Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie:Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Grønlandsk navn:Palugaq
Latinsk navn: Gynaephora groenlandica
Engelsk navn: Arctic Woolly Bear Moth
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Børstespindere

Fjeldspinderen er udbredt i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Fjeldspinderen har en livscyklus på syv år, hvoraf de seks tilbringes som larve. Larven omgiver sig med et spind og overvintrer på tørre, vindudsatte steder. Den kan overleve ved temperaturer ned til -70 °C.

Kendetegn
Larvens pels er mørk, tæt og meget langhåret. De voksne insekter er ret store og behårede. Hunnen er tyk med reducerede vinger. Hannen har fjerformede antenner.

Føde
Larvens vigtigste foderplante er arktisk pil. Den voksne fjeldspinder indtager ikke føde.

Latinsk navn: Buteo lagopus
Engelsk navn: Rough-legged Buzzard/Hawk
Tysk navn: Raufussbussard
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn: Fjellvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men er en ret almindelig træk- og vintergæst i hele landet. Fjeldvåger lever i store, åbne områder med marker, enge, moser, strandenge og heder. 

Kendetegn
Fjeldvågen er større, kraftigere og lysere end musvågen. Fjeldvåger har en mørk overside, et lyst hoved med mørke striber og et mørkt bug- eller brystskjold med lyse tværstriber. Halen er bred og hvid med sorte tværbånd, sorte vingespidser og mørk bagkant. Fjeldvåger kredser i luften med højt løftede vinger.

Føde
Fjeldvåger lever af markmus, mosegrise og ådsler. I yngleområdet æder rovfuglen især lemminger, fjeldrotter, gråsidemus og andre gnavere samt fugle.

Latinsk navn: Ptilota gunneri
Engelsk navn: Northern Sea Fe
Grønlandsk navn: Immap uiffaarn
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Fjertang er en rødalge, som findes almindeligt i den øverste del af den altid vanddækkede zone og ned til omkring 50 meters dybde.  Algen har ikke rødder, men den optager næring gennem løvets overflade. Fjertang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper, muslingeskaller eller levende bunddyr.

Kendetegn
Fjertang kendes let på sit fint forgrenede, fjerformede løv.

Latinsk navn:Palaemon adsperus
Engelsk navn: Baltic prawn
Tysk navn: Ostseegarnele
Svensk navn:Vanlig tångräka
Norsk navn: Strendreke
Klasse:Storkrebs
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Ægte rejer

Fjordrejen er meget almindelig ved kyster i de indre danske farvande. Fjordrejer lever på lavt vand (1-3 meter) på bund med tang og ålegræs, ofte i beskyttede fjorde og vige.

Kendetegn
Fjordrejen er gennemsigtig, grålig eller gullig med sorte pletter. Farven kan dog variere meget alt efter levestedet, og man kan også se rødbrune eksemplarer. Fjordrejer kendes på deres savtakkede pandetorn og er ret små sammenlignet med andre rejer. Hunnen er større end hannen.

Føde
Fjordrejer lever af plankton, alger, orme, tanglopper, andre rejer og små krebsdyr samt ådsler. De søger føde om natten.

Latinsk navn: Sterna hirundo
Engelsk navn: Common tern
Tysk navn: Flussseeschwalbe
Svensk navn: Fjällvråk
Norsk navn:Makrellterne
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Terner

Fjordternen er meget almindelig som træk- og ynglefugl i Danmark i april-oktober. Fjordternen lever og yngler både ved kyster og fjorde samt inde i landet ved søer og moser. Fuglen foretrækker dog lavvandede områder og småøer langs kysten. Fjordterner overvintrer sydpå.

Kendetegn
Fjordterner er hvide med grå overside og vinger, samt røde ben og orangerødt næb med sort spids. Nakken og panden - eller hætten - er også sort. Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er smal og kløftet. Om vinteren får fjordternen mere hvid pande og gråsort næb.

Føde
Fjordternen lever af småfisk og krebsdyr, som den jager på lavt vand. Når fjordternen få øje på et bytte, styrtdykker den efter det.

Grønlandsk navn:Uugaq
Latinsk navn:Gadus ogac
Engelsk navn: Greenland Cod; Uvak
Klasse:Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Fjordtorsken eller uvakken er almindelig ved V-Grønland mod nord til Upernavik, hvor den lever i fjorde, ved kyster og på banker ud til ca. 400 meters dybde. Fjordtorsken er også udbredt i det arktiske Canada, Baffin Bugten og Davis Strædet.

Kendetegn
Fjordtorsken ligner almindelig torsk, men den har større øjne, bredere hoved, smallere halestilk, mørk sidelinje samt kraftigere og længere skægtråd. Derudover er fisken brun- eller sort-marmoreret med lys bug.

Føde
Fjordtorsk lever af andre fisk og fiskeyngel samt orme, krebsdyr, bløddyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Primula elatior
Engelsk navn: Oxlip
Tysk navn: Hohe Schlüsselblume
Svensk navn: Lundviva
Norsk navn: Hagenøkleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kodriverordenen
Familie: Kodriverfamilien

Fladkravet kodriver er en flerårig urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i fx løvskove. Fladkravet kodriver findes især i Østdanmark.

Blade, blomster og frugter
Fladkravet kodriver består af en dunet bladroset med en opret og forholdsvis høj blomsterbærende stængel. Blomsterne hælder alle til samme side. Bladene er ægformede og dunhårede på undersiden med en rundtakket til tandet rand. Oversiden er rynket, græsgrøn og næsten uden hår.

Latinsk navn: Astacus astacus
Engelsk navn: European crayfish
Tysk navn: Edelkrebs
Svensk navn:Flodkräfta
Norsk navn:Edelkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Flodkrebs

Flodkrebsen er almindelig udbredt i Danmark, hvor den lever i rent og iltrigt vand. Den trives bedst i lunt og lavt vand som småsøer, vandhuller og damme. Om dagen skjuler krebsen sig mellem trærødder eller under sten ved vandet. Om natten jager den. Flodkrebsen er nu trængt af den invasive signalkrebs.

Kendetegn
Flodkrebs er mørke eller sorte med et grønt, blåt eller rødligt skær. Dyret ligner med sin leddelte krop og de store klosakse en hummer. Flodkrebsen er det største krebsdyr i dansk ferskvand. Følehornene er lange og halen er bred og vifteformet. Signalkrebsen kendes på en hvid plet på oversiden af klosaksen.

Føde
Flodkrebsen er et rovdyr, der æder små frøer, snegle, insektlarver, orme og småfisk. Ungerne lever af alger og halvrådne planter.

Latinsk navn: Melanitta fusca
Engelsk navn: Velvet scoter
Tysk navn: Samtente
Svensk navn: Svärta
Norsk navn: Sjøorre
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Fløjlsanden er meget almindelig i de indre danske farvande samt ved kyster og fjorde. Fløjlsanden yngler ikke i Danmark. Fuglene kommer til Danmark for at overvintre og trækker igen nordpå om foråret for at yngle. Fløjlsænderne lever ofte i meget store flokke.

Kendetegn
Hannen er helt sort med hvidt vingespejl og en hvid plet under øjet. Hannens næb er desuden gult og orange med en sort knop øverst. Benene er røde. Hunnen er helt brun med hvidt vingespejl og to lyse pletter på hovedet.

Føde
Fløjlsænderne lever af krebsdyr, småfisk og muslinger, som de dykker efter på forholdsvis dybt vand, et godt stykke fra kysten. Fløjlsænderne kan dykke 30 m ned efter føde.

Latinsk navn: Holcus lanatus
Engelsk navn:Tufted grass, Meadow soft grass
Tysk navn: Wolliges Honiggras
Svensk navn:Luddtåtel
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Medicago sativa
Engelsk navn:Lucerne
Tysk navn: Luzerne
Svensk navn:Foderlusern
Norsk navn: Blålucern
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Foderlucerne er en flerårig, plante af ærteblomstfamilien. Den findes vildtvoksende, især i områder med kalkrig bund, men dyrkes også som foderafgrøde. Den kan minde lidt om kløver, dog med violette blomster.

Blade, blomster og frugter
Foderlucerne er en opret urt med trekoblede blade og violette eller blålige blomster, som sidder i klaser. Småbladene er lancetformede med tænder i spidsen. Frugten er en snoet bælg med 2-3 vindinger

Latinsk navn: Tussilago farfara
Engelsk navn: Coltsfoot
Tysk navn: Huflattich
Svensk navn: Hästhov
Norsk navn: Hestehov
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Følfod er almindelig i Danmark. Planten vokser især på fugtig, leret og næringsrig jordbund på vejskrænter, græsmarker, grusstrande, i klitter, grøftekanter, ved søbredder og ved bebyggelse.

Stængel, blomster og blade
Følfod har lange, grenede jordstængler og små, oprette stængler, der er beklædt med rødlige, skælformede blade. Urtens blomster er gule og samlet i enlige kurve med både han- og hunblomster. Hunblomsterne er randblomster med tungeformet krone, hvorimod hanblomsterne sidder i midten af kurven og bærer rørformede kroner. Følfod blomstrer tidligt, og først efter afblomstringen udvikles grønne løvblade. De er store, nyreformede og langstilkede med tandet kant og hvidfiltet underside. Bladene sidder desuden i en roset ved jorden.

Latinsk navn: Hydrocharis morsus-ranae
Engelsk navn: Common Frogbit
Tysk navn: Froschbiss
Svensk navn:Dyblad
Norsk navn:Froskebitt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Frøbidordenen
Familie: Frøbidfamilien

Frøbid er en ret sjælden vandplante i Danmark. Den findes i tørvegrave, søer, grøfter, åer, damme og vandhuller, hvor den vokser på lavt vand.

Blade
Bladene er nyreformede og sidder sammen i såkaldte rosetter med udløbere. Undersiden er rødlig med stilke. Bladene flyder i vandoverfladen, men planten er rodfæstet til bunden med lange rødder.

Blomster og frugter
Urten har hvide blomster med tre kronblade, der sidder på tynde stilke og er hævet over vandet. Blomsterne er enten hanlige eller hunlige og bestøves af insekter. Frugterne bær, men de udvikles meget sjældent her i landet. Planten formerer sig derimod vegetativt.

Latinsk navn: Thysanoptera
Engelsk navn: Thrips
Tysk navn: Fransenflügler
Svensk navn:Tripsar
Norsk navn:Trips
Klasse: Insekter
Orden: Frynsevinger

Der findes ca. 100 arter af frynsevinger i Danmark. Frynsevinger kaldes også for trips, gnavpander eller tordenfluer. Kan ses april-september. Frynsevinger er meget almindelige overalt i det åbne land på enge, marker og i haver. Nogle arter kan optræde i meget store sværme på varme, lumre sommerdage til stor gene, da de kravler på huden og hovedbunden og kravler ind i ører, øjne og næsebor.

Kendetegn
Frynsevinger er små, aflange insekter. Kroppen er mørk med to par frynsede, fjeragtige vinger. 

Føde
Frynsevinger suger saft af planter med deres korte, kraftige sugesnabel. Frynsevinger kan gøre stor skade på landbrugsafgrøder.

Latinsk navn: Prunus avium
Engelsk navn: Wild Cherry
Tysk navn:Vogelkirsche
Svensk navn:Sötkörsbär
Norsk navn:Morell
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Man regner med, at fuglekirsebær blev indført i Danmark for ca. 1.000 år siden og derefter har spredt sig. De dyrkede former for kirsebær stammer fra fuglekirsebær.

Blade, blomster og frugter
Fuglekirsebær har 6-8 cm lange, ovale blade med en lang bladstilk. De er savtakkede i kanten. Blomsterne er store og hvide. De enkelte blomster har 5 kronblade, 5 grønne bægerblade og mange støvdragere. Fuglekirsebær blomstrer i maj-juni. Frugterne er mørkerøde eller næsten sorte kirsebær med en lang stilk. De er modne sidst i juli eller først i august. Kirsebærrene er stenfrugter. De er mindre end dyrkede kirsebær, men de er søde og saftige. Planterne spredes med fugle, der spiser bærrene.

Latinsk navn: Regulus regulus
Engelsk navn: Goldcrest
Tysk navn: Wintergoldhähnchen
Svensk navn: Kungsfågel
Norsk navn: Fuglekonge
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fuglekonger

Fuglekongen yngler i Danmark. Der er en stor fast bestand, som især lever i nåleskovene. Om vinteren kommer mange fuglekonger til landet på træk nordfra.

Kendetegn
Fuglekongen er meget lille og spinkel. Den er derfor vanskelig at få øje på. Den kendes især på sin gule isse og det tynde, spidse næb. Fuglekongens ryg er grønlig, og undersiden er lys. Fuglekongens sang er så høj og spinkel, at det kan være vanskeligt at høre den. Folk, som ikke kan høre høje toner, har derfor ofte svært ved at opdage fuglekongerne.

Føde
Fuglekongen lever især af små insekter og bladlus, som den finder i de tætte granbevoksninger.

Grønlandsk navn:Allernaaraq
Latinsk navn: Raja fyllae
Engelsk navn: Round ray
Klasse: Fisk
Orden:Rokker
Familie:Rajidae

Fyllas rokke er udbredt i SV- og SØ-Grønland i hhv. Davisstrædet og den sydlige del af Danmarksstrædet. Rokken lever på 170-2.000 meter dybt vand, hvor temperaturen ligger over 0 grader.

Kendetegn
Fyllas rokke har en kort, but snude, lang hale og bugtet forkant på de afrundede vinger. Den er gråbrun eller grå med spredte torne og 2-3 rækker torne langs ryggen og ned på halen. Undersiden er glat og grå med spredte mørke pletter.

Føde
Fyllas rokke er en bundfisk, der lever af forskellige mindre fisk og bunddyr.

Latinsk navn: Autographa gamma
Engelsk navn: Silver Y
Tysk navn: Gammaeule
Svensk navn: Gammafly
Norsk navn:Gammafly
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien
Gruppe: Natsommerfugle

Gammauglen er udbredt og almindelig som træksommerfugl i hele landet. Den lever i åbne, blomsterrige områder på enge, marker, overdrev, i åbne skove og i haver. Voksne gammaugler er aktive både om dagen og natten. Larven er kun aktiv om natten. Gammaugler kan normalt ikke overvintre i Danmark, men hver sommer kommer der dyr hertil fra Sydeuropa og Nordafrika. 

Kendetegn
Gammaugle har en bred, lodden krop og er mønstret i gråbrun eller violetgrå med et skinnende, sølvhvidt Y eller det græske tegn gamma på hver forvinge. Larven er grøn med gullige striber. 

Føde
Voksne gammaugler suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af lavtvoksende planter som stor nælde, brombær, kløver, kål, bønner og andre bælgplanter.