Latinsk navn: Sciurus vulgaris
Engelsk navn: Red squirrel
Tysk navn:Eichörnchen
Svensk navn: Ekorre
Norsk navn: Ekorn
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern

Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.

Kendetegn
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.

Føde
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.

Latinsk navn: Lucanus cervus
Engelsk navn: Stag Beetle
Tysk navn: Hirschkäfer
Svensk navn: Ehoxe
Norsk navn: Eikehjort
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hjortebiller

FREDET

Eghjorten har været uddød i Danmark, fordi billens tidligere levesteder med mange døde træer er forsvundet.  I 2013 blev 112 voksne eghjorte og 180 eghjorte-larver udsat i Dyrehaven ved København.

Kendetegn
Eghjort er Europas største bille. Billen har sort hoved, sort bryst og glatte, rødbrune eller mørkebrune dækvinger. Hannen har meget store og kraftige geviragtige kindbakker. Larven er krum C-formet og hvid med brunt hoved.

Føde
Eghjorten lever af saft fra træer. Larven æder halvrådne eller nedbrudte træer og lever i rødder og gamle træer, der ligger på jorden.

Latinsk navn: Alces alces
Engelsk navn: Moose
Tysk navn: Elch
Svensk navn: Europeisk älg
Norsk navn: Elg
Klasse: Pattedyr
Orden: Klovdyr
Familie: Hjortedyr

Latinsk navn:Ulmus glabra
Engelsk navn: Mountain elm
Tysk navn: Bergulme
Svensk navn:Skogsalm
Norsk navn:Alm
Gruppe:Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Elmefamilien

Der vokser naturligt tre arter af elm i Danmark: Storbladet elm, Småbladet elm (parkelm) og Skærmblomstret elm. Elmen var tidligere meget almindelig i Danmark, men nu den i stærk tilbagegang på grund af elmesyge. Før bladene springer ud sidst i april, blomstrer elmetræet, og frøene er modne allerede i juni. Elmetræet er et stort træ, hvor de store blade sidder i to rækker på grenene. Elm vokser hurtigt – helt op til en meter om året.

Blade, blomster og frugter
Elmens blade er ovale og takkede i kanten. De er grove og ru i overfladen. Den ene side af bladet er ofte lidt større end den anden. Bladstilken er kort. Blomsterne er små. De er både er han og hun. De sidder i en lille kvast næsten yderst på grenene og bestøves med vinden. Frugten er en nød, der sidder midt inde i en meget bred vinge. Den kaldes manna.

Latinsk navn: Poa annua
Engelsk navn: Annual meadow grass
Tysk navn: Einjähriges Rispengras
Svensk navn:Vitgröe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Enårig rapgræs vokser næsten overalt på åben, næringsrig jord, især hvor der er rigeligt kvælstof. Planten er ofte en af de første, som vokser frem på nykultiveret jord. Enårig Rapgræs bliver normalt ikke over 20 cm. høj. Den vokser i småtuer.

Blade, blomster og frø
Bladene er forholdsvis brede med bådformet spids. Bladskederne er ofte lukkede ret langt op mod bladet. De blomsterbærende skud har nogle få, korte blade, og slutter med en top af fladtrykte småaks. Under blomstringen ses støvdragerne hænge ud af aksene. Enårig rapgræs kan blomstre, og frøene kan modne i alle frostfrie perioder på året. Planten formerer sig desuden ved udløbere. Rodnettet er kraftigt med tætte trævlerødder.

Latinsk navn:Juniperus communis
Engelsk navn: Common juniper
Tysk navn: Gemeiner Wacholder
Svensk navn:En
Gruppe: Buske
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Ene vokser i hele Danmark men busken er især almindelig i Jylland og på Bornholm, hvor den trives godt på sandjord eller heder og nogle steder danner tætte krat. Ene bruges også som prydbusk, fx i parker, haver og på kirkegårde.

Kendetegn
Ene er en stedsegrøn busk eller lille træ med søjleformet krone. Nålene, som sidder sammen tre og tre i kranse, er 5-10 mm lange og stive og stikkende.

Frugter og blomster
Hanblomster gule, kogler bæragtige. 4-10 mm. og 1-3 frøede.

Latinsk navn: Geum rivale
Engelsk navn: Water avens
Tysk navn: Bach-Nelkenwurz
Svensk navn:Humleblomster
Norsk navn:Enghumleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Eng-nellikerod er meget almindelig i det meste af Danmark, hvor den vokser på fugtig jordbund i skove, i enge og i vejgrøfter.

Blade, blomster og frugter
Blomsterne er nikkende, klokkeformede med rødbrune bægerblade og lysegule til lyserøde kronblade. Den øverste del af stænglen er rødbrun. Engnellikerod kendes nemt på sine lyreformede blade og hængende blomster. Blomsten har fem kronblade. Når frugten modner, retter stilken sig op. Frugten består af 100-150 hårede nødder med et langt, krummet næb.

Latinsk navn: Trollius europaeus
Engelsk navn: Globeflower
Tysk navn: Trollblume
Svensk navn: Smörbollar
Norsk navn:Ballblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Engblomme er ret sjælden i Danmark. Den kendes ikke fra Lolland-Falster og Bornholm og er i tilbagegang på grund af ødelæggelse af biotoper og færre græssende kreaturer. Planten har en svag duft og vokser i næringsrige, fugtige enge.

Blade og stængel
Engblomme har håndfligede, langstilkede grundblade og en ugrenet, opret stængel.

Blomster og frugter
For enden af stænglen er en kugleformet, enlig, gul blomst. Blomsten består af 10-15 runde, overlappende blosterblade. Blosterbladene er bægerblade og kronbladene er omdannet til linjeformede honningblade, der er gemt inde i blomsten. Frugten består af kølede bælgkapsler og er en flerfoldsfrugt.

Latinsk navn: Senecio jacobaea
Engelsk navn:Ragwort
Tysk navn: Jakobs-Greiskraut
Svensk navn:Stånds
Norsk navn:Landøyde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Engbrandbæger er temmelig sjælden i Vestjylland men forekommer ellers almindeligt i Danmark. Urten vokser på dyrket jord, langs vejkanter og på græsland.

Blade og stængel
Engbrandbæger er en opret urt med rødbrun, furet stængel. Bladene er fjersnitdelte med fliget rand.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en tæt halvskærm, der består af 2-3 cm lange, gulblomstrede kurve. Kurvbladene sidder i to tydeligt adskilte kranse. Skiveblomsterne har rørformede kroner, mens randblomsternes kroner er tungeformede. Frugten er en nød med fnok.

Latinsk navn:Armeria maritima
Engelsk navn: Seathrift
Tysk navn: Strand-Grasnelke
Svensk navn: Trift
Norsk navn: Strandnellik
Klasse: Tokimbladede
Orden: Hindebægerordenen
Familie:Hindebægerfamilien

Engelskgræs er en almindelig urt i Danmark, især på sandet og jord. Planten vokser ved kysten, på strandenge, skrænter, i klitter, på strandoverdrev samt i vejkanter inde i landet.

Stængel og blade
Engelskgræs danner tætte, lave tuer. Plantens blade sidder tæt over jorden i en roset. I midten af bladene vokser de bladløse stængler op.

Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i runde, tætte hoveder i enden af stænglerne. Der er ca. 10-30 blomster i hvert hoved. Blomsterne er velduftende og lyserøde med 5 kronblade samt hindeagtige bægerblade. Engelskgræsens frugter er små kapsler, der åbner sig på tværs. Bægerbladene bliver siddende på kapslerne, som spredes med vinden.

Latinsk navn: Myosotis scorpioides
Engelsk navn:True-forget-me-not,Water forget-me-not
Tysk navn: Sumpf-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Förgätmigej
Norsk navn:Engminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Engforglemmigej er almindelig og ret hyppig overalt i Danmark. Urten vokser på fugtig og næringsrig bund ved bredden af vandløb, søer, åer, på våde enge, i moser og på bunden af delvist tørlagte vandløb og vandhuller.

Stængel og blade
Planten er ret grenet med en opstigende og håret bladstængel. Bladene er flade og kan også være hårede.

Blomster og frugter
Urtens små, flade blomster er lyseblå med en gul og hvid midte. Blomsterne sidder på bladløse svikler. Plantens frugter er spaltefrugter med fire frø. Frøene kan flyde i ret lang tid og spredes især med vandet.

Latinsk navn: Caltha palustris
Engelsk navn: Marsh marigold
Tysk navn:Sumpfdotterblume
Svensk navn: Krabbleka
Norsk navn: Bekkeblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Engkabbeleje er meget almindelig og hyppig i det meste af Danmark. Den er en sumpplante, som vokser ved vandløb og søer, i kildevæld, moser og sumpe samt på næringsrige og fugtige enge.

Stængel og blade
Plantens blade er grønne og rundtakkede. Grundbladene er langstilkede, hvorimod stængelbladene er kortstilkede. Stænglerne er oprette og tykke. Engkabbeleje er desuden en ret lav urt, der ofte vokser i små tuer.

Blomster og frugter
Engkabbelejens blomster er store og smørgule. Blomsterne har desuden op til 100 støvblade. Urtens frugter er flerfoldsfrugter med 5-8 bælgkapsler med frø. Frøene kan flyde og spredes med vandet.

Latinsk navn: Cardamine pratensis
Engelsk navn: Cuckoo flower
Tysk navn: Wiesen-Schaumkraut
Svensk navn:Ängsbräsma
Norsk navn:Engkarse
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Engkarse er almindelig i det meste af Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved søbredder, i grøfter, moser og på våde enge.

Blade
Engkarsen er en opret plante med fjersnitdelte, grønne blade med op til 10 småblade uden stilk. Småbladene på de nederste blade er mere afrundede end på de øverste, hvor småbladene er nærmest linieformede.

Blomster og frugter
Blomsterne er lyserøde eller lilla med gule støvknapper. De består af 4 kronblade, som danner et kors. Blomsterne sidder i en klase eller en halvskærm. Plantens frugter er 2-3 cm. aflange kapsler med frø.

Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow pipit
Tysk navn: Wiesenpieper
Svensk navn: Ängspiplärka
Norsk navn: Heipiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Vipstjerter og pibere 

Engpiberen træffes i det meste af Danmark, især på enge og overdrev. De fleste engpibere findes på de store strandenge i Vestjylland.Den danske bestand har haft en svag tilbagegang de seneste årtier, især fra Midt- og Østjylland. Engpiberens rede bygges på jorden ved en lille tue. 

Kendetegn
Engpiberen er en lille stribet og plettet brunlig fugl. Benene er rødlige og bugen er lys.

Føde
Engpiberens føde består især af forskellige insekter, suppleret med frø i vinterhalvåret.

Grønlandsk navn: Kussannaq
Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow Pipit
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Pibere og Vipstjerter

Engpiber er en fåtallig ynglefugl, der normalt kun findes i Ø-Grønland. Engpiberen er en trækfugl. Den ankommer til ynglepladserne i april-maj og trækker bort igen til september.

Kendetegn
Engpiberens fjerdragt er brun eller gråbrun med sorte længdestriber på oversiden. Den er grågul til gråhvid på undersiden med mørke striber og pletter. Fuglens hale er mørk, men de to yderste fjer er hvide. Desuden har engpiberen en hvid ring om øjet.

Føde
Engpiberen æder insekter, orme, edderkopper og andre smådyr, som den finder på jorden.

Latinsk navn: Aphantopus hyperantus
Engelsk navn: Ringlet
Tysk navn: Brauner Waldvogel
Svensk navn: Luktgräsfjäril
Norsk navn: Gullringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien

Engrandøje er en almindelig dagsommerfugl i Danmark, hvor den især findes på fugtige, græsklædte områder.

Kendetegn
Oversiden af vingerne er mørkebrun med spredte, små øjepletter, dvs. en lys ring med et sort "øje" i. Langs vingeranden løber et hvidt bånd. Variationen både i farve og vingetegning er dog meget stor.

Føde
Larvens værtsplanter er forskellige græsser

Latinsk navn:Poa pratensis
Engelsk navn:Blue grass, Common meadow-grass
Tysk navn:Wiesen-Rispengras
Svensk navn:Ângsgröe
Norsk navn: Engrapp
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Engrapgræs, er en flerårig plante. I Danmark er den meget almindelig på enge, ved stranden, langs veje, i krat, klitter og tørre bakker. Planten bruges bl.a. til vedvarende græsgange, på sportspladser, golfbaner og vejkanter og ofte sammen med almindelig rapgræs. Planten har mange underjordiske udløbere og danner derved et tæt græstæppe.

Blomster og blade
Blomsterne er hos engrapgræs samlet i 2-5-blomstrede småaks i toppen af midterstænglen. Bladene er mørkegrønne eller blågrønne og afsluttes i en bådformet spids.

Latinsk navn:Alopecurus pratensis
Engelsk navn:Meadow foxtail
Tysk navn: Wiesen-Fuchsschwanz
Svensk navn:Ängskavle
Norsk navn:Engreverumpe
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Engrævehale er en flerårig græsart, som vokser i hele Danmark. Den trives bedst på fugtig, nærigsrig jordbund og undgår helt våde eller tørre jorde. Engrævehale kan danne tætte bevoksninger, og planten dyrkes på græsmarker og bruges bl.a.  til hø.

Stængel, blade og blomster
Stængelen er opretstående og hård, normalt 30-50 cm men op til 120 cm høj. Bladene er ca. 5 mm brede og uden hår. Blomsterstanden i toppen af stængelen har mange småskæl omkring sig og er 5-10 mm i diameter.

Latinsk navn:Phleum pratense
Engelsk navn:Timothy-grass, meadow cat’s-tail
Tysk navn: Wiesen-Lieschgras
Svensk navn: Timotej
Norsk navn: Timotei
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Engrottehale er en 20-120 cm høj græsart. Den er udbredt over hele Danmark og bruges både som foderafgrøde og til plænegræs. I naturen vokser den på fx enge og i vejkanter. Den kaldes også timoté.

Blomster, blade og frugter
Blomstringen sker i juni-september og er mest intens midt i juni, hvor planten også sender store mængder pollen ud i omgivelserne. Blomsterne sidder samlet i tætte, cylinderformede stande. Frugterne er nødder. Engrottehale har kraftige stængler, som er opsvulmede ved grunden. Bladene er linjeformede. Engrævehale har et rodnet, som består af trævlerødder og udløbere, der kan danne nye planter.

Latinsk navn: Crex crex
Engelsk navn: Corncrake, Landrail
Tysk navn: Wachtelkönig
Svensk navn: Kornknarr
Norsk navn: Åkerrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie: Vandhøns

Engsnarren ankommer til Danmark på træk i april/maj og trækker bort igen til august/september for at overvintre i Afrika. Arten lever i det åbne land på dyrkede marker, græsmarker og græsenge med tæt græsvegetation. Engsnarren er en sjælden ynglefugl her i landet.  

Kendetegn
På oversiden er engsnarren rødbrun med sorte dråbeformede aftegninger. Halssider, bryst og strube er gråbeige, og bug, flanker og gump er rustrøde med hvide tværstriber. Næbbet er kort, kraftigt og svagt rødligt. 

Føde
Engsnarrens føde består af insekter, snegle, regnorme, andre smådyr og græsfrø, som den finder i den tætte vegetation.