Latinsk navn: Planorbarius corneus Engelsk navn: Great ramshorn Klasse: Bløddyr Orden: Lungesnegle Familie: Skivesnegle
Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb.
Kendetegn Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt.
Føde Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter.
Posthornsnegle er tvekønnede (hver snegl er både han og hun)
Levealder: Ca. 2-3 år
Vidste du det?
Posthornsneglen hører under gruppen af lungesnegle, som ånder med en slags lunge. Sneglen må derfor op til overfladen for at få ilt. Om vinteren, når det er koldt, går sneglen i dvale på bunden. I dvaleperioden behøver den ikke at få ny luft.
Fakta
Levesteder: Sø og vandløb
Husets diameter/højde: 35 mm
Husets bredde: Ca. 16 mm
Parring og æglægning: Forår-sommer