Latinsk navn:Filipendula vulgaris
Engelsk navn:Dropwort
Tysk navn:Kleines Mädesüss
Svensk navn: Brudbröd
Norsk navn:Knollmjødurt
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Rosenordenen  Familie: Rosenfamilien

Knoldet mjødurt  er en flerårig urt, som hører til rosenfamilien. Den bliver cirka 30–70 cm høj og har en lav roset af blade nede ved jorden og høje stilke med hvide blomster om sommeren. Bladene er mørkegrønne og delt op i mange små “fingre”, så de ligner et fint bregneblad. Planten er flerårig og grøn om vinteren. Den kan beholde bladene og lave fotosyntese i store dele af året.

Kendetegn
De mørkegrønne, fjersnitdelte blade, sidder skiftevis store og små langs bladstilken, ofte opdelt i 20–30 små bladafsnit. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysere grågrøn, og bladene er vintergrønne. Blomsterne sidder mange sammen i toppen af de høje stilke, så det ligner små hvide skyer over græsset. Knopperne kan være svagt lyserøde, men når blomsterne springer ud, er de hvide.

Latinsk navn: Ranunculus bulbosus
Engelsk navn: Bulbous Buttercup
Tysk navn: Knoliger Hahnenfuss
Svensk navn: Knölsmörblomma
Norsk navn: Knollsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Knoldranunkel er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig urt, der vokser på lysåbne, tørre områder på græsland.

Blade, blomster og frugter
Knoldranunkel har grundstillede, 3-delte blade. Stænglen har kun få, spredte blade. Både blade og stængel har bløde hår. Blomsterne er smørgule, glinsende med 5 tilbagebøjede, bleggrønne bægerblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder med bøjet næb.

Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Tysk navn: Höckerschwan
Svensk navn: Knölsvan
Norsk navn: Knoppsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.

Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.

Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.

Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brant Goose
Tysk navn: Ringelgans
Svensk navn: Prutgås
Norsk navn:Ringgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er knortegåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Knortegæs færdes oftest i flokke på helt op til 1.000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.

Kendetegn
Knortegåsen er en forholdsvis lille gås. Den har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.

Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/bændeltang.

Grønlandsk navn:Nerlernaq
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brent Goose, Brant
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Der findes to bestande af knortegæs i Grønland. Den ene bestand yngler på Svalbard og fåtalligt i NØ-Grønland. Disse gæs overvintrer i Danmark. Den anden bestand yngler i NØ-Canada og overvintrer i Irland. De passerer ofte tværs over den grønlandske Indlandsis på deres træk forår og efterår.

Kendetegn
Knortegåsen er den mindste af de grønlandske gæs. Gåsen har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.

Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/ bændeltang.

Grønlandsk navn: Miteq sioraki
Latinsk navn:Somateria spectabilis
Engelsk navn: King Eider
Klasse:Fugle
Orden:Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Kongeederfuglen er en ret almindelig i ynglefugl i NØ- Grønland, hvor den træffes enligt ved søer og damme nær kysten. Fuglen yngler også i N-Grønland, dog mere spredt.

Kendetegn
I yngledragt er hannen let genkendelig med sit orangerøde næb, den orange pukkel over næbbet, den lyseblå isse og nakke samt de grønne kinder. Ellers er hannens fjerdragt sort og hvid. Hunnen er rustbrun og sort og kan kendes på, at mundvigene danner et”smil”.

Føde
Kongeederfuglen lever ligesom ederfuglen af muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, som den dykker ned til 50 meter under havoverfladen efter.

Latinsk navn: Aquila chrysaetos
Engelsk navn: Golden Eagle
Tysk navn: Steinadler
Svensk navn: Kungsörn
Norsk navn: Kongeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Kongeørnen er relativt sjælden i Danmark, hvor kun ca. 3 par yngler. Om vinteren og om foråret gæster enkelte ørne også landet, men det er primært ungfugle, da gamle fugle normalt er standfugle. Kongeørnen yngler i store, åbne og øde skovområder nær kysten, hvor den bygger sine reder i høje træer.

Kendetegn
Kongeørnen er overvejende mørkebrun og spraglet med lysere, grålige og gullige felter på fjerdragten. Issen og nakken er gylden, mens det yderste af halen er sort. Unge kongeørne har hvid hale og trekantede hvide felter i vingerne. Kongeørnen er den næststørste rovfugl i Danmark - kun overgået af havørnen. Hunnen er større end hannen.

Føde
Kongeørnen lever af fugle, fx gæs og skarver samt smågnavere, små pattedyr og ådsler.

Grønlandsk navn: Siuterorsuaq
Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common Whelk
Klasse: Bløddyr
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle

Konksnegl eller almindelig konk lever i havet på alle bundtyper fra få meter og ned til 1.200 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med 7-8 vindinger, lilla markeringer og radiære, bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Kroppen er hvidlig med sorte pletter. Konksnegle har ånderør og en lang udskydelig snabel, hvor raspetungen sidder på spidsen.

Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og skadede fisk, som er fanget i garn.

Latinsk navn: Corallorhiza trifida
Engelsk navn:Early coralroot
Tysk navn: Korallenwurz
Svensk navn: Korallrot
Norsk navn: Korallrot
Gruppe:Karplanter
Klasse:Enkimbladede
Orden:Orkideordenen
Familie:Orkidefamilien

Koralrod er en lille orkide, som har tilpasset sig et liv næsten uden fotosyntese. Den er helt afhængig af en særlig svamp i jorden for at overleve. I Danmark vokser koralrod især i fugtige, tørveholdige birke- og pilekrat. Den findes også i tilgroede moser og lysåbne nåleskove, ofte i tørvemos hvor der kun er få andre planter. Koralrod bliver 10-25 cm høj og er let at kende på sin lyse grønlige eller gullige farve. Planten har ingen rigtige blade, men kun små skælblade på stænglen, og dens små blomster er brunlige eller grønlige. Planten har ikke rødder, men i stedet en korallignende, forgrenet jordstængel, som har givet den sit danske navn. 

Koralrod er afhængig af svampe, når frøene skal spire. Orkidéfrø er mikroskopisk små og indeholder ingen næringsstoffer, så planten er helt afhængig af at møde den rigtige svamp for at kunne spire. Derfor kan der gå flere år fra frøet spirer, til planten bliver synlig over jorden. I mellemtiden lever den helt underjordisk af næring fra svampen.

Grønlandsk navn: Isigammaasaaqqat
Latinsk navn:Corallorhiza trifida
Engelsk navn:Early Coralroot
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie:Gøgeurtfamilien

Koralrodhar meget få grønkorn og udnytter organisk næring i jorden ved hjælp af svampehyfer inde i den knudrede jordstængel. Planten vokser på heder, i urtelier og i pilekrat.

Stængel og blade
Koralrod er en orkidé med en spæd, bleg stængel og 2 eller 3 skælagtige blade.

Blomster
Koralrods blomster er gulgrønne eller brunlige med en hvid, fint rødprikket læbe. Blomsterstanden er et 2-3 cm langt aks med 1-12 blomster. Planten er selvbestøvende.

Latinsk navn:Rubus caesius
Engelsk navn: European dewberry
Tysk navn:Kratzbeere
Svensk navn: Blåhallon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Korbærer almidelige i Danmark, hvor planten især vokser på næringsrig jordbund i Østjylland og på øerne. Korbær minder om brombær, men har spinklere skud.

Blade, blomster og frugter
Bladene er tredelte og på stænglerne er der svage, højst 3 mm. lange torne. Blomsterne er hvide. Bærrene er blåduggede - de er spiselige men mindre og ikke så velsmagende som brombær.

Latinsk navn: Centaurea cyanus
Engelsk navn: Cornflower
Tysk navn: Kornblume
Svensk navn: Blåklint
Norsk navn:Kornblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Kornblomst er en enårig urt, der ses hist og her på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.

Stængel og blade
Stænglerne er slanke og grenede med linje- til lancetformede blade. Både blade og stængler er hvidfiltede.

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er endestillede og langstilkede med blå til mørkt violette blomster. Kurvbladene er spidse og taglagte med brunlig eller lys, kortfrynset rand. Randblomsterne har uregelmæssigt tragtformet krone, er golde og store, mens skiveblomsterne har rørformet krone. Frugten er en nød med rødbrun, kort fnok.

Latinsk navn: Saxifraga granulata
Engelsk navn: Meadow Saxifrage
Tysk navn: Knöllchen-Steinbrech
Svensk navn: Mandelblomma
Norsk navn: Nyresildre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenbrækfamilien

Kornet stenbræk er en flerårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Urten vokser på tør, åben, sandet bund på græsland.

Blade og stængel
Kornet stenbræk har langstilkede, rundtakkede, nyreformede grundblade. Stænglen er kirtelhåret og har få blade. Ved grunden af stænglen dannes rødlige, små yngleknopper. 

Blomster og frugter
Planten har en kvast af ret store, duftende, hvide blomster. Hver blomst har 2 grifler og 5 kronblade, der peger ud til hver side. Frugten er en ægformet kapsel, der indeholder mange små frø.

Latinsk navn: Lemna trisulca
Engelsk navn: Ive-leaved duckweed
Tysk navn:Dreifurchige Wasserlinse
Svensk navn: Korsandemat
Norsk navn: Krossandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Korsandemad er meget almindelig og er udbredt i hele Danmark. Urten findes i næringsrigt og roligt eller stillestående vand i søer og vandløb. Planten kan både flyde i vandoverfladen og være helt nedsænket i vandet.

Kendetegn
Kordandemad kan især kendes på de lancetformede bladplader, der sidder korsvis. Planten breder sig ved nye skud og skuddeling. Skuddene hænger ret ofte sammen i store skudsystemer.

Latinsk navn: Araneus diadematus
Engelsk navn: Gardenspider
Tysk navn:Gartenkreuzspinne
Svensk navn: Korsspindel
Norsk navn: Korsedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Korsedderkoppen er udbredt i hele Danmark og den er en af de mest almindelige hjulspindere, som vi ser i skoven. Den spinder sit store hjulspind mellem grene eller stammer fra buske og lave træer.

Kendetegn
Korsedderkoppen kendes bedst på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem sort, grå, rød, brun, grøn og gul. Bagkroppen er som regel meget tydelig trekantet og spids bagtil.

Føde
Korsedderkoppen er et rovdyr. Den bygger hver nat et hjulspind, hvor den fanger forskellige insekter.

Latinsk navn: Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed goose
Tysk navn: Kurzschnabelgans
Svensk navn: Spetsbergsgås
Norsk navn: Kortnebbgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås er almindelig i Danmark i september-maj, hvor fuglen er på træk eller overvintrer i Vestjylland eller Vadehavet. Gæssene optræder ofte i store flokke på kortgræssede enge eller opdyrkede marker nær lavvandede kyster og fjorde eller ved søer. De fugle, der gæster Danmark om vinteren yngler på Svalbard i fjelde og tundraområder.

Kendetegn
Den kortnæbbede gås er en kompakt, lys gås med et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Gåsens ben er lyserøde. Vingerne er lysegrå på oversiden og mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af plantemateriale som græs, rødder, urter, afgrøder, korn og kerner.

Grønlandsk navn:Nerleq siggukitsoq
Latinsk navn:Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås yngler ret almindeligt i NØ-Grønland fra Scoresbysund mod nord til Germania Land samt mere fåtalligt i SØ-Grønland. Gåsen kan normalt ses på de grønlandske ynglepladser maj-september. Bestanden overvintrer i Skotland.

Kendetegn
Kortnæbbet gås har lysrøde ben og et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Desuden er gåsens vinger mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af græs, rødder, bær og urter. På trækket æder fuglen også afgrøder.

Grønlandsk navn: Suluppaagarnaq
Latinsk navn: Gaidropsarus argentatus
Engelsk navn: Silver rockling, Arctic Rockling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Kortstrålet arktisk havkvabbe er en lavarktisk art, som findes fra Tasiilaq på østkysten til Upernavik på vestkysten. Den lever på 150-2.000 meters dybde på blød bund ved temperaturer omkring 0 grader.

Kendetegn
Havkvabben har to rygfinner. Den bageste er meget lang, mens den forreste er meget lille og svagt udviklet. Den første stråle i den forreste rygfinne er dog meget større end de øvrige stråler. Den kendes også på skægtråden og de to føletråde. Fisken er rødbrun med mørk ryg, lys rød bug og rødlige finner.

Føde
Kortstrålet arktisk havkvabbe lever af krebsdyr, andre bunddyr og fisk.

Latinsk navn: Clitocybe diatreta
Engelsk navn: Leather-brown clitocybe
Tysk navn: Fleischfalber Trichterling
Svensk navn: Blekröd trattskivling
Norsk navn: Rosa traktsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Ridderhatfamilien

Kødfarvet tragthat er en spinkel, lille svamp, der gemmer sig i skovbunden i løvskove. Den er ret sjælden i Danmark.

Kendetegn
Svampen har en hat på 2-5 cm, der er glat, lidt fedtet. Den gullig, brunlig eller rødlig og kan skifte farve fra lys kødrød til blegrød alt efter fugtigheden. Lamellerne er lyse og løber et lille stykke ned langs det spinkle skaft. Kødet er tyndt med en svag radiseagtig lugt.

Kødfarvet tragthat trives i løvskov og blandet skov på muldbund, ofte under bøg eller ege.  Den ses typisk sent på efteråret.

Latinsk navn: Corvus cornix
Engelsk navn: Hooded crow
Tysk navn: Nebelkrähe
Svensk navn: Kråka
Norsk navn: Kråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Gråkragen er både en trækfugl og standfugl i Danmark. Gråkragerne yngler i høje træer, og hvert par har et stort territorium. Uden for ynglesæsonen lever kragerne ofte i store flokke. De seneste år har kragefuglene etableret sig i mange steder i byerne, fordi der er blevet mindre fødegrundlag til dem i det åbne land.

Kendetegn
Gråkragen er let genkendelig på grund af sin grå farve på ryggen og på bugen. Gråkragen kendes desuden på det store, kraftige næb. I Danmark findes også en mindre bestand af sortkrager, som ligner gråkragen, men de er helt sorte.

Føde
Gråkragen søger føde på jorden. De spiser ofte døde dyr eller affald, som de finder langs veje, på lossepladser eller langs kysten.