Latinsk navn: Castor fiber
Engelsk navn: European beaver
Tysk navn:Biber
Svensk navn: Bäver
Norsk navn:Bever
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Bæverfamilien

FREDET

Bæveren er Danmarks største gnaver. Bæveren levede frit i den danske natur indtil for omkring 1.000 år siden, men den forsvandt. Nu findes udsatte bestande af bævere i Flynder Å-systemet i Nordjylland og ved Holløse Bredning på Nordsjælland.

Kendetegn
Bæverens krop er tilpasset et liv i overfladen af søer og vandløb. Dens øjne, ører og næsebor sidder højt på hovedet, så bæveren stadig kan se, høre og ånde, mens den svømmer i vandet. Bæverens fortænder, som bl.a. anvendes til at fælde træer med, er meget store.

Føde
Bæveren er planteæder. Den spiser især urter, græs og vandplanter fra området nær dens bo. Om vinteren lever bæverne især af bark. 

Latinsk navn: Populus tremula
Engelsk navn: Aspen
Tysk navn:Espe
Svensk navn:Asp
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede 
Orden:Pileordenen 
Familie: Pilefamilien

Bævreasp er et almindeligt træ i skove og hegn. Der findes både han- og hunplanter.

Blade, blomster og frugter
Bladene hos bævreasp er nærmest runde, med lange flade bladstilke. Kanten på bladene er let tandet. Blomstringen sker i marts-april, men bladene springer først ud i midten af maj. Om efteråret er bladene gulllige, røde og purpurfarvede. Blomsterne hænger i lange klaser. Der er enten han- eller hunblomster på træet. Frugterne er små kapsler, som indeholder mange små frø, der er har frøuld og derfor spredes let med vinden. Jorden under en bævreasp kan være helt dækket af uld fra frøene.

Latinsk navn: Diplolepis rosae 
Engelsk navn: Bedeguar gall wasp
Tysk navn: Gemeine Rosengallwespe
Svensk navn: Sömntornsstekel
Norsk navn:Rosegalhveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Galhvepse

Bedeguargalhvepsen er en lille hveps 3-4 mm lang. Den kaldes også rosengalhveps, fordi larverne udvikler sig i særlige galler på rosenbuske. Hunnen lægger sine æg i knopperne på en rosenbusk, og larverne udskiller et stof, som får knoppen til at udvikle sig til en galle, som ligner en lille klump rødgult mos. 
Larverne rummer en særlig bakterie, som får de fleste bedeguargalhvepse til at blive til hunner. Hanner er derfor meget sjældne. Hunnerne kan lægge levedygtige æg uden først at parre sig.

Kendetegn
Mange galhvepse ligner hinanden og kendes derfor først og fremmest på deres galler. Bedeguargalhvepsen har en sort forkrop, mens bagkroppen er rødlig. Benene er gule eller røde.

Latinsk navn:Euonymus europaeus
Engelsk navn: Spindel, Strawberry-bush
Tysk navn:Grwönlicher Spindelstrauch
Svensk navn: Benved
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Benvedordenen
Familie: Benvedfamilien

Benved er en løvfældende og normalt op til 6 m høj busk med en langsom, opret og åben vækst.

Kendetegn
De unge grene er firkantede og har lys grønlig bark, med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken grå med smalle furer. Bladene er 3-8 cm lange, elliptiske og med fint savtakket kant. Bladenes overside er mørkegrøne,og undersiden grågrøn. Om efteråret er bladene gulrøde.

Frugter og blomster
Blomsterne, som er små og gulgrønne, sidder 3-5 sammen i en hængende stand.

Latinsk navn:Merops apiaster
Engelsk navn: European Bee-eater
Tysk navn:Bienen Fresser
Svensk navn: Biätera
Norsk navn:Bieter
Klasse:Fugle Orden: Skrigefugle Familie:Biædere

Biæderen er en sjælden trækgæst og ynglefugl i Danmark, hvor den forekommer i foråret og om sommeren. Biædere lever i åbne og halvåbne områder med overdrev, grusgrave, skrænter og brinker. Fuglene lever i flokke og kan ses på udkigsposter i toppen af træer, hvorfra de jager insekter højt oppe i luften.

Kendetegn
Biæderen er en spraglet fugl med et langt, spidst nedadbøjet næb og tynde, forlængede midterste halefjer. Fjerdragten er rustrød, gul og blågrøn på oversiden og turkis på undersiden. Struben er mørkegul. I ansigtet har fuglen en lys pandeplet og en sort øjenstribe. Næbbet er sort, og øjet er rødt.

Føde
Biædere lever af bier, hvepse og andre store flyvende insekter.

Latinsk navn: Ranunculus acris ssp. acris
Engelsk navn: Meadow Buttercup
Tysk navn:Scharfer Hahnenfuss
Svensk navn: Smörblomma
Norsk navn: Engsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Bidende ranunkel er meget almindelig i hele Danmark. Den trives på fugtig, næringsrig bund i enge, græsland og langs vejkanter.

Blade og stængel
Bidende ranunkel er grenet foroven og har håndsnitdelte eller håndfligede blade. Bladformen er meget varierende. Bladene er hårede og sidder både spredt og i roset op langs stænglen.

Blomster og frugter
Blomsterne er smørgule og sidder i en åben blomsterstand. De har 5 bægerblade, 5 kronblade samt mange støvblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder, der hver har et lille næb.

Latinsk navn: Sedum acre
Engelsk navn: Goldmoss stonecrop
Tysk navn:Scharfer Mauerpfeffer
Svensk navn:Gul fetknopp
Norsk navn:Bitterbergknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Stenbrækordenen
Familie: Stenurtfamilien

Bidende stenurt er meget almindelig og hyppig overalt i Danmark. Planten vokser i klitter, vejkanter, på skrænter, stendiger, strandvolde, stenede strandbredder og klippekyster. Urten danner ofte tætte tuer.

Stængel og blade
Bidende stenurt er en lav urt med krybende og grenede stængler. Bladene sidder tæt, er opadrettede, tykke og gulgrønne. De kan oplagre vand i lang tid, så planten kan overleve en længere tørkeperiode. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule og stjerneformede med fem spidse kronblade og samlet i kvaste. Frugterne er flerfoldsfrugter, der består af 5 bælgkapsler med frø. Frugterne er stjerneformede.

Danske navne:Dunbirk/Vortebirk
Latinsk navn:Betula pubescens/Betula pendula
Engelsk navn: White birch/Silver birch
Tysk navn:Birken
Svensk navn:Björk
Norsk navn: Bjørk
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen
Familie: Birkefamilien

I Danmark findes to vildtvoksende arter  af birk: Dunbirk og vortebirk. Dunbirken har dunede årsskud.  Unge grene hos vortbirk er beklædt med små harpiksvorter. Dunbirken angribes af en svamp, der kan danne ”heksekoste”. Begge arter blomstrer i begyndelsen af maj. Frugterne er modne i juli. De spredes med vinden og dækker ofte jorden omkring træet.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ret små, og hos vortebirk er de trukket ud i en spids. De har en dobbelt savtakket kant. Dunbirkens blade ligner meget vortebirkens, men de er ikke så spidse, og de er kun enkelt-takkede i kanten. Bladene bliver gule tidligt i oktober. Frugten består af en lille nød med vinger.

Latinsk navn: Biston betularia
Engelsk navn: Peppered Moth
Tysk navn: Birkenspanner
Svensk navn:Björkmätere
Norsk navn:Bjørkelurvemåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle

Birkemåleren er en almindelig sommerfugl i hele Danmark. Den findes i skove og krat, hvor der vokser løvtræer, men den ses også i byerne, hvor larverne holder til i parker og grønne områder.

Kendetegn
Birkemåleren er et stor måler. Den findes i to former, en hvid med små mørke aftegninger og en sort. Hannen og hunnen er ens. Birkemålerens larver er lange og meget tynde. Når de er strakt ud, kan de være op til 6 cm lange. Når de sidder helt stille, kan de ligne en lille kvist.

Føde
De voksne birkemålere lever af nektar. Larverne lever af blade fra løvtræer og buske. De træffes især på birk, eg, bøg, roser og hindbær. Larverne æder kun om natten.

Latinsk navn: Elasmucha grisea
Engelsk navn: Parent Bug
Tysk navn: Die Fleckige Brutwanze
Svensk navn: Björkskinnbagge
Norsk navn:Bjørkeløvtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Løvtæger

Almindelig birketæge findes næsten overalt, hvor der vokser buske og træer, især i lysninger og skovbryn ved løvskove. Almindelig birketæge opholder sig især, hvor der er birketræer.

Kendetegn
Almindelig birketæge er en bredtæge, dvs. en meget flad og bred tæge, som gemmer sig bag et kraftigt skjold. Oversiden er rødgul med sorte prikker. Antennerne er lyse med mørke spidser.

Føde
Almindelig birketæge er planteæder. Den stikker sin sugesnabel ind i blade af forskellige løvtræer og suger saft fra bladene. Som navnet fortæller, holder den især af birkeblade.

Latinsk navn: Ondatra zibethica
Engelsk navn: Muskrat
Tysk navn:Bisam
Svensk navn:Bisamråtta
Norsk navn: Bisam
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Bisamrotten er en såkaldt invasiv art, som er uønsket i den danske natur. Den bekæmpes, og den er derfor endnu ikke særlig udbredt i Danmark, bortset fra en fast bestand i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland.

Kendetegn
Bisamrotten er en meget stor gnaver, kroppen er ca. 40 cm lang og halen op til 28 cm. Pelsen er rødbrun eller gulbrun på ryggen og grålig på bugen.

Føde
Bisamrotten er planteæder. Den lever især af vandplanter og deres rødder. Den kan dog også æde muslinger, krebs og fisk.

Latinsk navn: Philanthus triangulum
Engelsk navn: Bee Wolf
Tysk navn: Biienenwolf
Svensk navn: Bivarg
Norsk navn:Biulv
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravehvepse

Biulven er en gravehveps, hvilket vil sige, at den lever en stor del af tiden i gange under jorden. Gravehvepse fanger og bedøver et andet insekt og gemmer det under jorden, hvor de lægger æg på det bedøvede bytte. Larverne lever af byttet, når de kommer ud af æggene.

Kendetegn
Biulven ligner en stor gedehams. Hovedet er stort og bredt, og mellem øjnene har den en hvid aftegning. Som hvepsene kendes biulven på den tværstribede gule og sorte bagkrop. Antennerne er korte og tykke.

Føde
Biulven lever især af honningbier, som de udsuger og bider i mindre stykker. De æder også nektar.

Latinsk navn:Aythya marila
Engelsk navn:Greater scaup
Tysk navn: Bergente
Svensk navn: Bergand
Norsk navn: Bergand
Klasse:Fugle Orden:Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Bjerganden ses i Danmark som træk- og vintergæst. Hovedparten af de bjergænder, der overvintrer i Danmark, kommer fra Rusland. De største koncentrationer af overvintrende bjergænder findes i Lillebælt og Ålborg Bugt. Bjerganden kan også ses i søer.

Kendetegn
Bjerganden ligner troldanden, men mangler troldandens nakketop. Hannen har lysegrå ryg i modsætning til troldandens sorte ryg, mens hunnen har et stort, hvidt parti ved næbroden.

Føde
Bjerganden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.

Latinsk navn:Pinus mugo
Engelsk navn: Mountain pine
Tysk navn:Bergkiefer
Svensk navn:Bergtall 
Gruppe: Buske og træer
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Granfamilien

Bjergfyr er et indtil ca. 4 meter højt nåletræ med lange, grågrønne nåle. Bjergfyr er almindelige langs kysterne og især i klitplantager, hvor de er plantede. 

Kendetegn
Bjergfyr kan kendes på sine asymmetriske kogler og slanke knopper. Barken er først rødbrun men senere sortbrun og sprækket i små firkanter. Knopperne er cylindriske og brune, ofte med tykt harpikslag. Nålene sidder parvist sammen. 

Frugter og blomster
Bjergfyr har røde hunblomster, som omdannes til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad.

Latinsk navn:Eremophila alpestris
Engelsk navn:Horned lark
Tysk navn:Ohrenlerche
Svensk navn:Berglärka
Norsk navn:Fjellerke
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Lærker

Bjerglærken er en trækgæst i Danmark. Den er på størrelse med sanglærken, men lidt slankere. Bjerglærken er udbredt i dele af Europa, Mellemøsten, det nordlige Rusland og Sibirien, Centralasien samt største delen af Nordamerika. Den optræder dels i tundra-, dels i bjergområder, gerne over trægrænsen. I Europa yngler den i de skandinaviske fjeldområder og på Balkan.

Kendetegn
Den kendes bedst på sine karakteristiske hovedtegninger i vekslende gult og sort samt de små, spidse, sorte ”horn” øverst på issen. Farverne er tydeligst hos hannen. Benene er mørkere end de øvrige lærkers.

Grønlandsk navn: Qutsissormiutaq
Latinsk navn: Eremophila alpestris
Engelsk navn: Shore Lark
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Lærker

Bjerglærken er forholdsvis sjælden i Grønland, hvor den kun optræder som gæst i V-Grønland i perioden maj-oktober. Bjerglærken opholder sig i fjeldområder med stenede, tørre marker og heder, hvor der er begrænset vegetation.

Kendetegn
Bjerglærke har en brun overside med mørke striber, en hvid underside og et sort brystbånd. Ansigtet har gule og sorte aftegninger. Hunnen har mere utydelige farver, og hunnens brystbånd er smallere end hannens.

Føde
Bjerglærkens føde består af insekter og andre smådyr. Om vinteren æder fuglen også frø.

Latinsk navn: Triturus alpestris
Engelsk navn: Alpine Newt
Tysk navn: Bergmolch
Svensk navn: Bergvattensalamander
Norsk navn:Bjergsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

FREDET

Bjergsalamander findes i Danmark kun i Sønderjylland og enkelte andre steder, men arten er i fremgang. Om foråret lever bjergsalamanderen i vandhuller, men resten af året lever den på land og gemmer sig i skovbunden. Bjergsalamanderen foretrækker at yngle i små vandhuller, som ligger i skygge.

Kendetegn
Bjergsalamanderen kendes især på sin kraftigt orangefarvede bug og den blålige overside.

Føde
Bjergsalamanderen lever især af larver og smådyr, som den fanger i vandhullet eller i skovbunden.

Grønlandsk navn:Najorpaligaq
Latinsk navn: Anarhichas denticulatus
Engelsk navn:Northern wolf fish
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Havkattefamilien

Blå havkat, der også kaldes bredpandet havkat, lever på blød mudderbund på 60- 900 meters dybde. Havkatten er udbredt ved Grønland mod nord til det sydlige Upernavik og Tasiilaq.

Kendetegn
Blå havkats krop er rund og plump i forhold til Grønlands to andre arter af havkatte. Den blå havkat er mørk blåsort med utydelige pletter, og den har tre rækker knusetænder bagest i ganen, hvoraf den midterste er den korteste. Fiskens kød er løst og geleagtigt.

Føde
Blå havkat æder vandmænd, bløddyr, pighude, krebsdyr, snegle og småfisk.

Latinsk navn: Circus cyaneus
Engelsk navn:Hen Harrier, Northern Harrier
Tysk navn:Kornweihe
Svensk navn:Blå kärrhök
Norsk navn:Myrhauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Høgefugle

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever i det åbne land med marker, enge og heder.

Kendetegn
Hannen er blågrå med sorte vingespidser. Bugen og undersiden er hvid med sort vingebagkant. Hunnen er brunstribet med lysere bug. Både han og hun har en hvid overgump. Blå kærhøg flyver lavt over landskabet med højt løftede vinger i en glidende flugt. 

Føde
Føden består af små gnavere og småfugle. Antallet af lemminger og mus i de lande, hvor blå kærhøg yngler, svinger meget. Det har stor betydning for bestanden af blå kærhøg og derfor også antallet af trækfugle i Danmark.

Latinsk navn:Libellula depressa
Engelsk navn: Broad Bodied Libellula
Tysk navn: Plattbauch
Svensk navn: Bred trollslända
Norsk navn: Blåbredlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie:Libellulidae

Blå libel er almindeligt udbredt over det meste af Danmark, dog mere spredt længst mod vest. Den lever ved små søer, damme og vandhuller. Hannen sidder ofte på en gren eller kvist og holder øje med mulige  byttedyr eller andre guldsmede, der er trængt ind på dens territorium. Flyvetiden for blå libel er maj-juni.

Kendetegn
Blå libel er opkaldt efter den voksne hans brede, blå bagkrop. Hos hunnen er bagkroppen lysebrun. Både hannen og hunnen har en mørkebrun forkrop. Begge køn har mørke felter ved vingerødderne og gule sidepletter på bagkroppen. Blå libel har fire klare vinger.

Føde
Blå libel er både som larve og som voksen et rovdyr, der æder andre insekter.