Skip to main content

Almindelig kantarel

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig kantarel
  • Fakta:

    Hat: Orangegul eller cremefarvet, 2-12 cm, let traftformet med bølget rand.
    Lameller: Orangegule eller cremefarvede, nedløbende
    Stok: Gul, Orangegul til cremefarvet, 2-10 cm høj
    Stokring: Ingen stokring

  • Vidste du det?:

    Almindelig kantarel er en god spisesvamp, som ofte danner tætte bevoksninger, Kødet er lyst og dufter som nødder eller abrikoser.
    Almindelig kantarel forveksles ofte med orange kantarel, som ikke er spiselig.

Latinsk navn: Cantharellus cibarius
Engelsk navn: Golden chanterelle
Tysk navn: Echter Pfifferling
Svensk navn: Kantarell
Norsk navn: Kantarell
Gruppe: Svampe
Orden:Kantarelordenen
Familie: Kantarelfamilien

Almindelig kantarel vokser i skovlysninger nær både løv- og nåletræer. Svampen er ikke gfiftig og en af Danmarks bedste spisesvampe. Den kan dog forveksles med orange kantarel, som ikke er en særlig god spisesvamp.

Kendetegn
Almindelig kantarel har en karakteristisk orangegul farve - dog kan stokken være hvidlig nederst. Unge svampe er hvælvede men bliver senere tragtformede med bølget rand og ribber under hatten. Svampen har kraftige ribber på undersiden af hatten og ned langs stokken

Almindelig katost

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig katost  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om almindelig katost
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 40-100 cm
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: Spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Almindelig katost er anvendt indefor naturmedicin mod bronkitis, hoste og betændelsestilstande i mund og svælg.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Malva sylvestris
Engelsk navn: Common mallow
Tysk navn: Wilde Malve
Svensk navn:Rödmalva
Norsk navn: Apotekerkattost
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Katostordenen
Familie: Katostfamilien

Almindelig katost findes i hele Danmark, dog mest udbredt i de østlige egne. Planten er en fleråring urt, der kan blive meterhøj.

Blade og stængel
Det første år danner planten en flad bladroset ved jordoverfladen, men næste år vokser lodrette, lysegrønne og hårede stængler frem. Bladene er håndfligede med med en groft takket rand.

Blomster og frugter
Almindelig katost blomstrer i juli-september. Blomsterne har fem rødviolette kronblade med mørke striber. Frugterne er opdelte i små trekanter og har giver planten sit danske navn, fordi frøene kan ligne små ostetrekanter.

Almindelig kællingetand

Latinsk navn: Lotus corniculatus
Engelsk navn: Birdsfoot trefoil
Tysk navn: Gewöhnlicher Hornklee
Svensk navn:Käringtand
Norsk navn: Tiriltunge
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Almindelig kællingetand vokser i hele Danmark på både tør og fugtig jordbund på strandbredder, i klitter, i vejkanter, på marker, overdrev, enge, heder og skrænter.

Blade og stængel
Urten kan både være opstigende og nedliggende med oprette og grenede skud. Bladene er 3-koblede med store blade inderst ved stænglen. Småbladene er omvendt ægformede og blågrønne på undersiden.

Blomster og frugter
Blomsterne er gule med et orange skær. De har ærtekroner og sidder 4-6 blomster sammen i en skærm. Blomsterknopperne er rødlige. Frugterne er lange, smalle bælge med frø, der spredes med vinden.

Almindelig kjove

Latinsk navn:Stercorarius parasiticus
Engelsk navn:Arctic skua
Tysk navn:Schmarotzerraubmöve
Svensk navn: Labb
Norsk navn: Tyvjo
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie:Kjover

Almindelig kjove yngler ikke i Danmark, men den ses om efteråret langs de jyske kyster og i Kattegat, når kjoverne er på træk eller er på rov efter mad. Kjoverne yngler nordpå langs Ishavets kyster og i tundraområder. På ynglepladserne ruger hunnerne, mens hannerne sørger for føde og holder andre dyr på afstand.

Kendetegn
Den almindelige kjove forekommer både i en lys og en mørk variant. Den mørke er helt brun med en sort isse, mens den lyse er hvid på undersiden og struben. Begge farvevarianter har hvide felter på vingerne samt forlængede halefjer, der danner en karakteristisk spids.

Føde
Almindelig kjove lever af mus, frøer, æg, fugleunger, insekter, bær og fisk.

Almindelig kjove

Grønlandsk navn: Isunngaq
Latinsk navn: Stercorarius parasiticus
Engelsk navn: Arctic Skua; Parasitic Jaeger
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Almindelig kjove er en almindelig yngle- og trækfugl ved V-Grønlands kyster. Ynglende fugle optræder også spredt ved Ø-Grønlands kyster fra Scoresbysund til Hochstetter Forland. Almindelig kjove kan ses i Grønland fra maj-september.

Kendetegn
Almindelig kjove har hvide felter i vingerne og forlængede halefjer. Den findes i både i en lys og en mørk variant. Den mørke er helt gråbrun med en sort isse, mens den lyse har hvid underside og strube.

Føde
Almindelig kjove lever af fisk, æg, fugleunger, insekter, bær og andre plantedele.

Almindelig knopurt

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig knopurt  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om almindelig knopurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-80 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: nød
  • Vidste du det?:

    Almindelig knopurt tiltrækker mange insekter, især sommerfugle, og derfor indgår planten ofte i frøblandinger med henblik på at skabe bedre biodiversitet. Frøene fra almindelig knopurt spredes med vinden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Centaurea jacea
Engelsk navn: Brown Knapweed
Tysk navn: Wiesen-Flockenblume
Svensk navn: Rödklint
Norsk navn:Engknoppurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig knopurt er udbredt i hele Danmark med undtagelse af Vestjylland. Urten vokser på åben bund, på græsland, enge og vejkanter. Den er flerårig og bliver 20-80 cm høj.

Blade og stængel
Stænglen er grenet, hvorpå der sidder lancetformede blade. De nedre blade er fligede eller tandede ved grunden.

Blomster og frugter
Plantens endestillede kurve består af rødviolette blomster og et kugleformet kurvsvøb. Kurvbladene har et brunt, afrundet vedhæng, der enten kan være kortfrynset eller helrandet. Skiveblomsternes krone er rørformet mens randblomsternes krone er tragtformet med lange flige, der ud fra kurven står i en krans. Frugten er en nød, enten med en meget kort fnok eller helt uden fnok.

Almindelig kongepen

Latinsk navn: Hypochoeris radicata
Engelsk navn: Catsear, Flatweed
Tysk navn: Grwöhnliches Ferkelkraut
Svensk navn:Rotfibbla
Norsk navn:Kystgrisøyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig kongepen findes i hele Danmark på tør, mager jord i vejkanter, på heder, klitter, græsland og på dyrket jord.

Blade og stængel
Stænglen opret og har hvid mælkesaft. Bladene sidder som en roset på planten. De er ruhårede og lancetformede med tandede eller fligede kanter. Fra rosetten udgår oprette, kurvbærende stængler, der er glatte og har få skælformede blade.

Blomster og frugter
For enden af hver stængel sidder en gulblomstret kurv. De ydre kurvblade har for det meste en stivhåret midtstreng, mens kurvbunden har avner. Kronen på alle blomsterne er tungeformet. Randkronerne er på bagsiden grålilla. Plantens frugter er nødder med lange næb, der kan have både hårformet og fjerformet fnok.

Almindelig konk

Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common whelk, Whelk, Buckie
Tysk navn: Gemeine Wellhornschnecke
Svensk navn: Valthornssnäcka
Norsk navn:Kongsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Neotaenioglossa
Familie: Konkyliesnegle

Almindelig konk kaldes også for konkylie eller konksnegl. Konken er almindelig i alle danske farvande indtil den vestlige del af Østersøen. Den lever på lavt, roligt vand ved kysterne og helst på sandet eller stenet bund. Konkyliene findes ofte opskyllet langs kysterne.

Kendetegn
Almindelig konk er en af de største danske havsnegle. Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med lilla markeringer og bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Selve sneglen er hvidlig med sorte pletter.

Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og fisk, der er skadede eller fanget i garn. Sneglen bruger sin udskydelige snabel og sin raspetunge, når den æder.

Almindelig kvikgræs

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig kvikgræs  © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • 25-125 cm høj
    • Flerårig
    • Jordstængel
    • Blomstrer i juni-september
    • Frøene er små nødder
  • Vidste du det?:

    Almindelig kvik kan være besværligt ukrudt, fordi jordstænglerne kan brede sig op til 100 cm ud fra den oprindelige plante. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante, dvs. et lille stykke af en rod kan spire frem som en ny plante.

Latinsk navn: Elytrigia repens
Engelsk navn: Couch grass
Tysk navn:Kriech-Quecke
Svensk navn:Kvickrot
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien


Almindelig kvikgræs eller almindelig kvik er en opret, høj græs, som danner tætte bevoksninger med sine mange underjordiske, hvide udløbere. Almindelig kvik er meget udbredt i det åbne land, fx på enge og marker, i haver, på strandenge og i vejkanter.

Blade
Bladene er ru på overfladen med utydelige ribber. De er indtil 10 mm brede og har ofte spredte, lange hår.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er op til 20 cm lang og rummer et ustilket småaks ved hvert led. Småakset er 5-7-blomstret og vender den flade side ind mod stænglen.

Almindelig løvefod

Latinsk navn: Alchemilla vulgaris
Engelsk navn: Lady's Mantle
Tysk navn:Spitzlappiger Frauenmantel
Svensk navn: Daggkåpa
Norsk navn: Stjernemarikåpe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Almindelig løvefod er almindelig i hele Danmark. Den vokser i vejkanter, på enge og græsland.

Blade og stængel
Almindelig løvefod har oprette stængler, med nyreformede grundblade, der er foldede og har takket rand. Akselbladene er sammenvoksede og store.

Blomster og frugter
For enden af hver stængel sidder mange gulgrønne, små blomster i kvaste. Hver blomst har bibæger, 4 støvblade og enkelt 4-bladet bloster. Frugten er en nød.

Almindelig mangeløv

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig mangeløv © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven, Det åbne land
    • Flerårig
    • Maks. højde: ca. 120 cm
  • Vidste du det?:

    Almindelig mangeløv har giftige bladstilke og jordstængler. Planten blev tidligere brugt som medicin mod indvoldsorme, men den er så giftig, at det er farligt at spise den. Almindelig mangeløv og andre bregner i samme familie er meget anvendte som haveplanter.

Latinsk navn: Dryopteris filix-mas
Engelsk navn: Male-fern
Gruppe: Bregner
Klasse: Karsporeplanter
Orden:Engelsødordenen
Familie: Mangeløvfamilien

Almindelig mangeløv er den mest almindelige bregne i Danmark. Planten er flerårig med en kraftig jordstængel og en tueformet vækst. Bladene sidder tæt sammen ved roden og breder sig ud derfra ligesom en tragt. I Danmark findes seks arter af mangeløv, som alle er almindelige. De vokser især på fugtige skråninger, og ofte på nordsiden eller på steder, hvor der er skygge en stor del af dagen.

Blade
Bladene er tykke og mørkegrønne på oversiden og lysere grønne på undersiden. Bladranden er uregelmæssigt takket. Almindelig mangeløv formerer sig og spredes ved sporer, som sidder i små runde sporehuse på undersiden af bladene. Sporene modnes midt på sommeren og spredes med vinden.

Almindelig merian

Latinsk navn:Origanum vulgare
Engelsk navn: Oregano
Tysk navn:Oegano
Svensk navn:Kungsmynta
Norsk navn: Bergmynte
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie:Læbeblomstfamilien

Almindelig merian, som også kaldesvild merian er en flerårig urt med en opret, busket vækstform. Der findes mange arter, som vokser vildt i tørre områder i Sydeuropoa, og i Danmark vokser vild merian især på sandet jord. Dansk vild merian har en mild smag, mens dyrkede haveformer har en kraftigere smag.

Blade, blomster og frugter
Stænglerne er spredt behårede. Bladene er modsatte og næsten glatte med groft tandet rand. Blomsterne er lyserøde eller hvide og sidder i små stande. Hele planten rummer duftende, æteriske olier.

Almindelig netbladhat

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig netbladhat
  • Vidste du det?:

    Almindelig netbladhat blev tidligere anbefalet som spisesvamp, men nu advares mod svampen, fordi indtagelse kan give nyreskader.

Latinsk navn:Paxillus involutus
Engelsk navn: Brown roll-rim
Tysk navn: Kahler Krempling
Svensk navn: Pluggskivling
Norsk navn: Pluggsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Rørhatordenen
Familie:Netbladhatfamilien

 

GIFTIG

Almindelig netbladhat vokser over hele Danmark og findes ofte under birk og gran – Hat 4-12 cm Lamellerne er lette at løsne.

Svampen er lys gul eller gulbrun, og hatten mellem 4 og 12 cm høj. Lamellerne er nedløbende, tætte og gule. Stokken bliver op til 7 cm høj og 2 cm tyk. 

Almindelig pengeurt

Latinsk navn: Thlaspi arvense
Engelsk navn: Field Penny-cress
Tysk navn:Acker-Hellerkraut
Svensk navn:Penningört
Norsk navn:Pengeurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Almindelig pengeurt er en meget almindelig plante i hele Danmark. Den vokser på næringsrig bund på marker, i haver og langs vejkanter. Urten bliver 10-40 cm høj og har en løgagtig smag og lugt.

Blade og stængel
Stænglen er lysegrøn, opret og glat. Ofte forgrener stænglen sig. Bladene, der omfatter stænglen, er aflange nederst og pilformede øverst.

Blomster og frugter
Almindelig pengeurt har små, hvide blomster med 4 hvide kronblade og gule støvknapper. Plantens frø dannes i en meget karakteristisk flad, rund skulpe, der har vinget kant.

Almindelig pigsvamp

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig pigsvamp © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Vidste du det?:

    Almindelig pigsvamp angrives sjældent af insekter og snegle.

Latinsk navn:Hydnum repandum
Engelsk navn:Sweet tooth; Pig´s trotter
Tysk navn:Semmel-Stoppelpilz
Svensk navn: Blek taggsvamp
Norsk navn:Sørlig blek piggsopp
Gruppe:Svampe
Orden:Kantarelordenen
Familie:Pigsvampefamilien

Almindelig pigsvamp er udbredt i hele Danmark og vokser i mange forskellige typer skov. Svampen er en god spisesvamp og kan ikke forveksles med andre svampe. .Almindelig Pigsvamp kan smage lidt bitter i rå tilstand, men efter stegning er den en god spisesvamp

Hat og stok
Hatten er normalt 5-10 cm i diameter, og som regel uregelmæssigt bølget i kanten. Farven varierer fra cremefarvet til lys rosa. På undersiden er både hatten og den øverste del af stokken besat med talrige nedhængende små pigge

Almindelig rajgræs

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig rajgræs  © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, enge og vejkanter
    • 20-70 cm høj
    • Flerårig
    • Jordstængel med korte udløbere
    • Blomstrer i juni-august
    • Frugt: Små nødder
  • Vidste du det?:

    Rajgræs bruges bl.a. i landbruget som udlæg i korn og til hø og ensilage. Rajgræs indgår i stort omfang også i frøblandinger til græsplæner i haver og parker samt på golfbaner og sportsanlæg.

Latinsk navn:Lolium perenne
Engelsk navn:Perennial ryegrass
Tysk navn:Deutsches Weidelgras
Svensk navn:Engelskt raigräs
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig rajgræs er en flerårig, tueformet græs med mange bladskud ved grunden. Planten er meget almindelig i hele landet.

Blade og strå
Bladene er linjeformede. Oversiden er mørkegrøn og ru på grund af talrige, forsænkede bladribber, og undersiden er blank og lysegrøn Stråene er normalt ugrenede og op til 70 cm høje. De har kantstillede småaks, hvor aksenes smalle side vender ind mod stænglen.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er et toradet aks med et kantstillet småaks ved hvert led. Småaksene er normalt 5-15 mm lange. Blomsterne sidder i småaksene, som vender kanten ind mod stænglen. Disse småaks har hver 2-10 små blomster. Frugterne er nødder, som hver især er omgivet af et dækblad.

Almindelig rapgræs

  • Billeder:
    • Billede: Almindelig rapgræs  © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Løvskov, eng, vejkant, sø og vandløb
    • 30-60 cm høj
    • Flerårig
    • Liggende skud slår rod og danner nye tuer
    • Blomstrer i juni-juli
    • Frugt: Små nødder
  • Vidste du det?:

    Rapgræs er en af Danmarlks almindeligste græsser, som også bruges i frøblandinger. Almindelig rapgræs er ikke meget slidstærk, men den er en meget skyggetålende græsart.

Latinsk navn:Poa trivialis
Engelsk navn: Rough bluegrass
Tysk navn: Gewönliche Rispengras 
Svensk navn:Kärrgröe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Almindelig rapgræs danner løse tuer med slappe, grundstillede bladskud og opstigende eller nedliggende, rodslående stængler. Stænglerne er ru foroven. Rodnettet er kraftigt og trævlet. Nye skud ved jordoverfladen danner rødder og nye tuer.

Blade
Bladene er flade med blanke undersider. Begge bladsider er friskgrønne. Bladskederne er sammentrykte.

Frugter og blomster
Blomsterstanden kan være grøn eller mørkviolet og bestå af 3-5-blomstrede småaks.

Almindelig røllike

Latinsk navn: Achillea millefolium
Engelsk navn: Yarrow
Tysk navn: Gemeine Schafgarbe
Svensk navn:Röllika
Norsk navn:Ryllik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilie

Almindelig røllike er hyppig i hele Danmark, hvor urten vokser på næringsrig jordbund. Planten breder sig med underjordiske udløbere fra jordstænglen.

Stængel og blade
Almindelig røllike er rank og opret med en håret og rillet stængel. Bladene sidder spredt og er fjersnitdelte og hårede. Lige over jorden har rølliken bladrosetter, der overvintrer og danner nye stængler til foråret.

Blomster og frugter
Rølliken har små hvide blomsterkurve, der består af skiveblomster med rørformede kroner og randblomster med tungeformet krone. Kurvene er samlet i tætte halvskærme. Frugterne spredes om vinteren, når vinden rusker dem af.

Almindelig røn

Latinsk navn:Sorbus aucuparia
Engelsk navn:Rowan tree
Tysk navn: Vogelbeere
Svensk navn:Rönn
Norsk navn:Rogn
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Almindelig røn er et meget hård  ført træ, som trives i både vind, kulde og dårlig jord. Træet vokser dog bedst, hvor det får tilstrækkeligt med lys, fx i hegn og skovbryn eller i det åbne land. Træet har ofte flere stammer, som forgrenes ligesom en busk. Bladknopperne er store, hårede og sorte.

Blade, blomster og frugter
Rønnetræet har 6-8 par småblade på stilken og et enkelt blad i spidsen. Om foråret blomstrer rønnen med hvide blomster i store skærme. De røde rønnebær modnes i løbet af efteråret, og de bliver siddende på træet efter at bladene er faldet af. Blomsterne sidder i store kærme. Blomstringen begynder i maj. Frugterne er store orangerøde bær, som har en besk smag. De modnes i september.

Almindelig rygsvømmer

  • Billeder:
    • Billede: Rygsvømmer © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Størrelse: Op til ca. 18 mm
    • Vingefang: 20-25 mm
    • Klækketid æg: Ca. 2 uger
    • Nymfetid: Ca. 4 uger
    • Flyvetid: Hele året, når der er isfrit
  • Vidste du det?:

    Rygsvømmeren henter ilt i vandoverfladen, og den kan derfor træffes i brakvand og let forurenet vand. Rygsvømmeren er en dygtig flyver, og man kan tydeligt høre en brummende lyd, når den flyver. Rygsvømmeren overvintrer på bunden af søen eller vandhullet.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Notonecta glauca
Engelsk navn: Common Backswimmer
Tysk navn:Gemeiner Rückenschwimmer
Svensk navn: Allmän ryggsimmare
Norsk navn:Svartskjoldrygsvømmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Rygsvømmere

Almindelig rygsvømmer findes i hele Danmark. Den er nem at få øje på, fordi den opholder sig det meste af tiden ved vandoverfladen.

Kendetegn
Almindelig rygsvømmer er lys brun på oversiden og mørk brun på undersiden. Kroppen er tilpasset livet i vandoverfladen. Den er næsten bådformet, og bagbenene fungerer næsten som årer på en robåd.

Føde
Almindelig rygsvømmer er et grådigt rovdyr. Den ligger på ryggen med benene i vandhinden, og når der kommer et dyr forbi, kaster den sig over det, selv meget større dyr.