Latinsk navn: Micromys minutus
Engelsk navn: Harvest mouse
Tysk navn: Zwergmaus
Svensk navn:Dvärgmus
Norsk navn:Dvergmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver. Dværgmusen er meget almindelig i den danske natur, men man ser den ikke så ofte, dels på grund af størrelsen og dels fordi den gemmer sig i lav vegetation eller i gangsystemer, som andre dyr har gravet.

Kendetegn
Dværgmusen måler kun 5-7,5 cm. Sommerpelsen er gulbrun, mens vinterpelsen er orangebrun. Dværgmusen er lysere på undersiden.

Føde
Dværgmusen lever mest af planteføde, især græsfrø, korn og friske planter, men den spiser også insekter og larver.

Latinsk navn: Sorex minutus
Engelsk navn: Pigmy shrew
Tysk navn:Zwergspitzmaus
Svensk navn: Dvärgnäbbmus
Norsk navn:Dvergspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Dvægspidsmusen er den mindste spidsmus i Danmark. Den træffes næsten overalt, hvor jordbunden er tæt dækket med græs og urter.

Kendetegn
Dværgspidsmusen har en kort pels, som er mørkebrun på ryggen, lysere brun på siden og og grå på undersiden.

Føde
Dværgspidsmusen er ikke en egentlig mus men en insektæder, som er i familie med andre spidsmus og fx også pindsvin og muldvarpe. Føden består især af insektlarver, biller, edderkopper og tusindben.

Dværgspidsmusen spises af ugler, ræve og grævlinger.

Latinsk navn: Eristalis tenax
Engelsk navn: Drone fly
Tysk navn:Mistbiene
Svensk navn: Storslamfluga
Norsk navn:Stor droneflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dyndfluen er en stor svirreflue, som på grund af sine farver nemt forveksles med en han-bi, dvs. en drone, og derfor kaldes den også droneflue. Den lever især ved små vandhuller og træffes ofte i skovlysninger.

Kendetegn
Dyndfluen kendes især på sin sorte og gule bagkrop, men ser man godt efter, vil man opdage, at den har to bånd af mørke hår tværs over øjnene.

Føde
Dyndfluen lever mest af pollen og nektar fra blomster. Dyndfluens larve lever i dynd, dvs. forurenede vandhuller, hvor den spiser bakterier og rådne planter. Vi kalder dyndfluens larve for rottehale, og den er et eksempel på et dyr, der kan leve i meget forurenet og iltfattigt vand.

Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn: Common Eider
Tysk navn: Eiderente
Svensk navn:Ejder
Norsk navn: Ærfugl
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfuglen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor man kan se fuglene i store flokke hele året, men især om vinteren. Der yngler ca. 25.000 par edderfugle langs de danske kyster og på småøer i de indre farvande. Ederfuglen kan dykke over 20 m efter føde, men den foretrækker dog at søge føde på ret lavt vand.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en kontrastrig sort og hvid fjerdragt, hvor pande og underside er sort, og oversiden og kinder er hvide. Hannens nakke er grønlig og brystet rødlige. Hunnen er brun med sorte pletter og en lys næbspids. Ederfugle har lange, trekantede næb.

Føde
Ederfugle lever af blåmuslinger, snegle, fisk og krebsdyr. Ungerne æder især tanglopper.

Grønlandsk navn:Miteq siorartooq
Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn:Common Eider
Klasse: Fugle
Orden:Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfugl er ret almindelig og vidt udbredt ved kysterne i V-Grønland og Ø-Grønland mod nord op til Hall Land og Germania Land. De vestgrønlandske ederfugle overvintrer i åbentvandsområdet ud for VGrønland, hvorimod mange af de østgrønlandske ederfugle trækker til Island for at overvintre.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en sort pande og underside, samt hvid overside og kinder. Hannens nakke er grønlig og brystet rødligt. Hunnen er brun med sorte pletter. Føde Ederfuglen er en dykand, som kan dykke mere end 20 meter ned under vandoverfladen.

Føde
Føden består især af muslinger samt snegle, krebsdyr og fisk.

Danske navne: Stilkeg/vintereg
Latinsk navn: Quercus rober/Quercus petraea
Engelsk navn: Oak
Tysk navn:Eichen
Svensk navn:Ek
Norsk navn: Eik
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen 
Familie:Bøgefamilien

I Danmark vokser naturligt to arter af eg: Stilkeg og vintereg. Egetræer dækker ca. 9 % af skovarealet. Egetræer lever normalt i 400-500 år, men nogle træer bliver meget ældre. Danmarks ældste træ, Kongeegen, ved Jægerspris er omkring 1800 år gammelt. Egetræer kendes især på de knudrede grene.

Blade, blomster og frugter
Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk. Der er både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomster sidder i lange, gulgrønne rakler. Hunblomsterne er meget små og røde. De står lige op fra de nye skud. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden. Om efteråret sætter egetræerne agern i skåle, som sidder på stilke.

Latinsk navn: Sciurus vulgaris
Engelsk navn: Red squirrel
Tysk navn:Eichörnchen
Svensk navn: Ekorre
Norsk navn: Ekorn
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern

Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.

Kendetegn
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.

Føde
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.

Latinsk navn: Lucanus cervus
Engelsk navn: Stag Beetle
Tysk navn: Hirschkäfer
Svensk navn: Ehoxe
Norsk navn: Eikehjort
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hjortebiller

FREDET

Eghjorten har været uddød i Danmark, fordi billens tidligere levesteder med mange døde træer er forsvundet.  I 2013 blev 112 voksne eghjorte og 180 eghjorte-larver udsat i Dyrehaven ved København.

Kendetegn
Eghjort er Europas største bille. Billen har sort hoved, sort bryst og glatte, rødbrune eller mørkebrune dækvinger. Hannen har meget store og kraftige geviragtige kindbakker. Larven er krum C-formet og hvid med brunt hoved.

Føde
Eghjorten lever af saft fra træer. Larven æder halvrådne eller nedbrudte træer og lever i rødder og gamle træer, der ligger på jorden.

Latinsk navn:Alces alces
Engelsk navn: Moose
Tysk navn: Elch
Svensk navn: Europeisk älg
Norsk navn:Elg
Klasse: Pattedyr
Orden: Klovdyr
Familie: Hjortedyr

Latinsk navn:Ulmus glabra
Engelsk navn: Mountain elm
Tysk navn: Bergulme
Svensk navn:Skogsalm
Norsk navn:Alm
Gruppe:Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Elmefamilien

Der vokser naturligt tre arter af elm i Danmark: Storbladet elm, Småbladet elm (parkelm) og Skærmblomstret elm. Elmen var tidligere meget almindelig i Danmark, men nu den i stærk tilbagegang på grund af elmesyge. Før bladene springer ud sidst i april, blomstrer elmetræet, og frøene er modne allerede i juni. Elmetræet er et stort træ, hvor de store blade sidder i to rækker på grenene. Elm vokser hurtigt – helt op til en meter om året.

Blade, blomster og frugter
Elmens blade er ovale og takkede i kanten. De er grove og ru i overfladen. Den ene side af bladet er ofte lidt større end den anden. Bladstilken er kort. Blomsterne er små. De er både er han og hun. De sidder i en lille kvast næsten yderst på grenene og bestøves med vinden. Frugten er en nød, der sidder midt inde i en meget bred vinge. Den kaldes manna.

Latinsk navn: Poa annua
Engelsk navn: Annual meadow grass
Tysk navn: Einjähriges Rispengras
Svensk navn:Vitgröe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn:Juniperus communis
Engelsk navn: Common juniper
Tysk navn: Gemeiner Wacholder
Svensk navn:En
Gruppe: Buske
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Ene vokser i hele Danmark men busken er især almindelig i Jylland og på Bornholm, hvor den trives godt på sandjord eller heder og nogle steder danner tætte krat. Ene bruges også som prydbusk, fx i parker, haver og på kirkegårde.

Kendetegn
Ene er en stedsegrøn busk eller lille træ med søjleformet krone. Nålene, som sidder sammen tre og tre i kranse, er 5-10 mm lange og stive og stikkende.

Frugter og blomster
Hanblomster gule, kogler bæragtige. 4-10 mm. og 1-3 frøede.

Latinsk navn: Geum rivale
Engelsk navn: Water avens
Tysk navn: Bach-Nelkenwurz
Svensk navn:Humleblomster
Norsk navn:Enghumleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Eng-nellikerod er meget almindelig i det meste af Danmark, hvor den vokser på fugtig jordbund i skove, i enge og i vejgrøfter.

Blade, blomster og frugter
Blomsterne er nikkende, klokkeformede med rødbrune bægerblade og lysegule til lyserøde kronblade. Den øverste del af stænglen er rødbrun. Engnellikerod kendes nemt på sine lyreformede blade og hængende blomster. Blomsten har fem kronblade. Når frugten modner, retter stilken sig op. Frugten består af 100-150 hårede nødder med et langt, krummet næb.

Latinsk navn: Trollius europaeus
Engelsk navn: Globeflower
Tysk navn: Trollblume
Svensk navn: Smörbollar
Norsk navn:Ballblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Engblomme er ret sjælden i Danmark. Den kendes ikke fra Lolland-Falster og Bornholm og er i tilbagegang på grund af ødelæggelse af biotoper og færre græssende kreaturer. Planten har en svag duft og vokser i næringsrige, fugtige enge.

Blade og stængel
Engblomme har håndfligede, langstilkede grundblade og en ugrenet, opret stængel.

Blomster og frugter
For enden af stænglen er en kugleformet, enlig, gul blomst. Blomsten består af 10-15 runde, overlappende blosterblade. Blosterbladene er bægerblade og kronbladene er omdannet til linjeformede honningblade, der er gemt inde i blomsten. Frugten består af kølede bælgkapsler og er en flerfoldsfrugt.

Latinsk navn: Senecio jacobaea
Engelsk navn:Ragwort
Tysk navn: Jakobs-Greiskraut
Svensk navn:Stånds
Norsk navn:Landøyde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Engbrandbæger er temmelig sjælden i Vestjylland men forekommer ellers almindeligt i Danmark. Urten vokser på dyrket jord, langs vejkanter og på græsland.

Blade og stængel
Engbrandbæger er en opret urt med rødbrun, furet stængel. Bladene er fjersnitdelte med fliget rand.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en tæt halvskærm, der består af 2-3 cm lange, gulblomstrede kurve. Kurvbladene sidder i to tydeligt adskilte kranse. Skiveblomsterne har rørformede kroner, mens randblomsternes kroner er tungeformede. Frugten er en nød med fnok.

Latinsk navn: Myosotis scorpioides
Engelsk navn:True-forget-me-not,Water forget-me-not
Tysk navn: Sumpf-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Förgätmigej
Norsk navn:Engminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Engforglemmigej er almindelig og ret hyppig overalt i Danmark. Urten vokser på fugtig og næringsrig bund ved bredden af vandløb, søer, åer, på våde enge, i moser og på bunden af delvist tørlagte vandløb og vandhuller.

Stængel og blade
Planten er ret grenet med en opstigende og håret bladstængel. Bladene er flade og kan også være hårede.

Blomster og frugter
Urtens små, flade blomster er lyseblå med en gul og hvid midte. Blomsterne sidder på bladløse svikler. Plantens frugter er spaltefrugter med fire frø. Frøene kan flyde i ret lang tid og spredes især med vandet.

Latinsk navn: Caltha palustris
Engelsk navn: Marsh marigold
Tysk navn:Sumpfdotterblume
Svensk navn: Krabbleka
Norsk navn: Bekkeblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Engkabbeleje er meget almindelig og hyppig i det meste af Danmark. Den er en sumpplante, som vokser ved vandløb og søer, i kildevæld, moser og sumpe samt på næringsrige og fugtige enge.

Stængel og blade
Plantens blade er grønne og rundtakkede. Grundbladene er langstilkede, hvorimod stængelbladene er kortstilkede. Stænglerne er oprette og tykke. Engkabbeleje er desuden en ret lav urt, der ofte vokser i små tuer.

Blomster og frugter
Engkabbelejens blomster er store og smørgule. Blomsterne har desuden op til 100 støvblade. Urtens frugter er flerfoldsfrugter med 5-8 bælgkapsler med frø. Frøene kan flyde og spredes med vandet.

Latinsk navn: Cardamine pratensis
Engelsk navn: Cuckoo flower
Tysk navn: Wiesen-Schaumkraut
Svensk navn:Ängsbräsma
Norsk navn:Engkarse
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Engkarse er almindelig i det meste af Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved søbredder, i grøfter, moser og på våde enge.

Blade
Engkarsen er en opret plante med fjersnitdelte, grønne blade med op til 10 småblade uden stilk. Småbladene på de nederste blade er mere afrundede end på de øverste, hvor småbladene er nærmest linieformede.

Blomster og frugter
Blomsterne er lyserøde eller lilla med gule støvknapper. De består af 4 kronblade, som danner et kors. Blomsterne sidder i en klase eller en halvskærm. Plantens frugter er 2-3 cm. aflange kapsler med frø.

Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow pipit
Tysk navn: Wiesenpieper
Svensk navn: Ängspiplärka
Norsk navn: Heipiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Vipstjerter og pibere 

Engpiberen træffes i det meste af Danmark, især på enge og overdrev. De fleste engpibere findes på de store strandenge i Vestjylland.Den danske bestand har haft en svag tilbagegang de seneste årtier, især fra Midt- og Østjylland. Engpiberens rede bygges på jorden ved en lille tue. 

Kendetegn
Engpiberen er en lille stribet og plettet brunlig fugl. Benene er rødlige og bugen er lys.

Føde
Engpiberens føde består især af forskellige insekter, suppleret med frø i vinterhalvåret.

Grønlandsk navn: Kussannaq
Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow Pipit
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Pibere og Vipstjerter

Engpiber er en fåtallig ynglefugl, der normalt kun findes i Ø-Grønland. Engpiberen er en trækfugl. Den ankommer til ynglepladserne i april-maj og trækker bort igen til september.

Kendetegn
Engpiberens fjerdragt er brun eller gråbrun med sorte længdestriber på oversiden. Den er grågul til gråhvid på undersiden med mørke striber og pletter. Fuglens hale er mørk, men de to yderste fjer er hvide. Desuden har engpiberen en hvid ring om øjet.

Føde
Engpiberen æder insekter, orme, edderkopper og andre smådyr, som den finder på jorden.