Latinsk navn: Vicia cracca
Engelsk navn: Tufted Vetch, Cow Vetch, Bird Vetch
Tysk navn: Vogel-Wicke
Svensk navn:Kråkvicker
Norsk navn:Fuglevikke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Musevikke er en flerårig, klatrende plante, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på strandbredder, græsland, dyrket jord, klitter, enge, i krat og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er kantet, spinkel og slyngende med ligefinnede blade. Hvert blad har 6-11 par silkehårede, lancetformede småblade samt en slyngtråd i spidsen.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i lange klaser og er blåviolette. Blomsten har ærtekrone. På kronen er en lang fane, hvis plade og negl er ca. lige lange. Frugten er en bælg med 3-8 kuglerunde frø. Bælgen er brunlig.

Latinsk navn: Buteo buteo
Engelsk navn: Buzzard
Tysk navn: Mäusebussard
Svensk navn: Ormvråk
Norsk navn: Musvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Musvågen er den almindeligste rovfugl i Danmark. Den træffes året rundt. Musvågen sidder ofte helt stille på en gren eller en pæl, mens den venter på, at et bytte nærmer sig.

Kendetegn
Musvåger varierer stærkt i udseende og kan være både mørke og lyse i fjerdragten. Den brune musvåge er dog den mest almindelige. Musvågen er en halvstor og kraftigt bygget rovfugl. Den har et bredt hoved med et typisk krumt rovfuglenæb.

Føde
Musvågen lever især af små gnavere og andre smådyr. Den spiser både småfugle, krybdyr og padder samt orme og insekter. Musvåger ses tit langs med vejene, hvor de holder udkig efter døde dyr, som de også spiser.

Latinsk navn: Parus major
Engelsk navn: Great Tit
Tysk navn: Kohlmeise
Svensk navn: Talgoxe
Norsk navn:Kjøttmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vore mest almindelige fugle. Den træffes hele året og lever normalt inden for et lille område. Musvitten er meget tillidsfuld, og derfor ses den ofte ved foderbrædtet, hvor den kan finde på at jage andre fugle bort.

Kendetegn
Musvitten kendes på sit sort/hvide hoved, den grønne overside og den gule underside.

Føde
Musvitten spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt. Den er ikke kræsen, men indretter sig hurtigt efter, hvilken føde, der er mest af i et område. Det er også grunden til, at musvitten er meget nem at få til at komme til foderbrædtet.

Latinsk navn:Monodon monoceros
Grønlandsk navn:Qilalugaq qernertaq
Engelsk navn:Narwhal
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Monodontidae

Narhvalen er almindelig i den nordlige del af de grønlandske farvande både i øst og vest. Om sommeren lever hvalerne i fjorde og i kystnære områder, især i Melvillebugten og Inglefield Bredning. Om vinteren samles grønlandske og canadiske narhvaler i Baffin Bugten og Davvisstrædet, hvor de overvintrer på åbent hav

Kendetegn
Som voksen er narhvalen gråsort med lys marmorering og lys underside. Ungen er brunlig eller grålig. Navnet ”nar” kommer af det oldnordiske ord for ”lig”, hvilket hentyder til farven. De voksne hanner kendes på den op til 3 m lange tand, som stikker ud fra overkæben.

Føde
Narhvalens føde består især af hellefisk og blæksprutter samt polartorsk og rejer.

Latinsk navn: Caprimulgus europaeus
Engelsk navn: European Nightjar
Tysk navn: Ziegenmelker
Svensk navn: Nattskjärra
Norsk navn:Nattravn
Klasse: Fugle Orden: Natravne Familie: Natravne

Natravnen er en fåtallig ynglefugl i Nord- og Vestjylland. Sjælden i resten af landet. Natravne lever i åbne skove, på overdrev, åbne, tilgroede heder, klitplantager, hedeplantager og sandede skovrydninger. Trækfugl, der ankommer i maj-juni og trækker retur i juli-september. 

Kendetegn
Natravnen er gråbrun og spraglet med barkmønster og tværbåndet underside. Hovedet er bredt og fladt hoved med et lille, kroget næb og store, sorte øjne. Hannen har hvide pletter i vingerne og på halen. Om dagen sover natravne på jorden eller på en gren. De er godt kamuflerede og meget svære at få øje på.

Føde
Natravne lever af flyvende, nataktive insekter som natsværmere. 

Latinsk navn: Luscinia luscinia
Engelsk navn: Trush nightingale
Tysk navn: Sprosser
Svensk navn: Näktergal
Norsk navn:Nattergal
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Nattergalen er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker bort igen i september. Fuglen er en almindelig ynglefugl i det meste af landet, dog mindre udbredt i Vestjylland. Lever og yngler i områder nær søer, åer, vandløb og moser med frodig vegetation og plantevækst. Nattergalen lever kun sjældent i skove.

Kendetegn
Nattergalen har en brunlig fjerdragt med en lidt lysere underside. Brystet er plettet. Halen og vingerne er mere rødbrune. Nattergalen kendes bedst på sin sang - ikke på sit diskrete ydre.

Føde
Nattergalens føde består af smådyr som insekter, insektlarver og edderkopper. Fuglene spiser desuden også bær.

Latinsk navn: Strix aluco
Engelsk navn: Tawny Owl
Tysk navn: Waldkauz
Svensk navn: Kattuggla
Norsk navn:Kattugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Natuglen er den almindeligste ugle i Danmark. Den træffes her hele året og foretrækker at leve i åbne løvskove eller i haver og parker. Natuglen kan ikke lide at flyve over åbent vand, og derfor er der kun få natugler på småøerne.

Kendetegn
Natuglen er en halvstor og tæt bygget ugle. Den kendes på sit runde hoved og de store sorte øjne. Det er som regel natuglen, man hører tude i skoven, lige inden det bliver mørkt.

Føde
Natuglen lever især af mus og andre små gnavere samt muldvarpe og egern. I byerne lever natuglerne ofte af småfugle. De spiser også mange regnorme.

Latinsk navn: Acer campestre
Engelsk navn:Field maple
Tysk navn:Feldahorn
Svensk navn: Naverlönn
Norsk navn: Naverlønn
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Sæbetræordenen
Familie: Ahornfamilien

Navr er et mellemstort træ. Fritstående navr-træer kan udvikle en bred krone. De unge grene er grønne, men senere får de lysebrune længdestriber og et tykt barklag.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lappede med små hår på undersiden. Hvis man brækker bladstilken over, siver lidt mælkesaft ud. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og om efteråret bliver de gule. Navr blomstrer i slutningen af maj, kort efter at bladene er sprunget ud. Blomsterne kan både være han og hun – der er dog flest hanblomster. Blomsterne er små, men alligevel producerer de store mængder nektar. De bestøves af insekter. Frugterne består af to sammenhængende nødder med vinger. Vingerne sidder næsten lige over for hinanden. Frugterne modnes i oktober/november.

Latinsk navn:Carex rostrata
Engelsk navn:Bottle sedge, Beaked sedge
Tysk navn:Schnabel-Segge
Svensk navn: Flaskstarr
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Næbstar er en blågrøn halvgræs-art, som især vokser ved vådområder. Planten er temmelig almindelig i Danmark.

Blade
Bladene er rendeformede med vortet overside. Stænglerne er indtil 100 cm lange, tykkest forneden og but trekantede opefter. Løvbladene er blågrønne på oversiden og grønne på undersiden, de er længere end stænglerne, smalle, rendeformede og ru på kanterne.

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af 2-4 endestillede hanaks og 2-3 tykke, gulgrønne hunaks, som er ca. 6 cm lange. Frugthylsteret er oppustet og vandret udspilet på akset. Jordstænglen er krybende, og skuddene står tit i grupper, der ofte danner store bestande. Frugthylstrene er glatte, gulgrønne og glinsende. Næbstar har luftfyldte frugthylstre, og frøene spredes med vandstrømmene.

Latinsk navn:Mesoplodon bidens
Grønlandsk navn: Anarnaq
Engelsk navn: Sowerby’s Beaked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Næbhvaler

Næbhvalen er udbredt i hele Nordatlanten, og man antager, at den vigtigste udbredelse er i den centrale del af det nordatlantiske område. Næbhvalen er meget sky, så man ved ikke meget om dens levevis, og man kender ikke antallet af individer.

Kendetegn
Næbhvalen er en sort tandhval med kropsform som en delfin. Rygfinnen sidder på den sidste tredjedel af ryggen. Lufferne er ret korte. Øverst på hovedet har den en lille bule, og munden har form som et næb.

Føde
Føden består især af dybhavsblæksprutter, som næbhvalen jager på stor dybde ved hjælp af ekkolokalisering.

Latinsk navn: Aglais urticae
Engelsk navn: Small Tortoiseshell
Tysk navn: Kleiner Fuchs
Svensk navn:Nässelfjäril
Norsk navn: Neslesommerfugl
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Nældens takvinge er meget almindelig og en af de sommerfugle, vi ser oftest omkring os. Derfor er den blevet udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl.

Kendetegn
Nældens takvinge kendes nemt på sin rødbrune vinge farve med de gule og sorte pletter samt de blå pletter langs vingekanterne. Hannen og hunnen er ens. Larverne spinder flere nældeblade sammen og lever i begyndelsen i store flokke.

Føde
Den voksne sommerfugl lever af nektar fra mange forskellige planter. Larven lever udelukkende af brændenældeblade. Nældens takvinge ses meget talrigt i haverne, hvor de bla. flokkes omkring sommerfuglebuske.

Latinsk navn: Arashinia levana
Engelsk navn: Map Butterfly
Tysk navn: Landkärtchen
Svensk navn:Kartfjäril
Norsk navn:Kartvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Nældesommerfuglen er almindelig udbredt i skovlysninger, hvor der er nælder, som den lægger sine æg på. Æggene hænger ned fra undersiden af et nældeblad, og larverne spinder et spind, som de lever i.

Kendetegn
Nældesommerfuglene træffes i flere varianter i årets løb. Om foråret er de rødbrune med sorte pletter, og om efteråret er de sorte med hvide eller gule bånd. Undersiden er dens særlige kendetegn. Den er broget og inddelt i felter, som har givet sommerfuglen det engelske navn "Map Butterfly".

Føde
De voksne nældesommerfugle lever af nektar fra mange forskellige slags blomster. Larverne lever af blade fra brændenælder ligesom larverne fra dagpåfugleøje og nældens takvinge.

Grønlandsk navn: Nimeriarnaq allalik
Latinsk navn: Lycodes reticulatus
Engelsk navn: Arctic Eelpout
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Ålekvabbefamilien

Netmønstret ålebrosme er almindelig ved V-Grønland, hvor den findes ved kysten mod nord til Smith Sund. Den forekommer også ved Ø-Grønland på 72-77 grader N og i Tasiilaq-området. Normalt lever ålebrosmen på blød bund på 20-800 meters dybde ved 0 grader eller derunder.

Kendetegn
Netmønstret ålebrosme er korthalet med lang, sammenhængende ryg- og gatfinne. Den er skælklædt på kroppen frem til rygfinnen og har en sidelinje. Fisken er normalt brunlig med et mørkt, netagtigt mønster eller mørke tværbånd.

Føde
Ålebrosmen æder krebsdyr, fisk og muslinger.

Latinsk navn: Melica nutans
Engelsk navn: Mountain Melick
Tysk navn:Nickende Perlgras
Svensk navn: Bergslok
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Nikkende flitteraks er almindelig i de østlige egne i Danmark. Flitteraks er flerårige græsser med krybende jordstængler, hvorfra der vokser lodrette skud, som bærer blomster og frø.

Blade
Bladene hos nikkende flitteraks er mørkegrønne og flade.

Frugter og blomster
Småaksene har to blomster med rødbrune avner omkring. Den øverste blomst omdannes til det næringsrige vedhæng på frøet. Blomsterne på småaksene hænger ned fra stænglen.

Latinsk navn:Alopochen aegyptiacus
Engelsk navn: Egyptian Goose
Tysk navn: Nilgans
Svensk navn: Nilgås
Norsk navn: Niland
Klasse:Fugle Orden: Ænder og gæs Familie:Ænder og gæs

Nilgåsen er en såkaldt invasiv art, der har sin naturlige udbredelse i Nordafrika syd for Sahara. Den blev tidligere kaldt egyptisk gås og var indført til Europa som prydfugl i parker og fugleanlæg. Siden har den bredt sig over hele Europa, og siden år 2000 har den været fast ynglefugl i Danmark.

Kendetegn
Nilgåsen kendes først og fremmest på sin farverige fjerdragt med brune pletter omkring øjnene og de lange, blegrøde ben.

Føde
Nilgæs lever først og fremmest af planteføde som græs og korn. Ungerne spiser smådyr og bløddyr, som de finder i vandet.

Latinsk navn: Myrmeleon bore
Engelsk navn: Blackhead antlion
Tysk navn: Gemeine Ameisenjungfer
Svensk navn: Liten myrlejonslända
Norsk navn: Maurløve
Klasse:Insekter
Orden: Netvinger
Familie: Myreløver

Der kendes tre arter af myreløver i Danmark. Nordisk myreløve er tilpasset et liv i sandede omgivelser, især i klitområder. I Danmark er den mest almindelig i det nordligste Jylland. Larverne lever nedgravet i sand, hvor de laver tragtformede nedgravninger, der er fælder for byttedyr.

Kendetegn
Nordisk myreløve kendes først og fremmest på larvens tragtformede fælder i sandet.

Føde
Larven er et rovdyr.

Latinsk navn: Balaena glacialis
Grønlandsk navn: Nordkaperi
Engelsk navn: Northern Right Whale; Great Right Whale; Biscayan Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Rethvaler

Tidligere var nordkaperen almindelig i de grønlandske farvande op til randen af drivisen, men i dag er den næsten udryddet og ses kun sjældent. Hvalen er totalfredet overalt.

Kendetegn
Nordkaperen er en stor, kraftigt bygget hval uden rygfinne og med et stort hoved. Hvalen er sort eller mørkegrå med hvide pletter på bugen samt lyse kalluspletter og rurer på hovedet.

Føde
Nordkaperen lever af dyreplankton som krill, vandlopper, lyskrebs og vingesnegle. Føden filtreres fra vandet vha. hvalens barder.

Grønlandsk navn: Pilaatalik avannarleq
Latinsk navn: Anisarchus medius
Engelsk navn: Stout Eelblenny
Klasse: Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Buskhoveder

Nordlig langebarn er almindelig udbredt langs Grønlands vestkyst syd for Uummannaq og på østkysten syd for Ammassalik. Derudover findes fisken også ved Labrador, i Norskehavet, Hvidehavet og Karahavet samt i Beringsstrædet og det nordlige Stillehav. Fisken lever på blød bund indtil 400 meters dybde.

Kendetegn
Nordlig langebarn har en afrundet hale, der er forbundet med ryg- og gatfinnen med finnehud. Derudover er fisken lang, tynd og lys gulbrun med svage, mørke pletter på siderne.

Føde
Nordlig langebarn lever af børsteorme, muslinger og krebsdyr.

Grønlandsk navn: Imminnguaq avannarleq
Latinsk navn: Macrourus berglax
Engelsk navn: Roughhead Grenadier
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Skolæstfamilien

Nordlig skolæst er udbredt i det nordlige Atlanterhav fra NØ-Amerika til Grønland og Island til den nordlige Nordsø og Svalbard. Ved Grønland lever skolæsten i dybe fjorde elle langs kysten i V-Grønland syd for Disko og i Ø-Grønland syd for Tasiilaq.

Kendetegn
Nordlig skolæst har ligesom almindelig skolæst kort krop, lang tilspidset hale, stort hoved, store øjne samt savtakket pigstråle i den første rygfinne. Den nordlige skolæsts skægtråd er dog mere veludviklet, og den anden rygfinne er højere og starter før gattet.

Føde
Skolæstens føde består af krebsdyr, mindre fisk, snegle, muslinger, orme og pighude.

Latinsk navn: Abies normanniana
Engelsk navn: Nordmann fir
Tysk navn: Nordmann-Tanne
Svensk navn: Nordmannsgran
Norsk navn:Nordmannsedelgran
Gruppe: Træer 
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen 
Familie: Granfamilien

Nordmannsgran er meget almindelig – især som juletræ. Der er plantet omkring 28.000 ha med nordmannsgran i Danmark. Det svarer til knap 6 % af skovarealet. Nordmannsgran dyrkes især i plantager med juletræer eller pyntegrønt.

Nåle, blomster og frugter
Nålene er 2-3 cm lange, mørkegrønne og blanke. De har to hvide striber på undersiden. Nålene er placeret, så de danner en lille hvælving hen over grenen. Hunblomsterne sidder på oversiden af grenen i spidsen af sidste års skud. Hanblomsterne sidder mange sammen på undersiden. Hunblomsterne springer ud først. Når de er blevet bestøvet af pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. Koglerne står lodret op fra grenene. De er lidt tøndeformede. Når en kogle er helt moden, falder den fra hinanden, og frøene spredes med vinden.