Skip to main content

Rådyr

  • Billeder:
    • Billede: Rådyr han © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Rådyr hun © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Rådyr lam © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Rådyr spejl © Kirsten Hjørne
    • Billede: Rådyr spor
    • Billede: Rådyr lort
  • Print ark: Læs om rådyr
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven
    • Længde: Max 125 cm
    • Vægt: 25-30 kg
    • Kuldstørrelse: 1-2
    • Antal kuld: 1
    • Drægtighed: 20 uger
  • Vidste du det?:

    Rådyrhannen, kaldes bukken. Den får hvert år i løbet af marts- april et gevir, der smides igen sidst på efteråret eller først på vinteren. Geviret vokser ud igen det følgende år. Jægerne kalder fx en råbuk med tre spidser på geviret for en seksender.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Capreolus capreolus
Engelsk navn: Roe deer
Tysk navn: Reh
Svensk navn:Rådjur
Norsk navn:Rådyr
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Rådyr er den mindste hjort i Danmark og var tidligere også den mest almindelige. Nu er der blevet færre rådyr, og dådyrene er ved at overtage deres plads.

Kendetegn
Rådyr kendes især på deres størrelse. Skulderhøjden bliver sjældent over 75 cm. Om sommeren er rådyrene rødbrune, hannen dog lidt mørkere end hunnen. Rådyrlammet har lyse pletter på siden og på ryggen.

Føde
Rådyrene i skoven lever især af urter, bog og agern, som de finder i skovbunden samt af knopper og bark fra træer. I det åbne land lever rådyrene ofte af markafgrøder.

Råge

Latinsk navn: Corvus frugilegus
Engelsk navn: Rook
Tysk navn: Saatkrähe
Svensk navn: Råka
Norsk navn: Kornkråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Råger er meget almindelige i Danmark, og de ses hele året. De optræder ofte på marker og enge i store flokke sammen med krager og alliker. Rågen er en jaget fugl, bl.a. fordi den larmer og fordi mange mener, den gør skade på kornmarker. Mange af rågerne nordfra gør ophold i Danmark, mens de trækker længere mod syd om efteråret.

Kendetegn
Rågen er en stor kragefugl med en blåsort, skinnende fjerdragt. Næbbet er forholdsvis langt og spidst. En voksen råge har et nøgent næsten lyst parti omkring næbbet.

Føde
Råger lever mest af plantefrø, insekter, regnorme og andre smådyr. Rågerne kan gøre stor skade på nysåede marker, når de slår sig ned i flokke og spiser af det nysåede korn.

Ramsløg

Latinsk navn: Állium ursínum
Engelsk navn: Wild garlic
Tysk navn: Bärlauch
Svensk navn: Ramslök
Norsk navn: Ramsløk
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Løgfamilien

Ramsløg er en flerårig løgplante, der spirer tidligt om foråret. Den trives bedst i løvskove, hvor den ofte kan dække hele skovbunden.

Blade
På den trekantede stængel sidder to langstilkede blade.

Frugter og blomster
De hvide blomster sidder i en lille skærm øverst på en stængel. Blomsterne har 5 kronblade. Frugterne består af kapsler med mange små, sorte frø.

Hvad bruges ramsløg til?
Bladene kan spises, og de smager stærkere end hvidløg. De kan anvendes som krydderi eller i salater.

Rank evighedsblomst

Latinsk navn: Gnaphalium sylvaticum
Engelsk navn: Wood Cudweed, Heath Cudweed
Tysk navn: Wald-Ruhrkraut
Svensk navn:Skogsnoppa
Norsk navn:Skoggråurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Rank evighedsblomst er almindelig i hele Danmark. Urten er flerårig og har få, korte udløbere. Den vokser på lysåben, tør, sandet bund, særligt i skovrydninger og lysninger. Planten kan også ses i nåleskove, på heder og dyrket jord. 

Blade og stængel
Rank evighedsblomst er lyst gråfiltet med ugrenet, opret stængel. De øvre blade er linjeformede, mens de nedre er lancetformede. Oversiden af bladet er glat eller svagt håret, hvor undersiden er filthåret. 

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er flaskeformede kurve, der sidder enkeltvis eller få sammen i en bladbærende, lang, aksformet stand. Kurvbladene er brune, hindekantede og taglagte. Samtlige blomster har hvidgul til brunlig, rørformet krone. Frugten er en nød, der har hårformet fnok.

Ravn

Latinsk navn: Corvus corax
Engelsk navn: Raven
Tysk navn:Kolkrabe
Svensk navn: Korp
Norsk navn:Ravn
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Ravnen findes i hele Danmark, men der er flest ravne i Sydøstjylland og på Fyn. Ravne lever sammen parvis og bygger reder i meget høje træer. Et ravnepar kan bygge flere reder inden for samme område, som de skifter mellem fra år til år. Ravnene overnatter dog sammen i flokke.

Kendetegn
Ravnen er en stor kragefugl, større end både krage og råge. Den kendes især på sin størrelse og sin mørke, metalskinnende fjerdragt samt på sit meget kraftige næb. Når ravnen flyver, ser man, at halen er kileformet, hvor de andre kragefugle har lige afskårne haler.

Føde
Ravne spiser mest døde dyr, som de finder i naturen. Man kan derfor sige, at ravnen er en slags naturens skraldemand.

Ravn

  • Billeder:
    • Billede: Ravn © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Ravn print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 115-150 cm.
    • Længde: 54-70 cm.
    • Vægt: 800-1500 g.
    • Maks. levealder: 23 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 21 dage
    • Ungetid: 35-40 dage
  • Vidste du det?:

    Ravnen spillede en vigtig rolle i den nordiske mytologi. Guden Odin havde to ravne, Hugin og Munin, som han sendte rundt i menneskernes verden som spejdere. Når ravnene kom tilbage til Odin, vidste han alt, hvad der foregik i menneskernes verden.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Tulugaq
Latinsk navn: Corvus corax
Engelsk navn:Common Raven
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Kragefugle

Ravnen yngler stort set overalt i Grønland, bortset fra i de nordligste områder. Ravnene optræder ofte i og omkring byerne, mens reden normalt anbringes på stejle klippesider eller klippehylder. Desuden er ravne standfugle, der dog strejfer en del om vinteren.

Kendetegn
Ravnen er en stor kragefugl med en mørk, metalskinnende fjerdragt og et meget kraftigt næb. Halen er ret lang og kileformet. Desuden er ravnen den eneste kragefugl i Grønland.

Føde
Ravne lever især af døde eller syge dyr, som de finder i naturen. Derudover tager ravnene også æg, fugleunger, frø og affald.

Ravsnegl

  • Billeder:
    • Billede: Ravsnegl © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Print ark: Læs om ravsnegl
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Husets højde: 15-22 mm
    • Husets bredde: 7-12 mm
    • Kan ses: April-november
    • Ravsnegle er tvekønnede ( både han og hun)
  • Vidste du det?:

    Ravsnegle er ofte værter for en bestemt snyltende fladorm, der kaldes en ikte. Ikte-larver kan leve i ravsneglens følehorn, som svulmer meget op. Til sidst falder følehornene af, og ikten forlader ravsneglen. Ravsnegle med ikter vokser meget langsomt. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Succinea putris
Engelsk navn: Amber snail
Tysk navn: Gemeine Bernsteinschnecke
Svensk navn: Stor bärnstenssnäcka
Norsk navn:Vanlig ravsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Ravsnegle

Ravsneglen er almindeligt udbredt i hele Danmark, hvor den lever nær søer, vandhuller, damme, små vandløb og åer. Ravsneglen er en landsnegl, som lever på planter, men i tørt vejr findes den også på vandplanter nede i vandet. Ravsnegle forekommer ofte i store antal, og de er som regel meget aktive i vådt vejr.

Kendetegn
Ravsneglen har et aflangt, ægformet hus, som er gyldenbrunt og glinsende - ligesom rav. Husets munding er ret bred, ca. 2/3 af højden. Kroppen er slimet, og den har brede følehorn.

Føde
Ravsnegle bruger tungen til at raspe eller gnave planter i stykker. De lever udelukkende af græsser, blade og andre plantedele.

Ravsnegl

Grønlandsk navn: Siuteroq kutsungasoq
Latinsk navn: Oxyloma pfeifferi
Engelsk navn: Amber Snail
Klasse: Bløddyr
Orden:Lungesnegle
Familie: Ravsnegle

Ravsnegle findes i S- og SV-Grønland mod nord til Nup Kangerlua. Sneglene lever på meget fugtige og frodige steder, fx på planter, sten og vandplanter ved søbredder og elve.

Kendetegn
Skallen er tynd, gennemsigtig, skinnende og ravfarvet-gyldenbrun. Mundingen er ægformet og udgør ca. 2/3 af skallens længde.

Føde
Ravsnegle lever af planter, som de rasper i mindre stykker med tungen.

Ræv

  • Billeder:
    • Billede: Ræv © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Ræv spor © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Ræv lort © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om ræv
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    • Længde: 110 cm
    • Vægt (han): 8-12 kg
    • Vægt (hun): 6-7 kg
    • Kuldstørrelse: 4-8
    • Antal kuld: 1
    • Drægtighed: 53 dage
  • Vidste du det?:

    Rævene graver lange gange under jorden, hvor de sover og hviler sig, især om dagen, fordi ræven er et natdyr. Hunnen føder sine unger i rævegraven, og først efter en måned kommer ungerne udenfor

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Vulpes vulpes
Engelsk navn: Red fox
Tysk navn:Fuchs
Svensk navn:Rödräv
Norsk navn:Rødrev
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Ræven tilhører hundefamilien ligesom ulven og tamhundene. Den er almindelig udbredt i Danmark, også inde i vore store byer. Der findes fx ræve midt i København. Rævene mangler på enkelte småøer, men når der er isvinter, vandrer rævene gerne til øerne over isen.

Kendetegn
Ræven kendes især på sin røde pels, det trekantede hovede med den spidse snude og den lange buskede hale, der er hvid i spidsen.

Føde
Rævene spiser især små pattedyr som mus, harer og kaniner samt fugle og fugleæg. De lever dog også af bær, svampe og ådsler, fx trafikdræbte dyr. I byerne lever rævene især af husholdningsaffald.

Regnklæg

Latinsk navn: Haematopota pluvialis
Engelsk navn: Horse Fly
Tysk navn: Regenbremse
Svensk navn: Regnbroms
Norsk navn: Regnklegg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Klæger

Regnklæg er meget almindelig overalt i Danmark, men den findes især på åbne arealer med kvæg eller i skovområder, hvor der er hjorte. Regnklægerne kommer især frem, når det er varmt og fugtigt.

Kendetegn
Regnklæg er en mellemstor flue. Kroppen er grå, og vingerne er klare med grå og lysebrune aftegninger. Når klægen sidder stille, samler den vingerne vandret hen langs ryggen.

Føde
Hannerne lever af nektar, men hunnerne suger blod fra store pattedyr og mennesker. Larverne lever i dynd eller mudder, hvor de æder orme, larver og insekter.

Rejnfan

  • Billeder:
    • Billede: Rejnfan © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om rejnfan
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 50-100 cm
    • Rod: kraftige jordstængler
    • Blade: fjerformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: nød
  • Vidste du det?:
    Rejnfan danner nye, tætte bestande ved hjælp af sine kraftige, grenede jordstængler, som kan fortrænge andre planter. Planten kan anvendes til plantefarvning og til at give smag og farve til snaps.
  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Tanacetum vulgare
Engelsk navn: Tansy
Tysk navn: Rainfarn
Svensk navn: Renfana
Norsk navn: Reinfann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Rejnfan er almindelig i det meste af Danmark men ses sjældent i Vendsyssel. Det er en flerårig, krydret duftende, urt, der vokser på strandvolde, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Stænglen er rødbrun, stribet og ugrenet. Bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med savtakkede afsnit. 

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er samlet i en tæt, flad halvskærmformet stand. Kurvene er 5-10 mm brede, gulblomstrede og knapformede. Samtlge blomster har rørformet krone og kurvbladene er taglagte. Frugten er en nød med hindeagtig, lav krave. 

Remmesæl

  • Billeder:
    • Billede: Remmesæl © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og Hav
    • Længde: Op til 2,7 m
    • Vægt: Op til 425 kg
    • Kuldstørrelse: 1 unge
    • Antal kuld: 1 hvert 2. år
    • Hunnen føder i april-maj
    • Dieperiode: Op til 24 dage
    • Kønsmoden efter 3-7 år
    • Max. levealder: 31 år
  • Vidste du det?:

    Remmesælens tykke skind er værdifuldt og blev tidligere brugt til fremstilling af hundepiske og kamiksåler samt remme til harpunliner, hundeskagler og slæder. Deraf kommer sælens danske navn ”remmesæl”.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Erignathus barbatus barbatus
Grønlandsk navn: Ussuk
Engelsk navn: Bearded Seal
Klasse: Pattedyr
Orden:Rovdyr
Familie:Sæler

Remmesælen er fåtallig i hele Grønland, hvor den lever ved kysten og i drivisen. Om vinteren forlader sælen de tilfrosne fjorde og is, der er mere end 15-20 cm tykt, og søger ud mod åbent vand. Remmesælen føder om foråret på drivisen eller ved iskanter. Parringen foregår umiddelbart efter ungens dieperiode. Remmesælen kommer aldrig på land.

Kendetegn
Remmesælen har en grålig til gråbrun pels uden mønster eller tegninger. Lige efter fældeperioden er pelsen normalt mere sølvgrå.

Føde
Remmesælens føde består af fisk, børsteorme, søpølser og muslinger.

Rensdyr

  • Billeder:
    • Billede: Rensdyr © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Længde: ca. 200 cm
    • Skulderhøjde: Op til 140 cm
    • Vægt: 60-160 kg
    • Parring: september-oktober
    • Antal kuld pr. år: 1
    • Kuldstørrelse: 1 kalv
    • Drægtighed: 7-8 måneder
    • Kalvene fødes om foråret
  • Vidste du det?:

    I brunsttiden om efteråret samler de stærkeste hanner et harem, som han forsvarer mod andre hanner under voldsomme kampe, hvor gevirerne stødes mod hinanden. Efter brunsttiden kaster hannerne geviret. Hunnerne kaster først deres gevir senere på året.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Rangifer tarandus groenlandicus
Grønlandsk navn: Tuttu
Engelsk navn: Caribou; Barren-ground Caribou
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie:Hjorte

Rensdyret eller renen lever i store flokke i V- og NV-Grønland. Der findes i alt 12 rensdyrbestande, hvoraf nogle er oprindelige og andre er forvildede tamrener, der bl.a. blev udsat i Nuuk-området i midten af 1900-tallet. Den tætteste bestand findes i området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, hvor det i 2010 blev anslået, at der levede næsten 100.000 dyr.

Kendetegn
Om sommeren er rensdyrets pels brun med lysere bryst og bug. Om vinteren er pelsen lys gråbrun. De voksne rensdyr kendes desuden på geviret. Hannens gevir er størst.

Føde
Rensdyr lever af dværgbuske, urter, græsser, svampe og laver. De bruger geviret til at grave efter føde i sneen.

Revling

  • Billeder:
    • Billede: Revling © Kirsten Hjørne - Naturporten

Latinsk navn:Empetrum nigrum
Engelsk navn: Black crowberry
Tysk navn: Schwartze Krähenbeere
Svensk navn: Kråkbär
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Ribbegople

  • Billeder:
    • Billede: Ribbegople © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Fakta:

    Levesteder: Kyst og hav
    Længde: 2-10 cm
    Ribbegopler er tvekønnede (producerer både sæd og æg)

  • Vidste du det?:

    Ribbegoplen er en såkaldt invasiv art. Den er meget uønsket i danske farvande, fordi forekomsten af goplerne har en meget negativ betydning for en del fiskebestande. Ribbegopler æder en stor del af fiskenes føde, og de æder også mange af fiskenes æg og larver.

Latinsk navn:Mnemiopsis leidyi
Engelsk navn:Comb Jelly
Tysk navn:Rippenquallen
Svensk navn: Kammaneter
Norsk navn: Kammaneter
Klasse: Gopler
Orden:Lobata 
Familie: Mnemiidae

Ribbegoplen – også kaldet dræbergople – er kommet til Danmark og resten af Europa i slut­ningen af 1900-tallet, hvor den første gang blev fundet i Sortehavet. I dag fore­kommer den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Storebælt og i Lillebælt.

Kendetegn
Ribbegopler er gennemsigtige, geleagtige og kugle- eller ægformede. På langs af legemet har den otte ribber eller striber, som består af små fimrehår. Goplen bruger fimrehårene, når den svømmer. Ribbe­gopler kan lyse i mørke.

Føde
Ribbegopler lever især af fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton, men den tager også muslingelarver og vandlopper.

Ride

  • Billeder:
    • Billede: Ride © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om ride
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Vingefang: 91-120 cm
    • Længde: 37-42 cm
    • Vægt: 300-525 g
    • Kuldstørrelse: 1-3 æg,
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 24-32 dage
    • Ungetid: 33-54 dage
  • Vidste du det?:

    Riden er verdens mest almindelige mågeart, men der yngler kun ganske få i Danmark. På kalkklippen ved Bulbjerg i Thy findes en koloni med 450-500 ynglepar, og de har nu også etableret sig på Hirtshals Havn. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Rissa tridactyla
Engelsk navn: Kittiwake
Tysk navn: Dreizehenmöve
Svensk navn: Tretåig mås
Norsk navn:Krykkje
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Riden, som især lever i det nordatlantiske område,  er en almindelig vintergæst i Danmark. Riderne lever på åbent hav, men under kraftige, vestlige vinde drives de mod de danske kyster. Isæt langs den jyske vestkyst kan de ses i store mængder.

Kendetegn
Riden er hvid med gråblå overside, kulsorte vingespidser, gult næb og sorte eller mørkebrune ben. Hovedet er gråt om vinteren. De unge rider har en sort M-tegning på ryggen og et sort bånd i nakken. Riden er tæt bygget med let kløftet hale.

Føde
Rider æder fisk, krebsdyr og fiskeaffald, som de tager fra overfladen eller ved korte styrtdyk.

Ride

  • Billeder:
    • Billede: Ride © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Ride print
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 91-120 cm
    • Længde: 37-42 cm
    • Vægt: 300-525 g
    • Maks. levealder: 28 år
    • Kuldstørrelse: 1-3 æg, oftest 2
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 24-32 dage
    • Ungetid: 33-54 dage
  • Vidste du det?:

    Riden er den mest almindelige måge i Grønland, og den er også verdens mest talrige måge. I Grønland yngler riden ved de fleste kyster, dog især på Grønlands vestkyst.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Taateraq
Latinsk navn: Rissa tridactyla
Engelsk navn: Black-legged Kittiwake; Kittiwake
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Ride er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra marts til august, hvor den yngler i store kolonier på fuglefjelde ved kyster og inde i fjorde på stejle klippesider. Derudover er riden også en almindelig gæst i havet ud for V-Grønland.

Kendetegn
Riden er hvid med gråblå overside, kulsorte vingespidser, gult næb og sorte ben. Hovedet er gråt om vinteren. De unge rider har en sort M-tegning på ryggen og et sort bånd i nakken.

Føde
Rider æder fisk, krebsdyr og fiskeaffald, som de tager fra overfladen eller ved korte styrtdyk.

Ringdrossel

  • Billeder:
    • Billede: Ringdrossel © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om ringdrossel
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Vingefang: 39-42 cm
    • Længde: 24-27 cm
    • Vægt: 90-130 g
    • Kuldstørrelse: 4-5 æg
    • Antal kuld: 2
    • Rugetid: 14 dage
    • Ungetid: 14 dage
  • Vidste du det?:

    Ringdroslen ses om foråret i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Om efteråret ses den fra sidst i september til ind i oktober. Den ses over hele landet, men er mest almindelig i Vestjylland. Ringdroslen overvintrer i Sydeuropa og i det nordvestlige Afrika.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Turdus torquatus
Engelsk navn: Ring Ouzel
Tysk navn: Ringdrossel
Svensk navn: Ringtrast
Norsk navn:Ringdrossel
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Ringdroslen er en sjælden trækgæst forår og efterår i Danmark på marker, enge og i områder med moser og krat. Arten yngler normalt ikke i Danmark. Andre steder i Europa og Asien yngler den i klippe- og fjeldterræn med krat eller spredt skov.

Kendetegn
Arten er sort eller brunsort med halvmåneformet hvid eller lys ring på brystet, lyse vingefjer og gult næb med mørk spids. Ringdrosler minder til forveksling om solsorten, men kan kendes på de lysere vinger. 

Føde
Ringdrosler lever af insekter, orme og andre smådyr samt bær og frugter.

Ringdue

Latinsk navn: Columba palumbus
Engelsk navn: Wood pigeon
Tysk navn: Ringeltaube
Svensk navn: Ringduva
Norsk navn:Ringdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Ringduen kaldes også skovdue. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove, haver og på marker. Omkring halvdelen af ringduerne i Danmark er trækfugle. Om efteråret kan de ses i flokke på flere tusinde fugle. Man regner med, at der nedlægges omkring 300.000 ringduer om året af jægerne.

Kendetegn
Ringduen kendes især på et bredt, hvidt bånd tværs over vingen, som ses bedst, når duen flyver. De voksne fugle har en plet på halsen, som er hvid nederst og grønlig øverst.

Føde
Ringduen lever især af frø og korn samt kerner fra frugt. I skovbunden finder den bog og agern.

Ringsæl

  • Billeder:
    • Billede: Ringsæl © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og Hav
    • Længde: Op til 1,5 m-1,90 m
    • Vægt: 50-100 kg
    • Kuldstørrelse: 1 unge
    • Antal kuld: 1 hvert eller hvert 2. år
    • Drægtighed: Ca. 11 måneder
    • Kønsmoden efter 5-7 år
    • Maks. levealder: Omkring 45 år
  • Vidste du det?:

    Ringsælen lever året rundt i områder med op til 2 meter tyk is. Den overlever ved at holde åndehuller i isen åbne. Derved kan den søge føde under isen. I marts-april kravler hunnen op af åndehullet og føder ungen i en snehule oppe på pak- eller fastisen.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Phoca hispida
Grønlandsk navn: Natseq; (Unge: Natsiaq; Voksen: Puisaannaq)
Engelsk navn: Ringed Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Ringsælen, som også kaldes netside, er almindelig langs Grønlands kyster. Den lever normalt i fjorde og andre områder med isfjelde, drivis, bræis eller fast vinteris. Om sommeren kravler sælerne op på isen for at hvile og varme sig. De kan desuden vandre hen over isen for at finde sprækker og åndehuller.

Kendetegn
Ringsælen er Grønlands mindste sæl. Pelsen er gråbrun eller grålig, og ryggen er mørkegrå med små mørke pletter, der er omgivet af en lys ring. Ungen er hvid og uldhåret indtil den får sin vandskyende pels efter 1-2 uger.

Føde
Ringsælens føde består især af polartorsk og en særlig tangloppe.