Skip to main content
Af Jørgen Steen

Pighaj

Grønlandsk navn: Kukilik
Latinsk navn: Squalus acanthias
Engelsk navn: Spiny Dogfish
Klasse: Fisk
Orden: Squaliformes
Familie: Squalidae

Pighajen lever i store stimer ud til ca. 900 meters dybde. De foretrækker blød bund og en temperatur på 6-15 grader. Hajen kan vandre over store afstande, og den er vidt udbredt i Nordatlanten. Den er almindelig i S-Grønland.

Kendetegn
Pighajen er en lille, slank haj med fem gællespalter foran brystfinnen og en afrundet snude. Hajen er grå med lyse, hvidplettede sider og hvid bug. Pighajen har desuden en kraftig giftpig forrest i hver rygfinne.

Føde
Pighajer lever af forskellige småfisk, krebsdyr, blæksprutter og gopler.

Pighaj © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Levested: Hav
  • Længde (han): Op til 90 cm
  • Længde (hun): Op til 130 cm
  • Vægt: Op til 7-12 kg
  • Drægtighed: 18-22 måneder
  • Kuldstørrelse: 4-8 unger
  • Længde (unger): 20-33 cm
  • Kønsmoden efter 9-14 år
  • Maks. levealder: 75 år

Vidste du det?

Pighajer lever og jager både nær bunden og i de frie vandmasser. Når hajerne jager, gør de især brug af deres store, ovale, gule øjne og deres meget veludviklede lugtesans.

Fakta

  • Levested: Hav
  • Længde (han): Op til 90 cm
  • Længde (hun): Op til 130 cm
  • Vægt: Op til 7-12 kg
  • Drægtighed: 18-22 måneder
  • Kuldstørrelse: 4-8 unger
  • Længde (unger): 20-33 cm
  • Kønsmoden efter 9-14 år
  • Maks. levealder: 75 år

Vidste du det?

Pighajer lever og jager både nær bunden og i de frie vandmasser. Når hajerne jager, gør de især brug af deres store, ovale, gule øjne og deres meget veludviklede lugtesans.

Aktivitetsark

Læs om pighaj Grønland
Læs om pighaj grønlandsk
Pighaj mal og gæt
Pighaj mal