Skip to main content

Aborre

Latinsk navn: Perca fluviatilis
Engelsk navn: Perch
Tysk navn:Barsch
Svensk navn: Abborre
Norsk navn:Abbor
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Aborre

Aborre er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog også i brakvand nær kysten. Aborren er en stimefisk, der ses hele året. Den opholder sig for det meste ved bunden, men jager også på åbent vand.

Kendetegn
Aborren kendes let på den høje ryg, de 4-7 sorte striber på siderne samt de orangerøde finner. Fisken er normalt sortgrøn på ryggen og lysere ned mod bugen. Aborren har pigge ved rygfinnerne og gællelågene. Skællene er grove.

Føde
Aborrens føde består af skaller, løjer og andre fisk, fiskeyngel, snegle, krebsdyr, insekter, larver og orme. Aborrer sluger deres bytte helt.

Admiral

Latinsk navn: Vanessa atalanta
Engelsk navn:Red Admiral
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe:Dagsommerfugle


Admiralen er en af vore flotteste og lettest genkendelige dagsommerfugle. Admiralen er en træksommerfugl sydfra. Den lægger som regel æg på brændenælder. Æggene klækkes efter en uges tid, og larverne lever på nælderne i 3-4 uger, hvorefter de spinder en lille rede øverst i en nælde og forpupper sig deri.

Kendetegn
Admiralen kendes især på sine tydelige røde bånd tværs over forvingerne og bagest på bagvingerne. Den flyver af sted med meget hurtige vingeslag uden at svæve.

Føde
Admiralens larve lever af nældeblade. Den voksne admiral lever af nektar. Den ses ofte på sommerfuglebuske.

Afstumpet sandmusling

Latinsk navn: Mya truncata
Engelsk navn: Blunt gaper
Tysk navn: Abgestutzte klaffmuschel
Svensk navn:Trubbig sandmusla
Norsk navn:Kort sandskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Sandmuslinger
Familie: Sandmusling

Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster bortset fra ved den vestlige Østersø. Muslingen lever nedgravet i havbunden på op til 70 meters dybde. Muslingerne gyder æg og sæd frit i vandet, hvorved æggene befrugtes. Larverne er fritsvømmende, men de omdanner sig senere til muslinger og graver sig ned.

Kendetegn
De levende muslinger har brunlige eller grønlige skaller, men skallerne fra døde muslinger er hvide eller sandfarvede. Skallen har en en lige afskåret bagende med en stor åbning, som det dobbelte ånderør stikker ud af.

Føde
Sandmuslingen suger vand og småpartikler ind gennem det ene ånderør og filtrerer plankton fra vandet, inden vandet pustes ud af det andet ånderør.

Aftenpåfugleøje

Latinsk navn: Smerinthus ocellata
Engelsk navn: Eyed Hawk-moth
Tysk navn:Abendpfauenauge
Svensk navn: Videsvärmare
Norsk navn: Kveldpåfugleøye
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe:Natsommerfugle

Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte.

Kendetegn
Forvingen er mønstret i lyse og mørke grå farver, som får sommerfuglen til at ligne et barkmønster, når den sidder sammenfoldet på en træstamme om dagen. Bagvingen har en stor blå øjeplet på orangerød baggrund.

Føde
Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Aftenpragtstjerne

Latinsk navn: Silene latifolia ssp. alba
Engelsk navn: White Campion
Tysk navn:Weisse Lichtnelke
Svensk navn: Vitblära
Norsk navn: Hvit jonsokblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Aftenpragtstjerne er almindeligt udbredt. Den vokser på næringsrig bund, langs vejkanter, på dyrket jord og på strandvolde. 

Blade og stængel
Aftenpragtstjernens stængel er opret, håret og er øverst besat med kirtelhår. Den har modsatstillede blade, der er stilkede ved basis men øverst er ustilkede. Bladene er æg- til lancetformede og hårede.

Blomster og frugter
Blomsterne består af fem hvide, dybt kløvede kronblade, der omgives af et stort bæger. Blomsten har fem grifler.
Om dagen er blomsterne sammenrullede og åbner sig først om aftenen. Frugten består af en kapsel med 10 tænder.

Ager-champignon

  • Billeder:
    • Billede: Ager-champignon
  • Fakta:

    Hat: Hvid, gullig 7-15 cm
    Lameller: Rosa - brune
    Stok: Hvidlig, kølleformet, 5-15 cm høj
    Stokring: Tydelig, ofte hængende

    Stokken er hul hos ældre eksemplarer

  • Vidste du det?:

    Ager-champignon er en udmærkeet spisesvamp, og den duften af anis forsvinder ved tilberedning. Ager-champignon kan forveksles med giftige svampe, og brugen kræver derfor godt kendskab til svampe.

Latinsk navn: Agaricus arvensis
Engelsk navn: Horse mushroom
Tysk navn: Weisser Anis-Champignon
Svensk navn: Snöbollschampignon
Norsk navn: Åker sjampinjong
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Champignonfamilien

Ager-champignon er meget almindelig og vokser især i det åbne land, på marker og græsplæner. Svampen ses ofte i "hekseringe".

Kendetegn
Hatten er rund på unge eksemplarer, men den bliver senere hvælvet. Hvis man berører hatten, kan området, der berøres, blive gulligt.Lamellerne er først hvide, senere grålige og bliver til sidst mørkebrune. Kødet er hvidt og har en svag lugt af anis, mandler eller marcipan.

Agerhøne

  • Billeder:
    • Billede: Agerhøne  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om agerhøne
  • Fakta:

    Levesteder: Det åbne land
    Vingefang: 45-48 cm
    Længde: 28-32 cm
    Vægt: 350-450 g
    Maks. levealder: 5 år
    Kuldstørrelse: 10-20 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 23-25 dage
    Ungetid: 90-100 dage

  • Vidste du det?:

    Intensivt landbrug og brug af sprøjtemidler mod insekter og ukrudt har ført til en stor tilbagegang i bestanden af agerhøns. Især mange kyllinger dør som følge af mangel på insekter. Hvert år udsættes der dog mange agerhøns til jagt i Danmark.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Perdix perdix
Engelsk navn:Grey Partridge
Tysk navn:Rebhuhn
Svensk navn: Rapphöna
Norsk navn:Rapphøne
Klasse: Fugle Orden:Hønsefugle Familie: Fasanfugle

Agerhønen var tidligere en almindelig standfugl i Danmark, men fuglen er nu truet af intensivt landbrug, som fjerner dens fødegrundlag. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker med læhegn, heder, moser overdrev og enge. Reden er en fordybning i jorden, der er godt skjult i vegetation. Om vinteren lever agerhøns i familieflokke.

Kendetegn
Agerhønen er en lille rund og buttet hønsefugl med kort rødbrun hale. Næbbet er kraftigt og kort. Agerhønen er grålig med brunlige og rødbrune tværstriber, orangebrunt ansigt og en mørkebrun bugplet. Hunnens bugplet er mindre end hannens. Agerhøns flyver lavt over jorden med hurtige vingeslag.

Føde
Agerhøns lever af frø, spirer, korn, græs, ukrudt, edderkopper og insekter.

Agersennep

  • Billeder:
    • Billede: Agersennep  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om agersennep
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 20-70 cm
    • Rod: pælerod med siderødder
    • Blade: lyreformede og ægformede
    • Blomstrer: maj-juni
    • Frugt: lang skulpe med frø
  • Vidste du det?:
    Plantens frø bevarer spiringsevnen i lang tid, når de ligger i jorden.
    Frøene kan benyttes til olieudvinding og planten som grønsag.
    Agersennep er giftig for husdyr.
  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Sinapis arvensis
Engelsk navn: Field Mustard, Wild Mustard, Charlock
Tysk navn:Acker-senf
Svensk navn: Åkersenap
Norsk navn: Åkersennep
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Agersennep er almindeligt udbredt i hele Danmark. Planten trives på tør bund, dyrket jord og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er forneden besat med stive hår og er øverst kantet og forgrenet. De nedre blade er lyreformede og stivhårede, mens de øvre blade føles ru, er græsgrønne, ægformede og fligede.  

Blomster og frugter
Agersenneps blomster har fire grønne, udstående bægerblade samt fire solgule kronblade. Blomsterne sidder i klaser. Frugten er en lang skulpe med et firkantet næb og tyk, kort stilk. Inde i frugten er der mange kuglerunde frø.

Agersnerle

Latinsk navn: Convolvulus arvensis
Engelsk navn: Bindweed
Tysk navn: Acker-Winde
Svensk navn:Åkervinda
Norsk navn:Åkervindel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Snerlefamilien

Agersnerle er almindeligt udbredt i det meste af Danmark. Planren findes dog mere sjældent i Nord- og Vestjylland. Den vokser på tør og næringsrig jord i vejkanter og haver samt på marker, skrænter, strandbredder og strandvolde.

Rødder og stængler
Agersnerlen har op til 2 meter lange jordstængler og seje, dybgående rødder med rodskud. De overjordiske stængler er ligeledes seje og lange. Stænglerne kryber på jorden eller slynger sig op omkring andre planter.

Blade og blomster
Urtens blade er spydformede og kortstilkede, hvorimod blomsterne er langstilkede og sidder enkeltvis eller få sammen. Blomsterne er hvide eller blegrøde med tragtformede kroner. De åbner sig kun i solskin, og hver enkelt blomst er kun åben én dag.

Agerstedmoderblomst

  • Billeder:
    • Billede: Agerstedmoderblomst  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om agerstedmoderblomst
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 5-30 cm
    • Rod: Svagt rodnet
    • Blade: rundtakkede, fligede
    • Blomstrer: april-oktober
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Agerstedmoderblomst danner mange frø, op til 2.500 pr. plante, hvilket muliggør en meget effektiv og hurtig etablering.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Viola arvensis
Engelsk navn: Field Pansy
Tysk navn: Acker-Stiefmütterchen
Svensk navn: Åkerviol
Norsk navn:Åkerstemorsblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Agerstedmoderblomst forekommer hyppigt i hele Danmark, særligt i Østdanmark. Den vokser på næringsrig bund.

Blade og stængel
Urten har en opret spinkel stængel med spredte, rundtakkede blade og fligede akselblade med stort endeafsnit.

Blomster og frugter
Blomsterne bliver op til 20 mm lange, er hvidgule, 5-tallige og udgår enkeltvis fra bladhjørnerne på lange stilke. Bægerbladene har bagudrettede vedhæng. Ved det store nedadrettede kronblad bæres en spore, og ved indgangen til sporen ses en orangegul, sortstribet bred plet.
Frugten er en 1-rummet kapsel med 3 klapper og mange frø.

Agertidsel

  • Billeder:
    • Billede: Agertidsel  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om agertidsel
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Flerårig
    • Højde: 50-130 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Fjerfligede med tornet og bølget bladrand
    • Blomstrer: Juni-september
    • Frugt: Nød med fnok
  • Vidste du det?:

    Agertidsel har et vidt forgrenet rodnet og er meget svær at bekæmpe. Selv små stykker af roden kan vokse videre og blive til nye planter. Desuden overvintrer planten ved skud fra rodknopperne. De overjordiske dele af planten dør, men til foråret skyder der nye stængler op fra knopperne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Circium arvense
Engelsk navn: Creeping thistle
Tysk navn:Acker-Kratzdistel
Svensk navn:Åkertistel
Norsk navn:Åkertistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvplanteordenen
Familie: Kurvplantefamilien

Ager-tidsel er en flerårig plante, der spredes ved hjælp af rodskud og derfor hurtigt kan brede sig i et område. Fra en veletableret plante eller koloni kan tidslen på et år brede sig op til 12 m. Små stykker af rødder kan danne nye planter. Agertidslen sætter også frø, som spredes langt med vinden. Agertidsler bliver op til 1,5 meter høje, og ofte er de ret grenede i toppen. Stænglen glat forneden og tæt besat med blade, som er fligede og tandede med torne i forlængelse af bladtænderne. Bladene er glatte på oversiden og gråhvidt filtede på undersiden.

Ahorn

  • Billeder:
    • Billede: Ahorn  © Kirsten Hjørne
    • Billede: Ahorn blad
    • Billede: Ahorn frug
    • Billede: Ahorn blomst
    • Billede: Ahorn blad efterår
  • Print ark: Læs om ahorn
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • Maks. alder: 150 år
    • Højde: ca. 30 m
    • Blade: Savtakkede
    • Bark: Gråbrun og glat
  • Vidste du det?:

    Ahorn-træ har ikke nogen kerne, men træet er hårdt og stærkt. Det svinder ikke særlig meget, når det tørrer, og derfor flækker det ikke så nemt. Træet bruges derfor ofte til ting, som skal overholde bestemte mål, fx møbler og musikinstrumenter.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Acer pseudoplatanus
Engelsk navn: Sycamore
Tysk navn:Berg-ahorn
Svensk navn:Tysklönn
Norsk navn:Platanlønn
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladet 
Orden: Sæbetræordenen
Familie: Lønfamilien

Ahorn er almindelig i de danske  skove, og omkring 2% af det danske skovareal er tilplantet med ahorn. En stor del af ahorn-træerne er spredt til skovene fra parker, hvor de oprindelig blev plantede.

Blade blomster og frugter
Ahornens blade er delt i fem flige næsten som fingrene på en hånd. Bladene er savtakkede. De kan forveksles med spidsløn, som dog er mere spidse. Ahorn blomstrer sidst i maj kort tid efter at bladene er sprunget ud. Blomsterne danner lange gulgrønne klaser, som indeholder både han- og hunblomster. Frugterne er nødder, som sidder sammen to og to i en vinkel på omkring 90 grader. De roterer, når de spredes med vinden. Frugterne spirer næste forår.

Aks-tusindblad

  • Billeder:
    • Billede: Aks-tusindblad  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om aks-tusindblad
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 50-150 cm
    • Rodfæstet jordstængel eller frit flydende i vandet
    • Blade: Fjersnitdelte/kamdelte
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Aks-tusindblad har både han- og hunblomster. Hunblomsterne sidder i kranse forneden på akset, mens hanblomsterne sidder i kranse foroven. Blomsterne har vindbestøvning, hvilket vil sige, at de forskellige planter bestøver hinanden ved hjælp af vinden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Myriophyllum spicatum
Engelsk navn: Spiked water-milfoil
Tysk navn: Ähriges Tausendblatt
Svensk navn: Axslinga
Norsk navn:Akstusenblad
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Tusindblad
Familie: Tusindblad

Aks-tusindblad er en almindelig vandplante, der vokser på 1-6 meters dybde. Planten er udbredt i det meste af Danmark. Den findes i næringsrige søer, damme, grøfter, åer og vandløb. Aks-tusindblad kan desuden vokse i brakvand.

Blade, blomster og frugter
Aks-tusindblad er en vandplante med en lang rødlig stængel, som er under vand. Kun den ca. 10 cm lange blomstertand er over vandet. Blomsterstanden er et aks. Både blade og blomster sidder fire sammen i kranse omkring stænglen. Bladene er meget findelte, og blomsterne er små og rødlige. Frugten er en 4-delt spaltefrugt, som spredes gennem vandet og af fugle.

Akselblomstret star

  • Billeder:
    • Billede: Akselblomstret star  © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • 20-60 cm høj
    • Jordstængel
    • Blomstrer juni - juli
    • Frugt: Nød med 1 frø
  • Vidste du det?:

    Akselblomstret star har en meget særpræget vækst og ligner ikke andre græsser.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Carex remota
Engelsk navn: Remote sedge
Tysk navn:Winkel-Segge
Svensk navn:Skärmstarr
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Akselblomstret star vokser især i løvskove og mose­skove. Den danner tuer. Akselblomstret star kan kendes ved, at blomsterstandens nederste aks sidder meget langt fra hinanden i bladhjørnerne. Den øvre del af stænglen er ofte zigzag-formet.

Blade
Bladene er ret slappe, lange og med hel rand og med tydeligt forsænket midterribbe.

Frugter og blomster
Blomsterstanden består af små grønne aks, som sidder spredt i bladhjørnerne. Frugterne er nødder.

Ål

Latinsk navn: Anguilla anguilla
Engelsk navn: Eel
Tysk navn: Aal
Svensk navn: Ål
Norsk navn:Ål
Klasse: Fisk
Orden: Ålefisk
Familie: Ål

Ålen er truet, men udbredt i hele Danmark, hvor den forekommer i søer, vandløb, floder, kyster og andre fjordområder. Ålen er også udsat i en del vandhuller og damme for at øge bestanden. Ålen trives bedst i lunt vand og holder sig oftest ved bredden eller kysten, nær bunden.

Kendetegn
Ålen er er med sin slangeagtige krop nem at genkende. Derudover har ålen én lang finne på ryggen og meget små brystfinner. Oversiden er mørk, hvorimod farven på undersiden varierer fra gul til sølvblank alt efter alder og levested. Ålelarverne er glasklare og ca. 65 mm. lange.

Føde
Ål lever af krebsdyr, orme, snegle, muslinger, insekter og deres larver samt småfisk, frøer og ådsler. Ål jager om natten.

Albueskæl

  • Billeder:
    • Billede: Albueskæl © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: 5-6 cm
    • Højde: 2,5-3 cm
    • Æg og sperm gydes om vinteren
    • Albueskæl er hermafrodit
    • Larven lever i de frie vandmasser i 1-3 uger
    • Levealder: 3-15 år
  • Vidste du det?:

    Hos albueskæl har hver snegl sin egen faste plads på en sten eller klippeblok, hvor skallens form er nøjagtigt tilpasset overfladen. Under fødesøgningen forlader sneglen sin plads, men den vender altid tilbage til samme sted. Sneglen suger sig fast til underlaget med foden.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Tattaasat
Latinsk navn: Patella vulgata
Engelsk navn:Common Limpet
Klasse:Bløddyr
Orden: Archaeogastropoda
Familie:Patellidae

Almindelig albueskæl lever langs sten- og klippekyster,  hvior der er stærk brænding fra højvandslinjen og ud til få meters dybde. Hvert individ er tvekønnet, dvs. både han og hun. Albueskæl bliver kønsmodne som hanner efter 9-12 måneder. Efter et par år ændrer de køn til hunner.

Kendetegn
Skallen er hueformet og mat grålig-brunlig med gulligt skær og tydelige, cirkelformede aftegninger. Indersiden af skallen er brunlig-grågrøn, og foden er muskuløs og grågul.

Føde
Albueskæl lever af alger, som de rasper af sten og klipper.

Ålekvabbe

Latinsk navn: Zoarces viviparus
Engelsk navn: Eelpout
Tysk navn:Aalmutter
Svensk navn:Tånglake
Norsk navn: Ålekvabbe
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Ålekvabber

Ålekvabben er en meget almindelig fisk i Danmark. Den lever på ret lavt vand langs kysterne og i fjorde. Den kan også trives i brakvand. Ålekvabben lever på havbunden, hvor den søger føde, når den glider rundt på sine brystfinner mellem ålegræs, alger og tang. Ålekvabber lever for det meste skjult.

Kendetegn
Ålekvabber er langstrakte fisk med lang, sammenvokset ryg-, hale- og gatfinne, små bugfinner og meget store brystfinner. Farven kan variere meget fra grønlig til mørkebrun eller gullig. Fisken har desuden mørkere pletter og tværbånd over ryggen og på siderne.

Føde
Ålekvabbens føde består af krebsdyr, orme, snegle og muslinger.

Alk

  • Billeder:
    • Billede: Alk  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om alk
  • Fakta:

    Levested: Kyst og hav
    Almindelig
    Vingefang: 63-69 cm
    Længde: 38-42 cm
    Vægt: 500-750 g
    Maks. levealder: 42 år
    Kuldstørrelse: 1 æg
    Antal kuld: 1 pr. år
    Rugetid: 26-32 dage
    Ungetid: 14-21 dage

  • Vidste du det?:

    Alken bygger ikke rede, men den lægger sit æg direkte på klippen i revner, sprækker, huler eller under sten. Her er ægget godt skjult. Begge forældre ruger på ægget, og de fodrer og passer ungen, indtil den kan klare sig selv.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Alca torda
Engelsk navn:Razorbill
Tysk navn: Tordalk
Svensk navn: Alk
Norsk navn:Alke
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie:Alkefugle

I vinterhalvåret er alken talrig i de fleste danske farvande. Alken er mest udbredt omkring Nordatlanten. I Danmark yngler alken dog kun ved Bornholm.

Kendetegn
I yngledragten er alken sort på hovedet, struben og ryggen. Om vinteren er alken også hvid på struben og på siden af halsen. Alken har desuden hvide vingestriber og et sort, højt og smalt næb med en hvid linje op til øjet. Fuglens underside er helt hvid, og oversiden samt hovedet er kulsort.

Føde
Alken lever af forskellige småfisk, som den dykker efter i havet.

Alk

  • Billeder:
    • Billede: Alk © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Alk print
  • Fakta:

    Levested: Kyst og hav
    Forekomst: Almindelig
    Vingefang: 60-69 cm
    Længde: 38-42 cm
    Vægt: 500-890 g
    Maks. levealder: 42 år
    Kuldstørrelse: 1 æg
    Antal kuld: 1 pr. år
    Rugetid: 32-39 dage
    Ungetid: 14-21 dage

  • Vidste du det?:

    Alken bygger ikke rede, men den lægger sit æg direkte på klippen i revner, sprækker og huler eller under sten. Her er ægget godt skjult. Begge forældre ruger på ægget, og de fodrer og passer ungen, indtil den kan klare sig selv.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Apparluk
Latinsk navn:Alca torda
Engelsk navn: Razorbill
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Alkefugle

Alken er udbredt i Vestgrønland fra Nuuk op til Melville Bugt og i Thule-området på Carey Øerne. Alken er en ret almindelig ynglefugl i Grøn-land. Den ses fra april-august. Den yngler i små kolonier i fuglefjelde samt ved klippekyster og øer. Bestanden er i tilbagegang.

Kendetegn
I yngledragten er alken sort på hovedet, struben og ryggen. Undersiden er hvid. Om vinteren er alken også hvid på struben og på siden af halsen. Alken har desuden hvide vingestriber og et sort, højt og smalt næb med en hvid linje op til øjet.

Føde
Alken lever af forskellige småfisk, som den dykker efter i havet.

Allike

  • Billeder:
    • Billede: Allike  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om allike
  • Fakta:

    Levesteder: Det åbne land
    Vingefang: 67-74 cm
    Længde: 32-34 cm
    Vægt: 220-270 g
    Kuldstørrelse: 4-7 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 18-19 dage
    Ungetid: 30-35 dage

  • Vidste du det?:

    Alliker lever i flokke hele året, og hunnen og hannen lever sammen i par hele livet. Om vinteren overnatter alliker i store flokke på bestemte sovepladser med andre alliker, råger og krager.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Corvus monedula
Engelsk navn:Jackdaw
Tysk navn:Dohle
Svensk navn:Kaja
Norsk navn: Kaie
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Kragefugle

Allike er almindelig både som stand- og trækfugl i hele Danmark. Arten er dog hyppigst i den østlige del af landet. Alliker lever i flokke i det åbne land på græsmarker og enge ved skove og byer. Alliker yngler ofte i kolonier. De bygger også reder i hule træer, skorstene og hulrum i bygninger.

Kendetegn
Allike er en lille, kompakt kragefugl i sortgrå fjerdragt med sølvgrå nakke og kinder, hvidt øje, sort pande og svagt blågrøn metalglans på ryg, vinger og hale. Alliker flyver med hurtige, dybe vingeslag.

Føde
Alliker søger føde på jorden. Føden består mest af orme, insekter, snegle, larver, edderkopper og andre smådyr. Desuden æder den fugleæg, fugleunger, bær, frugter, frø og korn.