- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om marsvin
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: 130-180 cm
- Vægt: 45-90 kg
- Forventet levealder: 25 år
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Drægtighed: 11 måneder
- Vidste du det?:
Hvert år dør adskillige tusinde marsvin i fiskenet – ved uheld. Fiskere i Nordsøen fanger flere tusinde marsvin, som drukner. De druknede marsvin skyller af og til op på stranden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phocoena phocoena
Engelsk navn: Harbour Porpoise
Tysk navn:Gewöhnlicher Schweinswal
Svensk navn:Vanlig tumlare
Norsk navn:Nise
Klasse:Pattedyr; Orden: Hvaler ; Familie: Marsvin
FREDET
Marsvinet er den mest almindeligt hval i de danske farvande. Den kan ses hele året ved de fleste kyster og lavvandede havområder. Der findes ca.300.000 marsvin i Danmark. Hunnen vender hvert år tilbage til det samme sted for at føde og derefter parre sig.
Kendetegn
Marsvinet er en lille hval med en blåsort overside, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm. høj. Marsvinet har en blåsort stribe fra munden til luffen. Hunnen er lidt større end hannen.
Føde
Marsvin søger føde i småflokke på 10-20 marsvin. Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 2 m
- Vægt: Op til 90 kg
- Hunnerne er størst
- Dykkedybde: Ned til 226 m
- Neddykningstid: Op til 6 min.
- Hastighed: Op til 20 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Drægtighed: 11 måneder
- Max. levealder: 24 år
- Vidste du det?:
De seneste års der der sket en stigning i marsvinenes fødemængde, som har betydet, at de er blevet sundere og har fået et tykkere spæklag og større vægt end tidligere. Årligt registreres fangster af mellem 2000 og 3200 marsvin ved Grønland. Der fanges flest marsvin i området ved Maniitsoq.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phocoena phocoena
Grønlandsk navn: Niisa
Engelsk navn:Harbour Porpoise; Common Porpoise
Klasse:Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Marsvin
Marsvinet eller tumleren er ret almindelig ved Grønland, især langs sydøstkysten og på vestkysten nordover til Disko Bugt. Der er flest marsvin ved Grønland om sommeren, men de forekommer hele året. Marsvin lever normalt alene eller i små flokke.
Kendetegn
Marsvinet er den mindste hval i Grønland. Den har blåsort overside, finner, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm høj. Marsvinet har desuden en blåsort stribe fra munden til luffen.
Føde
Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. De stigende havtemperaturer har givet bedre betingelser for torskene, som nu er marsvinenes vigtigste føde.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milkflower willowherb
Tysk navn:Milchweissblühendes Weidenröschen
Svensk navn: Mjölkdunört
Norsk navn: Hvitmjølke
Klasse:Tokimbladede
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 10-50 cm
- Rod: Pælerod
- Blade: Fjerfligede
- Blomstrer: April-august
- Frugt: Nød med fnok
- Vidste du det?:
Fandens mælkebøtte er meget besværlig at bekæmpe, da den formerer sig meget kraftigt med rodskud og løsrevne plantedele, der også kan danne nye planter. Derudover spredes frøene med vinden, idet frugten kan svæve på grundf af den hårformede fnok.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Tysk navn: Löwenzahn
Svensk navn: Maskrosor
Norsk navn:Løvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.
Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.
Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 113-130 cm.
- Længde: 48-51 cm.
- Vægt: 550-900 g.
- Kuldstørrelse: oftest 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 25-27 dage
- Ungetid: 31-32 dage
- Vidste du det?:
Den lyse form af mellemkjoven har mørk overside, mørkt brystbånd, sort hætte, hvid bug og hvidgult ansigt. Den mørke form er derimod ensfarvet og mørk - bortset fra de hvide vingefelter. Den lyse form er den mest almindelige.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Isunngarsuaq
Latinsk navn:Stercorarius pomarinus
Engelsk navn: Pomarine Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover
Mellemkjove er en almindelig sommer- og trækgæst overalt i de grønlandske farvande i juni-oktober. Fuglen er dog mest almindelig i V-Grønland fra Nuuk til Uummannaq. Mellemkjoven yngler ikke i Grønland.
Kendetegn
Mellemkjoven har forlængede midterste halefjer, der er snoede og kølleformede. Derudover kan den kendes på de lyse vingefelter. Mellemkjoven findes både i en lys og en mørk form.
Føde
I yngletiden æder mellemkjoverne, som lever i NØ-Grønland, lemminger, mens de uden for yngletiden lever af fisk, som de ofte stjæler fra andre havfugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om metalvinge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 24-32 mm
- Flyvetid: Juni-juli
- Larvelængde: Ca. 12 mm
- Overvintrer som larve
- Puppetid: Ca. 2-4 uger
- Vidste du det?:
Selv om metalvinge er en natsommerfugl, flyver den også om dagen. Sommerfuglen er oftest fremme i varmt og solrigt vejr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Adscita statices
Engelsk navn:Green forester
Tysk navn: Ampfer-Grünwidderchen
Svensk navn:Almänn metallvingesvärmare
Norsk navn: Grøn matallsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Natsommerfugle
Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet.
Kendetegn
Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter.
Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om milturt
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Sø og vandløb
- 8-15 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i april-maj
- Frugt: Frøkapsel med mange små frø
- Vidste du det?:
Milturt er en lav flerårig forårsplante, som ofte blomstrer før træerne springer ud. Den er meget almindelig langs kilder og vandløb i skoven. Milturt blev tidligere brugt som lægemiddel mod sygdomme i milten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Chrysosplénium alternifólium
Engelsk navn:Golden-saxifrage
Tysk navn: Milzkräuter
Svensk navn:Gullpudror
Norsk navn: Maigull
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenbrækfamilien
Almindelig milturt vokser i løvskove samt ved fugtige bredder og i moser og enge. Planten breder sig med krybende jordstængler, og den kan danne tætte tæpper. Milturt trives godt på skyggefulde, kølige steder.
Blade
Små nyreformede blade med rundtakket bladrand. Bladene sidder på en lang stilk.
Frugter og blomster
De små gule blomster har 4 kronblade. De er placerede i små kvaste. Støttebladene under blomsterne er også gule.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mink
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Det åbne land
- Længde: 45-70 cm med hale
- Vægt: 700-1.500 gram
- Kuldstørrelse: 4-6
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 6-12 uger
- Max levealder: 7-8 år
- Vidste du det?:
Minkene i den danske natur kan have mange forskellige farver og de kan være helt sorte eller helt hvide. Det skyldes, at de er undsluppet fra fangenskab, hvor man har avlet mink med specielle farver.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mustela vison
Engelsk navn: American mink
Tysk navn: Mink
Svensk navn:Mink
Norsk navn: Mink
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
Mink blev importeret til pelsfarme i Europa i 1920’erne og 30’erne. Det er undslupne mink fra minkfarme, som nu udgør de fritlevende bestande. Danske mink blev slået ned under coronakrisen i 2020-21. Nogle minkfarme fortsætter dog driften.
Kendetegn
Minken har et kort, spidst hoved, korte ben og en lang, tynd krop. Pelsen er som regel mørkebrun med hvide felter på strube og hals. Minken har svømmehud mellem de inderste tåled og forveksles ofte med odder og ilder.
Føde
Minkens føde består mest af fisk og fugle, små pattedyr, og krebs. Minken kan derfor være en trussel overfor vandfugle.
- Billeder:
- Billede:

- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Prunus cerasifera
Engelsk navn: Cherry plum
Tysk navn:Kirschpflaume
Svensk navn: Körsbärsplommon
Norsk navn:Kirsebærplomme
Gruppe:Træer
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilein
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om misteldrossel
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 42-47,5 cm
- Længde: 27 cm
- Vægt: 110-140 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 13-14 dage
- Ungetid: 14-16 dage
- Vidste du det?:
Misteldroslen har fået sit navn, fordi den holder meget af at spise frugter fra misteltenen. Derved spreder den misteltenens frø over store afstande.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Turdus viscivorus
Engelsk navn: Mistle thrush
Tysk navn: Misteldrossel
Svensk navn: Dubbeltrast
Norsk navn: Duetrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler
Misteldroslen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer dog også mange misteldrosler nordfra på træk gennem Danmark.
Kendetegn
Misteldroslen er den største af vore drosler. Den kendes fra andre drosler på de runde pletter på undersiden samt den lysere og mere grålige fjerdragt.
Føde
Misteldroslen søger sin føde på jorden. Om sommeren lever den især af orme, insekter og andre smådyr. Om efteråret og om vinteren lever den især af bær og frugter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 1-2 mm
- Vingefang: 4 mm
- Vidste du det?:
Mitter er afhængige af lunt vejr med høj luftfugtighed. Mitter er derfor som regel mest aktive om sommeren i løbet af aftenen, natten og morgenen.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Unnaaleeraq
Latinsk navn:Culicoides sordidellus
Engelsk navn: Biting Midge
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Mitter
Mitter er små stikmyg, som mange steder kan optræde i stort antal. Der kendes fire arter af mitter fra Grønland. Den mest almindelige art er udbredt i V-Grønland mod nord til Disko Bugt. Larven lever på fugtig jordbund og i mudder.
Kendetegn
Mitter er meget små med plettede vinger, der holdes fladt over kroppen i hvile. Hannen har fjerformede antenner. Larverne er tynde og ormeagtige.
Føde
Hunnen suger ofte blod, mens hannen kun suger blomsternektar. Mitter har et ubehageligt stik/bid og sætter sig ofte ved øjne og ører.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Længde: 1-2 mm
Vingefang: 4 mm
Larven lever i fugtig jord.
- Vidste du det?:
Mittens larver er tynde og ormeagtige. De har fire larvestadier, mens de udvikler sig i fugtig jord eller mudder, især i vådområder, hvor der er meget organisk materiale og tørv.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Ceratopogonidae
Engelsk navn: Biting midges
Tysk navn: Gnitzen
Svensk navn: Svidknott
Norsk navn:Sviknott
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg
Mitter er små stikmyg, som mange steder kan optræde i uhyre stort antal. Som hos alle andre blodsugende myg er det kun hunnerne, der suger blod. I Danmark er der registreret over 40 forskellige arter. Mitter har et ubehageligt stik og bid, og hos mennesker sætter de sig ofte ved øjne. Mitter kan optræde i meget stort antal.
Føde
Hunnerne suger ofte blod, mens hannen suger blomsternektar.
Kendetegn
Mitter er meget små, og nogle arter har plettede vinger, som holdes fladt over kroppen, når de hviler. Hannen har fjerformede antenner.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 10-80 cm
- Opret stængel
- Blade: Omvendt ægformede
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugt: Bær i Juli-august
- Vidste du det?:
Mosebølle kan let forveksles med blåbær. Blåbærbuske har dog fint savtakkede blade og kugleformede blomster. Desuden smager blåbær noget bedre end mosebølle-bær.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Vaccinium uliginosum
Engelsk navn: Blog blueberry, Blog bilberry
Tysk navn: Rauschbeere
Svensk navn:Odon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Lyngfamilien
Mosebølle er en lav, dværgbusk, der vokser på fugtig bund i moser, på heder og i skove. Planten er ret almindelig i det nordvestlige Jylland, men den findes mere sjældent i resten af landet. Mosebølle breder sig med underjordiske udløbere og danner ofte tætte krat. Grenene er brune.
Blade, blomster og frugter
Bladene er 10-25 mm. lange med et fint netmønster. De er blågrønne, helrandede og kan have et rødbrunt skær ved kanten. Blomsterne er hvide, lyserøde eller røde og krukkeformede med en lang stilk. Bærrene er blåduggede og let aflange og hænger alene eller ganske få sammen.
Latinsk navn: Arvicola terrestris (amphibius)
Engelsk navn: European water vole
Tysk navn: Ostschermaus
Svensk navn:Vattensork
Norsk navn: Vånd
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus
Mosegrisen kaldes også for vandrotte. Den lever især på fugtige steder, men kan også træffes langt fra vandløb og søer. Mosegrisen findes i alle egne af Danmark men mangler på de fleste øer, også fx Bornholm og Lolland-Falster.
Kendetegn
Mosegrisen er en studsmus og i familie med markmus og rødmus. Den har korte ben og kort hale. Ørerne er skjult i pelsen. Pelsen er mørkebrun eller næsten sort.
Føde
Mosegrise lever næsten udelukkende af planteføde, især unge skud af vandplanter og planter langs søbredder. Mosegrisen æder også rødder af træer og buske samt rodfrugter. De kan derfor gøre stor skade på dyrkede arealer.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Vingefang: 90-105 cm
Vægt han: 260-310 gram
Hun: 290-350 gram
Længde: 38 cm
Kuld: 1 kuld på 4-8 æg
Rugetid: 4-29 dage
Ungetid: 3-4 uger
- Vidste du det?:
De fleste ugler er normalt aktive om natten og hviler om dagen. Mosehornuglen er derimod aktiv om dagen.
Latinsk navn:Asio flammeus
Engelsk navn: Short-eared Owl
Tysk navn: Sumpfohreule
Svensk navn: Jorduggla
Norsk navn: Jordugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie:Uglefamilien
Mosehornuglen ses i Danmark især som trækfugl, enten på vej mellem ynglepladser i Nordøsteuropa og overvintringspladser i Sydeuropa eller for at overvintre i Danmark. Der findes dog også få ynglende mosehornugler i Danmark.
Kendetegn
Mosehornuglen er en lille ugle. Den har kun få, små fjerhorn, som rejses, når den er på vagt.
Føde
Mosehornuglen lever især af s må gnavere, men den kan også fange småfugle og insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 50-150 cm
- Jordstængel
- Blade: Ægformede med takket kant
- Blomstrer: Marts-maj
- Frugt: Brun nød med to forblade
- Vidste du det?:
Både moseporsens blade, blomster og frugter indeholder duftstoffer, der kan bruges som smagsstof i både øl og snaps. I naturen har planten også en meget fin, krydret duft.
Latinsk navn:Myrica gale
Engelsk navn:Bog-myrtle
Tysk navn: Gagelstrauch
Svensk navn:Pors
Gruppe: Buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Porsordenen
Familie:Porsfamilien
Mosepors er ret almindelig i Midt-, Nord- og Vestjylland, men forekommer mere spredt og sjældent i resten af landet. Planten vokser normalt på fugtig bund i moser, på heder samt ved grøfter, bække og søbredder. Den breder sig med underjordiske udløbere fra stænglen og danner ofte tætte, lave krat.
Blade, blomster og frugter
Mosepors er en busk med grågrønne blade og oprette raklerne og grene. Hanplanterne har gule rakler og blomster med 4-6 støvblade hver. Hunplanternes rakler består af blomster med lyserøde støvfang. Raklerne sidder i toppen af skuddene. Frugterne er fyldt med luft og kan derfor flyde. De spredes med vandet.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Aromia moschata
Engelsk navn: Musk beetle
Tysk navn: Moschusbock
Svensk navn: Myskbock
Norsk navn: Moskusbukk
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie:Træbukke
Moskusbuk er almindelig udbredt i det østlige Danmark, hvor den især lever i skove eller fugtige områder med pilekrat.
Kendetegn
Moskusbukken er en slank op til 30 mm lang træbuk. Den har meget lange antenner, som kan være lige eller krumme. Farven kan være skinnende grøn, violet eller kobberfarvet.
Levevis
Hunnen lægger et eller flere æg under barken på et piletræ - ofte seljepil. Larven lever først under barken, men borer sig ind i saftveddet, hvor den gnaver en lang gang. Efter 2-3 år, gnaver larven sig ud under barken og laver et hulrum, hvor den forpuppes i den tidlige sommer. Om sommeren flyver de voksne moskusbukke omkring og ses ofte på skærmplanter og tidsler.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: Op til 250 cm
- Skulderhøjde: 110-150 cm
- Vægt han: Op til 350 kg
- Vægt hun: Op til 200 kg
- Parring: august-oktober
- Kuldstørrelse: 1 kalv
- Antal kuld: 1 hvert eller hvert 2. år
- Drægtighed: ca. 9 måneder
- Max levealder: 25 år
- Vidste du det?:
I parringstiden samles moskusokserne i mindre flokke bestående af én voksen han samt flere hunner og kalve af begge køn. Hannen forsvarer sit harem mod andre hanner i larmende kampe, hvor hannerne tørner pandebraskerne sammen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ovibos moschatus
Grønlandsk navn:Umimmak
Engelsk navn: Muskox; Musk Ox
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Skedehornede hovdyr
Moskusoksen lever naturligt i N- og NØ-Grønland. De er desuden indført forskellige steder i V-Grønland. Moskusokser lever normalt i flokke. De kan være farlige at komme tæt på.
Kendetegn
Moskusokser kendes især på deres horn og den langhårede pels, der består af en grå, tyk underuld (qiviut) og kraftige, brune dækhår. Snuden og håret er som hos får, men hornene er som hos okser. Hannernes horn er kraftige og vokset sammen over panden. Moskusoksen har et lysere parti over ryggen og en pukkel over skuldrene. Den er nært beslægtet med den gedelignende goral, som lever i Asien.
Føde
Moskusokser er drøvtyggere. De lever af græsser, dværgbuske, pileskud og urter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mosskorpion
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 1-5 mm
- Parring: April-maj
- Æg: 30-40
- Nymfetid: 2 år
- Levetid: Op til 5 år
- Vidste du det?:
Mosskorpion-hunnen spinder en lille rugehule, når hun skal lægge æg. Hun kravler ind i hulen og lægger sine 30-40 æg i en lille "pose", som hun bærer på maven. Efter 4 uger klækkes æggene, og nymferne kravler ud af rugehulen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Neobisium carcinoides
Engelsk navn: Pseudoscorpion
Tysk navn: Pseudoskorpione
Svensk navn: Klokrypare
Norsk navn:Mosskorpion
Klasse: Spindlere
Orden: Mosskorpioner
Familie: Pseudoskorpioner
Mosskorpioner er ganske små, og de ligner med deres store klosakse rigtige skorpioner. Mosskorpionerne er meget udbredte i Danmark , men man ser dem sjældent, fordi de lever det meste af deres liv i skovbunden mellem mos, kviste og visne blade.
Kendetegn
Mosskorpioner kendes først og fremmest på deres enorme klosakse, der er lige så lange som resten af kroppen. Der findes mange forskellige arter af mosskorpioner, som kan variere i udseende, men de kendes let fra andre spindlere på kgrund af klosaksene.
Føde
Mosskorpioner er rovdyr. De lever af mider, insekter og edderkopper. Byttet bedøves med gift, som findes i mosskorpionens klosakse.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mudderklire
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 32-35 cm
- Længde: 18-20 cm
- Vægt: 40-60 g
- Maks. levealder: 14 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1-4
- Rugetid: 21-22 dage
- Ungetid: 18-21 dage
- Vidste du det?:
Mudderkliren overvintrer i Afrika, hvor man bl.a. har observeret den, mens den sidder på ryggen af flodheste eller krokodiller.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Actitis hypoleucos
Engelsk navn: Common sandpiper
Tysk navn: Flussuferlaüfer
Svensk navn: Drillsnäppa
Norsk navn: Strandsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle
Mudderkliren er en trækfugl. Den kan ses i Danmark i perioden april-september. Holder til ved stenede søer, vandløb, åbredder og kyster. Mudderklirer yngler kun sjældent her i landet. Rederne bygges som små fordybninger i sand eller grus.
Kendetegn
Mudderkliren har en gråbrun overside, bryst og hoved. Undersiden er hvid. Benene er korte og grønlige. Næbbet er lige og forholdsvist langt. Når mudderkliren flyver, kan man se de hvide vingebånd.
Føde
Mudderklirernes føde består hovedsagelig af insekter og hvirvelløse smådyr som snegle. Fuglen fanger insekter på land mellem sten og tang eller lavt i luften.