Skip to main content
Af Jørgen Steen

Almindelig røllike

Latinsk navn: Achillea millefolium
Engelsk navn: Yarrow
Tysk navn: Gemeine Schafgarbe
Svensk navn: Röllika
Norsk navn: Ryllik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilie

Almindelig røllike er hyppig i hele Danmark, hvor urten vokser på næringsrig jordbund. Planten breder sig med underjordiske udløbere fra jordstænglen.

Stængel og blade
Almindelig røllike er rank og opret med en håret og rillet stængel. Bladene sidder spredt og er fjersnitdelte og hårede. Lige over jorden har rølliken bladrosetter, der overvintrer og danner nye stængler til foråret.

Blomster og frugter
Rølliken har små hvide blomsterkurve, der består af skiveblomster med rørformede kroner og randblomster med tungeformet krone. Kurvene er samlet i tætte halvskærme. Frugterne spredes om vinteren, når vinden rusker dem af.

  • Almindig røllike  © Naturporten - Kirsten Hjørne
    Almindig røllike © Naturporten - Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Flerårig
    • Højde: 15-60 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Lancetformede og fjersnitdelte
    • Blomstrer: Juni-oktober
    • Frugt: Nød/kapsel

    Vidste du det?

    Almindelig røllike kan både anvendes til te, spises, bruges til plantefarvning samt anvendes som lægeplante. Desuden har man fundet dele fra en røllike i Egtvedpigens kiste.

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Flerårig
    • Højde: 15-60 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Lancetformede og fjersnitdelte
    • Blomstrer: Juni-oktober
    • Frugt: Nød/kapsel

    Vidste du det?

    Almindelig røllike kan både anvendes til te, spises, bruges til plantefarvning samt anvendes som lægeplante. Desuden har man fundet dele fra en røllike i Egtvedpigens kiste.

    Aktivitetsark

    Læs om almindelig røllike
    Almindelig røllike find
    Almindelig røllike bestem
    Kender du planterne på strandengen