Grønlandsk navn: Naajannguaq
Latinsk navn: Rhodostethia rosea
Engelsk navn: Ross’ Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Rosenmåge er en sjælden sommer- og trækgæst i de grønlandske farvande, især i NØ-Grønland i områder med drivis. Rosenmågen yngler desuden fåtalligt i NØ-Grønland og meget sjældent i Disko Bugt og ved Upernavik. Rosenmågen overvintrer normalt i højarktiske områder.

Kendetegn
Rosenmågen er en lille måge med kileformet hale. Den er hvid med svagt rosa underside, gråblå overside, og i yngledragten har den en sort halsring. Ungfugle har sort vingetegning.

Føde
Mens rosenmågen flyver, dypper den ofte næbbet i havoverfladen efter fisk, krebsdyr og insekter.

Latinsk navn:Andromeda polifolia
Engelsk navn: Bog-rosemary
Tysk navn: Rosmarinheide
Svensk navn: Rosling
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Grønlandsk navn: Sikannertooq sullinerniaq
Latinsk navn: Quedius fellmanni
Engelsk navn: Rove Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Rovbiller

Der kendes mange arter af rovbiller i Grønland, som varierer i størrelse fra 1,5 mm til 10 mm. Rovbillerne lever ofte på frodige, sydvendte skråninger, heder, græsland, i pilekrat, tørvemoser og langs søbredder.

Kendetegn
Rovbiller har korte dækvinger og flere synlige bagkropsled. Vingerne er ofte foldet meget sammen under dækvingerne. De fleste arter af rovbiller kan flyve, selv om det kan se ud som om, de ikke har vinger.

Føde
Rovbiller er rovdyr. Mange af arterne er dog altædende.

Latinsk navn: Pisaura mirabilis
Engelsk navn: Nursery Web Spider
Tysk navn:Listspinne
Svensk navn:Presentspindel
Norsk navn:Lyngrovedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rovedderkopper

Rovedderkopper er meget almindelige og udbredte i hele Danmark. Der findes tre arter i Danmark, som især lever på enge og i åbne skove, men kun på steder med høj vegetation. Rovedderkopper spinder ikke net men jager i stedet insekter og smådyr på planterne. Rovedderkopper kan bevæge sig meget hurtigt.

Kendetegn
Rovedderkoppen er meget langstrakt med lange ben. Den er lys brun eller rødbrun. Midt på oversiden af forkroppen har den en lys stribe.

Føde
Rovedderkopper angriber byttet, der færdes på planterne, hvor den lever. Den er i stand til at nedlægge store byttedyr som biller, hvepse og sommerfugle.

Latinsk navn: Anagallis arvensis
Engelsk navn: Scarlet pimpernel
Tysk navn: Acker-Gauchheil
Svensk navn: Rödmire
Norsk navn:Nonsblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Rød arve er en enårig urt, der er meget almindelig i hele landet. Planten trives på næringsrig, leret muldbund og vokser derfor på dyrket jord, ved bebyggelse og ved tidligere bebyggelsesområder. Rød arve er opringelig indslæbt fra Middelhavsegnene. 

Blade og stængel
Planten er nedliggende til opret og er ret spinkel. Den er grenet og har ægformede, modsatte blade. Undersiden af bladene er prikket af brune kirtler.

Blomster og frugter
Blomsterne er murstensrøde, nogle få gange mørkeblå, og er 5-tallige med hjulformet krone. De er kun åbne midt på dagen og har derfor fået tilnavnet "grine til middag". Frugten er en kugleformet buddike. 

Latinsk navn: Milvus milvus
Engelsk navn: Red Kite
Tysk navn: Roter milan
Svensk navn: Röd glada
Norsk navn:Rødglente
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Rød glente en en fåtallig til ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i ældre løvskov ud til moser, enge, overdrev og i dyrkede områder ved småskove, skovbryn og levende hegn. Trækfugl, der ankommer i marts-april og trækker retur i august-september. I milde vintre bliver flere fugle dog og overvintrer i Danmark.

Kendetegn
Den røde glente er en elegant rovfugl med lang kløftet hale og lange, smalle vinger. Glenten er rødbrun og sortspraglet med gråhvidt, smalt sortstribet hoved og rødbrun hale med sorte spidser. Vingerne er rødbrune og gråsorte med lyse felter og sorte håndsvingfjer.

Føde
Rovfuglen lever af ådsler og æder mange trafikdræbte dyr. Den tager også frøer, krybdyr, smågnavere, fugleunger og småfugle.

Latinsk navn: Trombidium holosericeum
Engelsk navn: Red Velvet Mite
Tysk navn:Rote Samtmilbe
Svensk navn: Sammetskvalster
Klasse: Spindlere
Orden: Mider
Familie: Fløjlsmider

Rød jordmide er en stor mide, som er meget almindelig i Danmark, især i løvskove. Den lever i skovbunden og på stammer med mos. Rød jordmide kaldes også fløjlsmide.

Kendetegn
Rød jordmide kendes især på sin størrelse og sin fløjlsrøde eller postkasserøde farve. Forkroppen og bagkroppen udgør én krop.

Føde
Rød jordmide er en rovmide, som især lever af andre mindre mider, bladlus og springhaler. Byttet parteres med midens kraftige klosakse. Larven af rød jordmide er en snylter, som bider sig fast i insekter og edderkopper. Derved får den føde og bliver samtidig transporteret til nye omgivelser.

Latinsk navn: Porphyra purpurea
Engelsk navn: Purple Laver Seaweed (Red Nori)
Grønlandsk navn: Ameraasaq aappaluartoq
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Rød purpurhinde er en rødalge med ni arter i danske farvande. Bladene er meget tynde og består af enten ét eller to lag celler. I havet er algen rødbrun, men farven skifter til pink eller violet, når den tørrer. Rød purpurhinde vokser i det nederste af tidevandszonen og det øverste af den altid vanddækkede zone. Algen hæfter sig fast på sten, andre alger og rurer.

Blade
Bladene er 5-15 cm lange, elastiske og mange af arterne vokser i bølgeslags- eller tidevandszonen langs kysterne. Bladet er fasthæftet til underlaget med en lille hæfteskive. Der kan udgå mere end et blad fra samme hæfteskive. Tolaget purpurhinde vokser på dybere vand. Denne art har to lag celler i bladene, hvor de øvrige danske arter har ét lag.

Latinsk navn: Formica rufa
Engelsk navn: Wood Ant
Tysk navn: Rote Waldmeise
Svensk navn: Röd skogsmyra
Norsk navn: Rød skogsmaur
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Myrer

Rød skovmyre er meget almindelig, især i nåleskove, hvor den anlægger store tuer, som kan blive flere meter i omkreds og næsten to meter høje. Om vinteren graver myrerne sig ned under tuen for at holde på varmen.

Kendetegn
Rød skovmyre er en stor og kraftig myre, som har en tydelig tofarvet krop. Hovedet og bagkroppen er sort eller mørkebrun, mens forkroppen er rødbrun.

Føde
Den røde skovmyre lever især af honningdug, som er ekskrementer fra bladlus samt af insekter, larver og orme, som de slæber hjem til boet.

Latinsk navn:Festuca rubra
Engelsk navn: Red fescues
Tysk navn: Gewönlicher Rot-Schwingel
Svensk navn:Rödsvingel
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Lamium purpureum
Engelsk navn: Red dead-nettle
Tysk navn:Purpurrote Taubnessel
Svensk navn: Rödplister
Norsk navn:Rødtvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Rød tvetand er almindelig i hele Danmark på næringsrig bund, langs vejkanter, ved bebyggelse og på dyrket jord. Rød tvetand er en enårig urt, der har fået sit navn, fordi kronens underlæbe har to smalle tænder.

Blade og stængel
Planten er opret og grenet. Stænglen er firkantet og har modsatte, rundtakkede blade, der er hjerte- eller ægformede. De øvre blade har ofte et rødligt skær og har en kortere stilk end de nedre blade. 

Blomster og frugter
Blomsterne er purpurrøde og sidder i kranse over hinanden. Nogle gange kan blomsterne være hvidlige. Bægeret har 5 tænder, der er udstående, mens kronen er læbeformet med en indvendig krans af hår i kronrøret og med 2 smalle tænder i siderne. Kronen bliver 10-20 mm lang. Støvknapperne er hårede. Frugten på rød tvetand er en 4-delelig spaltefrugt med trekantede delfrugter.

Latinsk navn: Pyrrhosoma nymphula
Engelsk navn: Large red damselfly
Tysk navn: Frühe Adonislibelle
Svensk navn: Röd flickslända
Norsk navn:Rødvannymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Coenagrionidae

Rød vandnymfe er almindelig udbredt i hele Danmark. Vandnymfen lever ved alle typer rene søer og vandhuller med mange vandplanter samt ved mere rolige vandløb og åer. Hannerne vogter over hver sit territorium. Flyvetiden for rød vandnymfe er maj-august.

Kendetegn
Hannen har rød bagkrop med tydelige sorte aftegninger på de forreste og bagerste led. Forkroppen er rød og sort, mens øjnene er røde. Hunnen ligner hannen meget, men har dog en smal sorte stribe på bagkroppen samt en læggebrod bagest på bagkroppen.

Føde
Rød vandnymfe jager både insekter i luften og i krat og buske. Vandnymfe-nymfen er også et rovdyr, der æder andre larver og smådyr.

Latinsk navn: Tringa totanus
Engelsk navn: Common redshank
Tysk navn: Rotschenkel
Svensk navn: Rödbena
Norsk navn:Rødstilk
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

I Danmark findes både nordlige og sydlige rødben. De nordlige overvintrer i Danmark, mens de sydlige ankommer i marts og trækker væk igen til oktober. Rødben lever og yngler på enge langs søer og vandløb, ved moser samt på vadeflader ved kysten. De søger føde i mudder og på lavt vand.

Kendetegn
Rødben har fået navn efter de lange orangerøde ben. Fuglen har en gråbrun ryg med mørke pletter samt en hvid underside. Det lige næb er sort og rødt. I yngletiden er rødbenens fjerdragt mørkere og med striber på undersiden. Når rødben flyver kan man desuden se de hvide vingekanter.

Føde
Rødben tager især orme, muslinger, små krebsdyr og insekter.

Latinsk navn: Alnus glutinosa
Engelsk navn: Common alder
Tysk navn:Schwarz-Erle
Svensk navn:Klibbal
Norsk navn:Svartor
Gruppe:Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen 
Familie: Birkefamilien

Rødel kan tåle at stå meget vådt. De danner tit lange rødder, som skyder ud fra stammen og støtter træet. Rødel findes især langs bække, åer, søer eller i moser. Kronen starter næsten nede ved jorden hos unge træer. Gamle træer danner en krone højt oppe.

Blade, blomster og frugter
Bladene har ingen spids. De er runde og glatte med en fint takket kant. Mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. Bladene er stadig grønne, når de falder af træet om efteråret. Hanblomsterne sidder mange sammen i aflange rakler. Når hunblomsterne, som også sidder i rakler, er bestøvede, udvikler de sig til små kogler. Næste forår falder frøene ud. Hvert frø er en lille flad rødbrun nød, som kan flyde på vand. De spredes med vand i åer og bække.

Latinsk navn: Picea abies
Engelsk navn: Norway spruce/Whitewood
Tysk navn:Gemeine Fichte
Svensk navn:Rödgran
Norsk navn:Gran
Gruppe:Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Granfamilien

Rødgran er en af vore vigtigste træarter, især i Vestjylland. Rødgran vokser meget hurtigt, men når træet bliver 40-45 år går væksten i stå. Rødgranen blomstrer først, når den er omkring 35 år gammel. Rødgran kan normalt blive omkring 100 år gammel i Danmark.

Nåle, blomster og frugter
Nålene er ensfarvede mørkegrønne og ens på alle sider. I tværsnit er de firkantede. Rødgran har både han- og hunblomster på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder længere nede i små røde blomsterstande. Hunblomsterne udvikles til kogler, som hænger under grenene. Mellem koglernes skæl sidder frøene, som har små vinger. De spredes med vinden.

Latinsk navn: Erithacus rubecula
Engelsk navn: Robin
Tysk navn: Rotkehlchen
Svensk navn: Rödhake
Norsk navn: Rødstrupe
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Rødhalsen er en af Danmarks mest almindelige ynglefugle, og den træffes overalt. Om efteråret kommer store flokke af rødhalse på træk nordfra gennem Danmark. Rødhalsen overvintrer i Sydeuropa og Afrika, men i milde vintre bliver en del rødhalse i Danmark.

Kendetegn
Rødhals kaldes også rødkælk på grund af sit rustrøde bryst. Rødhals har korte vinger, kort hale og lange, tynde ben.

Føde
Rødhalsen spiser især insekter og smådyr, men den ses også af og til ved foderbrædterne om vinteren, hvor den er en meget tillidsfuld fugl.

Lastinsk navn:Netta rufina
Engelsk navn: Red-crested pochard
Tysk navn: Kolbenente
Svensk navn: Rödhuvad dykand
Norsk navn: Rødhodeand
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner,  gæs, ænder

Rødhovedet and er sjælden i Danmark, fordi dens vigtigste udbredelsesområde ligger øst og syd for landet. Tidligere var der er fast lille bestand i Danmark, men de forsvandt i takt med at mange vådområder blev tørlagte. Enkelte ynglende par har dog genetableret sig på Lolland ved Maribosøerne.

Kendetegn
Rødhovedet and kendes især på hannens røde næb og orangerøde hoved. Hunnen har en lys, brun fjerdragt, grå kinder og et mørkt område øverst på hovedet.

Føde
Rødhovedet and æder især vandplanter og alger, som den finder i vandoverfladen.

Latinsk navn: Trifolium pratense
Engelsk navn: Red clover
Tysk navn:Wiesenklee
Svensk navn:Rödklöver
Norsk navn: Rødkløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rødkløver er  meget almindelig i hele Danmark, hvor den vokser vildt på næringsrig jordbund på skrænter, langs veje, i grøfter og langs kysterne. Derudover dyrkes rødkløver som foderplante på kløvergræsmarker og enge.

Stængel og blade
Rødkløveren har en håret, opstigende stængel med langstilkede, 3-koblede blade. Hvert blad består af 3 småblade, som er ovale og har en lys halvmåne eller et lyst V på oversiden.

Blomster og frugter
Plantens blomster er små med en rødlig eller violet ærteformet krone. Blomsterne er samlet i tætte, kugleformede hoveder og bestøves af honningbier og andre insekter, der kan nå nektaren i blomsternes dybe kronrør. Urtens frugt er desuden en lille bælg med et frø.

Latinsk navn: Rumex acetosella
Engelsk navn:Red sorrel
Tysk navn: Kleiner Sauerampfer
Svensk navn: Bergsyra
Norsk navn: Småsyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Rødknæ er vidt udbredt og meget almindelig urt i Danmark, hvor den vokser på heder, marker, tørre enge, langs veje, på sandkyster og i klitter. Planten breder sig ved rodskud og med frø.

Stængel og blade
Urtens stængel er opret med tynde forgreninger fra midten og opefter. Bladene er lancetform- ede med to opadbøjede flige eller "modhager". Bladene kaldes derfor også spydformede.

Blomster og frugter
Hos rødknæ bærer hver enkelt plante enten han- eller hunblomster. Hanblomsterne har 6 støvblade, hvorimod hunblomsterne har 3 støvfang. Blomsterne sidder desuden i små, adskilte kranse på lange, grenede stilke. Urtens frugt er en 1-1,5 mm stor, brun og skinnende nød med 1 frø.

Latinsk navn: Clethrionomys glareolus
Engelsk navn: Bank vole
Tysk navn:Rötelmaus
Svensk navn:Skogssork
Norsk navn: Klatremus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Rødmusen er almindelig i det meste af Danmark, men forekommer dog ikke på en del mindre øer. Rødmusen holder til i skov, krat, levende hegn og andre steder, hvor der er fugtigt og masser af planter.

Kendetegn
Rødmusen kendes især på sin rødbrune overside og gråhvide underside. Den har som andre studsmus korte ben, små ører og en kort hale. Halen er 3,5-7,5 cm. lang. Kønnene er ens.

Føde
Rødmusen lever især af knopper, blade, skud frø og nødder, men den spiser også bær, frugter, svampe, mos og rødder. Når det bliver efterår samler rødmusen sig et vinterforråd.