Skip to main content

Ensidig klokke

  • Billeder:
    • Billede: Ensidig klokke © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om ensidig klokke
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 30-100 cm
    • Blade: Ægformede, lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Ensidig klokke er indført som prydplante og køkkenurt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Campanula rapunculoides
Engelsk navn: Creeping Bellflower, Rampion Bellflower
Tysk navn:Acker-Glockenblume
Svensk navn:Knölklocka
Norsk navn: Ugrasklokke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien

Ensidig klokke ses sjældent i Nord- og Vestjylland, men er ellers almindelig i den øvrige del af Danmark. Planten er flerårig og vokser på næringsrig bund i haver, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.

Blade og stængel
Stænglen er opret og mælkesaftholdig. Planten har takkede blade, der er spredste og stivhårede. De nederste blade er æg- til hjerteformede, mens de øverste blade er æg- til lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne er klokkeformede, violette og sidder i en lang, ensidig klase. De er 5-tallige og med tilbagebøjede bægerflige. Frugten er en kapsel, der er håret og hængende.

Eremitkrebs

Latinsk navn: Eupagurus bernhardus
Engelsk navn: Hermit crab
Tysk navn: Gemeiner Einsiedlerkrebs
Svensk navn: Vanlig eremitkräfte
Norsk navn: Bernhardkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Paguridae

Eremitkrebsen er almindeligt udbredt i Danmark langs den jyske vestkyst samt i Kattegat, Øresund og i Store- og Lillebælt. Den lever normalt i havområder med en dybde på 10-30 meter, men den kan dog også træffes på lavere vand nær kysten.

Kendetegn
Eremitkrebsen har en hård, forkalket forkrop og en blød, sækformet bagkrop, som den anbringer i en tom snegleskal. Eremitkrebsen er rødgul, og den har kraftige og uens klosakse forrest på kroppen. Derudover har den to par gangben og to par små lemmer, der holder skallen fast.

Føde
Eremitkrebsen skovler bundmateriale ind til munden med sine klosakse. Mundlemmerne filtrerer ådsler, halvråddent plantemateriale og forskellige bundlevende smådyr fra.

Fabrisius sorthaj

Grønlandsk navn: Kukilik taartoq
Latinsk navn: Centroscyllium fabricii
Engelsk navn:Black Dogfish
Klasse:Fisk
Orden:Pighajer
Familie: Etmopteridae

Fabricius’ sorthaj lever ved Canadas østkyst, Baffin Island, det sydlige Grønland og ved Island mod syd til Irland og ved det sydlige Norge. Ved Grønland lever hajen på 500-1.300 meters dybde, både nær bunden og i de frie vandmasser.

Kendetegn
Fabricius’ sorthaj er mørkebrun eller sort og har en pig forrest i hver rygfinne. Den har store, ovale øjne og små, tumpe brystfinner. Tænderne har desuden 3-5 spidser.

Føde
Sorthajen lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr.

Fasan

  • Billeder:
    • Billede: Fasan han og hun © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Fasankylling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om fasan
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    • Vingefang: 70-90 cm
    • Længde(han): 89 cm
    • Vægt: 1,05 - 1,4 kg
    • Max levealder: 4-5 år
    • Kuldstørrelse: 5-15- æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 23-28 dage
    • Ungetid: 70-80 dage
  • Vidste du det?:

    Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugl. Den blev indført fra Asien som jagtfugl og ynglede første gang i Danmark i midten af 1800-tallet. Nu er fasanen den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Phasianus colchicus
Engelsk navn: Pheasant
Tysk navn:Fasan
Svensk navn: Fasan
Norsk navn: Fasan
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle

Fasaner lever året rundt inden for et lille område, hvor de finder føde og formerer sig. Uden for yngletiden træffes fasanerne ofte i mindre flokke - hunner og hanner hver for sig. I yngletiden danner hannerne territorier, som de forsvarer over for andre hanner.

Kendetegn
Fasanhannen er særlig kendt for sin flotte fjerdragt i brune og grønne nuancer og det røde parti omkring øjnene samt den lange spidse hale. Hunnen er mindre end hannen og ikke så farvestrålende.

Føde
Fasanernes kost er meget alsidig. De lever af, hvad de kan finde på jorden og lige under jordoverfladen. De spiser bær, frø, løg og rødder samt insekter og snegle.

Ferskenbladlus

Latinsk navn: Myzus persicae
Engelsk navn: Green Peach Aphid
Tysk navn:Grüne Pfirsichblattlaus
Svensk navn: Persikbladlus
Norsk navn: Ferskenbladlus
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bladlus

Ferskenbladlus er meget almindelige og udbredte i hele landet. De kan ikke overleve udendørs om vinteren herhjemme, så de søger ind eller trækker til Syd- og Mellemeuropa i sværme. Bladlus lever på planter i skove, parker, haver og på marker. Der findes flere hundrede arter af bladlus i Danmark.

Kendetegn
Ferskenbladlus er en lille, lysegrøn bladlus med lange antenner og to lange rør på ryggen. Arten optræder både med og uden vinger. 

Føde
Ferskenbladlus suger plantesaft fra roer, kartofler, kål og andre planter. Bladlus kan overføre alvorlige sygdomme til planter og er derfor frygtede skadedyr

Ferskenpileurt

  • Billeder:
    • Billede: Ferskenpileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 20-60 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:

    Ferskenpileurt kan sprede sig effektivt på grund af sine mange frø. Planten er indført, men betragtes ofte som ukrudt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Persicaria maculosa
Engelsk navn:Lady's thumb,Redshank
Tysk navn:Floh-Knöterich
Svensk navn: Åkerpilört
Norsk navn:Hønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Ferskenpileurt er almindelig i hele Danmark. Planten er enårig og vokser langs vejkanter, på dyrket jord og ved tidligere bebyggede områder.

Blade og stængel
Stænglen er nedliggende til opret med spredte blade. Bladene er lancetformede og har for det meste en mørk plet på oversiden. Akselbladene ved bladstilken danner et silkehåret kræmmerhus med randhår, der er ca. 1-2 mm lange.

Blomster og frugter
Blomsterne er små, rosa og har et enkelt bloster. De sidder i cylindriske, tætte aks. Frugten er en glinsende, sort, 3-kantet nød.

Ferskvandstangloppe

Latinsk navn: Gammarus pulex
Engelsk navn: Gammarus pulex
Tysk navn: Bachflohkrebs
Svensk navn: Sötvattensmärkräfta
Norsk navn: Ferskvannstangloppe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tanglopper
Familie: Gammaridae

Ferskvandstangloppen er almindelig og meget talrig i det meste af Danmark, hvor den lever i søer, åer, vandløb og bække med rent og iltrigt vand. Tangloppen skjuler sig om dagen mellem vandplanter eller under sten. Om natten jager tanglopperne. Tanglopper yngler fortrinsvis om efteråret.

Kendetegn
Ferskvandstanglopper er grå eller grønlige med lange følehorn og ben. Kroppen er krum og leddelt - lidt ligesom en rejes. Hannen er større end hunnen, der desuden også bærer en rugepose på maven.

Føde
Ferskvandstangloppens føde består både af halvrådne plantedele og af ådsler samt sårede eller halvrådne fisk.

Finkløver

  • Billeder:
    • Billede: Finkløver © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Enårig (sommer eller vinter)
    • Højde: 10-20 cm
    • Blade: 3-delt
    • Småblade: Omvendt ægformede
    • Blomstrer: Maj-september
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:

    Som andre arter i ærteblomstfamilien kan finkløver selv opsamle kvælstof ved hjælp af bakterier, der sætter sig på små rodknolde. Den kan derfor vokse på sandet, humusfattig jord, fx ved stranden, i grusgrave eller i anden næringsfattig jord. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Trifolium dubium
Engelsk navn: Lesser trefoil
Tysk navn: Faden-Klee
Svensk navn: Trådklöver
Norsk navn:Musekløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Fin kløver er hyppig i Danmark. Planten vokser i vejkanter, klitter, på græsplæner, marker og strandbredder.

Blade og stængel
Urten er opret eller nedliggende med tynde, grenede stængler. Bladene er 3-koblede, dvs. de er sammensatte af tre småblade. Småbladene er omvendt ægformede, afrundede med tandet bladrand. Det midterste blad har desuden en tydelig stilk.

Blomster
Urtens blomster er samlet i gule blomsterhoveder med 8-15 blomster, der har ærteformede kroner. Blomsterne bestøves af insekter.

Firebåndet blomsterbuk

Latinsk navn:Leptura qadrifasciata
Engelsk navn:
Four-banded longhorn beetle
Tysk navn: Vierbindiger Schmalbock
Svensk navn:Fyrbandad blombock
Norsk navn:Fireflekket blomsterbuk
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke

Firebåndet blomsterbuk findes i hele Danmark og lever i gamle stubbe og stammer fra løvtræer. Blomsterbukke søger pollen fra blomster i skoven og skovbryn.

Kendetegn
Firebåndet blomsterbuk er 13-18 mm lang. Dens følehorn, hoved, og ben er sorte. Dækvingerne er sorte med 4 gule pletter, hvor de to midterste danner bånd over ryggen. Hannen er lidt smallere end hunnen og har længere følehorn.

Fireplettet libel

Latinsk navn: Libellula quadrimaculata
Engelsk navn: Four Spottet Chaser
Tysk navn:Vierfleck
Svensk navn:Fyrfläckad trollslända
Norsk navn:Firflekbredlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Libeller

Fireplettet libel er en af Danmarks mest almindelige guldsmede. Den lever ved stillestående søer og vandhuller. Hunnen lægger æggene mellem vandplanter. Hannen vogter over sit territorium, og beskytter hunnen, mens hun lægger æg.

Kendetegn
Både hannen og hunnen er brun med en mørkere bagkrop med gule sidepletter. Ved roden af de to bagvinger har guldsmeden en sort plet med gult mønster. På forkanten af hver af de fire vinger, er der en mørk midtplet.

Føde
Fireplettet libel er et rovdyr, der æder flyvende insekter, som angribes i luften. Derefter tager guldsmeden byttet med tilbage til sin gren, hvor det ædes. Larven lever af krebsdyr, snegle, vandinsekter og andre larver.

Fiskehejre

Latinsk navn: Ardea cinerea
Engelsk navn: Grey heron
Tysk navn: Fishreiher
Svensk navn: Gråhäger
Norsk navn:Gråhegre
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Hejrer

Fiskehejren forekommer i hele Danmark, bortset fra i Bornholm. Den ses ofte ved søer, moser og fjorde. Fiskehejrerne yngler i høje træer. Fiskehejren er en trækfugl - enkelte overvintrer dog i Danmark.

Kendetegn
Fiskehejren er en langbenet storkefugl, med en grå overside med mørke markeringer på skuldrene. Hovedet og halsen er hvid, og næbbet er kraftigt og gult. Hiskehejren kan desuden kendes på den lange s-formede hals og de lange sorte nakkefjer.

Føde
Fiskehejrer ses ofte på jagt efter fisk i lavt vand, hvor den stirrer efter et muligt bytte i vandet. Føden består af fisk, frøer, større vandinsekter samt smågnavere som mus og mosegrise.

Fiskeørn

  • Billeder:
    • Billede: Fiskeørn © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om fiskeørn
  • Fakta:

    Levesteder: Sø og 
    vandløb, Kyst og hav
    Vingefang: 145-160 cm
    Længde: 55 cm
    Vægt han: 1.200-1.750 g
    Vægt hun: 1.200-2.050 g
    Kuldstørrelse: 2-3 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 37 dage
    Ungetid: 44-59 dage

  • Vidste du det?:

    Fiskeørnen ynglede tidligere flere steder i Danmark, men den forsvandt, da man bekæmpede rovfugle i starten af 1900-tallet. Der har været forsøg på at hjælpe fiskeørnen ved at skabe gode ynglepladser, men det er endnu ikke lykkedes at genetablere den gamle danske bestand.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Pandion haliaetus
Engelsk navn: Osprey
Tysk navn: Fishadler
Svensk navn:Fiskgjuse
Norsk navn: Fiskeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Fiskeørnen er ret almindelig i Danmark om sommeren, og den ses hyppigt i træktiden aptil-maj og august-september. Det er dog sjældent, den yngler i Danmark, men nogle få par registreres hvert år. De ynglende fiskeørne holder til ved søer med tætte bevoksninger samt ved åer og kyster.

Kendetegn
Fiskeørnen har lange vinger, hvid underside og mørk overside. Benene er lange med store, kraftige gribekløer.

Føde
Fiskeørnen æder især større fisk. Den står stille i luften med baskende vinger ca. 25 meter over vandoverfladen, og udser sig en fisk, hvorefter den styrtdykker og griber sit bytte med kløerne.

 

 

Fjeld-bjørnebrod

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-bjørnebrod © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Qaqqat
    • Flerårig
    • Højde: 10-15 cm
    • Rod: Krybende jordstængel
    • Blade: Sværdformede eller græsagtige
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Kapsel med frø

Grønlandsk navn: Nunatta liilanngua
Latinsk navn: Tofieldia pusilla
Engelsk navn: Scottish Asphodel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skebladordenen
Familie: Bjørnebrodfamilien


Fjeld-bjørnebrod er almindelig i Grønland på fugtige heder og i moser. Urten danner ofte tætte bevoksninger eller vokser i tuer.

Stængel og blade
Stænglen er opret, bleggrøn og normalt bladløs. Ved basis af stænglen er der en bladroset. Bladene er stive, græsagtige og 2-5 cm lange med 3-7 strenge.

Blomster
Blomsterne er gullighvide eller hvidgrønne. De er samlet i en lang, tæt klase i enden af stænglen. Hver klase består af omkring 5-10 blomster.

Fjeldflue

Grønlandsk navn:Niviugak qatsissormiu
Latinsk navn: Spilogona arctica
Engelsk navn: Spilogona arctica
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

I Grønland findes der 23 arter af fjeldfluer. De er mest talrige i S-, V- og SØ-Grønland. Larverne er rovdyr, som lever i fugtig jord.

Kendetegn
Fjeldfluer er ret små, mørke og børsteklædte.

Føde
De voksne fluer suger blod fra dyr og nektar i blomster. Larverne er rovdyr, der æder forskellige smådyr.

Fjeldørred

  • Billeder:
    • Billede: Fjeldørred © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Fjeldørred - efterår © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 35-75 cm
    • Vægt: Op til 1,5-3 kg
    • Æg: Ca. 3.000-7.000
    • Gyder: Efterår-vinter
    • Kønsmoden efter 8-9 år, ved en længde på 35-40 cm
    • Maks. levealder: 24 år
  • Vidste du det?:

    I Grønland lever de fleste fjeldørreder en stor del af året i havet og vandrer op i vandløb og elve i sensommeren for at gyde sidst på efteråret eller om vinteren. Når ynglen har en alder på 2-6 år, vandrer de ud i havet, hvor de lever, indtil de selv vender tilbage til elven for at gyde og overvintre. Nogle  fjeldørreder lever i søer hele året.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Eqaluk
Latinsk navn:Salvelinus alpinus
Engelsk navn: Arctic Char
Klasse: Fisk
Orden:Laksefisk
Familie:Laksefamilien

Fjeldørred er udbredt i hele det arktiske område og findes i ferskvand i N-Europa, N-Amerika og det nordlige Asien. I Grønland lever fisken overalt i elve og nær kysten - selv i de nordligste egne. Der findes både vandreformer, som lever i havet og kun gyder i ferskvand, og standformer, der lever hele livet i ferskvand.

Kendetegn
Fjeldørreden kan normalt kendes på de hvide forkanter på bryst-, bug- og gatfinnerne. Ellers varierer ørreden fra sølvblank med grågrøn ryg til mere mørk med gule eller røde pletter og hvidgul bug. I gydetiden er fiskens bug, nedre sider og finner dog røde.

Føde
Føden består af fisk, yngel, snegle, plankton, krebsdyr og insektlarver.

Fjeldrype

  • Billeder:
    • Billede: Fjeldrype - sommer © Kirsten Hjørne
    • Billede: Fjeldrype - vinter © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: ca. 57 cm
    • Længde: 32-41 cm
    • Vægt: 350-740 g
    • Kuldstørrelse: 3-13 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 21-24 dage
  • Vidste du det?:

    Bestanden af fjeldryper varierer meget i antal og kan svinge mellem at være almindelig til kun at findes spredt hist og her. De år, hvor bestanden af ryper er i top, kaldes for ”rypeår”.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie:Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Fjeldspinder

Grønlandsk navn:Palugaq
Latinsk navn: Gynaephora groenlandica
Engelsk navn: Arctic Woolly Bear Moth
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Børstespindere

Fjeldspinderen er udbredt i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Fjeldspinderen har en livscyklus på syv år, hvoraf de seks tilbringes som larve. Larven omgiver sig med et spind og overvintrer på tørre, vindudsatte steder. Den kan overleve ved temperaturer ned til -70 °C.

Kendetegn
Larvens pels er mørk, tæt og meget langhåret. De voksne insekter er ret store og behårede. Hunnen er tyk med reducerede vinger. Hannen har fjerformede antenner.

Føde
Larvens vigtigste foderplante er arktisk pil. Den voksne fjeldspinder indtager ikke føde.

Fjeldvåge

Latinsk navn: Buteo lagopus
Engelsk navn: Rough-legged Buzzard/Hawk
Tysk navn: Raufussbussard
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn: Fjellvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men er en ret almindelig træk- og vintergæst i hele landet. Fjeldvåger lever i store, åbne områder med marker, enge, moser, strandenge og heder. 

Kendetegn
Fjeldvågen er større, kraftigere og lysere end musvågen. Fjeldvåger har en mørk overside, et lyst hoved med mørke striber og et mørkt bug- eller brystskjold med lyse tværstriber. Halen er bred og hvid med sorte tværbånd, sorte vingespidser og mørk bagkant. Fjeldvåger kredser i luften med højt løftede vinger.

Føde
Fjeldvåger lever af markmus, mosegrise og ådsler. I yngleområdet æder rovfuglen især lemminger, fjeldrotter, gråsidemus og andre gnavere samt fugle.

Fjertang

  • Billeder:
    • Billede: Tandet fjertang © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Voksested: Hav
    Flerårig
    Løvlængde: Op til 80-100 cm
    Kønnet formering: Sommer
    Vækst: Årlig tilvækst på 3-5 cm

Latinsk navn: Ptilota gunneri
Engelsk navn: Northern Sea Fe
Grønlandsk navn: Immap uiffaarn
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Fjertang er en rødalge, som findes almindeligt i den øverste del af den altid vanddækkede zone og ned til omkring 50 meters dybde.  Algen har ikke rødder, men den optager næring gennem løvets overflade. Fjertang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper, muslingeskaller eller levende bunddyr.

Kendetegn
Fjertang kendes let på sit fint forgrenede, fjerformede løv.