Latinsk navn: Erythromma najas
Engelsk navn: Red-eyed damselfly
Tysk navn: Grosses Granatauge
Svensk navn: Rödögonflickslända
Norsk navn: Rødøyevannymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Coenagrionidae

Rødøjet vandnymfe er almindelig i store dele af landet. Den lever ved rene søer og vandhuller med mange flydeplanter samt i roligere åer og vandløb. De kønsumodne vandnymfer strejfer ofte rundt langt fra ynglestederne. Rødøjet vandnymfe kan ses i luften fra maj-august.

Kendetegn
Hannen har røde øjne, blå og sort forkrop samt sort bagkrop med blå tegninger forrest og bagest på bagkroppen. Hunnens forkrop og bagkrop er sorte på oversiden og gulgrønne på undersiden. Hunnens øjne har et rødt skær.

Føde
Rødøjet vandnymfe jager både insekter i luften og mellem buske og træer. Vandnymfe-nymfen lever af forskellige vandlevende insekter og larver samt krebsdyr.

Latinsk navn: Andrena fulva
Engelsk navn: Tawny mining bee
Tysk navn:Rotpelzige Sandbiene
Svensk navn:Glödsandbi
Norsk navn: Flammesandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravebier

Rødpelset jordbi er almindelig i hele Danmark. Arten har bredt sig sydfra til Danmark i løbet af 1900-tallet. Modsat mange andre bier lever rødpelset jordbi ikke i kolonier, men hvert par graver op til 50 cm dybe gange i sandet jord, hvor hunnen lægger æg. Hannerne dør efter parringen, og hunnerne når de har lagt æg. Larverne lever af pollen, som hunnen har samlet og anbragr i vokscellen, hvor larven udvikles og forpubbes.

Kendetegn
Det er kun hunnen, der er let genkendelig på den kraftige orangerøde pels på brystet og på bagkroppen. Hannen er mindre, brun og har færre hår.

Latinsk navn: Aricia agestis
Engelsk navn: Brown Argus
Tysk navn: Kleiner Sonneröschen-blauling
Svensk navn:Rödfleckig blåvinge
Norsk navn: Sankthansblåvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Rødplettet blåfugl er almindelig og lokalt meget talrig. Arten er dog ret sjælden i Vest- og Sønderjylland. Rødplettet blåfugl lever i tørre og blomsterrige marker, enge, overdrev og heder.

Kendetegn
Rødplettet blåfugl er en brunlig, lille sommerfugl. På oversiden er vingerne chokoladebrune med orangerøde pletter ved sømmen, og på undersiden er vingerne lyse med sorte og orange pletter. Larven er grøn med rød ryglinie og røde sidelinier. 

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af planter fra storkenæbfamilien.

Latinsk navn: Lanius collurio
Engelsk navn: Red-backed Shrike
Tysk navn:Neuntöter
Svensk navn: Törnskata
Norsk navn: Tornskate
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Tornskader

Rødrygget tornskade er en almindelig ynglefugl og trækgæst i det meste af landet. Den lever i skovlysninger, ved skovbryn og i det åbne, tørre land med markhegn, overdrev, spredte tornede buske og tornekrat. Trækfugl, der ankommer i maj-juni og trækker retur i august-september. Tornskaden er meget aggressiv og jager andre fugle væk fra sit territorium.

Kendetegn
Rødrygget tornskade er slank med en meget lang hale og et kraftigt næb. Hannen har rødbrun ryg, grå nakke og isse, hvid strube og kind, bred, sort øjenstribe og lys underside med rosa bryst. Hunnen er gråbrun med lys underside og striber.

Føde
Tornskadens føde består af insekter, firben, frøer, små mus og småfugle.

Latinsk navn: Phoenicurus phoenicurus
Engelsk navn: Redstart
Tysk navn:Gartenrotschwanz
Svensk navn: Rödstjärt
Norsk navn:Rødstjert
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Fluesnappere

Rødstjerten er udbredt i hele Danmark, hvor den især lever i gamle løvskove, parker og haver, hvor der er gamle træer med huller. Rødstjerten er mest almindelig i Østjylland og på øerne. Rødstjerten er en trækfugl, som overvintrer i Afrika syd for Sahara eller omkring Nilen i Østafrika.

Kendetegn
Rødstjerten kendes især på sin tydelige rustrøde underside, den sorte øjenmaske og den hvide pande. Hannen er koksgrå på oversiden, og hunnen er svagere farvet men med en tydelig rød hale.

Føde
Rødstjerten æder insekter og edderkopper. Hannen fanger mange insekter i luften, mens hunnen ofte finder føde på jorden.

Latinsk navn: Gavia stellata
Engelsk navn: Red-throated loon
Tysk navn: Sterntaucher
Svensk navn:Smålom
Norsk navn:Smålom
Klasse: Fugle Orden: Lommer Familie: Lommer

Rødstrubet lom er ret almindelig i Danmark, hvor den kan ses hele året, især som træk- og vintergæst. Trækket af fugle kommer til landet i september-oktober og forlader os igen til foråret. Ca. 100.000 lommer overvintrer hvert år i danske farvande, især vestpå. Lommen ses om sommeren, men den yngler ikke i landet.

Kendetegn
Den rødstrubede lom har en langstrakt krop med et tyndt næb, der er en smule opadbøjet. I yngledragten kan lommen især kendes på den karakteristiske rødbrune strube samt det grå hoved og hals med sort-hvide striber. Oversiden er brunlig med lyse pletter, og bugen er lys. Om vinteren har fuglen en grå overside med lyse pletter og en hvid bug. Kønnene er ens.

Føde
Rødstrubet lom lever af især fisk, men de tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme.

Grønlandsk navn: Qarsaaq
Latinsk navn: Gavia stellata
Engelsk navn: Red-throated Diver; Red-throated Loon
Klasse: Fugle
Orden: Lommer
Familie:Lommer

Rødstrubet lom yngler over hele Grønland, og mange steder er den ret almindelig. Fuglen yngler ved små søer og damme, men den må flyve ud til kysten eller større søer for at finde føde. Lommerne overvintrer normalt langs NV-Europas kyster og forekommer kun i Grønland i maj-november.

Kendetegn
I yngledragt har den rødstrubende lom en rødbrun strube, gråt hoved samt grå hals med sort-hvide striber. Oversiden er mørk, og bugen er lys. Om vinteren er lommens overside grå, mens bugen og struben er hvide.

Føde
Rødstrubet lom æder især fisk, men den tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme. Lommen dykker ned under vandet efter føden.

Latinsk navn: Catocala nupta
Engelsk navn: Red underwing
Tysk navn:Rotes Ordensband
Svensk navn:Vinkelbandat ordensfly
Norsk navn:Pilordensbånd
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Pragtugler

Rødt ordensbånd er en stor natsværmer, som er almindeligt udbredt i Danmark og ses flyvende fra juli til oktober. 

Kendetegn
Rødt ordensbånd har et vingefang på op til 8 cm. Forvingerne er gråbrune, mens bagvingerne er tydeligt røde med sorte brede bånd på tværs. Larven, som er op til 9 cm lang, lever på bløde træsorter som pil, asp og poppel og ligner en kvist.

Latinsk navn:Botataurus stellaris
Engelsk navn: Bittern
Tyak navn: Rohrdommel
Svensk navn: Rördrom
Norsk navn:Rørdrum
Klasse: Fugle Orden:Storkefugle Familie:Hejrer

FREDET

Rørdrum findes spredt og yngler i det meste af Danmark, undtagen på Bornholm. Den kan især opleves omkring Limfjorden og på Lolland omkring Maribosøerne. De fleste danske rørdrummer er standfugle, men i strenge vintre trækker de sydpå.

Kendetegn
Rørdrummen er en meget slank hejrefugl med længdestribet, gyldenbrun fjerdragt, som gør det muligt for den at skjule sig godt i tætte rørbevoksninger. Et særligt kendetegn er hannens dybe sang, der lyder lidt som når man puster hen over en tom flaske.

Føde
Rørdrummen lever især af fisk, padder og bløddyr, men den kan også tage mindre pattedyr og insekter.

Latinsk navn: Phalaris arundinacea
Engelsk navn: Reed canarygrass
Tysk navn:Rohrglanzgras
Svensk navn:Rörflen
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Rørgræs er en meget almindelig sumpgræs, der findes i hele Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved bredden af vandløb, åer, moser, grøfter og søer eller i lavt vand. Rørgræs kan danne meget tætte bestande. Blade og stængler Plantens stængler eller strå er oprette, glatte og stive. Bladene er grønne, flade og ru på overfladen. Bladspidsen er desuden tilspidset. Blomster I enden af stænglerne har rørgræs en rødlig eller violet blomstertop. Blomstertoppen eller dusken er rigt blomstret. Den er kun åben eller udbredt under blomstringen. Blomsterdusken består af småaks, som hver har en blomst.

Latinsk navn: Circus aeruginosus
Engelsk navn: Marsh harrier
Tysk navn: Rohrweihe
Svensk navn: Brun Kärrhök
Norsk navn: Sivhauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Rørhøgen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker sydpå igen til november. Rørhøgen forekommer over det meste af landet. Fuglen yngler og lever ved fjorde, kyster, søer eller ved moser med rørskov i nærheden. Hunnen bygger reden i rørskoven.

Kendetegn
Hannen har en grå og brun fjerdragt samt en grå hale. Hannen viser under flugten desuden sine vinger, som er med grå svingfjer og sorte vingespidser. Hunnen har en brun fjerdragt og et lidt lysere brunt hoved.

Føde
Rørhøgens føde består af smågnavere, frøer, fisk, fugleunger og småfugle. Rørhøgen søger føde ved rørskoven eller over åbne marker og enge, hvor den opdager byttet fra luften og styrtdykker efter det.

Latinsk navn: Acrocephalus scirpaceus
Engelsk navn: Reed-warbler
Tysk navn: Teichrohrsänger
Svensk navn: Rörsångare
Norsk navn: Rørsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Rørsangeren er almindelig udbredt i Danmark som yngle- og trækfugl. Den kommer til Danmark i maj og trækker sydpå i september. Rørsangeren lever nær vådområder som søer, åer og moser samt kysterområder. Fuglen yngler i rørskove, hvor reden sættes fast på tagrørene.

Kendetegn
Rørsangeren har en brun overside, en gråbrun underside samt en lys strube. Har en svag markeret stribe ved øjet. Næbbet er forholdsvist langt. Rørsangeren kan kendes på den flade isse.

Føde
Rørsangerens føde består hovedsagelig af insekter, larver og edderkopper. Den tager også bær hen på sensommeren.

Latinsk navn: Emberiza schoeniclus
Engelsk navn: Reed bunting
Tysk navn: Rohrammer
Svensk navn: Sävsparv
Norsk navn: Sivspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Størstedelen af rørspurvene i Danmark er trækgæster, der ankommer i marts og trækker bort til oktober. Enkelte overvintrer i Danmark i flokke med andre spurvefugle. Rørspurven forekommer over hele landet i rørsumpe eller rørskove nær søer og åer, hvor den yngler.

Kendetegn
Hannen er sort på hoved og strube med en hvid skægstribe og halskrave. Fjerdragten er mørkebrun og stribet på oversiden. Undersiden er lysere og mere grålig. Hunnen har et brunt hoved med hvid skægstribe. Hunnens underside er gråhvid med striber på brystet.

Føde
Rørspurven tager især frø, andre plantedele og insekter samt korn fra dyrkede marker.

Latinsk navn: Anthyllis vulneraria
Engelsk navn: Common Kidney Vetch
Tysk navn: Echter Wundklee
Svensk navn:Getväppling
Norsk navn:Rundbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rundbælg er almindelig i hele Danmark. Det er en to- til flerårig urt, der vokser på åben, tør bund på græsland, i klitter og langs vejkanter. Arten er meget variabel.

Blade og stængel
Rundbælg er nedliggende til opstigende med uligefinnede blade. Småbladene er silkehårede på undersiden og er lancetformede. Bladene der sidder nederst har et stort endesmåblad. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule eller røde og sidder for det meste sammen i par med let fladtrykte hoveder. Blomsten har oppustet, hvidfiltet bæger og ærtekrone. Ved frugtmodningen rummer bægeret en lille bælg. 

Latinsk navn: Nematoda
Engelsk navn: Roundworm
Tysk navn:Fadenwürmer
Svensk navn:Rundmaskar
Norsk navn:Rundormer
Klasse: Smådyr
Orden: Rundorme

Der findes mere end 10.000 arter af rundorme. Nogle arter er fritlevende i fugtig jord, havet eller søer og vandløb. Andre arter lever som parasitter og snylter på planter og dyr - også på mennesker.

Kendetegn
Rundorme er langstrakte, cylinderiske og ofte med tilspidsede ender. De er ikke leddelte. Den hunlige kønsåbning er placeret midt på kroppen, og den hanlige kønsåbning er placeret bagest på kroppen. Overfladen er dækket af et afstivende og bekyttende lag, der er dannet af de yderste celler, og rundorme gennemgår fire hudskifter, inden de er færdigudviklede og kan formere sig.

Føde
Føden består af encellede småorganismer og råddent organisk materiale samt hos parasitter også plantesafter, blod og celler.

Latinsk navn: Rhyssa persuasoria
Engelsk navn: Sabre Wasp
Tysk navn: Holzschlupwespe
Svensk navn:Svart parasitstekel
Norsk navn: Sabelveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Sabelhvepse

Sabelhvepsen er en meget stor snyltehveps. Den er almindelig i nåleskove og blandingsskove.

Kendetegn
Sabelhvepsen er er meget stor og karakteristisk hveps, der kendes på sin lange, sorte krop med gule aftegninger og hunnens enorme læggebrod, som kan være 40-50 mm. Hannen er lidt mindre end hunnen.

Føde
De voksne sabelhvepse lever af af nektar og honningdug, der er ekskrementer fra bladlus. Larven lever som snyltedyr på træhvepselarver, som de æder.

Grønlandsk navn: Taateraarnaq
Latinsk navn:Xema sabini
Engelsk navn: Sabine’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Sabinemågen yngler spredt i N- og NØ-Grønland i juni-september og ses desuden som trækgæst i havet ud for V-Grønland i august-oktober. Mågen yngler ofte i kolonier med havterner på små øer, ved lave kyster og i fjorde.

Kendetegn
Sabinemågen er hvid med et trekant-mønster på vingeoversiden, hvor den yderste del er sort, den midterste hvid og den inderste grå ligesom ryggen. Den har et sort næb med gul spids, og i yngledragten har sabinemågen desuden en grå hætte, som er afgrænset af en sort halsring.

Føde
Sabinemågens føde består af småfisk, krebsdyr og insekter, som den normalt fanger fra havoverfladen.

Latinsk navn:Platycleis albopunctata
Engelsk navn: Grey bush cricket
Tysk navn: Westliche Beissschrecke
Svensk navn: Grå vårtbitare
Norsk navn: Sandgresshoppe
Klasse: Insekter; Orden: Græshopper; Familie: Løvgræshopper

Sandgræshoppe kendes fra nogle få lokaliteter i Danmark, som er på grænsen til artens udbredelsesområde, der ellers er sydligere i Europa, Rusland og Nordafrika. Sandgræshopper kræver sol og varme og trives derfor godt på heder, strandenge og i klitområder.

Kendetegn
Sandgræshoppen er 16-24 mm lang. Farven er normalt gråbrun, og undersiden er gullig. Den kendes især på sin tydelige sorte, opadbøjede læggebrod.

Føde
Sandgræshoppen lever af både planteføde og dyr.

Latinsk navn: Ammophila sabulosa
Engelsk navn: Red-banded sand wasp
Tysk navn: Sandwespe
Svensk navn:Sandstekel
Norsk navn:Sølvflekket graveveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Sandhvepse

Almindelig sandhveps er udbredt i hele Danmark og findes ofte langs kysterne, hvor man kan se den i aktivitet fra april til september.

Kendetegn
Almindelig sandhveps har en kropslængde på op til 25 mm. Den er især kendetegnet ved en lang, smal hvepsetalje og en orange bagkrop, der er sort bagest. Benene er lange og kraftige, fordi de bruges til at grave med.

Føde
Hvepselarverne lever af sommerfuglelarver, som de voksne hunner graver ned i et underjordisk redekammer.

Latinsk navn: Calidris alba
Engelsk navn: Sanderling
Tysk navn: Sanderling
Svensk navn: Sandlöpare
Norsk navn:Sandløper
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sandløberen er ret almindelig som trækgæst i juli-september og marts-juni ved de fleste danske kyster og sandstrande, dog især ved den jyske vestkyst og i Vadehavet. Sandløbere optræder også i Danmark både vinter og sommer, men de yngler dog ikke i landet. På trækket optræder fuglene ofte i store flokke.

Kendetegn
I yngletiden er sandløberen rødbrun og plettet med hvid underside og gullig ring omkring næbbet. Om vinteren er fuglene helt hvide med plettet, lysegrå overside samt sorte vingefjer. Sandløberen ligner den almindelige ryle, men har et kortere og mere lige, mørkt næb. Desu- den har fuglen hvide vingebånd og sorte ben.

Føde
Sandløberen lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.