Latinsk navn: Buccinum undatum Engelsk navn: Common whelk, Whelk, Buckie Klasse: Bløddyr Orden: Neotaenioglossa Familie: Konkyliesnegle
Almindelig konk kaldes også for konkylie eller konksnegl. Konken er almindelig i alle danske farvande indtil den vestlige del af Østersøen. Den lever på lavt, roligt vand ved kysterne og helst på sandet eller stenet bund. Konkyliene findes ofte opskyllet langs kysterne.
Kendetegn Almindelig konk er en af de største danske havsnegle. Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med lilla markeringer og bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Selve sneglen er hvidlig med sorte pletter.
Føde Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og fisk, der er skadede eller fanget i garn. Sneglen bruger sin udskydelige snabel og sin raspetunge, når den æder.
Almindelig konk lægger æg i store gulhvide, klistrede klumper, der består af op til 15.000 linseformede ægkapsler. Hver ægkapsel indeholder mellem 500 og 3000 æg, hvoraf kun 3-5 bliver til små snegleunger. De øvrige æg ædes af de overlevende unger.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Længde: Op til 10 cm
Ægkapsler, der lægges om sommeren
Vidste du det?