- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Vingefang: 52-58 cm
- Længde: 32 cm
- Vægt 130-190 g
- Kuld: 1 kuld på 3-4 æg
- Rugetid: 17-19 dage
- Ungetid: 21-28 dage
Latinsk navn:Nucifraga caryocatactes
Engelsk navn:Nutkracker
Tysk navn:Tannenhäher
Svensk navn: Nötkråka
Norsk navn: Nøttekråke
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Kragefugle
Nøddekrige er en stor kragefugl, som med mellemrum ses i Danmark - ofte i forbindelse med en stor invasion af nøddekriger nordfra. Nøddekrigere lever især af hasselnødder, og hvis frøsætningen i skovene nordpå svigter, søger fuglene mod Danmark i store flokke.
Kendetegn
Nøddekrigen er lidt mindre og har kortere hale end en skovskade. Kroppen er brun med hvide prikker. Nøddekrigens næb er sort og langt.
Føde
Nøddekriger lever, som navnet siger, især af nødder. Fuglene samler vinterforråd, som de gemmer i depoter til senere brug
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om nøddesnudebille
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 6-9 mm
- Æg: Enkeltvis i hasselnødder
- Vidste du det?:
Hvis man finder en hasselnød på jorden med et fint lille rundt hul i, stammer det sikkert fra nøddesnudebillens larve. Den har levet inde i nødden, men gnavet sig ud, da nødden faldt til jorden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Curculio nucum
Engelsk navn: Nut Weevil
Tysk navn: Haselnussbohrer
Svensk navn: Nötvivel
Norsk navn: Nøttesnutebille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Snudebiller
Nøddesnudebillen er meget almindelig i bevoksninger, hvor der findes nødder. Nøddesnudebillen er den danske snudebille, som har den længste snude.
Kendetegn
Nøddesnudebillen kendes især på sin lange snude, der hos hunnen kan være lige så lang som halvdelen af kroppen. Midt på snuden sidder antennerne. Hele nøddesnudebillen er brun, bortset fra de sorte øjne.
Føde
De voksne nøddesnudebiller lever især af grønne nødder, hvor de gnaver i både skallen og i den grønne nød. Larven klægges inde i en nød, hvor hunnen har boret hul og lagt et æg. Larven lever af kernen.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om nyse-røllike
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land
- Op til 60 cm høj
- Flerårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juni-september
- Frugt: Nød uden fnok
- Vidste du det?:
Nyserøllike er vildtvoksende i Danmark, og alle dele af planten er giftige for kreaturer.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Achillea ptamica
Engelsk navn: Sneezewort
Tysk navn:Sumpf-Schafgarbe
Svensk navn:Nysört
Norsk navn: Nyseryllik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvplanteordenen
Familie:Kurvplantefamilien
Nyse-røllike findes hist og her i Danmark og især på lysåbne voksesteder på veldrænet, men fugtig jord.
Blade
Nyserøllike er en rank urt med linieformede, fint savtakkede blade og hvide til cremefarvede blomster. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er grågrøn.
Frugter og blomster
De hvide eller cremefarvede kurveblomster sidder samlet i halvskærme, og de enkelte blomster er opbygget af gråhvide, rørformede skivekroner og 8-10 korte hvide, bredt tungeformede randkroner. Frugten er en nød uden fnok.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om odder
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 95-140 cm med hale
- Kuldstørrelse: 2-3
- Antal kuld: 1 hvert 2. år
- Drægtighed: 8 uger
- Vidste du det?:
Odderen har været tæt på at uddø i Danmark og Europa, men den blev fredet i 1967, og nu gøres der meget for at forbedre dens levevilkår, så bestanden fortsat kan vokse. Der bliver stadig flere oddere i Danmark, hvor bestanden er størst i det nordvestlige Jylland.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lutra lutra
Engelsk navn: Otter
Tysk navn:Otter
Svensk navn: Utter
Norsk navn:Oter
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
FREDET
Odderen er helt tilpasset livet i vand. Dens strømlinede krop og glatte pels, som skyr vandet, betyder at den kan bevæge sig meget hurtigt under vand, når den søger føde.
Kendetegn
Odderens næsebor, øjne og ører sidder højt på hovedet, så den både kan ånde, se og høre, når den svømmer i vandoverfladen. Odderens ben er korte, og den har svømmehud mellem tæerne. Pelsen er helt mørkebrun, bortset fra et lysere parti på halsen og brystet.
Føde
Odderen lever især af fisk, men den spiser også frøer, småfugle og små pattedyr.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Vingefang: 31-34 cm
- Længde: 18 cm
- Vægt: 25-50 g
- Kuld: 1-2 kuld på 4 æg
- Rugetid: 17-21 dage
- Ungetid: 16-18 dage
Latinsk navn:Phalaropus lobatus
Engelsk navn: Red-necked phalarope
Tysk navn: Odinshühnchen
Svensk navn: Smalnäbbad simsnäppa
Norsk navn:Svømmesnipe
Klasse: Fugle Orden: Måge-vadefugle Familie: Sneppefamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Ferskvand, Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 30-40 cm
- Længde: 17-19 cm
- Vægt: 20-50 g
- Max. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 17-21 dage
- Ungetid: 16-20 dage
- Vidste du det?:
Hos odinshanen er hunnen faktisk mere farvestrålende end hannen. Det betyder, at det er hunnen, der bestemmer under parringslegen. Det er hannen, der udruger æggene og passer ungerne.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Naluumasortoq
Latinsk navn:Phalaropus lobatus
Engelsk navn:Red-necked Phalarope
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle
Odinshane er en almindelig ynglefugl på vestkysten mod nord til Thule og i Ø-Grønland mod nord til Scoresbysund. Fuglen yngler normalt ved søer og damme. Odinshanen er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra maj til september.
Kendetegn
Odinshanen har et spinkelt, lige næb og kan i yngledragt kendes på den rustrøde hals og den hvide strube. Derudover er fuglen grå med gulbrune rygstriber og hvid underside. Om vinteren er fuglen lysere med mørk øjenstribe.
Føde
Odinshanens føde består små vandinsekter, insektlarver og plankton, som fuglen hvirvler op, når den svømmer rundt i søer eller på havet.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 35-45 mm
- Flyvetid: Maj-juni
- Æg: 50-100
- Larvetid: Overvintrer som larve
- Puppetid: 2-3 uger
- Vidste du det?:
De små larver lever især på planten lancetvejbred og andre planter fra vejbredfamilien. Larverne laver et spind over planten, mens de æder.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Melitaea cinxia
Engelsk navn: Glanville Fritillary
Tysk navn: Wegerich-Scheckenfalter
Svensk navn: Ängsnätfjäril
Norsk navn:Prikkrutevinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvinger
Gruppe: Dagsommerfugle
Okkergul pletvinge er ret sjælden i Danmark, og findes især i Jylland. Den lever på steder med meget sol og varme og kan ses på tørre marker, heder, enge, overdrev og i klitter. Den voksne sommerfugl lever kun nogle få uger.
Kendetegn
Okkergul pletvinge har en okkergul til gulbrun overside med mørke pletter. På undersiden er forvingen orange med enkelte mørke tegninger, og bagvingen er orange, sort og hvid. Dagsommerfuglen hviler sig på planter med lukkede vinger, så man kan se det flotte mønster i orange, sort og hvid på undersiden af bagvingen. Larven er sort med hvide pletter.
Føde
Som voksen sommerfugl lever okkergul pletvinge af nektar fra forskellige blomster.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Vingefang: 24-34 mm
To generationer om året, dvs. flyvetiden er fra maj-september.
- Vidste du det?:
Hannerne danner ofte små territorier, hvorfra andre sommerfugle jages bort. To hanner som vil parre sig med samme hun vil prøve at skræmme den anden part væk ved at baske kraftigt med vingerne, mens de flyver i luften.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Coenonympha pamphilus
Engelsk navn: Small heath
Tysk navn: Kleines Wiesenvögelchen
Svensk navn: Kamgräsfjäril
Norsk navn: Engringvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie:Takvingefamilien
Okkergul randøje er almindeligt udbredt i hele Danmark og foretrækker tørre levesteder i det åbne land, hvor der vokser græsser.
Kendetegn
Okkergul randøje kendes især på sin okkergule overside samt på den okkergule forvinge-underside, hvor der er en stor øjeplet. er den mindste randøje i Danmark.
Larven er græsgrøn med en mørkegrøn ryglinje og gule sidelinjer.
Føde
Larven lever på græsser og foretrækker især græsarterne fåresvingel og almindelig rapgræs.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 2-3 cm
- Parring: Maj-juni
- Æg: 25-40
- Larvetid: 3 år
- Max levealder: 4 år
- Puppetid: 3-4 uger
- Vidste du det?:
Oldenborrens larve lever tre år i jorden, inden den forpupper sig. Den voksne oldenborre lever først nede i jorden og kommer frem om foråret det fjerde år. Tidligere talte man om oldenborreår hvert fjerde år.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Melolontha melolontha
Engelsk navn: Common Cockhafer
Tysk navn: Feldmaikäfer
Svensk navn:Ollonborre
Norsk navn: Oldenborre
Klasse: Insekter
Orden:Biller
Familie:Torbister
Almindelig oldenborre træffes især i løvskove. De voksne insekter flyver ofte omkring i skumringen med en brummende lyd. Oldenborrens larve lever i jorden i skovbunden og på næringsrig jord på marker og i haver.
Kendetegn
Almindelig oldenborre kendes på sine rødbrune vinger og sin haletorn. Hver af dækvingerne har fem ribber på langs. Oldenborrens larve er stor og hvid.
Føde
Almindelig oldenborre er planteæder. Den lever især af bladene fra eg og bøg. Larverne æder især planterødder, og de betragtes som skadedyr på dyrkede arealer.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Billede:

Latinsk navn:Picea omorika
Engelsk navn:Serbian spruce
Tysk navn:Omorika-Fichte
Svensk navn:Serbgran
Norsk navn:Serbergran
Gruppe:Træer
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Granfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om orange hjulspinder
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 5-6 mm
- Længde (hun): 9-13 mm
- Parring: Juni-juli
- Kan ses: Sommer-efterår
- Vidste du det?:
Edderkoppens orangerøde bagkrop med små hvide eller gule pletter minder lidt om et jordbær. Derfor kaldes arten "Strawberry Spider" på engelsk.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Araneus alsine
Engelsk navn: Strawberry Spider
Tysk navn: Apfelsinenkreizspinne
Svensk navn: Apelsinspindel
Norsk navn: Appelsinvever
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere
Orange hjulspinder er meget sjælden i Danmark, og den findes kun få steder i Jylland. Hjulspinderen lever i løvskove, moser, skovlysninger og på enge og brakmarker. Den spinder et lille hjulspind af fine, tynde tråde lavt over jorden. Edderkoppen gemmer sig i et sammenrullet blad midt i spindet og kommer kun frem, når der er fangst.
Kendetegn
Den orange hjulspinder har en stor, rund, rød eller orange bagkrop med mange, små, hvide eller gullige pletter. Hunnen er meget større end hannen.
Føde
Orange hjulspinder fanger og æder græshopper, fluer og andre insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ørentvist
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Størrelse: 15-20 mm
- Formering: Æg i små hobe med 20-50 stk i hver
- Nymferne ligner de voksne
- Vidste du det?:
Ørentvistene overvintrer ofte han og hun sammen i en lille hule i jorden, hvor de også parrer sig. Hannen dør kort tid efter parringen. Hunnen passer sine æg og forsvarer de små nymfer, som først er voksne i august.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Forficula auricularia
Engelsk navn: Earwig
Tysk navn: Ohrwürmer
Svensk navn:Tvestjärtar
Norsk navn:Saksedyr
Klasse: Insekter
Orden: Ørentviste
Familie: Forficulidae
Almindelig ørentvist træffes overalt i Danmark. Den findes dog sjældent i tætte skove. Den er meget almindelig i haver, i frugtplantager og gartnerier. Ørentvistene er mest aktive om natten. De gemmer sig om dagen under sten, eller hvor de kan finde skygge og fugtighed.
Kendetegn
Almindelig ørentvist et et langstrakt, fladt, mørkebrunt insekt. Den kendes især på sin tang for enden af bagkroppen. Tangen er mest krum hos hannen. Under dækvingerne forrest på bagkroppen har ørentvistene store flyvevinger, men det er sjældent, man ser en ørentvist flyve.
Føde
Almindelig ørentvist æder først og fremmest planter, men den tager også bladlus og mider, og den spiser ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om øresvin
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: 190-400 cm
- Vægt (han): 150-650 kg
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 10-11 måneder
- Vidste du det?:
Øresvin har lunger. De ånder ud og trækker vejret gennem næseboret, som kaldes for blåsthullet. Luften, som øresvin og andre hvaler ånder ud, kaldes for blåsten. Det er en blanding af damp, vand, luft og slim. Blåsten bliver blæst ud af blåsthullet med voldsom kraft.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Tursiops truncatus
Engelsk navn: Bottle-nosed dolphin
Tysk navn: Grosser Tümmler
Svensk navn: Öresvin
Norsk navn:Tumler
Klasse:Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Delfiner
FREDET
Øresvinet er en delfin, der af og til ses de danske farvande. Øresvin lever ofte i flokke og kan både leve tæt på kysten og på åbent vand. Kan også forekomme i floder.
Kendetegn
Øresvinet har en mørkegrå overside. Siderne er mere lysegrå, mens bugen og struben er hvide. Munden ligner et næb. Underkæben er desuden længere end overkæben. Rygfinnen og lufferne er spidse og mørkegrå.
Føde
Øresvins føde består af blæksprutter, krebsdyr og fisk, som svømmer i stimer. Øresvinet kan være neddykket i mere end 20 minutter under jagten.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land
- Flerårig
- Højde: Op til ca. 2 meter
- Vidste du det?:
Ørnebregnen udnyttes sjældent i vore dage, fordi den indeholder giftstoffer. Nogle steder i verden, fx i Japan, har der været tradition for at spise friske skud fra ørnebregner. Indianerne i Nordamerika brugte ørnebregner som lægemiddel, og i Rusland blev planten brugt ved fremstilling af sæbe.
Latinsk navn: Pteridium aquilinum
Engelsk navn:Bracken, Eagle Fern
Klasse: Karsporeplanter
Gruppe:Bregner
Orden: Engelsødordenen
Familie: Ørnebregnefamilien
Ørnebregnen er højere og kraftigere end andre bregnearter. Hvis man skærer stænglen over med en skarp kniv, kan man se et mønster i tværsnittet, som minder om en ørn. Det er dette mønster, der har givet planten navn. Blade Ørnebregnens blade sidder på kraftige stængler. Bladene er mørkegrønne og grove. Langs kanten af undersiden findes mange sporer, der ses som små runde prikker. Ørnebregnen er en af de ældste bregneformer på Jorden. Den kendes fra 55 millioner år gamle forsteninger. Hvis ørnebregner får lov at brede sig, kan de være vanskelige at få bugt med, fordi rodstænglerne er svære at komme til livs. Mange steder i verden er ørnebregner et besværligt ukrudt i plantager og på marker.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om østers
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: op til 15 cm
- Æg: op til 1 million
- Vidste du det?:
Østersen bliver første gang kønsmoden som han. Senere bliver den hun og begynder at producere æg. Derefter bliver den han igen og gyder sin sæd frit i vandet. Derefter bliver den atter hun, og æggene befrugtes og klækkes inde i hunnen. Sådan skifter det hele hele livet. En østers kan blive op til 30 år gammel.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ostrea edulis
Engelsk navn: Oyster
Tysk navn: Auster
Svensk navn: Ostron
Norsk navn:Østers
Klasse:Bløddyr
Orden: Pteroida
Familie: Østers
Østers findes især i Limfjorden, men de forekommer også i Nordsøen, i Vadehavet og i Kattegat. Østers er dog ret sjældne, og der findes kun små bestande her i landet. Til gengæld kan man finde mange opskyllede skaller på stranden og kysten. Mange af disse skaller stammer dog fra Stenalderen. Østers lever fasthæftet til bunden eller til andre østers på lavt vand.
Kendetegn
Østersens skaller er kraftige og afrundede med en grov, ujævn og koncentrisk overfladestruktur. Skallerne er gråbrune. Den nederste skal er hvælvet, mens den øverste er flad og fungerer som låg. Østers har kun én lukkemuskel, men den er til gengæld er meget stærk.
Føde
Østers lever af at filtrere vandet for plankton.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: op til 30 cm
- Æg: 200-220, diameter ca. 5 mm
- Gyder: sommer-efterår
- Vidste du det?:
Almindelig paddeulks kropsform er aflang og haletudseagtig og har givet fisken sit danske navn.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qivaaqi
Latinsk navn:Cottunculus microps
Engelsk navn:Polar Sculpin
Klasse:Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie:Paddeulkfamilien
Almindelig paddeulk er udbredt ved V- og SØ-Grønland. Normalt findes fisken på blød mudderbund på 170-1000 meters dybde. Den lever desuden i det nordøstlige Atlanterhav fra Svalbard langs Norges kyst til den nordlige del af Nordsøen og Island samt ved NØ-Canada.
Kendetegn
Paddeulken har kun én rygfinne og et stort bredt hoved med fire stumpe benknuder. Almindelig paddeulk har ingen skæl men meget ru hud. Fisken gråbrun med 3-4 brede, mørke tværbånd.
Føde
Almindelig paddeulk lever af bunddyr som børsteorme, tanglopper og andre krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om pelikanfodsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: op til 5 cm
- Bredde: op til 3 cm
- Parring: forår
- Vidste du det?:
Pelikanfodssneglen lever nedgravet i havbunden, hvorfra den borer to kanaler op til overfladen, så der kan cirkulere vand igennem. Den optager ilt fra vandet og æder de alger og den detritus, der føres ned til den sammen med vandet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aporrhais pespelecani
Engelsk navn: Pelicans foot
Tysk navn: Pelikanfuss
Svensk navn:Pelikanfotsnäcka
Norsk navn:Pelikanfotsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Pelikanfodsnegle
Pelikanfod eller pelikanfodsneglen er almindelig i Danmark, hvor den findes i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indtil den nordlige Østersø. Sneglen lever normalt nedgravet i blød mudder- eller lerbund på 10-100 meters dybde.
Kendetegn
Pelikanfodsneglen har et højt, spidst spir og en meget karakteristisk udvækst ved den smalle, langstrakte munding. Udvæksten ligner lidt en svømmefugls fod, hvilket har givet sneglen navn. Udvæksten mangler hos unge snegle. Skallen er meget solid og gullig, cremefarvet, rødlig eller lilla.
Føde
Sneglen lever af kiselalger og dødt, organisk materiale (detritus), som den spiser direkte fra bunden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om perleugle
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 52-58 cm
- Længde: 25 cm
- Vægt: 120-210 g
- Kuldstørrelse: 3-7 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 25-32 dage
- Ungetid: 28-36 dage
- Vidste du det?:
Perleugler yngler især i gamle nåleskove, hvor de ofte benytter gamle sortspættehuller som redested.
Perleugler opholder sig mest i skoven og jager om natten. Føden består mest af rødmus.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aegolius funereus
Engelsk navn: Boreal owl
Tysk navn: Raufusskauz
Svensk navn: Pärluggla
Norsk navn:Perleugle
Klasse: Fugle Orden:Ugler Familie: Egentlige ugler
I Danmark ses perleugler mest om vinteren, hvor især hunner og ungfugle fra nord trækker sydpå for at overvintre. Man mener, perleuglen indvandrede til Danmark omkring 1970. Efter nogle år med opgang i bestanden, er den atter gået tilbage, men med store udsving fra år til år. Der er nu ganske få ynglende perleugler i Danmark.
Kendetegn
Perleuglen er en lille ugle med et stort hoved og store, gule øjne. De lyse prikker på oversiden og på issen kan minde om perler og har givet uglen det danske navn.
Føde
Små pattedyr, fugle, fugleæg og unger.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om pibeand
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 75-86 cm
- Længde: 46 cm
- Vægt (han): 700-900 g
- Vægt (hun): 500-850 g
- Maks. levealder: 34 år
- Kuldstørrelse: 8-9 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 24-25 dage
- Ungetid: 40-45 dage
- Vidste du det?:
Trækket af pibeænder kommer til Danmark i august-september. De bliver i landet hele efteråret. Nogle af fuglene trækker så videre til andre europæiske lande for at overvintre, men en stor del vælger dog at blive i Danmark. Helt op til 75.000 ænder overvintrer herhjemme, og de forlader først landet til foråret.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mareca penelope
Engelsk navn: Eurasian Wigeon
Tysk navn:Pfeifente
Svensk navn: Bläsand
Norsk navn:Brunnakke
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækfugl og meget talrig vintergæst. Pibeænderne er vandfugle, der lever ved lavvandede kyster, på strandenge og marsken samt i andre vådområder. I træktiden er der desuden rigtig store flokke af pibeænder samlet i Vadehavet.
Kendetegn
I yngletiden har hannen rødbrunt hoved og hals samt gullig pande eller blis og grårosa bryst. Oversiden er grå, bugen er hvid og forvingerne er ligeledes hvide. Rumpen er sort med hvidt felt. Hunnen er brunlig med hvid bug. Begge køn har blågråt næb med sort spids.
Føde
Pibeanden lever hovedsageligt af vandplanter, græsser og planterødder samt på træk også vinterafgrøder, som anden finder på dyrkede marker.