Plantageflue
Latinsk navn: Hydrotaea irritans
Engelsk navn: Hydrotaea irritans
Tysk navn: Hydrotaea irritans
Svensk navn: Hydrotaea irritans
Norsk navn: Skogflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer
Plantagefluen er en lille, men meget talrig flue i familie med husfluen. Den lever både i skove og åbne områder. Plantagefluen er udbredt i hele Nordvesteuropa, hvor tætte bestande kan plage husdyr, især om sommeren.
Kendetegn
De voksne plantagefluer er 4–7 mm lange med sort til mørkegrøn forkrop og olivengrøn til gullig bagkrop samt gullige til orange gennemsigtige vinger.
Føde
Plantagefluen lever som voksen mest af vævsvæske fra levende dyr. De søger især mod hovedregionen af pattedyr, hvor de sætter sig omkring øjne og næsebor. Larverne lever i rådnende plantemateriale eller husdyrgødning.
Fakta
- Levested: Skov, åbent land
- Længde 4-7 mm
- Flyvetid: Juni-september
Vidste du det?
Plantagefluen giver problemer hos mange fritgående dyr, og de kan samles i store sværme omkring dyrenes hoveder. Det irriterer dyrene, som forsøger at undgå fluerne ved at at gnubbe sig. Det kan medføre sår, som tiltrækker yderligere fluer. Plantagefluerne medvirker desuden til at sprede sygdomme hos husdyr, bl.a. yverbetændelse hos køer. Plantagefluerne er vanskelige at bekæmpe, fordi de lægger æg i dyrenes omgivelser, som også larverne udvikles i.