- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om marehalm
- Fakta:
- Højde: Op til 1,2 m
- Flerårig
- Blomstring: Juni-juli
- Vidste du det?:
Marehalm tåler salt, tørke og sandfygning, hvilket gør den ideel som pionerplante på strandbredder.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Leymus arenarius
Engelsk navn: Sand ryegrass, Lyme grass
Tysk navn:Strandroggen
Svensk navn:Strandråg
Norsk navn: Strandrug
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien
Marehalmer en robust, flerårig græsart, der trives godt på sandede kyster og klitter. Planten medvirker med sit kraftige rodnet til at bekæmpe erosion og dæmpe sandflugt.
Blade, blomster og frugter
Marehalm kendes for sine kraftige og stive blågrønne blade og sit høje aks med parvise småaks. De grøngule aks, stikker op over bladende og indeholder frø, som består af små nødder.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om mårhund
- Fakta:
- Biotoper: Det åbne land
- Længde: 60-80 cm
- Vægt: op til 10 kg
- Kuldstørrelse: 5-10
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 2 måneder
- Vidste du det?:
Mårhunde er monogame og lever sammen i par hele livet. Parringen finder sted i foråret, og først på sommeren føder hunnen et enkelt kuld unger. Hannen og hunnen passer og fodrer ungerne sammen. Mårhunde går i hi om vinteren, og til foråret er ungerne blevet kønsmodne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides
Engelsk navn: Raccoon Dog
Tysk navn: Marderhund
Svensk navn: Mårdhund
Norsk navn: Mårhund
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde
Mårhunden er en invasiv art, der er meget uønsket i den danske natur. Der er fundet undslupne eller udsatte mårhunde flere steder i Danmark, og man frygter, at arten vil indvandre fra Tyskland. I Danmark forsøger man at bekæmpe mårhunde, da de kan smitte mennesker med forskellige sygdomme og udgøre en trussel mod andre rovdyr, fugle og små pattedyr i den danske natur.
Kendetegn
Mårhunde har en slank krop og en tyk, tæt pels. Pelsen er gråbrun til gulbrun med en mørk stribe på ryggen. Mårhunden kan forveksles med en vaskebjørn pga. de sorte og lyse aftegninger i ansigtet. Halen er busket og 20 cm lang.
Føde
Mårhunde æder ådsler, gnavere, padder, fugle, insekter, orme, fisk, krebsdyr, korn og bær.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mariehøneedderkop
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 6-11 mm
- Længde (hun): 10-16 mm
- Parring: April-maj
- Antal æg: 35-80
- Kan ses: April-maj
- Vidste du det?:
Hunnen lever hele livet under jorden, men kønsmodne hanner går på vandring efter hunner i april og maj. I disse måneder kan man være heldig at se hannen. Efter parringen bliver hannen ædt af hunnen. Når æggene klækkes, dør hunnen, og ungerne æder hende.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eresus sandaliatus
Engelsk navn: Ladybird Spider
Tysk navn: Schwarrze Röhrenspinne
Svensk navn:Nyckelpigespinde
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rørkartespindere
Mariehøneedderkoppen er ret sjælden i Danmark og findes kun i Jylland. Edderkoppen kræver sol og varme, og den lever på sydvendte, sandede skråninger, heder og i lyngbakker. Mariehøneedderkopper lever nede i jorden i et lodret, rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen.
Kendetegn
Kønsmodne hanner har rød bagkrop med sorte pletter og sorte ben med blåhvide striber. Hunnen og ungerne er helt sorte. Mariehønedderkopper har kraftige kæber.
Føde
Mariehøneedderkopper æder løbebiller, skarnbasser og andre biller. Når et bytte sidder fast i fangstspindet, lammer edderkoppen det med gift og trækker det med ned i røret.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markærenpris
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 3-20 cm
- Blade: ægformede, lancetformede
- Blomstrer: april-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Græssende dyr spiser markærenpris, og derved bliver frøene spredt sammen med deres ekskrementer, der også gøder de nye planter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Veronica arvensis
Engelsk navn: Corn speedwell, Wall speedwell
Tysk navn: Feld-Ehrenpreis
Svensk navn: Fältveronika
Norsk navn:Bakkeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien
Markærenpris er en enårig, håret urt, der vokser på tør bund langs skrænter, på dyrket jord, på strandoverdrev og ved vejkanter. Planten er almindelig i hele Danmark.
Blade og stængel
Stænglen er håret og ofte grenet. Bladene er modsatte og ægformede med savtakket rand. De øvre blade, der støtter blomsterstanden, er lancetformede.
Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en endestillet klase. De er mørkeblå, men ses i sjældne tilfælde hvidlige. Klasen er ikke tydeligt afgrænset. Blomsten har næsten hjulformet krone, der er 2-3 mm i diameter. Den har endvidere 2 støvblade samt 4-delt bæger. Frugten er en hjerteformet, flad kapsel med randhår.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markfirben
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 14-23 cm
- Hunnen er størst
- Parring: Maj
- Æglægning: Juni-juli
- Antal æg: 5-17, klækkes i august-september
- Antal kuld: 1-2
- Dvale: September-april/maj
- Vidste du det?:
Ligesom almindeligt firben kan markfirben smide deres hale, hvis de angribes. Markfirbenet skifter hud 1-4 gange om året ligesom andre krybdyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lacerta agilis
Engelsk navn: Sandlizard
Tysk navn: Zauneidechse
Svensk navn: Sandödla
Norsk navn:Sandfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben
FREDET
Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november.
Kendetegn
Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten. Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.
Føde
Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mark-forglemmigej
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- 1-2-årig
- Højde: 15.40 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: maj-juni
- Frugt: spaltefrugt
- Vidste du det?:
Markforglemmigej spreder sig meget effektivt, da hver plante indeholder over 1.000 frø. Urten betragtes som ukrudt på dyrkede arealer.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myosotis arvensis
Engelsk navn: Field Forget-me-not
Tysk navn: Acker-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Åkerförgätmigej
Norsk navn: Åkerminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien
Markforglemmigej er en en- eller toårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på åben bund på dyrket jord og langs vejkanter.
Blade og stængel
Markforglemmigej har bløde hår langs stænglen og på bladene. Urten er ofte grenet fra grunden. Bladene sidder spredte, er mørkegrønne og aflange.
Blomster og frugter
Hele bægeret er beklædt med krogformede hår og blomsterkronen er hulkravet med 5 gule svælgskæl. Kronen er lys violet eller rødviolet i knopstadiet. Stilken på frugten er 2-3 gange længere end bægeret. Frugten er en spaltefrugt med 4 delfrugter, der er glinsende.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markgræshoppe
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 13-19 mm
- Længde (hun): 18-25 mm
- Aflang ægkapsel med ca. 14 æg
- Formering: Æggene overvintrer én gang
- Kan ses: Juni-oktober
- Vidste du det?:
Almindelig markgræshoppe frembringer sin sang ved at gnide en række små tappe på baglårets inderside mod en kraftig ribbe kaldet en skraber på forvingen. Almindelig markgræshoppe synger om dagen i solskin, og sangen kan høres flere meter væk.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Chorthippus brunneus
Engelsk navn: Field Grasshopper
Tysk navn: Brauner Grashüpfer
Svensk navn: Backgräshoppa
Norsk navn: Gråbrun markgreshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper
Almindelig markgræshoppe er udbredt i hele Danmark, og er den mest almindelige græshoppe herhjemme. Græshoppen lever på marker, heder, enge og i klitter og haver med lav græsvegetation.
Kendetegn
Markgræshoppen har korte antenner og smalle forvinger, der når ud over bagkroppen. Almindelig markgræshoppe har altid rød spids på bagkroppen, men varierer ellers meget i farven. Den kan både være olivengrøn, brunlig, grå, orange, rød eller sort. Nymferne ligner de voksne, men har ikke vinger. Almindelig markgræshoppe er dygtig til at flyve og springe.
Føde
Græshoppen æder planter, især græsser.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markkrageklo
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 20-60 cm
- Blade: ovale
- Blomstrer: juli-august
- Frugt: bælg
- Vidste du det?:
Markkrageklo har rodknolde, der indeholder kvælstoffikserende bakterier. Dermed kan planten trives på næringsfattig jordbund.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ononis spinosa
Engelsk navn: Common restharrow, Spiny restharrow
Tysk navn: Dornige Hauhechel
Svensk navn: Åsnetörne
Norsk navn:Tornbeinurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien
Markkrageklo er en halvbusk, der vokser på tør bund langs vejkanter, på skrænter og græsland. Planten er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her.
Blade og stængel
Planten er nedliggende til opstigende og har ofte rodslående stængler, der er seje. Langs stænglerne er der kirtelhår og for det meste bløde torne. Bladene er 3-koblede eller hele. Småbladene er ovale og har savtakket rand, mens akselbladene er store og er vokset sammen med bladstilken.
Blomster og frugter
Blomsterne har ærtekrone, der er rødviolet og 1-2 cm lang. De sidder parvis eller enkeltvis i bladhjørnerne. Frugten er en lille, 1-2-frøet bælg, der er skjult i det 5-tandede bæger.
Latinsk navn: Microtus agrestis
Engelsk navn: Field vole
Tysk navn: Erdmaus
Svensk navn:Åkersork
Norsk navn:Markmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus
Markmus kaldes også almindelig markmus eller nordmarkmus. Det er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes i det meste af landet. Markmusen lever i det åbne land på heder, enge, overdrev og i lysninger i skoven med urter og græs. Markmus lever i gange under jorden eller veksler i den tætte bevoksning.
Kendetegn
Markmusen er en gråbrun studsmus. Den kendes på sin korte hale, de korte ben og de små, korte ører. Markmus løber med små, korte skridt og piler afsted på jorden.
Føde
Markmusen lever mest af græs, men den spiser også friske blade, stængler fra urter, siv og bark fra unge træer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markpiber
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 25-28 cm
- Længde: 16-17 cm
- Vægt: 20-28 g
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 13-14 dage
- Ungetid: 12-15 dage
- Vidste du det?:
Danmark ligger på grænsen af markpiberens nordlige udbredelsesområde, og man frygter, at markpiberen med tiden vil forsvinde helt som ynglefugl her i landet. I dag yngler kun ganske få par.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anthus campestris
Engelsk navn: Tawny Pipit
Tysk navn: Brachpieper
Svensk navn: Fältpiplärka
Norsk navn: Markpiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Pibere og vipstjerter
Markpiberen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den lever i åbne sandede klitområder og heder ved kysten med spredte buske og lav vegetation. Markpiberen optræder også som fåtallig trækgæst i april-maj og august-september.
Kendetegn
Markpiberen er en stor, slank piber med en lys, ustribet sandfarvet underside og en gulbrun-gråbrun, svagtplettet overside. Arten har lange ben og lang hale, gulhvid øjenbrynsstribe og kort mørk skægstribe. Markpiberen vipper med halen, når den går på jorden og søger føde.
Føde
Føden består af græshopper, orme, larver, sommerfugle og andre insekter og smådyr. Om vinteren æder markpibere også frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markrødtop
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 10-40 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: juni-september
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Markrødtop snylter på andre planter, hvilket betyder, at den kan vokse på jordbund, der både er næringsfattig og tør. Planten er en halvsnylter, hvilket vil sige, at dens rodsystem borer sig ind i en plante i nærheden. Derfra optager den en del vand og næring fra naboplanten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Odontites vernus
Engelsk navn: Red Bartsia
Tysk navn: Frühlings-Zahntrost
Svensk navn: Åkerrödtoppa
Norsk navn:Åkerrødtopp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien
Markrødtop er en enårig urt, der forekommer almindeligt i hele Danmark. Urten vokser på åben bund på dyrket jord, på strandenge, enge, græsland, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Markrødtop er ofte rødlig med spinkel stængel. Bladene er modsatte og lancetformede med takket rand.
Blomster og frugter
Blomsterstanden er en meget ensidig klase af blegrøde, dunede blomster. De kan i få tilfælde ses hvidlige. Blomsten har klokkeformet, 4-fliget bæger samt læbeformet krone. Kronen har lang, hvælvet overlæbe. Frugten er en kapsel.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markskarnbasse
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: 16-25 mm
- Larvetid: Ca. 1 år
- 2-årig livscyklus
- Vidste du det?:
Markskarnbasser graver dybe gange i jorden under gødningen, hvor hunnen lægger æg. Hun lægger ét æg i hver sidegang. Forældrene fylder gangene med gødning, så larverne kan leve i de underjordiske gange, hvor de er godt beskyttet mod fjender.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Geotrupes spiniger
Engelsk navn: Geotrupes spiniger
Tysk navn: Gemeine mistkäfer
Svensk navn: Sandtordyvel
Norsk navn: Sandtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser
Marksskarnbassen findes på åbne levesteder som marker, overdrev og enge med frisk gødning fra græssende køer eller heste.
Kendetegn
Markskarnbassen er en stor og kraftig skarnbasse. Den er sort og skinnende med blåt, violet eller grønt metalskær og længdestribede dækvinger. Billens ben er dækket af torne, og antennerne ender i en vifte.
Føde
Både de voksne skarnbasser og larverne lever af gødning.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om marsvin
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: 130-180 cm
- Vægt: 45-90 kg
- Forventet niveau: 25 år
- Kuldestørrelse: 1 unge
- Drægthed: 11 måneder
- Vidste du det?:
Hvert år dør adskillige tusinde marsvin i fiskenet – ved uheld. Fiskere i Nordsøen fanger flere tusinde marsvin, som drukner. De drukket marsvin skyller af og til op på stranden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phocoena phocoena
Engelsk navn: Harbour Porpoise
Tysk navn: Gewöhnlicher Schweinswal
Svensk navn: Vanlig tumlare
Norsk navn: Nise
Klasse: Pattedyr;Orden: Hvaler ;Familie: Marsvin
FREDET
Marsvinet er den mest almindeligt hval i de danske farvande. Den kan ses hele året ved de fleste kyster og lavvandede havområder. Der findes ca.300.000 marsvin i Danmark. Hunnen vender hvert år tilbage til det samme sted for at føde og derefter parre sig.
Kendetegn
Marsvinet er en lille hval med en blåsort overside, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekanten og ca. 20 cm. høj. Marsvinet har en blåsort stribe fra munden til luffen. Hunnen er lidt større end hannen.
Føde
Marsvin søger føde i småflokke på 10-20 marsvin. Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 2 m
- Vægt: Op til 90 kg
- Hunnerne er størst
- Dykkedybde: Ned til 226 m
- Neddykningstid: Op til 6 min.
- Hastighed: Op til 20 km/t
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Drægtighed: 11 måneder
- Max. levealder: 24 år
- Vidste du det?:
De seneste års der der sket en stigning i marsvinenes fødemængde, som har betydet, at de er blevet sundere og har fået et tykkere spæklag og større vægt end tidligere. Årligt registreres fangster af mellem 2000 og 3200 marsvin ved Grønland. Der fanges flest marsvin i området ved Maniitsoq.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phocoena phocoena
Grønlandsk navn: Niisa
Engelsk navn:Harbour Porpoise; Common Porpoise
Klasse:Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Marsvin
Marsvinet eller tumleren er ret almindelig ved Grønland, især langs sydøstkysten og på vestkysten nordover til Disko Bugt. Der er flest marsvin ved Grønland om sommeren, men de forekommer hele året. Marsvin lever normalt alene eller i små flokke.
Kendetegn
Marsvinet er den mindste hval i Grønland. Den har blåsort overside, finner, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm høj. Marsvinet har desuden en blåsort stribe fra munden til luffen.
Føde
Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. De stigende havtemperaturer har givet bedre betingelser for torskene, som nu er marsvinenes vigtigste føde.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milkflower willowherb
Tysk navn:Milchweissblühendes Weidenröschen
Svensk navn: Mjölkdunört
Norsk navn: Hvitmjølke
Klasse:Tokimbladede
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 10-50 cm
- Rod: Pælerod
- Blade: Fjerfligede
- Blomstrer: April-august
- Frugt: Nød med fnok
- Vidste du det?:
Fandens mælkebøtte er meget besværlig at bekæmpe, da den formerer sig meget kraftigt med rodskud og løsrevne plantedele, der også kan danne nye planter. Derudover spredes frøene med vinden, idet frugten kan svæve på grundf af den hårformede fnok.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Tysk navn: Löwenzahn
Svensk navn: Maskrosor
Norsk navn:Løvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.
Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.
Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 113-130 cm.
- Længde: 48-51 cm.
- Vægt: 550-900 g.
- Kuldstørrelse: oftest 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 25-27 dage
- Ungetid: 31-32 dage
- Vidste du det?:
Den lyse form af mellemkjoven har mørk overside, mørkt brystbånd, sort hætte, hvid bug og hvidgult ansigt. Den mørke form er derimod ensfarvet og mørk - bortset fra de hvide vingefelter. Den lyse form er den mest almindelige.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Isunngarsuaq
Latinsk navn:Stercorarius pomarinus
Engelsk navn: Pomarine Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover
Mellemkjove er en almindelig sommer- og trækgæst overalt i de grønlandske farvande i juni-oktober. Fuglen er dog mest almindelig i V-Grønland fra Nuuk til Uummannaq. Mellemkjoven yngler ikke i Grønland.
Kendetegn
Mellemkjoven har forlængede midterste halefjer, der er snoede og kølleformede. Derudover kan den kendes på de lyse vingefelter. Mellemkjoven findes både i en lys og en mørk form.
Føde
I yngletiden æder mellemkjoverne, som lever i NØ-Grønland, lemminger, mens de uden for yngletiden lever af fisk, som de ofte stjæler fra andre havfugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om metalvinge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 24-32 mm
- Flyvetid: Juni-juli
- Larvelængde: Ca. 12 mm
- Overvintrer som larve
- Puppetid: Ca. 2-4 uger
- Vidste du det?:
Selv om metalvinge er en natsommerfugl, flyver den også om dagen. Sommerfuglen er oftest fremme i varmt og solrigt vejr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Adscita statices
Engelsk navn:Green forester
Tysk navn: Ampfer-Grünwidderchen
Svensk navn:Almänn metallvingesvärmare
Norsk navn: Grøn matallsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Natsommerfugle
Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet.
Kendetegn
Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter.
Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om milturt
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Sø og vandløb
- 8-15 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i april-maj
- Frugt: Frøkapsel med mange små frø
- Vidste du det?:
Milturt er en lav flerårig forårsplante, som ofte blomstrer før træerne springer ud. Den er meget almindelig langs kilder og vandløb i skoven. Milturt blev tidligere brugt som lægemiddel mod sygdomme i milten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Chrysosplénium alternifólium
Engelsk navn:Golden-saxifrage
Tysk navn: Milzkräuter
Svensk navn:Gullpudror
Norsk navn: Maigull
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenbrækfamilien
Almindelig milturt vokser i løvskove samt ved fugtige bredder og i moser og enge. Planten breder sig med krybende jordstængler, og den kan danne tætte tæpper. Milturt trives godt på skyggefulde, kølige steder.
Blade
Små nyreformede blade med rundtakket bladrand. Bladene sidder på en lang stilk.
Frugter og blomster
De små gule blomster har 4 kronblade. De er placerede i små kvaste. Støttebladene under blomsterne er også gule.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mink
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Det åbne land
- Længde: 45-70 cm med hale
- Vægt: 700-1.500 gram
- Kuldstørrelse: 4-6
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 6-12 uger
- Max levealder: 7-8 år
- Vidste du det?:
Minkene i den danske natur kan have mange forskellige farver og de kan være helt sorte eller helt hvide. Det skyldes, at de er undsluppet fra fangenskab, hvor man har avlet mink med specielle farver.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mustela vison
Engelsk navn: American mink
Tysk navn: Mink
Svensk navn:Mink
Norsk navn: Mink
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
Mink blev importeret til pelsfarme i Europa i 1920’erne og 30’erne. Det er undslupne mink fra minkfarme, som nu udgør de fritlevende bestande. Danske mink blev slået ned under coronakrisen i 2020-21. Nogle minkfarme fortsætter dog driften.
Kendetegn
Minken har et kort, spidst hoved, korte ben og en lang, tynd krop. Pelsen er som regel mørkebrun med hvide felter på strube og hals. Minken har svømmehud mellem de inderste tåled og forveksles ofte med odder og ilder.
Føde
Minkens føde består mest af fisk og fugle, små pattedyr, og krebs. Minken kan derfor være en trussel overfor vandfugle.