en tæt blomsteraks. Efter blomstring dannes tørre frøkapsler, hvor frøene rasler ud, når planten bevæger sig.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om liden skjaller Grønland
- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Sommer-enårig
- Højde: 10-35 cm
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Maj-august
- Frugt: Kapsel med frø
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Uummataasaq
Latinsk navn: Rhinanthus minor
Engelsk navn: Small Yellow-rattle
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie:Maskeblomstfamilien
Liden skjallervokser i urtelier, krat, græslier og på heder. Planten er en halvsnylter, der får næring fra andre planters rødder.
Stængel og blade
Stænglen er ugrenet, firkantet og håret med parvis modsatte blade, der er lancetformede med rundtakket bladrand.
Blomster og frugter
Urtens blomster er gule med læbeformet krone og oppustet bæger. De er samlet i en klase. Kapslen indeholder mange frø, der spredes med vinden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om liden stenurt Grønland
- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Toårig
- Højde: 3-20 cm
- Blade: Næsten cylinderiske
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugt: Bælgkapsel med mange frø
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Tullerunnaaraq
Latinsk navn:Sedum annuum
Engelsk navn:Small Yellow-rattle
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Stenurtfamilien
Liden stenurt vokser i solrige, tørre klippesprækker, urtelier, krat og på skråninger.
Stængel og blade
Stenurtens blade er cylinderiske, sukkulente og gulgrønne. Efter vinteren har bladene ofte rødbrune prikker. Bladene sidder spredt på de oprette stængler. Hele planten er glat.
Blomster
Blomsterne er kortstilkede og gulgrønne med fem smalle og spidse kronblade samt fem korte, butte bægerblade. Blomsterstanden er en kvast.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om ligustersværmer
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 10-12 cm
- Parring: Juni-juli
- Æg: 150-200
- Larvetid: Ca. 3 måneder
- Puppetid: Overvintrer
- Vidste du det?:
Ligustersværmeren flyver mest om natten, hvor den holder af at suge nektar fra kaprifolier. Om dagen hviler den sig - ofte på en stamme tæt ved jorden. Den kan være vanskelig at få øje på, fordi den ligner en udvækst på træets bark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sphinx ligustri
Engelsk navn: Privet Hawk-moth
Tysk navn: Ligusterschwärmer
Svensk navn:Ligustersvärmare
Norsk navn: Ligustersvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle
Ligustersværmeren er en af vore største sommerfugle. Den voksne sommerfugl ses fra maj til midt i juli.
Kendetegn
Forreste del af kroppen er sort, og bagkroppen er rød med seks sorte tværstriber. Farverne fra kroppen gentages lidt svagere på vingerne. Forvingerne er store og tilspidsede, mens bagvingerne er meget små.
Føde
Ligustersværmeren har fået sit navn, fordi larven ofte lever på buske som liguster og syrener. Larven er meget almindelig i hække og hegn. Den voksne ligustersværmer lever af nektar, som den bl.a. finder i kaprifolier.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Lilioceris lilli
Engelsk navn:Lily leaf beatle
Tysk navn:Lilienhähnchen
Svensk navn:Liljebagge
Norsk navn: Liljebille
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Bladbiller