- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig ryle
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
Vingefang: 32-40 cm
Længde: 17-21 cm
Vægt: 40-50 g
Maks. levealder: 28 år
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 21-22 dage
Ungetid: 19-21 dage
- Vidste du det?:
Den almindelige ryle søger føde på vadeflader, i strandkanter eller på sand- og mudderbanker, hvor fuglen borer sit næb 1-2 cm ned i bunden. Rylerne søger normalt efter føde i flokke på flere tusinde fugle.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Calidris alpina
Engelsk navn:Dunlin
Tysk navn: Alpenstrandläufer
Svensk navn: Kärrsnäppa
Norsk navn: Myrsnipe
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie:Sneppefugle
Almindelig ryle er en almindelig trækgæst, der kan ses ved de danske kyster og især i Vadehavet forår-efterår. Enkelte ryler overvintrer i Danmark. Rylerne lever ved lavvandede kyster, på fugtige strandenge eller på åbne vadeflader. Kun få par yngler i Danmark. Til gengæld er rylen, den mest almindelige vadefugl herhjemme.
Kendetegn
Den almindelige ryle er en lille fugl med et langt, sort næb. Rylen er gråbrun på oversiden og hvid på undersiden. I yngledragten har fuglen en mere gyldenbrun overside med mørke pletter samt et mørkt bugskjold på undersiden.
Føde
Almindelig ryle lever af forskellige smådyr som insekter, bløddyr, krebsdyr, orme og larver.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Almindelig ryle print
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 28-45 cm
- Længde: 16-22 cm
- Vægt: 33-85 g
- Max. levealder: 29 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 20-24 dage
- Ungetid: 19-21 dage
- Vidste du det?:
Almindelig ryle søger ofte føde på fugtige vade- og mudderflader, hvor fuglen borer sit lange næb 1-2 cm ned i bunden og trækker insekter og andre smådyr op.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Saarfaarsorlak
Latinsk navn: Calidris alpina
Engelsk navn: Dunlin
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle
I Grønland forekommer der tre bestande af almindelig ryle. I NØ- Grønland yngler den arktiske form, i SØ-Grønland findes den islandske form, og i V-Grønland ses ryler fra den amerikanske bestand. Almindelig ryle lever ved kysten og yngler i fugtige områder og kær. Fuglen kan ses i Grønland fra maj til august.
Kendetegn
Almindelig ryle er en lille fugl med kort hals og et langt, nedadbuet, sort næb. Rylen er gråbrun på oversiden og hvid på undersiden. I yngledragten har fuglen dog et mørkt bugskjold, en mere sortbrun ryg og et sortplettet bryst. Føde Almindelig ryle lever af insekter og forskellige smådyr som krebsdyr, orme og snegle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig salturt
- Fakta:
- Voksesteder: Kysten
- Sommer-enårig
- Højde: 5-20 cm
- Rod: ?
- Blade: Skælformede
- Blomstrer: August-september
- Frugt: Nød med 1 frø, modnes september-oktober
- Vidste du det?:
Almindelig salturt kan spises.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Salicornia europaea
Engelsk navn: Glasswort, pickleweed
Tysk navn:Queller
Svensk navn: Glasörter
Norsk navn: Salturt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien
Almindelig salturt eller kveller er almindelig i det meste af Danmark, dog ikke på Bornholm. Urten tåler og kræver meget salt, og den vokser på strandenge, strandbredder, kystnære mudderflader og i Vadehavet. Planten danner ofte store bevoksninger og binder slikket og dyndet ved kysterne.
Stængel, blade og blomster
Almindelig salturt er en lav urt, der er tydeligt leddelt. Stænglen er kødet og grenet med skælformede blade, der sidder parvis modsatte (overfor hinanden) ved stænglens led. Bladene er nærmest sammenvoksede. Blomsterne sidder tre sammen indsænket i stænglen ved leddene. Planten er rødlig under blomstringen, men ellers græs- eller blågrøn.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig sankthansurt
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 20-50 cm
- Blade: Ægformede
- Blomstrer: august-september
- Frugt: Bælge
- Vidste du det?:
Almindelig sankthansurt er sukkulent, dvs. den har tykke, kødfulde blade. Den kan danne nye planter fra afrevne blade. Sankthansurt s tætblomstrende blomsterstande besøges af mange insekter i sensommeren.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sedum telephium ssp. maximum
Engelsk navn: Orpine
Tysk navn:Grosse Fetthenne
Svensk navn:Kärleksört
Norsk navn:Smørbukk
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenurtfamilien
Almindelig Sct. Hansurt er en almindelig urt i Danmark. Den vokser på sandet, tør eller stenet bund på klitter, langs vejkanter eller græsland.
Blade, blomster og frugter
Almindelig sct. Hansurt er en tueformet opret, ugrenet urt, der har modsatte, sukkulente blade samt talrige gulgrønne eller hvidgule blomster. Blomsterne sidder i en tæt halvskærmformet stand, og består af 5 kronblade, der til tider også kan være rødlige. Bladene er ægformede og har takket rand. Urtens frugter består af mangefrøede bælgkapsler.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 150 cm, normalt dog kun op til 90-110 cm
- Vægt: Op til ca. 1,5-2 kg
- Æg: Op til 35.000
- Gyder: Forår-efterår
- Hunnerne gyder kun hvert andet år
- Maks. levealder: Omkring 54 år
- Vidste du det?:
Skolæstens lange, spidse hale er ret skrøbelig og brækker ofte under fangsten.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Imminnguaq (Tupissut)
Latinsk navn: Coryphaenoides rupestris
Engelsk navn:Roundnose Grenadier
Klasse:Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Skolæstfamilien
Almindelig skolæst er udbredt i den sydlige del af Davis Strædet og Danmarks Strædet. Normalt lever skolæsten pelagisk på dybt vand eller på blød bund på 100-2.200 meters dybde.
Kendetegn
Almindelig skolæst har en kort krop, et stort hoved og en lang, tilspidset hale. Den har store øjne, sort mund- og gællehule samt en lille skægtråd. Den bageste rygfinne er meget lav og starter bag gattet. Den første rygfinnes forreste pigstråle er savtakket.
Føde
Skolæste lever af krebsdyr som rejer og tanglopper samt af fisk og blæksprutter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om skorpionflue
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 15-20 mm
- Vingefang 25-35 mm
- Parring: Maj-juni
- Æg: Små ægklumper i jorden
- Larven overvintrer
- Vidste du det?:
Skorpionfluerne er nogle af de ældst kendte insektarter i verden. De lever stadig som for 250 millioner år siden. Man mener, at mange andre insektarter nedstammer fra disse gamle skorpionfluer.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Panorpa communis
Engelsk navn: Common Scorpionfly
Tysk navn:Gemeiner Skorpionsfliege
Svensk navn: Vanlig kloslända
Norsk navn: Båndskorpionflue
Klasse: Insekter
Orden: Netvinger
Familie: Typiske skorpionfluer
Almindelig skorpionflue er udbredt overalt i Danmark. Den findes især i skovbryn og i krat. Skorpionfluen opholder sig mest i halvskygge mellem småbuske og urter.
Kendetegn
Almindelig skorpionflue kendes mest på hannens sidste led på bagkroppen, der har form som en tang og kan minde om halen på en skorpion. Vingerne er klare med mørke bånd på tværs. Hovedet er forlænget nedad med en lang snude.
Føde
Almindelig skorpionflue spiser både insekter samt nektar og pollen fra blomsterplanter. Den foretrækker larver og døde eller halvdøde insekter. Larven, som lever i jorden, spiser især døde insekter og andre smådyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig spergel
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 10-40 cm
- Blade: linjeformede
- Blomstrer: juni-september
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Hver plante kan danne helt op til 3.000 frø.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Spergula arvensis
Engelsk navn: Corn Spurrey
Tysk navn:Acker-Spark
Svensk navn: Äkerspärgel
Norsk navn: Linbendel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien
Almindelig spergel er temmelig almindelig i hele Danmark. Den vokser på dyrket jord, på næringsfattig sandbund. Planten kan danne tætte bestande og betragtes derfor som ukrudt i landbruget.
Blade, blomster og frugter
Almindelig spergel er en opret, spinkel urt, hvis stængel er kirtelhåret foroven. Bladene er linjeformede, og danner kranse om stænglen. På undersiden af bladene ses en fure. Planten dufter svagt og har hvide blomster i åbne 5-tallige kvaste, med 10 støvblade og 5 grifler. Frugten er en lille ægformet kapsel.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig spidsmus
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 5,5-8,5 cm
- Vægt: 4-15 g
- Maks. levealder: 1½ år
- Antal kuld: 3
- Kuldstørrelse: 4-8
- Vidste du det?:
Mange rovdyr synes, at spidsmus smager dårligt, og de lader dem derfor tilbage, når de har dræbt dem. Det er meget almindeligt, at katte slæber spidsmus, de har fanget, med hjem uden at spise dem.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sorex araneus
Engelsk navn: Common shrew
Tysk navn: Waldspitzmaus
Svensk navn:Vanlig näbbmus
Norsk navn: Krattspissmus
Klasse: Pattedyr; Orden: Insektædere; Familie: Spidsmus
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere og som omfatter muldvarp, pindsvin, dværgspidsmus og vandspidsmus. Almindelig spidsmus er et af vore mest almindelige pattedyr. Den findes både i skove og i det åbne land, især i områder, hvor jorden er tæt dækket af planter.
Kendetegn
Spidsmusens hoved og snude er langt og spidst. Pelsen er sortbrun på ryggen, og siderne er brunlige, men undersiden er lys gul eller grå.
Føde
Almindelig spidsmus er en insektæder, som færdes en stor del af tiden i underjordiske gange, hvor den søger efter regnorme. Den æder også snegle, edderkopper, bænkebidere og tusindben.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde (han/Angusalluk): Op til 40 cm
- Længde (hun/Arnarluk): Op til 70 cm
- Vægt: Op til ca. 5 kg
- Æg: Ca. 100.000-350.000
- Gyder: Januar-maj
- Vidste du det?:
Stenbideren gyder på lavt vand, hvor hunnen afsætter sine rødgule æg i en stor klump på sten eller tang. Herefter vogter hannen over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens rogn sælges ofte som kaviar.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Nipisa
Latinsk navn: Cyclopterus lumpus
Engelsk navn: Lumpsucker; Lumpfish
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien
Almindelig stenbider forekommer talrigt i Grønland, hvor den lever i farvandene syd for Uummannaq i vest og syd for Ammassalik i øst. Fisken foretrækker hård, stenet bund, og den lever uden for gydetiden pelagisk på dybt vand.
Kendetegn
Hunnen er mørk grålig eller grønlig med lys bug, hvorimod hannen er gråbrun med hvid bug, der dog er rødlig i gydeperioden. Stenbideren har en høj ryg og en kort, plump krop med syv rækker benknuder. Bugfinnerne er vokset sammen til en sugeskive, og den forreste rygfinne er dækket af en benkam.
Føde
Stenbideren lever af plankton, småfisk, fiskeyngel, gopler, orme og krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig strandsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 3,5 cm
- Yngler: Forår
- Ægkapsler: 200-5000
- Larvetid: Ca. 3 uger
- Max levealder: 4-10 år
- Vidste du det?:
Almindelig strandsnegl kan ligesom andre havsnegle lukke mundingen til sneglehuset med et kalklåg, når de tørlægges. Sneglen kan derved overleve meget lang tids udtørring ved lavvande, når blot den bliver inde i huset med låget lukket.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Littorina littorea
Engelsk navn: Common periwinkle, Eedible winkle
Tysk navn: Gemeine Strandschnecke
Svensk navn: Vanlig strandsnäcka
Norsk navn: Storstrandsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden:Neotaenioglossa
Familie: Strandsnegle
Almindelig strandsnegl findes ved de fleste danske kyster indtil den vestlige del af Østersøen. Sneglen lever normalt på sten og moler ved lavvandede kyster og findes hyppigt i tidevandszonen. Sneglen er under vand ved højvande og over vand ved lavvande. Strandsneglene lægger æg i ægkapsler frit i vandet.
Kendetegn
Sneglehuset er ret tykt og kraftigt med et kort, topformet spir. Skallen er mørk, grålig eller brun med tværgående striber og ofte også med små huller lavet af børsteorme.
Føde
Strandsneglen lever af alger, som den rasper eller gnaver af sten med sin raspetunge. Tungen er stor og besat med hornagtige tænder.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 5-60 cm
- Rod: Jordstængel med udløbere
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Flad nød med børster
- Vidste du det?:
Almindelig supstrå har ingen egentlige blade, men stænglerne er omgivet af bladskeder nederst på planten. Bladformen kaldes derfor skedeformet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eleocharis palustris
Engelsk navn: Common spike-rush
Tysk navn:Grwönliche Sumpfbinse
Svensk navn:Knappsäv
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien
Almindelig sumpstrå vokser på søbredder, i moser, grøfter, vandhuller og på fugtige enge. Planten er almindelig og ret hyppig i Danmark.
Stængler, blomster og frugter
Almindelig sumpstrå er en opret plante, med mørkegrønne og faste strå. Øverst på stråene eller stænglerne sidder der enlige, sortbrune aks. Aksene er aflange med en længde på 5-20 mm og består af 20-40 blomster. Hver blomst er beskyttet af en brun eller sort dækskal og har 2-3 støvfang samt en griffel. Blomsten har desuden børster, der senere omgiver nødden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig svinemælk
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 25-100 cm
- Blade: fjerformede
- Blomstrer: juni-oktober
- Frugt: nød med fnok
- Vidste du det?:
I middelalderen blev almindelig svinemælk anvendt som grøntsag.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sonchus oleraceus
Engelsk navn: Common Sowthistle
Tysk navn:Gemüse-Gänsedistel
Svensk navn:Kålmolke
Norsk navn:Haredylle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Almindelig svinemælk forekommer meget almindeligt i hele Danmark. Den vokser på dyrket jord, langs vejkanter samt ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Almindelig svinemælk er en opret, grenet urt. Stænglen er hul og indeholder mælkelignende saft. Bladene er matgrønne og fjerfligede og har tandet rand med tornagtige spidser.
Blomster og frugter
Blomsterstanden er endestillet og består af bleggule blomsterkurve, der er 20-24 mm i diameter. Hver blomst har tungeformet krone. Frugten er en nød med hårformet fnok.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig syre
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 50-80 cm
- Blomstrer: Maj-juli
- Frugt: Lille nød
- Vidste du det?:
Bladene fra almindelig syre har en syrlig smag. Planten spises mange steder i verden og indgår i mange retter, især sammen med spinat. Planten smnager bedst før og efter blomstring.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Rumex acetosa
Engelsk navn: Sorrel
Tysk navn:Wiesen-Sauerampfer
Svensk navn:Ängsyra
Norsk navn:Matsyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Syreordenen
Familie:Syrefamilien
Almindelig syre er meget udbredt i hele Danmark, hvor den vokser på let fugtig og tør jord. Stænglen skyder lodret op fra en buket af ovale blade. Almindelig syre indeholder oxalsyre, som kan være let giftigt i større mængder.
Blade, blomster og frugter
Almindelig torskemund er en rank og opret urt med spredte, ustilkede blade, der er smalle, glatte og blå- eller grågrønne. Planten har store blomsterklaser med gule blomster, der er op til 3 cm lange. Blomsterne er maskeformede med orange maske og en lang, spids spore med nektar. Nektaren tiltrækker honningbier og humlebier, der bestøver blomsterne. Urtens frugter er kapsler med sorte frø, som spredes med vinden.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig torskemund
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 15-50 cm
- Blade: Lancet-/linieformede
- Blomstrer: Juli-september
- Frugt: Kapsel
- Vidste du det?:
Planten kaldes 'torskemund', fordi blomsterne ligner en torskemund, når man trykker dem på siderne. Desuden kan blomsternes lange sporer minde om torskens følsomme skægtråd.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Linaria vulgaris
Engelsk navn: Common toadflax
Tysk navn:Echtes Leinkraut
Svensk navn:Gulsporre
Norsk navn:Lintorskemunn
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien
Almindelig torskemund forekommer hyppigt på tør og sandet jord i det meste af Danmark. Planten vokser på strandvolde, marker, overdrev samt i klitter, vejkanter, grøftekanter og grusgrave. Planten formerer sig desuden ved rodskud og kan danne tætte bevoksninger.
Stængel og blade
Almindelig torskemund er en rank og opret urt med spredte, ustilkede blade, der er smalle, glatte og blå- eller grågrønne.
Blomster og frugter
Planten har store blomsterklaser med gule blomster, der er op til 3 cm lange. Blomsterne er maskeformede med orange maske og en lang, spids spore med nektar. Nektaren tiltrækker honningbier og humlebier, der bestøver blomsterne. Urtens frugter er kapsler med sorte frø, som spredes med vinden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindelig vandranunkel
- Fakta:
- Fakta
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Længde: 20-150 cm
- Flydeblade: Cirkulære/runde
- Undervandsblade: Findelte
- Blomstrer: Maj-august
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Almindelig vandranunkels blomster bestøves normalt af insekter, men ved meget høj vandstand bliver blomsterne under vandet uden at åbne sig. Her bestøver blomsterne så sig selv.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ranunculus aquatilis
Engelsk navn: Common water-crowfoot
Tysk navn: Gewöhnlicher Wasserhahnenfuss
Svensk navn:Vattenmöja
Norsk navn:Kystvassoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Almindelig vandranunkel er udbredt i det meste af landet. Den findes i næringsrigt vand i søer, damme og vandløb. Vandranunkel kan danne tætte bevoksninger og planten kan delvist dække større vandoverflader eller mindre damme.
Stængel og blade
Vandplanten har op til 150 cm lange stængler, der er rodfæstet i dyndet på bunden. Stænglerne har både findelte, trådformede undervandsblade og runde, lappede flydeblade med tandet bladrand.
Blomster og frugter
Vandranunkels blomster er hævet op over vandoverfladen på ca. 2-7 cm lange stilke. Blomsterne er desuden 1-2 cm brede med gule støvblade og hvide kronblade med gul basis. Urtens frugter er små nødder.
- Billeder:
- Billede:

- Vidste du det?:
Zebraedderkoppen kan springe op til 10 cm, og under jagten efter insekter springer den ofte ud i luften. Det kan lade sig gøre, fordi den fastgør en tråd til steder, hvor den har opholdt sig.
Latinsk navn: Salticus scenicus
Engelsk navn:Zebra spider
Tysk navn:Mauer-Zebraspringspinne
Svensk navn: Murzebraspindel
Norsk navn:Sebrahopper
Klasse:Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Springedderkopper
Zebraedderkoppen er almindelig i Danmark. Den forekommer både udendørs på mure, gamle træer og træværk, og indendørs, især på steder, hvor den kan opholde sig i sol.
Kendetegn
Zebraedderkoppen kendes først og fremmest på sin zebrastribede krop og sit bevægelsesmønster i små, pludselige spring. Hannen har meget store og tydelige mundlemmer.
Føde
Zebraedderkoppen jager insekter, og dens gode syn gør, at den nemt kan bedømme afstanden til et bytte og afpasse sit spring derefter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om almindeligt firben
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: Max 18 cm
Hunnen er størst
- Max. levealder: 9 år
- Kuldstørrelse: 5-7 unger
- Fødetid: Juli-august
- Vidste du det?:
Firben kan smide deres hale, hvis de bliver angrebet af et rovdyr eller forskrækkes. Halestumpen vrider sig på jorden et stykke tid, og firbenet kan så nå at slippe bort. I løbet af nogle måneder vokser en ny, men lidt kortere hale frem.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lacerta vivipara
Engelsk navn: Viviparous lizard
Tysk navn:Waldeidechse
Svensk navn: Skogsödla
Norsk navn:Nordfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben
Almindeligt firben kaldes også for skovfirben. Almindeligt firben lever helst, hvor der er både sol og skygge, fordi det så kan regulere sin kropstemperatur ved at flytte sig.
Kendetegn
Almindeligt firben har en slank og lidt fladtrykt kropsform. Benene er korte, og halen udgør over halvdelen af kropslængden. Almindeligt firben har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter på kroppen. Almindeligt firben kendes fra salamandere ved at have skæl på kroppen.
Føde
Almindeligt firben æder smådyr og insekter men holder især af bladlus og edderkopper.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 125 cm
- Vægt: Op til ca. 4 kg
- Æg: Op til 4 millioner
- Gyder: Efterår
- Vidste du det?:
Amerikansk ål gyder på dybt vand i havet. En enkelt hun kan lægge op til 4 millioner æg, men dør dog efterfølgende. Æggene klækkes efter ca. 9-10 uger, og ålelarverne driver med strømmen den første tid.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Nimeriaq
Latinsk navn: Anguilla rostrata
Engelsk navn: American Eel
Klasse: Fisk
Orden: Ålefisk
Familie: Ferskvandsål
Amerikansk ål lever langs N-Amerikas østkyst fra Florida til Labrador. Derudover findes den også ved SV-Grønland, hvor den dog er ret sjælden og fåtallig. Ålen gyder i havet, men den lever normalt i fersk- eller brakvand.
Kendetegn
Amerikansk ål er en lang, slangelignende fisk med et spidst hoved og en sammenhængende ryg- og gatfinne. Ålen er sortbrun på oversiden og gullighvid på bugen.
Føde
Ålens føde består af fisk, insektlarver, fiskeyngel og -æg, forskellige smådyr samt døde fisk. Ålen jager om natten.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 6 cm
- Æg: 3-3,5 millioner
- Gyder: Juli-august
- Max levealder: Ca. 6-10 år
- Vidste du det?:
Amerikansk boremusling kommer oprindelig fra Nordamerikas østkyst, hvorfra den blev indført til Danmark og resten af Europa med østers til opdræt. I dag er amerikansk boremusling en af de mest almindelige boremuslinger i landet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Petricola pholadiformis
Engelsk navn: American piddock
Tysk navn: Amerikanische Bohrmuschel
Svensk navn:Amerikansk borrmussla
Klasse: Bløddyr
Orden: Sandmuslinger
Familie: Amerikanske boremuslinger
Amerikansk boremusling lever overalt fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø på hård bund. Boremuslinger graver gange i havbunden, hvor de lever hele deres liv. Muslingerne gyder deres æg og sæd frit i vandet og har fritsvømmende larver. De bliver først til boremuslinger efter 1-2 uger.
Kendetegn
Skallen er aflang oval og hvid eller beige. Den har grove ribber og en ombukket kant foran bukkelen. Muslingen borer ved at bevæge skallerne i forhold til hinanden og vha. den riflede skalkant. Det eneste man kan se af muslingen, når den er nedgravet, er det dobbelte ånderør, der stikker ud fra boregangen.
Føde
Muslingen lever af planteplankton, som filtreres fra vandet vha. gællerne. Vandet suges ind og ledes ud gennem hver sit ånderør.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjelde
- Vingefang: 33-45 mm
- Flyvetid: Juni-juli
- Vidste du det?:
Arktisk hørsommerfugl kan kendes fra de andre dagsommerfugle på, at arten sætter sig på blomsterne med sammenfoldede vinger.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Pakkaluaq sungaartoq
Latinsk navn: Colias hecla
Engelsk navn: Hecla Sulphur
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Hvidvingefamilien
Arktisk høsommerfugl lever i tørre, græsrige områder i det meste af Grønland. Mod syd dog kun i højfjeldet.
Kendetegn
Hannen er orangegul, og hunnen er bleg- eller smudsiggul med orange pletter i den mørke indramning. Begge køn har en orange-rød plet midt på bagvingerne. Larven er grøn, langstrakt og trind. Puppen er spids og anbringes lodret fastgjort af et silkebælte.
Føde
De voksne sommerfugle lever af blomsternektar fra bl.a. tue-limurt. Larvens foderplante i Grønland er ikke kendt.