Latinsk navn: Talpa europaea
Engelsk navn: European mole
Tysk navn:Maulwurf
Svensk navn: Mullvad
Norsk navn:Muldvarp
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Muldvarpe
Selv om man sjældent ser en muldvarp på joroverfladen, så viser dens muldvarpeskud tydeligt, hvor den lever. Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen graver gange under jordoverfladen og skal af med den overskydende jord.
Kendetegn
Muldvarpen kendes hurtigt på de korte men brede og skovlformede ben, den lange, runde krop samt den meget spidse snude. Muldvarpens øjne og ører er helt skjulte.
Føde
Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men føden består også af insekter, snegle og andre smådyr. Muldvarpen samler ofte forråd af regnorme i sine gange. Den bider det forreste led af regnormne, så kan de ikke bevæge sig, og muldvarpen har adgang til frisk mad.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om munk
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 20-23 cm
- Længde: 14 cm
- Vægt: 14-20 g
- Maks. levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 10-12 dage
- Ungetid: 10-13 dage
- Vidste du det?:
Munkene, som yngler i Danmark, vælger forskellige trækruter. Munkene fra Jylland overvintrer i Spanien og i Vestafrika, mens munkene fra Sjælland trækker øst om Middelhavet og overvintrer i de tropiske områder i Østafrika.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sylvia atricapilla
Engelsk navn: Blackcap
Tysk navn:Mönchgrasmücke
Svensk navn: Svarthätta
Norsk navn:Munk
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere
Munken er en trækfugl og en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den er også en almindelig trækgæst fra nord.
Kendetegn
Munken har fået sit navn på grund af dens kalot. Hannen har en helt sort kalot, mens hunnen har en rødbrun kalot. Munken kan forveksles med nogle mejsefugle, som også har en kalot, men munken er en mere spinkel fugl med et tyndt og spidst næb.
Føde
Munkene lever som de fleste sangere især af insekter og smådyr om sommeren, mens de om efteråret mest spiser frø, frugter og bær.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 38 cm
- Vidste du det?:
Skolæste er ofte bifangst i forbindelse med fiskeri efter hellefisk. Der er ikke et egenligt kommercielt fiskeri efter skolæste, men de er gode spisefisk, som måske i fremtiden kan være en supplerende indtægtskilde.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Imminnguaaraq
Latinsk navn: Trachyrhynchus murrayi
Engelsk navn:Murray’s Grenadier
Klasse:Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Skolæstfamilien
Murray’s skolæst er udbredt ved Irland, området syd for Island og Danmark Stræde, Davis Stræde og det sydvestlige Grønland samt ved Labrador. Den lever på 400-1.500 meters dybde, og den findes ofte nær bunden.
Kendetegn
Murray’s skolæst minder om andre skolæster (almindelig skolæst og nordlig skolæst) med kort krop, lang tilspidset hale, stort hoved og store øjne. Men Murray’s skolæst er mindre og har en lang, spids snude. Desuden er rygfinnen hos Murray´s skolæst højere end gatfinnen, hvorimod de to andre grønlandske skolæster har en lav rygfinne.
Føde
Skolæste lever af smådyr, krebsedyr og småfisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mursejler
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 42-48 cm
- Længde: 16-17 cm
- Vægt: 35-50 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 2-3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 18-25 dage
- Ungetid: 37-56 dage
- Vidste du det?:
Mursejlere er tilpasset et liv i luften og har så korte ben, at de ikke kan sidde på grene eller gå på jorden. Arten sover i luften.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Apus apus
Engelsk navn: Common Swift
Tysk navn: Mauersegler
Svensk navn:Tornseglare
Norsk navn: Tårnseiler
Klasse: Fugle Orden: Sejlere Familie: Sejlere
Mursejleren kommer til Danmark i april-maj og kan ses frem til juli-september. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, dog mere fåtallig i Vestjylland. Mursejlere lever i flokke og yngler ofte i kolonier. Arten bygger rede i huller i træer eller højt oppe i murhuller, nicher og under tage i etageejendomme i byer.
Kendetegn
Mursejlere er overvejende sorte med et lysere hageparti. Arten kan forveksles med svaler, men kan let kendes i flugten på de lange, stive seglformede vinger og et højtonet skrig.
Føde
Mursejlerens føde består af flyvende insekter og andre smådyr, som den fanger i luften.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om musevikke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 25-100 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: bælg
- Vidste du det?:
Selv om stænglen er spinkel, kommer planten nemt til vejrs ved hjælp af bladenes slyngtråde, der griber fat i omkringstående planter. Musevikke har dybe rødder samt underjordiske udløbere, hvilket gør at planten bl.a. kan trives på strandvolde og klitter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Vicia cracca
Engelsk navn: Tufted Vetch, Cow Vetch, Bird Vetch
Tysk navn: Vogel-Wicke
Svensk navn:Kråkvicker
Norsk navn:Fuglevikke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien
Musevikke er en flerårig, klatrende plante, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på strandbredder, græsland, dyrket jord, klitter, enge, i krat og langs vejkanter.
Blade og stængel
Stænglen er kantet, spinkel og slyngende med ligefinnede blade. Hvert blad har 6-11 par silkehårede, lancetformede småblade samt en slyngtråd i spidsen.
Blomster og frugter
Blomsterne sidder i lange klaser og er blåviolette. Blomsten har ærtekrone. På kronen er en lang fane, hvis plade og negl er ca. lige lange. Frugten er en bælg med 3-8 kuglerunde frø. Bælgen er brunlig.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om musvåge
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 113-128 cm
- Længde: 54 cm
- Vægt: 550-850 g
- Maks. levealder: 28 år
- Kuldstørrelse: 2-4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 36-38 dage
- Ungetid: 50-55 dage
- Vidste du det?:
Musvågen er en dygtig svæver. Ligesom et svævefly finder den opstigende luft og svæver højt til vejrs uden at bruge særlig meget energi. Når den er rigtig højt oppe, kan den svæve i en bestemt retning ca. ti gange længere end højden, den befinder sig i - næsten uden at bruge energi.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Buteo buteo
Engelsk navn: Buzzard
Tysk navn: Mäusebussard
Svensk navn: Ormvråk
Norsk navn: Musvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Musvågen er den almindeligste rovfugl i Danmark. Den træffes året rundt. Musvågen sidder ofte helt stille på en gren eller en pæl, mens den venter på, at et bytte nærmer sig.
Kendetegn
Musvåger varierer stærkt i udseende og kan være både mørke og lyse i fjerdragten. Den brune musvåge er dog den mest almindelige. Musvågen er en halvstor og kraftigt bygget rovfugl. Den har et bredt hoved med et typisk krumt rovfuglenæb.
Føde
Musvågen lever især af små gnavere og andre smådyr. Den spiser både småfugle, krybdyr og padder samt orme og insekter. Musvåger ses tit langs med vejene, hvor de holder udkig efter døde dyr, som de også spiser.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om musvit
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 22,5-25,5 cm
- Længde: 14,5 cm
- Vægt: 16-21 g
- Maks. levealder: 15 år
- Kuldstørrelse: 5-11 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 12-14 dage
- Ungetid: 19-21 dage
- Vidste du det?:
Musvitten bygger rede i huller. Den finder fx et hul i et gammelt træ eller et hul i et hus, hvor den kan komme ind med sit redemateriale. Derfor er musvitten også meget nem at få til at bygge rede i redekasser.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Parus major
Engelsk navn: Great Tit
Tysk navn: Kohlmeise
Svensk navn: Talgoxe
Norsk navn:Kjøttmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser
Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vore mest almindelige fugle. Den træffes hele året og lever normalt inden for et lille område. Musvitten er meget tillidsfuld, og derfor ses den ofte ved foderbrædtet, hvor den kan finde på at jage andre fugle bort.
Kendetegn
Musvitten kendes på sit sort/hvide hoved, den grønne overside og den gule underside.
Føde
Musvitten spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt. Den er ikke kræsen, men indretter sig hurtigt efter, hvilken føde, der er mest af i et område. Det er også grunden til, at musvitten er meget nem at få til at komme til foderbrædtet.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: 4-5 m, tand op til 3 m
- Vægt: Op til 1,8 tons
- Dykkedybde: Ned til 1864 m
- Neddykningstid: Op til 30 min.
- Hastighed: Op til 22 km/t
- Kuldstørrelse: 1 ung
- Antal kuld: 1 ca. hvert 3. år
- Drægtighed: omkring 14 måneder
- Kønsmoden efter 6-9 år
- Max. levealder: Op til 115 år
- Vidste du det?:
Narhvalens tand er formodentlig et statussymbol blandt de kønsmodne hvaler. Myten om enhjørningen og dens magiske væsen stammer fra narhvalens spiralsnoede horn. Tidligere blev narhvalen jaget både på grund af kødet og værdien af tanden, der bl.a. blev brugt til fremstilling af smykker og tupilakker.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Monodon monoceros
Grønlandsk navn:Qilalugaq qernertaq
Engelsk navn:Narwhal
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Monodontidae
Narhvalen er almindelig i den nordlige del af de grønlandske farvande både i øst og vest. Om sommeren lever hvalerne i fjorde og i kystnære områder, især i Melvillebugten og Inglefield Bredning. Om vinteren samles grønlandske og canadiske narhvaler i Baffin Bugten og Davvisstrædet, hvor de overvintrer på åbent hav
Kendetegn
Som voksen er narhvalen gråsort med lys marmorering og lys underside. Ungen er brunlig eller grålig. Navnet ”nar” kommer af det oldnordiske ord for ”lig”, hvilket hentyder til farven. De voksne hanner kendes på den op til 3 m lange tand, som stikker ud fra overkæben.
Føde
Narhvalens føde består især af hellefisk og blæksprutter samt polartorsk og rejer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om natravn
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 54-60 cm
- Længde: 26-27 cm
- Vægt: 75-100 g
- Maks. levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 17-18 dage
- Ungetid: 16-17 dage
- Vidste du det?:
Natavne jager om natten ved hjælp af store lysfølsomme øjne og et bredt næb med små stive børster, der stritter ud som en fangkurv. Børsterne bruges til at fange byttet med.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Caprimulgus europaeus
Engelsk navn: European Nightjar
Tysk navn: Ziegenmelker
Svensk navn: Nattskjärra
Norsk navn:Nattravn
Klasse: Fugle Orden: Natravne Familie: Natravne
Natravnen er en fåtallig ynglefugl i Nord- og Vestjylland. Sjælden i resten af landet. Natravne lever i åbne skove, på overdrev, åbne, tilgroede heder, klitplantager, hedeplantager og sandede skovrydninger. Trækfugl, der ankommer i maj-juni og trækker retur i juli-september.
Kendetegn
Natravnen er gråbrun og spraglet med barkmønster og tværbåndet underside. Hovedet er bredt og fladt hoved med et lille, kroget næb og store, sorte øjne. Hannen har hvide pletter i vingerne og på halen. Om dagen sover natravne på jorden eller på en gren. De er godt kamuflerede og meget svære at få øje på.
Føde
Natravne lever af flyvende, nataktive insekter som natsværmere.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om nattergal
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Vingefang: 24-26,5 cm
- Længde: 16 cm
- Vægt: 22-32 g
- Maks. levealder: 8 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 13-14 dage
- Ungetid: 12-13 dage
- Vidste du det?:
Nattergalens sang er meget kraftig og varieret, hvorfor den er nem at genkende. Nattergalen synger hele døgnet. Man kan dog især høre nattergalen synge om natten efter midnat, hvor kun få andre fugle synger. Hannerne har derfor lettere ved at tiltrække hunnerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Luscinia luscinia
Engelsk navn: Trush nightingale
Tysk navn: Sprosser
Svensk navn: Näktergal
Norsk navn:Nattergal
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler
Nattergalen er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker bort igen i september. Fuglen er en almindelig ynglefugl i det meste af landet, dog mindre udbredt i Vestjylland. Lever og yngler i områder nær søer, åer, vandløb og moser med frodig vegetation og plantevækst. Nattergalen lever kun sjældent i skove.
Kendetegn
Nattergalen har en brunlig fjerdragt med en lidt lysere underside. Brystet er plettet. Halen og vingerne er mere rødbrune. Nattergalen kendes bedst på sin sang - ikke på sit diskrete ydre.
Føde
Nattergalens føde består af smådyr som insekter, insektlarver og edderkopper. Fuglene spiser desuden også bær.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om natugle
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Vingefang: 94-104 cm
- Længde: 38 cm
- Vægt: 330-440 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 2-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 28-30 dage
- Ungetid: 32-27 dage
- Vidste du det?:
Om dagen sidder natuglen tit og hviler sig på en gren tæt ind til en træstamme. Hvis nogle småfugle opdager natuglen, bliver de meget ophidsede og flyver larmende rundt omkring den i et forsøg på at skræmme den væk.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Strix aluco
Engelsk navn: Tawny Owl
Tysk navn: Waldkauz
Svensk navn: Kattuggla
Norsk navn:Kattugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler
Natuglen er den almindeligste ugle i Danmark. Den træffes her hele året og foretrækker at leve i åbne løvskove eller i haver og parker. Natuglen kan ikke lide at flyve over åbent vand, og derfor er der kun få natugler på småøerne.
Kendetegn
Natuglen er en halvstor og tæt bygget ugle. Den kendes på sit runde hoved og de store sorte øjne. Det er som regel natuglen, man hører tude i skoven, lige inden det bliver mørkt.
Føde
Natuglen lever især af mus og andre små gnavere samt muldvarpe og egern. I byerne lever natuglerne ofte af småfugle. De spiser også mange regnorme.
Latinsk navn: Acer campestre
Engelsk navn:Field maple
Tysk navn:Feldahorn
Svensk navn: Naverlönn
Norsk navn: Naverlønn
Gruppe: Træer
Klasse:Tokimbladede
Orden: Sæbetræordenen
Familie: Ahornfamilien
Navr er et mellemstort træ. Fritstående navr-træer kan udvikle en bred krone. De unge grene er grønne, men senere får de lysebrune længdestriber og et tykt barklag.
Blade, blomster og frugter
Bladene er lappede med små hår på undersiden. Hvis man brækker bladstilken over, siver lidt mælkesaft ud. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og om efteråret bliver de gule. Navr blomstrer i slutningen af maj, kort efter at bladene er sprunget ud. Blomsterne kan både være han og hun – der er dog flest hanblomster. Blomsterne er små, men alligevel producerer de store mængder nektar. De bestøves af insekter. Frugterne består af to sammenhængende nødder med vinger. Vingerne sidder næsten lige over for hinanden. Frugterne modnes i oktober/november.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Eng, sø og vandløb, grøfter
- Flerårig
- Højde: Op til 100 cm
- Blade: Lange, smalle stængelblade
- Krybende jordstængel
- Blomstrer: juni-august
- Frø spredes med vandstrømme
- Vidste du det?:
Star-græsser er med 55 arter den største slægt af blomstrende planter i Danmark. Almindeligt kendte er, ud over næbstar, fx sandstar, skovstar, stiv star, topstar, og pillestar.
Latinsk navn:Carex rostrata
Engelsk navn:Bottle sedge, Beaked sedge
Tysk navn:Schnabel-Segge
Svensk navn: Flaskstarr
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien
Næbstar er en blågrøn halvgræs-art, som især vokser ved vådområder. Planten er temmelig almindelig i Danmark.
Blade
Bladene er rendeformede med vortet overside. Stænglerne er indtil 100 cm lange, tykkest forneden og but trekantede opefter. Løvbladene er blågrønne på oversiden og grønne på undersiden, de er længere end stænglerne, smalle, rendeformede og ru på kanterne.
Blomster og frugter
Blomsterstanden består af 2-4 endestillede hanaks og 2-3 tykke, gulgrønne hunaks, som er ca. 6 cm lange. Frugthylsteret er oppustet og vandret udspilet på akset. Jordstænglen er krybende, og skuddene står tit i grupper, der ofte danner store bestande. Frugthylstrene er glatte, gulgrønne og glinsende. Næbstar har luftfyldte frugthylstre, og frøene spredes med vandstrømmene.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 5 m
- Vægt: Op til 1,3 tons
- Hannerne er størst
- Dykkedybde: Ned til 2.000 m
- Neddykningstid: Op til 90 min
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 12 måneder
- Max levealder: Op til 48 år
- Vidste du det?:
Hos næbhvalerne er det kun hannen, der har synlige tænder - og ofte kun ét tandpar i hver underkæbe. Hos hunnerne bliver tænderne i tandkødet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Mesoplodon bidens
Grønlandsk navn: Anarnaq
Engelsk navn: Sowerby’s Beaked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Næbhvaler
Næbhvalen er udbredt i hele Nordatlanten, og man antager, at den vigtigste udbredelse er i den centrale del af det nordatlantiske område. Næbhvalen er meget sky, så man ved ikke meget om dens levevis, og man kender ikke antallet af individer.
Kendetegn
Næbhvalen er en sort tandhval med kropsform som en delfin. Rygfinnen sidder på den sidste tredjedel af ryggen. Lufferne er ret korte. Øverst på hovedet har den en lille bule, og munden har form som et næb.
Føde
Føden består især af dybhavsblæksprutter, som næbhvalen jager på stor dybde ved hjælp af ekkolokalisering.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om nældens takvinge
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 4,5-5 cm
- Parring: Maj-juli
- Æg: 50-100 i hver hob
- Larvetid: 3-4 uger
- Puppetid: 2 uger
- Vidste du det?:
Nældens takvinge overvintrer som voksen sommerfugl. Derfor finder man tit sommerfuglen i udhuse og skure, hvor de er søgt ind for at få læ for vinterkulden. Allerede i marts begynder de at flyve omkring, når de første blomster er fremme.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aglais urticae
Engelsk navn: Small Tortoiseshell
Tysk navn: Kleiner Fuchs
Svensk navn:Nässelfjäril
Norsk navn: Neslesommerfugl
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Nældens takvinge er meget almindelig og en af de sommerfugle, vi ser oftest omkring os. Derfor er den blevet udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl.
Kendetegn
Nældens takvinge kendes nemt på sin rødbrune vinge farve med de gule og sorte pletter samt de blå pletter langs vingekanterne. Hannen og hunnen er ens. Larverne spinder flere nældeblade sammen og lever i begyndelsen i store flokke.
Føde
Den voksne sommerfugl lever af nektar fra mange forskellige planter. Larven lever udelukkende af brændenældeblade. Nældens takvinge ses meget talrigt i haverne, hvor de bla. flokkes omkring sommerfuglebuske.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om nældesommerfugl
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 3-4 cm
- Parring: Maj-august
- Æg: 8-10 i hver kæde
- Larvetid: 3-4 uger
- Puppetid: 2 uger
- Vidste du det?:
Nældesommerfuglens æg klæbes sammen i små kæder på 8-10 stk., som hænger ned fra undersiden af brændenældebladene. Æggene kan være vanskelige at få øje på, fordi de ligner brændenældens blomster.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Arashinia levana
Engelsk navn: Map Butterfly
Tysk navn: Landkärtchen
Svensk navn:Kartfjäril
Norsk navn:Kartvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Nældesommerfuglen er almindelig udbredt i skovlysninger, hvor der er nælder, som den lægger sine æg på. Æggene hænger ned fra undersiden af et nældeblad, og larverne spinder et spind, som de lever i.
Kendetegn
Nældesommerfuglene træffes i flere varianter i årets løb. Om foråret er de rødbrune med sorte pletter, og om efteråret er de sorte med hvide eller gule bånd. Undersiden er dens særlige kendetegn. Den er broget og inddelt i felter, som har givet sommerfuglen det engelske navn "Map Butterfly".
Føde
De voksne nældesommerfugle lever af nektar fra mange forskellige slags blomster. Larverne lever af blade fra brændenælder ligesom larverne fra dagpåfugleøje og nældens takvinge.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 55 cm
- Æg: Omkring 900
- Gyder: Efterår
- Vidste du det?:
Netmønstret ålebrosme er også udbredt ved Labradorkysten og i St. Lawrencebugten østover til Beringshavet og det nordlige Kara- og Laptevhav.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Nimeriarnaq allalik
Latinsk navn: Lycodes reticulatus
Engelsk navn: Arctic Eelpout
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Ålekvabbefamilien
Netmønstret ålebrosme er almindelig ved V-Grønland, hvor den findes ved kysten mod nord til Smith Sund. Den forekommer også ved Ø-Grønland på 72-77 grader N og i Tasiilaq-området. Normalt lever ålebrosmen på blød bund på 20-800 meters dybde ved 0 grader eller derunder.
Kendetegn
Netmønstret ålebrosme er korthalet med lang, sammenhængende ryg- og gatfinne. Den er skælklædt på kroppen frem til rygfinnen og har en sidelinje. Fisken er normalt brunlig med et mørkt, netagtigt mønster eller mørke tværbånd.
Føde
Ålebrosmen æder krebsdyr, fisk og muslinger.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- 30-60 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt med 1 frø
- Vidste du det?:
Flitteraks har et lille vedhæng på sine frø, som myrer kan lide. De slæber frøene med hjem til myretuen, hvor de fodrer larverne med vedhænget. Derefter lægges frøet uden for tuen, hvor det kan spire.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Melica nutans
Engelsk navn: Mountain Melick
Tysk navn:Nickende Perlgras
Svensk navn: Bergslok
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien
Nikkende flitteraks er almindelig i de østlige egne i Danmark. Flitteraks er flerårige græsser med krybende jordstængler, hvorfra der vokser lodrette skud, som bærer blomster og frø.
Blade
Bladene hos nikkende flitteraks er mørkegrønne og flade.
Frugter og blomster
Småaksene har to blomster med rødbrune avner omkring. Den øverste blomst omdannes til det næringsrige vedhæng på frøet. Blomsterne på småaksene hænger ned fra stænglen.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Længde: 63-73 cm
Vægt han: 1.900-2.250 gram
Vægt hun: 1.500-1.800 gram
Kuld: 1 kuld på 8-9 æg
Rugetid: 28-30 dage
Ungetid: 70-75 dage
- Vidste du det?:
Nilgåsen er nært beslægtet med gravanden, som den ligner meget i levevis. Den er dog meget aggressiv over for andre gæs, og myndighederne ønsker at udrydde arten, da den anses for at være en trussel mod andre andefugle.
Latinsk navn:Alopochen aegyptiacus
Engelsk navn: Egyptian Goose
Tysk navn: Nilgans
Svensk navn: Nilgås
Norsk navn: Niland
Klasse:Fugle Orden: Ænder og gæs Familie:Ænder og gæs
Nilgåsen er en såkaldt invasiv art, der har sin naturlige udbredelse i Nordafrika syd for Sahara. Den blev tidligere kaldt egyptisk gås og var indført til Europa som prydfugl i parker og fugleanlæg. Siden har den bredt sig over hele Europa, og siden år 2000 har den været fast ynglefugl i Danmark.
Kendetegn
Nilgåsen kendes først og fremmest på sin farverige fjerdragt med brune pletter omkring øjnene og de lange, blegrøde ben.
Føde
Nilgæs lever først og fremmest af planteføde som græs og korn. Ungerne spiser smådyr og bløddyr, som de finder i vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
Vingefang: 55-75 mm
Flyvetid: Juni-august
Larven er op til 12,5 mm lang
- Vidste du det?:
Når et byttedyr er faldet i en fangsttragt, er det svært at undslippe i det løse sand. Larven kan også skyde med sandkorn efter byttet, som gribes af dens kraftige kindbakker, hvorefter det trækkes under sandet og fortæres.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myrmeleon bore
Engelsk navn: Blackhead antlion
Tysk navn: Gemeine Ameisenjungfer
Svensk navn: Liten myrlejonslända
Norsk navn: Maurløve
Klasse:Insekter
Orden: Netvinger
Familie: Myreløver
Der kendes tre arter af myreløver i Danmark. Nordisk myreløve er tilpasset et liv i sandede omgivelser, især i klitområder. I Danmark er den mest almindelig i det nordligste Jylland. Larverne lever nedgravet i sand, hvor de laver tragtformede nedgravninger, der er fælder for byttedyr.
Kendetegn
Nordisk myreløve kendes først og fremmest på larvens tragtformede fælder i sandet.
Føde
Larven er et rovdyr.