Latinsk navn:Agrimonia eupatoria
Engelsk navn: Common Agrimony
Tysk navn: Gemeiner Odermennig
Svensk navn: Småborre
Norsk navn:Åkermåne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Almindelig agermåne er almindelig på Øerne og i Østjylland, mens den sjældent ses i Nord- og Vestjylland. Den vokser på åben, ret tør, kalkrig bund, langs græsland og langs vejkanter. Urten dufter svagt af citron.

Blade og stængel
Almindelig agermåne er en opret, håret plante. Langs stængelen findes store fjersnitdelte blade og gule blomster i en akslignende klase. På undersiden af de savtakkede blade er der grå uldne hår. Akselbladene er store og halvmåneformede.

Blomster og frugter
Blomsterne består af fem kronblade med kegleformet, furet blomsterbund. Når planten bærer frugt ses mange opadrettede krogbørster på blomsterbunden, som omfatter en eller to nødder.

Latinsk navn: Mercurialis perennis
Engelsk navn: Dog´s Mercury
Tysk navn:Wald-Bingelkraut
Svensk navn: Skogsbingel
Norsk navn:Skogbingel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vortemælkordenen
Familie: Vortemælkfamilien

Almindelig Bingelurt vokser i næringsrige løvskove, især i det østlige Danmark. Almindelig bingelurt foretrækker en fugtig og næringsrig muldbund. Der er både han- og hunplanter.

Blade, frugter og blomster
Bladene er samlet i den øverste del af skuddet. De er små og elipse-formede med savtakket kant. Bladene sidder over for hinanden to og to.Blomsterne, som ses tidligt om foråret, er små og gule eller grønlige. Hanplanterne har mange blomster sammen på en fælles stilk, mens hunblomster har hver sin stilk. Hunblomsterne sidder to og to sammen. Frugten er en rund kapsel med små fine hår. Frøene er lysegrå.

Latinsk navn: Polyommatus icarus
Engelsk navn: Common Blue
Tysk navn: Gemeiner bläuling
Svensk navn: Vanlig blåvinge
Norsk navn: Tiriltungeblåvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Almindelig blåfugl er udbredt i hele landet og findes på marker, heder, overdrev, enge, i klitter, skovlysninger og haver. Almindelige blåfugl lever i kolonier. 

Kendetegn
Almindelig blåfugl er en lille og spinkel blåfugl. Vingeundersiden er grålig med orange og sort-hvide pletter. Hannen er lys blå på oversiden med smal sort kant og hvide frynser. Hunnen varierer fra mørkebrun til blå med små, orange pletter. Larven er grøn og håret med hvid stribe langs siden.

Føde
Sommerfuglen lever af nektar fra mange forskellige blomster, og larven æder blade og blomster fra kløver og ærteblomstplanter. 

Latinsk navn:Utricularia vulgaris
Engelsk navn:Greater bladderwort
Tysk navn: Gewöhnlicher Wasserschlauch
Svensk navn: Vattenbläddra
Norsk navn: Storblærerot
Gruppe: Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Læbeblomstordenen 
Familie:Blærerodfamilien

Almindelig blærerod er ret sjælden og findes kun spredt rundt i landet. Planten vokser i lavvandede søer, damme, tørvegrave og rolige vandløb. Den danner ofte tætte bestande.

Stængel, blade og blomster
Planten har lange stængler og meget findelte blade med ca. 3 mm lange fangstblærer og torne. Blomsterne er store og smørgule. De hænger i klaser over vandet på en brunlig, opret stængel, der er 10-30 cm. lang.

Vækst
Almindelig blærerod formerer sig både ved at frøene spredes og vegetativt ved hjælp af særlige vinterknopper. Vinterknopperne dannes i spidsen af skuddene. Knopperne overvinter i vandet i dyndet, hvorimod resten af planten dør. Det følgende forår danner knopperne nye planter.

Latinsk navn: Prunella vulgaris
Engelsk navn: Common Self-heal
Tysk navn:Kleine Braunelle
Svensk navn: Brunört
Norsk navn:Blåkoll
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Almindelig brunelle er almindelig på fugtige græsplæner, langs søbredder, i vejkanter, i lyse skove samt på enge.

Blade og stængel
Planten er 5-30 cm høj og er krybende til opret. Stængelen er firkantet og håret. Almindelig brunelle har langstilkede ægformede blade, der er helrandede eller svagt tandede.

Blomster og frugter
Øverst på planten ses aflange rød- til blåviolette blomster, der vokser tæt. Nederst har blomsterne to hjerteformede, hvidgrønne blade. Blomsten har et 2-læbet bæger, hvis krone er læbeformet og bliver 10-15 mm lang. Kronen er tydeligt håret og kan i sjældne tilfælde være enten hvid eller rød.
Frugten er en 4-delelig, brun spaltefrugt, der under modningen af frugten er omgivet af et lukket bæger.

Latinsk navn:Arrhenatherum elatius
Engelsk navn:Oat grass
Tysk navn: Gewönlicher Glatthafer
Svensk navn: Knylhavre
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig Draphavre er en løvfældende, flerårig græsart med tueformet vækst. Tuen har tætsiddende blade og lange, frøbærende stængler. Draphavre meget almindelig og udbredt i hele Danmark. Den er indført og blev oprindelig dyrket til hø og har siden bredt sig i naturen.

Blade
Bladene er smalle, helrandede og lysegrønne på begge sider.

Frugter og blomster
Frøstænglerne bærer små græsblomster i juni-juli. De skinnende frø sidder i tætte toppe i løbet af sommeren. Rodnettet er trævlet og kraftigt både i bredden og dybden. Blomsterstanden er en lang, smal top af toblomstrede, sølvskinnende småaks. Toppen er åben under blomstringen.

Latinsk navn: Polypodium vulgare
Engelsk navn: Polypody
Gruppe: Bregner
Klasse: Karsporeplanter
Orden: Engelsødordenen
Familie: Engelsødfamilien

Almindelig engelsød er en lavtvoksende bregne, som sjældent bliver over 40 cm høj. Planten har en jordstængel, som bladene vokser op fra enkeltvis eller flere sammen. Almindelig engelsød vokser især på fugtige steder og gerne i halvskygge. Planten kan også slå rod oppe i gamle træer. Almindelig engelsød er grøn om vinteren. Planten kan sprede sig ved hjælp af jordstængler og danne tætte bevoksninger på flere kvadratmerter. På bladenes underside findes to rækker af gullige sporehuse.

Blade
Bladene er mørkegrønne på oversiden og lysere grønne på undersiden. Bladene er tykke, og bladranden er uregelmæssigt takket.

Latinsk navn: Lysimachia vulgaris
Engelsk navn: Yellow loosestrife
Tysk navn:Gewönlicher Gilbweiderich
Svensk navn:Strandlysning
Norsk navn:Fredløs
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Myrsinaceae

Almindelig fredløs er almindelig udbredt i hele Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund i skove, moser, grøfter og ved sø- og åbredder. Urten danner ofte tætte bestande i rørsumpen.

Stængel og blade
Almindelig fredløs har en opret, dunhåret stængel og spidse blade. Bladene er også dunhårede på undersiden. De sidder parvist modsatte eller 3-4 sammen i kranse.

Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i en stor grenet top. Blomsterne er store og hjulformede med 5 gule kronblade. Frugterne er kapsler, der åbner sig med 5 klapper. Inden i kapslerne er der en masse frø, som spredes ved hjælp af vinden.

Latinsk navn: Stellaria media
Engelsk navn: Common chickweed
Tysk navn:Gewönliche Vogelmiere
Svensk navn:Våtarv
Norsk navn:Vassarve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Almindelig fuglegræs er meget almindelig og er udbredt overalt i Danmark. Urten vokser på tang på strandbredder og strandenge samt som ukrudt på fugtig jordbund i haver, vejkanter parker og på marker og dyrket jord.

Stængel og blade
Almindelig fuglegræs er en ret spinkel plante, der kan være både nedliggende og opstigende. Stænglerne er tynde og hårede med korsvis modsatte blade. De nedre blade er kortstilkede, mens de øvre blade ingen stilke har.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og stilkede med lange, grønne bægerblade og korte hvide, kronblade, der et dybt kløvede. Frugten er en kapsel, der åbner sig med 6 klapper. Frøene er brune og drysser ud af kapslen, hvorved de bliver spredt.

Latinsk navn: Vespula vulgaris
Engelsk navn: Common Wasp
Tysk navn: Gemeine Wespe
Svensk navn: Vanlig geting
Norsk navn: Jordveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gedehamse

Almindelig gedehams kaldes også for hveps. Den findes overalt i Danmark. Den almindelige gedehams lever i et 1-årigt samfund, som grundlægges af en dronning, der har overvintret. Hvepseboet, som bygges af en slags papir, kan blive lige så stort som en fodbold og det kan rumme over 5.000 gedehamse.

Kendetegn
Gedehamsene kendes især på deres tværstribede gule og sorte bagkrop. Hovedet er sort og gult. Antennerne er sorte og længst hos hannerne.

Føde
De voksne gedehamse lever af saft fra forskellige planter og frugter, især søde sager. Larverne spiser forskellige insekter, som de fodres med af de voksne gedehamse. De voksne har først tygget føden for larverne.

Latinsk navn: Gagea lutea
Engelsk navn: Yellow Star-of-Bethlehem
Tysk navn: Wald-gelbstern
Svensk navn: Vårlök
Norsk navn:Gullstjerne
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Liljeordenen
Familie: Liljefamilien

Almindelig guldstjerne er almindelig i Danmark. Den ses dog sjældent i Nord- og Vestjylland. Planten vokser på næringsrig bund, i løvskove og parker.

Blade og stængler
Fra et underjordisk løg udgår et langt, rendeformet grundblad, hvis spids er hætteformet samt en enlig stængel.

Frugter og blomster
Almindelig guldstjerne bærer 2-7 stjerneformede blomster i en skærmlignende stand, hvorunder der for det meste sidder 2 støtteblade med hætteformet spids. Blomsten har 6 afrundede, frie blomsterblade, som udvendigt er grønlige og indvendigt gule. Griflen er grøn. Efter blomstring er blosteret blivende og grønligt.
Frugten har form som en trekant og består af en 3-rummet kapsel, med mange, brune frø.

Latinsk navn: Solidago virgaurea
Engelsk navn: European Goldenrod, Woundwort
Tysk navn: Gwöhnliche Goldrute
Svensk navn:Gullris
Norsk navn: Gullris
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig gyldenris er meget almindelig i hele Danmark. Den vokser på tør, næringsfattig bund, i skove, krat, på heder, marker, kyster og i byområder.  

Blade og stængel
Almindelig gyldenris er en opret, svagt grenet urt. Stænglen er ofte rødlig anløben forneden. De nedre blade er elliptiske med savtakket bladrand, mens de øvre er spatelformede og sidder enkeltvis langs stænglen.

Blomster og frugter
Plantens blomster består af små solgule blomsterkurve på ca.10 mm i diameter. Blomsterkurvene sidder samlede i en endestillet, lang, grenet blomsterstand. Frugten er en nød med fnok.

Latinsk navn: Galeopsis tetrahit
Engelsk navn: Common Hemp-nettle
Tysk navn:Gemeiner Hohlzahn
Svensk navn:Pipdån
Norsk navn:Kvassdå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Almindelig hanekro er almindelig i en stor del af Danmark. Planten er sjælden på Bornholm, Lolland-Falster og i Vestjylland, men ellers er den almindelig i resten af landet. Den trives på dyrket jord, ved bebyggelser, i krat og i skovrydninger.

Blade og stængel
Planten er opret og grenet med stive, nedadrettede hår og opsvulmede led ved bladbasis. Bladene, der er placeret overfor hinanden, er hårede, ovale og med savtakket rand.

Blomster og frugter
Blomsterne er rosafarvede og sidder i fåtallige blomsterkranse tæt på spidsen af stænglen. Kronen bliver 1-2 cm lang. Frugten er en 4-delelig spaltefrugt

Latinsk navn: Cerastoderma edule
Engelsk navn: Common cockie
Tysk navn: Herzmuschel
Svensk navn:Vanlig hjärtmussla
Norsk navn:Vanlig hjerteskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Chamida
Familie: Hjertemuslinger

Almindelig hjertemusling er meget udbredt i den danske farvande indtil den vestlige del af Østersøen. Muslingen lever på lavt vand ned til 2 meters dybde, hvor den graver sig 1-2 cm ned i sandbunden. Man finder ofte skaller fra hjertemuslingen i opskyllet på stranden. Æg og sæd gydes frit i vandet og larverne er fritsvømmende.

Kendetegn
Muslingens skaller er ovale eller runde og kalkhvide med ribber og tværlister. Skallerne lukker helt tæt og er hjerteformede i profil. Muslingen har korte ånderør. Almindelig hjertemusling er som regel nedgravet, men den kan dog også bevæge sig på havbunden vha. af sin muskelfod.

Føde
Hjertemuslingen filtrerer plankton fra vandet, som pumpes ind og ud gennem ånderørene. 

Latinsk navn: Cerastium fontanum
Engelsk navn: Common mouse-ear
Tysk navn: Quellen-Hornkraut
Svensk navn:Hönsarv
Norsk navn: Ugrasarve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Almindelig hønsetarm er en meget almindelig og hyppig urt, der findes i hele Danmark langs veje, på enge, overdrev, marker, skrænter og i haver.

Stængel og blade
Urtens stængel er opret eller nedliggende og tæthåret. Bladene sidder parvist modsatte på stænglen. Planten formerer sig vegetativt ved, at løsrevne eller afbrækkede stængeldele vokser op og bliver til nye planter.

Blomster og frugter
Almindelig hønsetarms blomster er små med grønne bægerblade og hvide kronblade, der er kløvede i spidserne. Blomsterne er samlet i kvaste. Plantens frugt er en krum kapsel med mange frø. Frøene drysser ud af kapslen og spredes.

Latinsk navn:Dactylis glomerata
Engelsk navn:Cock’s-foot, orchard grass, cat grass
Tysk navn:Gewönliches Kaäuelgras
Svensk navn: Hundäxing
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Almindelig hundegræs er en høj, mørkegrøn, flerårig græsart, som vokser i tuer. Hundegræs er meget almindelig i Danmark, hvor den især ses i 50-100 cm høje tuer i det åbne land og langs veje.

Blade
Bladene er grågrønne, op til 1 cm brede og meget ru i kanten og på undersiden

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en pyramideformet, ensidig top, som består af adskilte, duskagtigt samlede småaks. Det enkelte småaks består af 3-4 blomster, hvis dækblade er beklædt med lange hår på undersiden. Småaksene er 3-4 blomstrede. Småaksene er stilkede og sidder i klynger, som tilsammen danner en næsten 3-kantet top. Småaksene sidder som små duske i toppen af strået. 

Latinsk navn: Aethusa cynapium var. cynapium
Engelsk navn: Fool's Cicely, Poison Parsley
Tysk navn:Hundpetersilie
Svensk navn: Vildpersilja
Norsk navn:Hundepersille
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Almindelig hundepersille er udbredt i det meste af Danmark. Planten er sjælden i Nord- og Vestjylland. Den vokser særligt på dyrket jord samt i byer. 

Blade og stængel
Almindelig hundepersille er en opret urt med blåduggede, glatte stængler samt to gange fjersnitdelte blade. Bladene er glinsende og lancetformede.

Blomster og frugter
Plantens skærme har 10-20 hovedgrene, hvor hver småskærm har et ensidigt småsvøb, som består af 3 hængende, linjeformede svøbblade. Frugten er kugleformet med tydelige, kraftige ribber.

Latinsk navn: Agrostis capillaris
Engelsk navn: Common bent
Tysk navn: Rotes Straussgras
Svensk navn:Rödven
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Almindelig Hvene er en løst tueformet eller tæppedannende græs med lange, underjordiske udløbere. Meget almindelig i hele Danmark og en af de vigtigste arter i tør græsvegetation. Almindelig hvene bruges hyppigt i blomsterenge, fordi græsarten tiltrækker sommerfugle som fx græsrandøje og engrandøje.

Blade
Bladene er 2- 4 mm. brede, linjeformede, glatte og tynde. Stråene bliver indtil ca. 0,5 meter høje med en fin, udspærret top af enblomstrede, rødlige småaks.

Blomster
Blomsterstanden er en fint grenet top med enblomstrede småaks.

Latinsk navn: Cynosurus cristatus
Engelsk navn:Crested dog’s-tail
Tysk navn:Wiesen-Kammgras
Svensk navn:Kamäxing
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Almindelig Kamgræs er en tuedannende, flerårig græsart med korte og stive stængelblade og en kompakt stand af småaks. Rodnettet er dybtgående og meget fint forgrenet. Planten danner ikke udløbere. Kamgræs er ofte værtsplante for sommerfugle af bredpande-familien, fx streg-bredpande.

Blomster
Blomsterne sidder samlet i endestillede aks på særlige skud, 2-5 sammen i småaks. De er ufuldkomne med nøgne, hængende støvdragere.

Latinsk navn: Aequipecten opercularis
Engelsk navn: Queen scallop
Tysk navn: Kleine Pilgermuschel
Svensk navn: Hoppmussla
Norsk navn: Harpeskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Filibranchiata
Familie: Kammuslinger

Almindelig kammusling er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Øresund. Muslingen lever normalt på mere end 15 meters dybde på mudder- eller sandbund.

Kendetegn
Skallen er rund og har ca. 20 bølgede ribber. Den holdes sammen med en stærk lukkemuskel. Skallens farve varierer mellem grågul, rødlig, violet eller mørkebrun. Selve muslingen har desuden nogle meget lysfølsomme øjne på kapperanden helt ude ved kanten af skallen.

Føde
Kammuslingen ligger med let åbne skaller på bunden og suger vand ind. Vandet filtreres så for alger og plankton ved hjælp af gællerne, hvorefter vandet presses ud igen.