Latinsk navn: Cynosurus cristatus
Engelsk navn:Crested dog’s-tail
Tysk navn:Wiesen-Kammgras
Svensk navn:Kamäxing
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig Kamgræs er en tuedannende, flerårig græsart med korte og stive stængelblade og en kompakt stand af småaks. Rodnettet er dybtgående og meget fint forgrenet. Planten danner ikke udløbere. Kamgræs er ofte værtsplante for sommerfugle af bredpande-familien, fx streg-bredpande.

Blomster
Blomsterne sidder samlet i endestillede aks på særlige skud, 2-5 sammen i småaks. De er ufuldkomne med nøgne, hængende støvdragere.

Latinsk navn: Aequipecten opercularis
Engelsk navn: Queen scallop
Tysk navn: Kleine Pilgermuschel
Svensk navn: Hoppmussla
Norsk navn: Harpeskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Filibranchiata
Familie: Kammuslinger

Almindelig kammusling er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Øresund. Muslingen lever normalt på mere end 15 meters dybde på mudder- eller sandbund.

Kendetegn
Skallen er rund og har ca. 20 bølgede ribber. Den holdes sammen med en stærk lukkemuskel. Skallens farve varierer mellem grågul, rødlig, violet eller mørkebrun. Selve muslingen har desuden nogle meget lysfølsomme øjne på kapperanden helt ude ved kanten af skallen.

Føde
Kammuslingen ligger med let åbne skaller på bunden og suger vand ind. Vandet filtreres så for alger og plankton ved hjælp af gællerne, hvorefter vandet presses ud igen.

Latinsk navn: Cantharellus cibarius
Engelsk navn: Golden chanterelle
Tysk navn: Echter Pfifferling
Svensk navn: Kantarell
Norsk navn: Kantarell
Gruppe: Svampe; Orden:Kantarelordenen; Familie: Kantarelfamilien

Almindelig kantarel vokser i skovlysninger nær både løv- og nåletræer. Svampen er ikke giftig og en af Danmarks bedste spisesvampe. Den kan dog forveksles med orange kantarel, som ikke er en særlig god spisesvamp.

Kendetegn
Almindelig kantarel har en karakteristisk orangegul farve - dog kan stokken være hvidlig nederst. Unge svampe er hvælvede men bliver senere tragtformede med bølget rand og ribber under hatten. Svampen har kraftige ribber på undersiden af hatten og ned langs stokken.

Latinsk navn:Malva sylvestris
Engelsk navn: Common mallow
Tysk navn: Wilde Malve
Svensk navn:Rödmalva
Norsk navn: Apotekerkattost
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Katostordenen
Familie: Katostfamilien

Almindelig katost findes i hele Danmark, dog mest udbredt i de østlige egne. Planten er en fleråring urt, der kan blive meterhøj.

Blade og stængel
Det første år danner planten en flad bladroset ved jordoverfladen, men næste år vokser lodrette, lysegrønne og hårede stængler frem. Bladene er håndfligede med med en groft takket rand.

Blomster og frugter
Almindelig katost blomstrer i juli-september. Blomsterne har fem rødviolette kronblade med mørke striber. Frugterne er opdelte i små trekanter og har giver planten sit danske navn, fordi frøene kan ligne små ostetrekanter.

Latinsk navn: Lotus corniculatus
Engelsk navn: Birdsfoot trefoil
Tysk navn: Gewöhnlicher Hornklee
Svensk navn:Käringtand
Norsk navn: Tiriltunge
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Almindelig kællingetand vokser i hele Danmark på både tør og fugtig jordbund på strandbredder, i klitter, i vejkanter, på marker, overdrev, enge, heder og skrænter.

Blade og stængel
Urten kan både være opstigende og nedliggende med oprette og grenede skud. Bladene er 3-koblede med store blade inderst ved stænglen. Småbladene er omvendt ægformede og blågrønne på undersiden.

Blomster og frugter
Blomsterne er gule med et orange skær. De har ærtekroner og sidder 4-6 blomster sammen i en skærm. Blomsterknopperne er rødlige. Frugterne er lange, smalle bælge med frø, der spredes med vinden.

Latinsk navn:Stercorarius parasiticus
Engelsk navn:Arctic skua
Tysk navn:Schmarotzerraubmöve
Svensk navn: Labb
Norsk navn: Tyvjo
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie:Kjover

Almindelig kjove yngler ikke i Danmark, men den ses om efteråret langs de jyske kyster og i Kattegat, når kjoverne er på træk eller er på rov efter mad. Kjoverne yngler nordpå langs Ishavets kyster og i tundraområder. På ynglepladserne ruger hunnerne, mens hannerne sørger for føde og holder andre dyr på afstand.

Kendetegn
Den almindelige kjove forekommer både i en lys og en mørk variant. Den mørke er helt brun med en sort isse, mens den lyse er hvid på undersiden og struben. Begge farvevarianter har hvide felter på vingerne samt forlængede halefjer, der danner en karakteristisk spids.

Føde
Almindelig kjove lever af mus, frøer, æg, fugleunger, insekter, bær og fisk.

Grønlandsk navn: Isunngaq
Latinsk navn: Stercorarius parasiticus
Engelsk navn: Arctic Skua; Parasitic Jaeger
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Almindelig kjove er en almindelig yngle- og trækfugl ved V-Grønlands kyster. Ynglende fugle optræder også spredt ved Ø-Grønlands kyster fra Scoresbysund til Hochstetter Forland. Almindelig kjove kan ses i Grønland fra maj-september.

Kendetegn
Almindelig kjove har hvide felter i vingerne og forlængede halefjer. Den findes i både i en lys og en mørk variant. Den mørke er helt gråbrun med en sort isse, mens den lyse har hvid underside og strube.

Føde
Almindelig kjove lever af fisk, æg, fugleunger, insekter, bær og andre plantedele.

Latinsk navn: Centaurea jacea
Engelsk navn: Brown Knapweed
Tysk navn: Wiesen-Flockenblume
Svensk navn: Rödklint
Norsk navn:Engknoppurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig knopurt er udbredt i hele Danmark med undtagelse af Vestjylland. Urten vokser på åben bund, på græsland, enge og vejkanter. Den er flerårig og bliver 20-80 cm høj.

Blade og stængel
Stænglen er grenet, hvorpå der sidder lancetformede blade. De nedre blade er fligede eller tandede ved grunden.

Blomster og frugter
Plantens endestillede kurve består af rødviolette blomster og et kugleformet kurvsvøb. Kurvbladene har et brunt, afrundet vedhæng, der enten kan være kortfrynset eller helrandet. Skiveblomsternes krone er rørformet mens randblomsternes krone er tragtformet med lange flige, der ud fra kurven står i en krans. Frugten er en nød, enten med en meget kort fnok eller helt uden fnok.

Latinsk navn: Hypochoeris radicata
Engelsk navn: Catsear, Flatweed
Tysk navn: Grwöhnliches Ferkelkraut
Svensk navn:Rotfibbla
Norsk navn:Kystgrisøyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig kongepen findes i hele Danmark på tør, mager jord i vejkanter, på heder, klitter, græsland og på dyrket jord.

Blade og stængel
Stænglen opret og har hvid mælkesaft. Bladene sidder som en roset på planten. De er ruhårede og lancetformede med tandede eller fligede kanter. Fra rosetten udgår oprette, kurvbærende stængler, der er glatte og har få skælformede blade.

Blomster og frugter
For enden af hver stængel sidder en gulblomstret kurv. De ydre kurvblade har for det meste en stivhåret midtstreng, mens kurvbunden har avner. Kronen på alle blomsterne er tungeformet. Randkronerne er på bagsiden grålilla. Plantens frugter er nødder med lange næb, der kan have både hårformet og fjerformet fnok.

Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common whelk, Whelk, Buckie
Tysk navn: Gemeine Wellhornschnecke
Svensk navn: Valthornssnäcka
Norsk navn:Kongsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Neotaenioglossa
Familie: Konkyliesnegle

Almindelig konk kaldes også for konkylie eller konksnegl. Konken er almindelig i alle danske farvande indtil den vestlige del af Østersøen. Den lever på lavt, roligt vand ved kysterne og helst på sandet eller stenet bund. Konkyliene findes ofte opskyllet langs kysterne.

Kendetegn
Almindelig konk er en af de største danske havsnegle. Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med lilla markeringer og bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Selve sneglen er hvidlig med sorte pletter.

Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og fisk, der er skadede eller fanget i garn. Sneglen bruger sin udskydelige snabel og sin raspetunge, når den æder.

Latinsk navn: Elytrigia repens
Engelsk navn: Couch grass
Tysk navn:Kriech-Quecke
Svensk navn:Kvickrot
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig kvikgræs eller almindelig kvik er en opret, høj græs, som danner tætte bevoksninger med sine mange underjordiske, hvide udløbere. Almindelig kvik er meget udbredt i det åbne land, fx på enge og marker, i haver, på strandenge og i vejkanter.

Blade
Bladene er ru på overfladen med utydelige ribber. De er indtil 10 mm brede og har ofte spredte, lange hår.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er op til 20 cm lang og rummer et ustilket småaks ved hvert led. Småakset er 5-7-blomstret og vender den flade side ind mod stænglen.

Latinsk navn: Alchemilla vulgaris
Engelsk navn: Lady's Mantle
Tysk navn:Spitzlappiger Frauenmantel
Svensk navn: Daggkåpa
Norsk navn: Stjernemarikåpe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Almindelig løvefod er almindelig i hele Danmark. Den vokser i vejkanter, på enge og græsland.

Blade og stængel
Almindelig løvefod har oprette stængler, med nyreformede grundblade, der er foldede og har takket rand. Akselbladene er sammenvoksede og store.

Blomster og frugter
For enden af hver stængel sidder mange gulgrønne, små blomster i kvaste. Hver blomst har bibæger, 4 støvblade og enkelt 4-bladet bloster. Frugten er en nød.

Latinsk navn: Dryopteris filix-mas
Engelsk navn: Male-fern
Gruppe: Bregner
Klasse: Karsporeplanter
Orden:Engelsødordenen
Familie: Mangeløvfamilien

Almindelig mangeløv er den mest almindelige bregne i Danmark. Planten er flerårig med en kraftig jordstængel og en tueformet vækst. Bladene sidder tæt sammen ved roden og breder sig ud derfra ligesom en tragt. I Danmark findes seks arter af mangeløv, som alle er almindelige. De vokser især på fugtige skråninger, og ofte på nordsiden eller på steder, hvor der er skygge en stor del af dagen.

Blade
Bladene er tykke og mørkegrønne på oversiden og lysere grønne på undersiden. Bladranden er uregelmæssigt takket. Almindelig mangeløv formerer sig og spredes ved sporer, som sidder i små runde sporehuse på undersiden af bladene. Sporene modnes midt på sommeren og spredes med vinden.

Latinsk navn:Origanum vulgare
Engelsk navn: Oregano
Tysk navn:Oegano
Svensk navn:Kungsmynta
Norsk navn: Bergmynte
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie:Læbeblomstfamilien

Almindelig merian, som også kaldesvild merian er en flerårig urt med en opret, busket vækstform. Der findes mange arter, som vokser vildt i tørre områder i Sydeuropoa, og i Danmark vokser vild merian især på sandet jord. Dansk vild merian har en mild smag, mens dyrkede haveformer har en kraftigere smag.

Blade, blomster og frugter
Stænglerne er spredt behårede. Bladene er modsatte og næsten glatte med groft tandet rand. Blomsterne er lyserøde eller hvide og sidder i små stande. Hele planten rummer duftende, æteriske olier.

Latinsk navn:Paxillus involutus
Engelsk navn: Brown roll-rim
Tysk navn: Kahler Krempling
Svensk navn: Pluggskivling
Norsk navn: Pluggsopp
Gruppe: Svampe; Orden:Rørhatordenen; Familie:Netbladhatfamilien

GIFTIG

Almindelig netbladhat vokser over hele Danmark og findes ofte under birk og gran fra midt på sommeren til sent på efteråret.. Svampen blev tidligere anbefalet som spiselig, men den har vist sig at være giftig.

Kendetegn
Svampen er lys gul eller gulbrun, til olivednbrun, og hatten mellem 4 og 12 cm høj. Lamellerne er nedløbende, tætte og gule. Stokken bliver op til 7 cm høj og 2 cm tyk. Lamellerne er tætte, nedløbende på stammen og lette at løsne fra hatten - de farves brune ved berøring. Sporestøvet er rustbrunt. Kødet er bleggult og mørkner ved skæring, Smagen er syrlig med svag lugt.

Latinsk navn: Pleurotus ostreatus
Engelsk navn: Oyster mushroom
Tysk navn:Oustern-Seitling
Svensk navn:Ostronmussling
Norsk navn:Blågrå østersopp
Gruppe: Svampe; Orden:Champignokordenen; Familie: Østershatte

Almindelig østershat er en vednedbrydende svamp, der især lever på dødt løvtræ, især bøg, men også birk, lind, pil og poppel. Svampen omdanner ved nedbrydningen træet til næringsstoffer, som både planter og bakterier kan udnytte. Almindelig østershat danner sine frugtlegemer i tætte, taglagte bundter med mange hatte på samme stamme, som kan være næsten dækket af østershatte. Den kan vokse året rundt.

Kendetegn
Hatten er musling- eller vifteformet og kan blive omkring 5–15 cm i diameter. Farven er ofte stålgrå og blålig om vinteren - mere brunlig eller gråbrun om sommeren. ​På undersiden har den tætte, lameller, der fortsætter et stykke ned ad den korte stok, Kødet er hvidt og blødt i unge frugtlegemer men sejt og læderagtigt på ældre svampe.

Latinsk navn: Thlaspi arvense
Engelsk navn: Field Penny-cress
Tysk navn:Acker-Hellerkraut
Svensk navn:Penningört
Norsk navn:Pengeurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Almindelig pengeurt er en meget almindelig plante i hele Danmark. Den vokser på næringsrig bund på marker, i haver og langs vejkanter. Urten bliver 10-40 cm høj og har en løgagtig smag og lugt.

Blade og stængel
Stænglen er lysegrøn, opret og glat. Ofte forgrener stænglen sig. Bladene, der omfatter stænglen, er aflange nederst og pilformede øverst.

Blomster og frugter
Almindelig pengeurt har små, hvide blomster med 4 hvide kronblade og gule støvknapper. Plantens frø dannes i en meget karakteristisk flad, rund skulpe, der har vinget kant.

Latinsk navn:Hydnum repandum
Engelsk navn:Sweet tooth; Pig´s trotter
Tysk navn:Semmel-Stoppelpilz
Svensk navn: Blek taggsvamp
Norsk navn:Sørlig blek piggsopp
Gruppe:Svampe; Orden:Kantarelordenen; Familie:Pigsvampefamilien

Almindelig pigsvamp er udbredt i hele Danmark og vokser i mange forskellige typer skov. Svampen er en god spisesvamp og kan ikke forveksles med andre svampe. .Almindelig Pigsvamp kan smage lidt bitter i rå tilstand, men efter stegning er den en god spisesvamp

Hat og stok
Hatten er normalt 5-10 cm i diameter, og som regel uregelmæssigt bølget i kanten. Farven varierer fra cremefarvet til lys rosa. På undersiden er både hatten og den øverste del af stokken besat med talrige nedhængende små pigge

Latinsk navn:Lolium perenne
Engelsk navn:Perennial ryegrass
Tysk navn:Deutsches Weidelgras
Svensk navn:Engelskt raigräs
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig rajgræs er en flerårig, tueformet græs med mange bladskud ved grunden. Planten er meget almindelig i hele landet.

Blade og strå
Bladene er linjeformede. Oversiden er mørkegrøn og ru på grund af talrige, forsænkede bladribber, og undersiden er blank og lysegrøn Stråene er normalt ugrenede og op til 70 cm høje. De har kantstillede småaks, hvor aksenes smalle side vender ind mod stænglen.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er et toradet aks med et kantstillet småaks ved hvert led. Småaksene er normalt 5-15 mm lange. Blomsterne sidder i småaksene, som vender kanten ind mod stænglen. Disse småaks har hver 2-10 små blomster. Frugterne er nødder, som hver især er omgivet af et dækblad.

Latinsk navn:Poa trivialis
Engelsk navn: Rough bluegrass
Tysk navn: Gewönliche Rispengras 
Svensk navn:Kärrgröe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Almindelig rapgræs danner løse tuer med slappe, grundstillede bladskud og opstigende eller nedliggende, rodslående stængler. Stænglerne er ru foroven. Rodnettet er kraftigt og trævlet. Nye skud ved jordoverfladen danner rødder og nye tuer.

Blade
Bladene er flade med blanke undersider. Begge bladsider er friskgrønne. Bladskederne er sammentrykte.

Frugter og blomster
Blomsterstanden kan være grøn eller mørkviolet og bestå af 3-5-blomstrede småaks.