Grønlandsk navn: Ammassak
Latinsk navn: Mallotus villosus
Engelsk navn: Capelin
Klasse: Fisk
Orden: Laksefisk
Familie:Lodder

Lodden eller ammassætten er udbredt overalt i de arktiske områder, og den gyder på lavt vand ved Grønlands vest- og østkyst mod nord til henholdsvis Uummannaq og Ammassalik. Fisken lever i de frie vandmasser i stimer ned til ca. 300 meters dybde.

Kendetegn
Ammassætten er slank med et spidst hoved, stort overbid og en lille fedtfinne. Den er sølvskinnende med mørke eller grønlig ryg og en lang, lys sidelinie.

Føde
Ammassættens føde består af dyreplankton, krebsdyr, orme og småfisk. Den er selv en vigtig fødekilde for mange andre grønlandske dyr.

Latinsk navn: Uria aalge
Engelsk navn: Common murre
Tysk navn: Trottellumme
Svensk navn: Sillgrissla
Norsk navn: Lomvi
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Uden for yngletiden er lomvien en talrig fugl i danske farvande. Fra slutningen af juli til februar er der mindst 200.000 lomvier i de danske farvande. Lomvien dykker dybt ned og fanger fisk på 30-40 meter vand. Lomvier lægger kun ét æg om året, men de kan blive mere end 30 år gamle.

Kendetegn
Lomvien er en alkefugl med et brunsort hoved og ryg og hvid underside. Den har et langt og spidst næb. I flugten stikker fødderne længere bagud end halen.

Føde
Lomviens føde er især fisk, mest tobis og brisling.

Latinsk navn: Lynx lynx
Engelsk navn: Eurasian lynx
Tysk navn: Eurasischer Luchs
Svensk navn: Lodjur
Norsk navn: Gaupe
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Kattedyr

Grønlandsk navn: Sikannertooq
Latinsk navn: Nebria rufescens
Engelsk navn:Ground Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

I SV- og V-Grønland findes flere arter af løbebiller. De lever på sandede eller stenede fjordkyster, og langs elvbredder og bække med frodig plantevækst. Løbebillerne kan overvintre både som larver og som voksne.

Kendetegn
Løbebiller er mørke, blanke og ofte metalskinnende biller med lange, sorte eller rødlige ben og dybt furede dækvinger.

Føde
Både voksne løbebiller og larverne er rovdyr.

Latinsk navn:Pelobates fuscus
Engelsk navn: Common spade-foot toad
Tysk navn:Knoblauchkröte
Svensk navn: Lökgroda
Norsk navn:Løkfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudsefrøer

FREDET

Løgfrøen findes i det meste af landet, men i meget små bestande. Frøen lever på dyrkede marker, enge og moser, men yngler ved vandhuller og småsøer med masser af solskin. Om dagen graver løgfrøen sig ned i jorden. Om natten søger den efter føde.

Kendetegn
Løgfrøer er lysegrå eller lysebrun med mørke pletter. Bugen er hvid. Løgfrøen kan genkendes på, at den i dagslys har lodrette pupiller i de store øjne. Hunnen er større end hannen. Løgfrøen har ingen kvækkeposer, så dens kvækken er meget svag. Løgfrøen kan lugte af hvidløg, hvis den føler sig truet.

Føde
Løgfrøen æder biller, insekter, orme, snegle og edderkopper.

Latinsk navn: Alliaria petiolata
Engelsk navn: Garlic Mustard
Tysk navn: Knoblauchsrauke
Svensk navn:Löktrav
Norsk navn: Løkurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Løgkarse er en 2-årig plante, som vokser på god muldjord i løvskove og krat i hele Danmark. Løgkarse blomstrer i maj-juni. Den kendes især på bladenes kraftige lugt af løg.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hjerte-formede med store takker. Nederst ved roden har løgkarse en krans af nyreformede blade med lange stilke. Hver blomst har 4 hvide kronblade. De sidder to og to over for hinanden, så de danner et lille kors. Løgkarse tiltrækker kålsommerfugle, som lægger æg på bladene.

Latinsk navn: Hyla arborea
Engelsk navn: Treefrog
Tysk navn:Laubfrosch
Svensk navn: Lövgroda
Norsk navn:Løvfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Løvfrøer

FREDET

Løvfrøen er vores mindste frø. Den lever det meste af sit liv i træer og buske. Den er mest fremme om natten. Løvfrøen er totalfredet. Man må ikke indsamle løvfrøer eller dens æg og haletudser.

Kendetegn
Løvfrøen kendes især på den lyse grønne farve, den mørke stribe gennem øjet og ned over forbenet samt den lyse underside. Løvfrøen er dog i nogen grad i stand til at skifte farve efter omgivelserne, så man kan fx træffe brunlige og gullige løvfrøer.

Føde
Løvfrøen spiser insekter, som den fanger i de træer og buske, den kravler rundt i. Løvfrøer spiser en del insekter, som andre dyr undgår, fordi de stikker eller smager dårligt. På den måde har løvfrøen rigelig føde.

Latinsk navn: Phylloscopus trochilus 
Engelsk navn: Willow warbler
Tysk navn: Fitis
Svensk navn: Lövsångare
Norsk navn:Løvsanger
Klasse: Fugle  Orden:Spurvefugle  Familie:Sangere

Løvsangeren er en af de almindeligste yngle­fugle i Danmark. Om foråret og om efteråret kommer store flokke af løvsangere på træk gennem Danmark. Den kan være svær at få øje på, fordi den er en lille fugl, som falder i ét med træerne. Men den høres meget tydeligt om foråret og om sommeren. Løvsangerne overvintrer i tropiske områder i Afrika.

Kendetegn
Løvsangeren kendes på sin slanke krop, de tynde, lyse ben og det tynde, spidse næb. Farven er gulgrøn og gulbrun. Løvsangeren kan være vanskelig at skelne fra gransangeren.

Føde
Løvsangeren er konstant på jagt efter insekter og larver mellem træernes blade. Den færdes længere nede i trækronerne end gransangeren.

Latinsk navn: Tripleurospermum inodorum
Engelsk navn:Scentless mayweed
Tysk navn: Geruchlose Kamille
Svensk navn: Baldersbrå
Norsk navn:Balderbrå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Lugtløs kamille er indført til Danmark, hvor den i dag er meget almindelig. Urten vokser over hele landet på marker, agerjord, strandbredder, i klitter, vejkanter og i det åbne kulturlandskab.

Stængel og blade
Lugtløs kamille er en opret og grenet urt med glatte, grønne stængler. Bladene er dobbelt eller flere gange fjernsitdelte med smalle og spidse bladflige.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i kurve i enden af stænglerne. Kurvene består af 12-20 hvide, tungeformede randblomster samt talrige gule skiveblomster. Lugtløs kamilles frugt er en lille og let nød med et frø, der spredes med vinden. Hver plante danner rigtig mange frugter.

Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn: Puffin
Tysk navn: Papageientaucher
Svensk navn: Lunnefågel
Norsk navn: Lunde
Klasse:Fugle Orden: Måge-vade-alkefugle Familie:Alkefugle

Grønlandsk navn:Qilanngaq
Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn:Atlantic Puffin
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

Lunde, som også kaldes søpapegøje, er en alkefugl, der yngler lokalt i kolonier i V-Grønland og i Scoresbysund-området. Som andre alkefugle flyver lunderne med hurtige vingeslag, fordi de små vinger skal bære den ret tunge krop i forhold til fuglens størrelse.

Kendetegn
Lunden kendes især på det høje, trekantede næb med røde, gule og gråblå farver og de hvide kinder. Den har sort overside og halsring samt hvid underside og hvidt bryst. Benene er orangefarvede. I vinterdragten har lunden mørke kinder og er mindre farvestrålende.

Føde
Lundens føde består af fisk og krebsdyr, som den dykker ned i vandet for at finde.

Latinsk navn: Cepaea nemoralis
Engelsk navn: Grove snail, Wood snail
Tysk navn: Hain-Bänderschnecke
Svensk navn:Parksnäcka
Norsk navn:Lundsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Landlungesnegle
Familie: Havesnegle

Lundsnegl er en almindelig og meget udbredt snegl i Danmark. Den lever i lyse og åbne områder, skovbryn, skovlysninger, parker, haver, moser, grøfter, på enge og overdrev og langs vandløb. Lundsneglen kommer frem om natten eller i fugtigt vejr.

Kendetegn
Lundsneglen er en mellemstor snegl med fladt, kugleformet hus og mørk skalåbning. Huset varierer i farve og tegning fra gullig til rødlig eller brunlig med eller uden mørke spiralbånd. >Kroppen er grålig.

Føde
Lundsnegle æder friske planter, planterester, alger og svampe. Sneglene rasper stykker af planter og alger af underlaget med tungen.

Latinsk navn: Omocestus viridulus
Engelsk navn: Common Green Grasshopper
Tysk navn: Bunter Grashüpfer
Svensk navn: Grön ängsgräshoppa
Norsk navn: Grøn markgresshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper

Lynggræshoppe er en almindelig og udbredt græshoppe i Danmark. Den lever på fugtige marker, enge, moser, heder og i klitter med lyng. Hannen synger om dagen for at tiltrække hunner. Sangen er meget karakteristisk og kan høres flere meter væk.

Kendetegn
Lynggræshopper er grønne eller brunlige med gule, brune eller sorte sider og grønne eller sorte vinger. Lynggræshoppe er en markgræshopper. Markgræshopper har korte antenner, og forvingerne er længere end bagkroppen.

Føde
Lynggræshoppen lever af planter. Den æder især frisk, grønt græs.

Latinsk navn: Juncus effusus
Engelsk navn: Soft rush
Tysk navn:Flatter-binse
Svensk navn:Veketåg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Lysesiv er meget almindelig og hyppig i hele Danmark. Planten vokser på fugtig og våd jordbund i enge, i moser, grøfter og ved søbredder. Sivene vokser i tætte, runde tuer.

Blade og stængler
Lysesiv har høje, tynde og glatte stængler. Sivplanten har desuden et langt, trindt støtteblad, som sidder i forlængelse af stænglen og blomsterstanden. Planten er græsgrøn.

Blomster og frugter
I enden af stænglen og ved basis af støttebladet har planten nogle små, brune blomster, der sidder i en udbredt halvskærm eller top. Lysesiv har desuden en 3-rummet kapsel med små frø, som spredes, ved at klæbe fast på dyr.

Latinsk navn: Maianthemum bifolium
Engelsk navn: May Lily
Tysk navn: Zweiblättrige Schattenblume
Svensk navn:Ekorrbär
Norsk navn:Maiblom
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien

Majblomt er en lille urt, som især vokser på næringsfattig jordbund og gerne i halvskygge. Den findes både i løvskove og nåleskove, på heder og i krat. Planten danner ofte et tæt bunddække, fordi den har lange, krybende jordstængler.

Blade
Majblomst har to hjerteformede blade med hel rand samt et lille aflangt blad, der sidder nederst på stænglen.

Frugter og blomster
Hvide blomster med 4 kronblade. Frugten er først et rødprikket bær, men senere bliver det helt rødt. Inde i bærret sidder et frø.

Latinsk navn: Dactylorhiza majalis
Engelsk navn: Broad-leaved marsh orchid
Tysk navn: Breitblättriges Knabenkraut
Svensk navn:Dubbelnycklar
Norsk navn: Kongsmarihand
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Orkideordenen
Familie: Orkidefamilien

Maj-gøgeurt er en orkide-art, som er udbredt i hele Danmark, dog med lav forekomst i Nordog Vestjylland. Den vokser især på næringsfattige og afgræssede, sollyse enge. Maj-gøgeurten tilhører orkidefamilien og er som alle andre orkideer fredede i Danmark.

Blade, blomster og frugter
I maj vokser de rød-violette blomster frem. Bladene er tilspidset ægformede, bredest på midten og med store mørke pletter på oversiden, mens undersiden er grøn.

Latinsk navn:Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Tysk navn: Eissturmvogel
Svensk navn: Stormfågel
Norsk navn:Havhest
Klasse:Fugle Orden:Stormfugle Familie:Egentlige stormfugle

Mallemukken holder mest  til på åbent hav, men den ses også ved de danske kyster, især på dage med kraftig pålandsvind. Mallemukken yngler på klippehylder i fuglefjelde, og man finder derfor ikke mange egnede redesteder i Danmark. Der har dog været ynglende mallemukker ved Bulbjerg.

Kendetegn
Malemukken findes i en lys og mørk form. Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er helt mørkegrå. Fuglen har tydelige næserør oven på næbbet.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Grønlandsk navn: Qaqulluk (Timmiakuluk)
Latinsk navn: Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Klasse: Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Mallemuk er meget almindelig og ses hyppigt i havet omkring Grønland. Mallemukken yngler i store kolonier i V-Grønland fra Disko Bugt til Thuleområdet samt i mindre kolonier i SV- og Ø-Grønland.

Kendetegn
Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er derimod helt mørkegrå. Fuglen har desuden tydelige næserør ovenpå næbbet og kan flyve længe på stive vinger.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Latinsk navn: Lupinus polyphyllus
Engelsk navn:Large-leaved lupine
Tysk navn: Vielblättrige Lupine
Svensk navn: Blomsterlupin
Norsk navn:Hagelupin
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Latinsk navn: Luzula multiflora
Engelsk navn:Common woodrush
Tysk navn: Vielblütige Hainsimse
Svensk navn:Ängsfryle
Norsk navn:Engfrytle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Mangeblomstret frytle er en flerårig, tuedannende plante. Den er udbredt i Danmark på næringsfattig, ofte sandet jord i skove, heder, klitter og moser, typisk i tørre til let fugtige, sure områder. Den trives i skyggefulde skovkanter og lysåbne områder på morbund, hvor den ofte vokser sammen med bregner og mosser.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade (2-6 mm brede) og har hvide hårkanter. Blomsterstanden har mange små blomster og findes øverst på tætte aks på kraftige stængler. Frøene er mørke og indeholdes i små hårede kapsler.