Grønlandsk navn:Qussaannaq pilaatalik
Latinsk navn: Pholis fasciata
Engelsk navn: Banded gunnel
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie: Tangsprælfamilien

Båndet tangspræl lever ved V-Grønland mod nord til Upernavik. Fisken lever normalt fra tidevandszonen og ud til 30-40 meters dybde, hvor den søger skjul og gyder sine æg i tomme muslingeskaller, i vegetationen, i klipperevner eller under sten.

Kendetegn
Båndet tangspræl har en lang krop, meget lang ryg- og gatfinne samt meget små bugfinner. Båndet tangspræl har 9-12 lyse og brunlige pletter ved rygfinnen og et lyst bånd fra undersiden af hovedet op bag øjet. Siderne er rødlige med brunlig marmorering.

Føde
Tangspræl lever af børsteorme, tang- og vandlopper samt andre krebsdyr og smådyr.

Latinsk navn:Salix viminalis
Engelsk navn: Basket willow, Osier
Tysk navn: Korb-Weide
Svensk navn: Korgvide 
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie: Pilefamilien

Båndpil er almindelig i levende hegn, hvor det ofte danner tætte krat. Planten vokser normalt på fugtig bund på enge, ved moser og i skove.

Kendetegn
Grenene er oprette, meget lange og gule. Bladene er grågrønne på oversiden og sølvgrå og håret på undersiden. De smalle blade kan blive helt op til 20 cm. lange. Bladkanten er desuden takket og barken er lysebrun.

Frugter og blomster
Raklerne eller gæslingerne er ca. 10 cm lange og har to, gule støvblade ved hanplanterne. Hunraklernes blomster er ca. 9 mm lange og består af en grøn frugtknude og et støvfang. Frøet spredes af vinden.

Latinsk navn: Petalonia fascia
Engelsk navn: Sea Petals
Grønlandsk navn: Qaarutaasat
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Almindelig båndtang findes langs de fleste danske kyster og vokser i tidevandszonen og i den øverste del af den altid vanddækkede zone.

Kendetegn
Løvet er hos almindelig båndtang båndformet med varierende længde og bredde alt efter voksestedet. I roligt vand på lav dybde er bladene korte og brede, mens de i mere uroligt vand er lange og smalle. Bladene udgår fra en lille stilk, der ender i en hæfteskive.

Latinsk navn:Zostera marina
Engelsk navn: Eelgrass
Klasse: Enkimbladede
Familie: Ålegræsfamilien
Orden: Ålegræsordenen

Almindelig bændeltang, som også kaldes ålegræs, er ikke en alge, men en karplante, hvor både blomstring og formering foregår under vandet. Planterne bestøves med pollenkorn, som frigives i vandet. I Danmark findes tre forskellige arter, som alle vokser på lavt vand langs kysterne undtagen langs Jyllands vestkyst. Bændeltang udplantes nu i mange områder, som er præget af iltsvind, fordi planten kan optage store mængder næringsstoffer og danne skjulesteder for bunddyr og fiskeyngel.

Kendetegn
Bladene er lange, tynde, olivenfarvede bånd, 5-10 mm brede og op til 2 meter lange. Bænddltang kan danne meget store, tætte bevoksninger og danne store tæpper nær kysterne på op til 5 m dybde.

Latinsk navn: Oniscus asellus
Engelsk navn: Woodlouse
Tysk navn: Mauerassel
Svensk navn:Murgråsugga
Norsk navn:Skrukketroll
Klasse: Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie: Oniscidae

Glat bænkebider er almindelig i hele Danmark. Den kaldes også murbænkebider, men det er lidt misvisende, fordi den findes mange forskellige steder med høj fugtighed. Bænkebidere er mest fremme om natten, men man ser dem ofte om dagen, hvis man vender et stykke træ eller en sten på jordoverfladen.

Kendetegn
Bænkebidere er krebsdyr, og de lever på land til forskel fra de fleste andre krebsdyr, som lever i vand. Bænkebidere er let ovale og fladtrykte. De har 7 par korte ben og 2 par følehorn. Der findes 30 arter af bænkebidere i Danmark, som dog kan være vanskelige at skelne fra hinanden.

Føde
Bænkebidere lever især af døde planter og råddent træ. Men de kan også æde af døde dyr.

Latinsk navn: Castor fiber
Engelsk navn: European beaver
Tysk navn:Biber
Svensk navn: Bäver
Norsk navn:Bever
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Bæverfamilien

FREDET

Bæveren er Danmarks største gnaver. Bæveren levede frit i den danske natur indtil for omkring 1.000 år siden, men den forsvandt. Nu findes udsatte bestande af bævere i Flynder Å-systemet i Nordjylland og ved Holløse Bredning på Nordsjælland.

Kendetegn
Bæverens krop er tilpasset et liv i overfladen af søer og vandløb. Dens øjne, ører og næsebor sidder højt på hovedet, så bæveren stadig kan se, høre og ånde, mens den svømmer i vandet. Bæverens fortænder, som bl.a. anvendes til at fælde træer med, er meget store.

Føde
Bæveren er planteæder. Den spiser især urter, græs og vandplanter fra området nær dens bo. Om vinteren lever bæverne især af bark. 

Latinsk navn: Populus tremula
Engelsk navn: Aspen
Tysk navn:Espe
Svensk navn:Asp
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede 
Orden:Pileordenen 
Familie: Pilefamilien

Bævreasp er et er et almindeligt løvtræ i Danmark og særlig kendt for sine raslende blade og evne til at danne store nye træer ved rodskud. Bævreasp vokser især på magre, våde og sure jorde i skovlysninger, på heder og langs søer og vandløb. I Danmark er Bævreasp mest udbredt i Midt- og Nordjylland.

Kendetegn
Bævreasp har en høj, slank stamme og en åben krone. Barken er grå på unge træer, skorpet og mørk på ældre træer.

Blade, blomster og frugter
Bladene hos bævreasp er nærmest runde, med lange flade bladstilke. Kanten på bladene er let tandet. Blomstringen sker i marts-april, men bladene springer først ud i midten af maj. Om efteråret er bladene gulllige, røde og purpurfarvede. Blomsterne hænger i lange klaser. Der er enten han- eller hunblomster på træet. Frugterne er små kapsler, som indeholder mange små frø, der er har frøuld og derfor spredes let med vinden. Jorden under en bævreasp kan være helt dækket af uld fra frøene.

Latinsk navn: Diplolepis rosae 
Engelsk navn: Bedeguar gall wasp
Tysk navn: Gemeine Rosengallwespe
Svensk navn: Sömntornsstekel
Norsk navn:Rosegalhveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Galhvepse

Bedeguargalhvepsen er en lille hveps 3-4 mm lang. Den kaldes også rosengalhveps, fordi larverne udvikler sig i særlige galler på rosenbuske. Hunnen lægger sine æg i knopperne på en rosenbusk, og larverne udskiller et stof, som får knoppen til at udvikle sig til en galle, som ligner en lille klump rødgult mos. 
Larverne rummer en særlig bakterie, som får de fleste bedeguargalhvepse til at blive til hunner. Hanner er derfor meget sjældne. Hunnerne kan lægge levedygtige æg uden først at parre sig.

Kendetegn
Mange galhvepse ligner hinanden og kendes derfor først og fremmest på deres galler. Bedeguargalhvepsen har en sort forkrop, mens bagkroppen er rødlig. Benene er gule eller røde.

Latinsk navn:Euonymus europaeus
Engelsk navn: Spindel, Strawberry-bush
Tysk navn:Grwönlicher Spindelstrauch
Svensk navn: Benved
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Benvedordenen
Familie: Benvedfamilien

Benved er en løvfældende og normalt op til 6 m høj busk med en langsom, opret og åben vækst.

Kendetegn
De unge grene er firkantede og har lys grønlig bark, med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken grå med smalle furer. Bladene er 3-8 cm lange, elliptiske og med fint savtakket kant. Bladenes overside er mørkegrøne,og undersiden grågrøn. Om efteråret er bladene gulrøde.

Frugter og blomster
Blomsterne, som er små og gulgrønne, sidder 3-5 sammen i en hængende stand.

Latinsk navn:Merops apiaster
Engelsk navn: European Bee-eater
Tysk navn:Bienen Fresser
Svensk navn: Biätera
Norsk navn:Bieter
Klasse:Fugle Orden: Skrigefugle Familie:Biædere

Biæderen er en sjælden trækgæst og ynglefugl i Danmark, hvor den forekommer i foråret og om sommeren. Biædere lever i åbne og halvåbne områder med overdrev, grusgrave, skrænter og brinker. Fuglene lever i flokke og kan ses på udkigsposter i toppen af træer, hvorfra de jager insekter højt oppe i luften.

Kendetegn
Biæderen er en spraglet fugl med et langt, spidst nedadbøjet næb og tynde, forlængede midterste halefjer. Fjerdragten er rustrød, gul og blågrøn på oversiden og turkis på undersiden. Struben er mørkegul. I ansigtet har fuglen en lys pandeplet og en sort øjenstribe. Næbbet er sort, og øjet er rødt.

Føde
Biædere lever af bier, hvepse og andre store flyvende insekter.

Latinsk navn: Ranunculus acris ssp. acris
Engelsk navn: Meadow Buttercup
Tysk navn:Scharfer Hahnenfuss
Svensk navn: Smörblomma
Norsk navn: Engsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Bidende ranunkel er meget almindelig i hele Danmark. Den trives på fugtig, næringsrig bund i enge, græsland og langs vejkanter.

Blade og stængel
Bidende ranunkel er grenet foroven og har håndsnitdelte eller håndfligede blade. Bladformen er meget varierende. Bladene er hårede og sidder både spredt og i roset op langs stænglen.

Blomster og frugter
Blomsterne er smørgule og sidder i en åben blomsterstand. De har 5 bægerblade, 5 kronblade samt mange støvblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder, der hver har et lille næb.

Latinsk navn: Sedum acre
Engelsk navn: Goldmoss stonecrop
Tysk navn:Scharfer Mauerpfeffer
Svensk navn:Gul fetknopp
Norsk navn:Bitterbergknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Stenbrækordenen
Familie: Stenurtfamilien

Bidende stenurt er meget almindelig og hyppig overalt i Danmark. Planten vokser i klitter, vejkanter, på skrænter, stendiger, strandvolde, stenede strandbredder og klippekyster. Urten danner ofte tætte tuer.

Stængel og blade
Bidende stenurt er en lav urt med krybende og grenede stængler. Bladene sidder tæt, er opadrettede, tykke og gulgrønne. De kan oplagre vand i lang tid, så planten kan overleve en længere tørkeperiode. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule og stjerneformede med fem spidse kronblade og samlet i kvaste. Frugterne er flerfoldsfrugter, der består af 5 bælgkapsler med frø. Frugterne er stjerneformede.

Danske navne:Dunbirk/Vortebirk
Latinsk navn:Betula pubescens/Betula pendula
Engelsk navn: White birch/Silver birch
Tysk navn:Birken
Svensk navn:Björk
Norsk navn: Bjørk
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen
Familie: Birkefamilien

I Danmark findes to vildtvoksende arter  af birk: Dunbirk og vortebirk. Dunbirken har dunede årsskud.  Unge grene hos vortbirk er beklædt med små harpiksvorter. Dunbirken angribes af en svamp, der kan danne ”heksekoste”. Begge arter blomstrer i begyndelsen af maj. Frugterne er modne i juli. De spredes med vinden og dækker ofte jorden omkring træet.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ret små, og hos vortebirk er de trukket ud i en spids. De har en dobbelt savtakket kant. Dunbirkens blade ligner meget vortebirkens, men de er ikke så spidse, og de er kun enkelt-takkede i kanten. Bladene bliver gule tidligt i oktober. Frugten består af en lille nød med vinger.

Latinsk navn: Leccinum scabrum
Engelsk navn: Brown Birch Bolete
Tysk navn: Reissdorniger Birkenporling
Svensk navn: Brun björkslindskivling
Norsk navn: Brun bjørkporing
Gruppe: Svampe
Orden: Rørhat-ordenen
Familie: Rørhat-familien

Birke-rørhatfindes i to arter: brun birke-rørhat og rød birke-rørhat. ​Brun birke-rørhat er en mellemstor rørhat med gråbrun til kakaobrun hat og hvidt kød, der kun svagt ændrer farve ved gennemskæring. ​Rød birke-rørhat kendes på sin orange til rustbrune hat og mørkt skællede stok samt på, at kødet kan få en gråligt vinrød tone ved tryk. Birke-rørhatte ses fra juli-oktober. ​

Kendetegn
Birke-rørhatte er tykkødede hatsvampe med rør på hattens underside. Hatten er først kugleformet og senere mere udbredt, ofte fedtet til let slimet i fugtigt vejr. Stokken er forholdsvis høj og slank med markante mørke skæl på en lys bund. Rørlaget starter hvidligt eller svagt gråligt og bliver senere mere gråbrunt til cremefarvet.

Latinsk navn:Russula claroflava
Engelsk navn:Yellow russula
Tysk navn:Gelber Grausteil-Täubling
Svensk navn:Gulkremla
Norsk navn:Mild gulkremle
Gruppe: Svampe; Orden:Skørhatordenen; Familie:Skørhatfamilien

Birke-skørhater en af Danmarks almindelige og spiselige sommersvampe. Den vokser i birkeskove og moser allerede i juli – tidligere end mange andre svampe. Varmt vejr og fugtighed fremmer svampens vækst. Birke-skørhat forveksles ofte med okkergul skørhat, som ikke vokser under birk, sol-skørhat, som vokser under bøg eller bleggul skørhat.

Kendetegn
Hatten er 5-10 cm i diameter, gullig, fedtet og flad - ofte lidt nedtrykt i midten. Lamellerne løber ned langs den hvide til grålige stok, starter blege/hvide og bliver cremegule eller grålige med alderen. Stokken er skør, slank og får med tiden grå eller sorte pletter.

Latinsk navn: Biston betularia
Engelsk navn: Peppered Moth
Tysk navn: Birkenspanner
Svensk navn:Björkmätere
Norsk navn:Bjørkelurvemåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle

Birkemåleren er en almindelig sommerfugl i hele Danmark. Den findes i skove og krat, hvor der vokser løvtræer, men den ses også i byerne, hvor larverne holder til i parker og grønne områder.

Kendetegn
Birkemåleren er et stor måler. Den findes i to former, en hvid med små mørke aftegninger og en sort. Hannen og hunnen er ens. Birkemålerens larver er lange og meget tynde. Når de er strakt ud, kan de være op til 6 cm lange. Når de sidder helt stille, kan de ligne en lille kvist.

Føde
De voksne birkemålere lever af nektar. Larverne lever af blade fra løvtræer og buske. De træffes især på birk, eg, bøg, roser og hindbær. Larverne æder kun om natten.

Latinsk navn: Elasmucha grisea
Engelsk navn: Parent Bug
Tysk navn: Die Fleckige Brutwanze
Svensk navn: Björkskinnbagge
Norsk navn:Bjørkeløvtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Løvtæger

Almindelig birketæge findes næsten overalt, hvor der vokser buske og træer, især i lysninger og skovbryn ved løvskove. Almindelig birketæge opholder sig især, hvor der er birketræer.

Kendetegn
Almindelig birketæge er en bredtæge, dvs. en meget flad og bred tæge, som gemmer sig bag et kraftigt skjold. Oversiden er rødgul med sorte prikker. Antennerne er lyse med mørke spidser.

Føde
Almindelig birketæge er planteæder. Den stikker sin sugesnabel ind i blade af forskellige løvtræer og suger saft fra bladene. Som navnet fortæller, holder den især af birkeblade.

Latinsk navn: Ondatra zibethica
Engelsk navn: Muskrat
Tysk navn:Bisam
Svensk navn:Bisamråtta
Norsk navn: Bisam
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Bisamrotten er en såkaldt invasiv art, som er uønsket i den danske natur. Den bekæmpes, og den er derfor endnu ikke særlig udbredt i Danmark, bortset fra en fast bestand i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland.

Kendetegn
Bisamrotten er en meget stor gnaver, kroppen er ca. 40 cm lang og halen op til 28 cm. Pelsen er rødbrun eller gulbrun på ryggen og grålig på bugen.

Føde
Bisamrotten er planteæder. Den lever især af vandplanter og deres rødder. Den kan dog også æde muslinger, krebs og fisk.

Latinsk navn: Philanthus triangulum
Engelsk navn: Bee Wolf
Tysk navn: Biienenwolf
Svensk navn: Bivarg
Norsk navn:Biulv
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravehvepse

Biulven er en gravehveps, hvilket vil sige, at den lever en stor del af tiden i gange under jorden. Gravehvepse fanger og bedøver et andet insekt og gemmer det under jorden, hvor de lægger æg på det bedøvede bytte. Larverne lever af byttet, når de kommer ud af æggene.

Kendetegn
Biulven ligner en stor gedehams. Hovedet er stort og bredt, og mellem øjnene har den en hvid aftegning. Som hvepsene kendes biulven på den tværstribede gule og sorte bagkrop. Antennerne er korte og tykke.

Føde
Biulven lever især af honningbier, som de udsuger og bider i mindre stykker. De æder også nektar.

Latinsk navn:Aythya marila
Engelsk navn:Greater scaup
Tysk navn: Bergente
Svensk navn: Bergand
Norsk navn: Bergand
Klasse:Fugle Orden:Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Bjerganden ses i Danmark som træk- og vintergæst. Hovedparten af de bjergænder, der overvintrer i Danmark, kommer fra Rusland. De største koncentrationer af overvintrende bjergænder findes i Lillebælt og Ålborg Bugt. Bjerganden kan også ses i søer.

Kendetegn
Bjerganden ligner troldanden, men mangler troldandens nakketop. Hannen har lysegrå ryg i modsætning til troldandens sorte ryg, mens hunnen har et stort, hvidt parti ved næbroden.

Føde
Bjerganden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.