Grønlandsk navn: Uumanikitsoq
Latinsk navn: Baetis macani
Engelsk navn:Mayfly
Klasse:Insekter
Orden:Døgnfluer
Familie:Baetidae

Der findes kun én art af døgnfluer i Grønland. Den lever i S- og V-Grønland mod nord til Upernavik. Voksne døgnfluer lever kun fra få timer til en uge. Nymferne lever i ferskvand i vandløb, elve og søer.

Kendetegn
Døgnfluer er langstrakte insekter med små antenner, meget reducerede bagvinger og to til tre lange haletråde. Nymfen mangler vinger og har 7 par gælleblade på bagkroppen.

Føde
Voksne døgnfluer har ubruelige munddele og tager ikke føde til sig. Nymferne lever af alger og plantedele, nogle også af smådyr.

Latinsk navn: Lamium album
Engelsk navn: White nettle, White dead-nettle
Tysk navn: Weisse Taubnessel
Svensk navn:Vitplister
Norsk navn: Dauvnesle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Døvnælden findes overalt i Danmark. Den vokser især i skovbryn og langs vejkanter. Stænglerne er firkantede og dækket med bløde hår.

Blade, frugter og blomster
Bladene er hjerteformede og sidder overfor hinanden. De ligner brændenældens blade, og de har ligesom brændenælden savtakket kant, men de er uden brændhår- deraf navnet døvnælde. Blomsterne er hvide og sidder i blomsterstande inde ved stænglen. Frugterne er 4-delte små nødder.

Latinsk navn:Sambucus racemosa
Engelsk navn: Red elderberry
Tysk navn: Roter Holunder
Svensk navn:Druvfläder
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Desmerurtfamilien

En indtil 3 meter høj busk, som vokser spredt i hele landet, ofte enkeltvis og ikke samlede bevoksninger.

Kendetegn
Druehyld ligner almindelig hyld, men de to arter kendes fra hinanden ved at marven er lys gulbrun hos druehyld og hvid hos almindelig hyld. Bærrene er røde til forskel fra almindelig hyld, der har sorte bær.

Frugter og blomster
Druehyld har blade sammensat af 5 småblade. Blomsterne er gulliggrønne eller hvidlige og sidder samlet i en top. Frugterne er røde eller orangerøde.

Latinsk navn: Macroglossum stellatarum
Engelsk navn: Humming-bird Hawk-moth
Tysk navn:Taubenschwänzchen
Svensk navn:Större dagsvärmare
Norsk navn:Dagsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Duehale er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den besøger landet om sommeren og kan i nogle år optræde i store antal. Duehaler findes i områder med snerre og vilde blomster. Sommefuglen ses på skrænter, marker, enge og i haver. 

Kendetegn
Duehalen har en bred, tyk krop. Brystet er loddent, og bagkroppen er brun med hvide pletter og pels. Duehalen har gråbrune forvinger og orange bagvinger. Larverne er grønne eller rødbrune med hvidgule striber og rødlige pletter. 

Føde
Den voksne sommerfugl suger nektar i blomster. Larverne lever af planten snerre.

Latinsk navn: Accipiter gentilis
Engelsk navn:Northern goshawk
Tysk navn: Habicht
Svensk navn: Duvhök
Norsk navn:Hønsehauk
Klasse:Fugle Orden:Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Duehøgen yngler i hele Danmark, især i store skove, hvor den placerer sin rede i høje træer. De danske duehøge er standfugle og lever i et mindre område, hvor de hævder deres territorium året rundt.

Kendetegn
Duehøgen er den største høg i Danmark. Hunnen er markant større end hannen, men ellers er de to køn ens.
De voksne duehøge har et lyst bryst med mørke tværstriber. De er mørkebrune på oversiden. Ungfugle er længdestribede på undersiden. Duehøgen har et kraftigt bryst og en lang, bred hale.

Føde
Større fugle og små pattedyr.

Latinsk navn: Deilephila elpenor
Engelsk navn: Elephant Hawk-moth
Tysk navn:Mittelrer Weinschwärmer
Svensk navn:Dueurtsværmer
Norsk navn: Stor snabelsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Dueurtsværmeren er en af de mest almindelige aftensværmere i Danmark. Den findes både i skovlysninger, skovbryn og i det åbne land.

Kendetegn
Dueurtsværmren kendes især på sin meget lyse røde farve. Larven er grøn, brun eller sort med tydelige store øjepletter. Bagest på kroppen har den er krumt "horn". Hvis larven forskrækkes, kan den trække hovedet ind i forkroppen, så den svulmer op. Øjepletterne bliver store, og den er sikkert i stand til at skræmme nogle rovfugle bort.

Føde
De voksne dueurtsværmere lever af nektar. Larverne har givet sommerfuglen sit navn, fordi de især lever på dueurt. Men de spiser også gederams og andre urter.

Latinsk navn: Lycaena virgaureae
Engelsk navn: Scarce Copper
Tysk navn: Dukaten-Feuerfalter
Svensk navn: Guldvinge
Norsk navn: Oransjegullvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dukatsommerfuglen er almindelig i store dele af Danmark. Den er dog ret sjælden i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og en del mindre øer. Sommerfuglen lever på heder, bakkeskråninger, blomsterrige marker og enge, overdrev og i skovlysninger.

Kendetegn
Hannen har gyldne, orangerøde vinger med sort kant og søm. Hunnen har orange forvinger med mørke pletter, sort kant og søm. Begge køn er lysebrune med sorte og hvide pletter på undersiden. Larven er grøn.

Føde
Dukatsommerfugl lever af nektar fra mange forskellige blomster. Larven lever af planter fra syrefamilien, især rødknæ og almindelig syre.

Latinsk navn: Pylaiella littoralis
Norsk navn: Perlesli
Engelsk navn: Pylaiella littoralis
Grønlandsk navn: Qaarutaasat
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Dunalge, som ofte findes sammen med almindelig vatalge, er meget almindelig langs de danske kyster, hvor den vokser på andre alger, sten og andre faste underlag. Sammen med almindelig vatalge kan dunalgen danne "fedtemøg", som er en stor sammenhængende, trådet masse, der flyder løst i vandet.

Kendetegn
Løvet er hos dunalge består af rigt forgrenede, 4-10 cm lange, tynde tråde.

Latinsk navn:Lonicera xylosteum
Engelsk navn: Fly honeysuckle
Tysk navn:Rote Heckenkirsche
Svensk navn:Skogstry 
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien

Dunet gedeblad er en grenet op til 4 meter høj busk. Busken findes i hele landet, hvor den ofte er plantet i skel eller eller læbælter.

Kendetegn
Dunet gedeblad kendes især på sine meget tynde grene og ovale, dunhårede, elliptiske blade.

Frugter og blomster
Blomsterne er små, hvidgule og sidder 2-3 sammen i bladhjørnene på en kort, fælles stilk. Frugterne er røde bær, der er parvis sammenvoksede.

Latinsk navn:Cupido minimus
Engelsk navn:Small blue
Tysk navn:Zwerg-Bläuling
Svensk navn: Mindre blåvinge
Norsk navn:Dvergblåvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Blåfuglefamilien

Dværgblåfuglen er en af de almindeligste danske blåfugle. Den findes i hele landet med størst udbredelse mod nordøst i både Jylland og på Sjælland. Blåfuglene lever ofte i kolonier på varme, tørre lokaliteter.

Kendetegn
Dværgblåfuglen er let genkendelig på grund af sin størrelse. Oversiden af vingerne er brunlig, mens undersiden, der har givet arten sit navn, er lys blågrå med mørke pletter. Dværgblåfuglen er Danmarks mindste dagsommerfugl.

Føde
Larven lever på rundbælg, som er en ærteblomst.

Latinsk navn: Falco columbarius
Engelsk navn: Merlin
Tysk navn: Merlin
Svensk navn: Stenfalk
Norsk navn: Dvergfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Dværgfalken er en almindelig trækgæst i Danmark forår og efterår. Enkelte fugle overvintrer også hos os. Dværgfalkene kan ses på træk i åbne områder langs kysten. Dværgfalken yngler ikke i Danmark.

Kendetegn
Hunnen er større end hannen. Hun har en mørkebrun ryg, stribet hale og plettet, lys underside. Hannen er har en blågrå overside, sorte halespidser, rødlig nakke samt plettet, rustbrun underside. Ungfuglene er brune. Dværgfalken er Europas mindste falk. Den har korte, spidse vinger samt en lang hale.

Føde
Dværgfalken lever især af af småfugle, som den jager og fanger i luften. Den tager også mus og guldsmede.

Latinsk navn: Pipistrellus pygmaeus 
Engelsk navn: Sopran pipistrelle
Tysk navn: Mûckenfledermaus
Svensk navn: Dvärgpipistrell
Norsk navn: Dvergflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Dværgflagermusen er en af ​​​​​​​​​Danmarks mindste flagermusarter. Den lever talrigt over det meste af Danmark.

Kendetegn
Pelsen er overvejende rødbrun eller mørkebrun på oversiden, mens den er lidt lysere eller grålig på undersiden. Ørerne og ørelågene er korte og afrundede.

Føde
Dværgflagermusen jager især myg, fluer og sommerfugle. Jagten starter efter solnedgang, hvor flagermusene ofte jager sammen i mindre grupper.

Latinsk navn: Tritia reticulata
Engelsk navn: Netted dog whelk
Tysk navn: Netzreusenschnecke
Svensk navn: Nätsnäcka
Klasse: Snegle
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle

Dværgkonk er almindelig i alle danske farvande. Den er især meget talrig i fjordene. Sneglen lever normalt på lavt vand fra kysten og ud til ca. 10 meters dybde nedgravet i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Dværgkonkens hus er spiralsnoet, buttet og ret kompakt. Overfladen er bulet og netagtig. Nederst på huset er der en bred rende ved åbningen. Sneglehuset kan både være lyst, mørkt eller farvestrålende i gullige, rødlige og blåviolette farver.

Føde
Dværgkonken lever især af ådsler som fx døde og halvrådne fisk og muslinger, som den kan lugte på stor afstand. Den æder også orme og andre smådyr.

Latinsk navn: Micromys minutus
Engelsk navn: Harvest mouse
Tysk navn: Zwergmaus
Svensk navn:Dvärgmus
Norsk navn:Dvergmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver. Dværgmusen er meget almindelig i den danske natur, men man ser den ikke så ofte, dels på grund af størrelsen og dels fordi den gemmer sig i lav vegetation eller i gangsystemer, som andre dyr har gravet.

Kendetegn
Dværgmusen måler kun 5-7,5 cm. Sommerpelsen er gulbrun, mens vinterpelsen er orangebrun. Dværgmusen er lysere på undersiden.

Føde
Dværgmusen lever mest af planteføde, især græsfrø, korn og friske planter, men den spiser også insekter og larver.

Latinsk navn: Sorex minutus
Engelsk navn: Pigmy shrew
Tysk navn:Zwergspitzmaus
Svensk navn: Dvärgnäbbmus
Norsk navn:Dvergspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Dvægspidsmusen er den mindste spidsmus i Danmark. Den træffes næsten overalt, hvor jordbunden er tæt dækket med græs og urter.

Kendetegn
Dværgspidsmusen har en kort pels, som er mørkebrun på ryggen, lysere brun på siden og og grå på undersiden.

Føde
Dværgspidsmusen er ikke en egentlig mus men en insektæder, som er i familie med andre spidsmus og fx også pindsvin og muldvarpe. Føden består især af insektlarver, biller, edderkopper og tusindben.

Dværgspidsmusen spises af ugler, ræve og grævlinger.

Latinsk navn: Eqisetum fluviatile
Engelsk navn: Water horsetail
Tysk navn: Teich-Schactelhalm
Svensk navn: Sjöfräken
Norsk navn: Elvesnelle
Klasse: Paderokker
Orden:Padderokordenen
Familie:Padderokfamilien

Dynd-padderok er udbredt i vådområder i hele Danmark. Planten er en sporeplante, som udvikler sporehuse i spidsen af stænglen.

Krendetegn
Stænglen er leddelt, hul, mørkegrøn med svage lidt lysere længdestriber og kan have sidegrene. Bladene er meget små og sidder i kranse ved leddene. Bevoksninger med dynd-padderok er ofte meget tætte, da planten har krybende jordstængler.

Latinsk navn: Eristalis tenax
Engelsk navn: Drone fly
Tysk navn:Mistbiene
Svensk navn: Storslamfluga
Norsk navn:Stor droneflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dyndfluen er en stor svirreflue, som på grund af sine farver nemt forveksles med en han-bi, dvs. en drone, og derfor kaldes den også droneflue. Den lever især ved små vandhuller og træffes ofte i skovlysninger.

Kendetegn
Dyndfluen kendes især på sin sorte og gule bagkrop, men ser man godt efter, vil man opdage, at den har to bånd af mørke hår tværs over øjnene.

Føde
Dyndfluen lever mest af pollen og nektar fra blomster. Dyndfluens larve lever i dynd, dvs. forurenede vandhuller, hvor den spiser bakterier og rådne planter. Vi kalder dyndfluens larve for rottehale, og den er et eksempel på et dyr, der kan leve i meget forurenet og iltfattigt vand.

Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn: Common Eider
Tysk navn: Eiderente
Svensk navn:Ejder
Norsk navn: Ærfugl
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfuglen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor man kan se fuglene i store flokke hele året, men især om vinteren. Der yngler ca. 25.000 par edderfugle langs de danske kyster og på småøer i de indre farvande. Ederfuglen kan dykke over 20 m efter føde, men den foretrækker dog at søge føde på ret lavt vand.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en kontrastrig sort og hvid fjerdragt, hvor pande og underside er sort, og oversiden og kinder er hvide. Hannens nakke er grønlig og brystet rødlige. Hunnen er brun med sorte pletter og en lys næbspids. Ederfugle har lange, trekantede næb.

Føde
Ederfugle lever af blåmuslinger, snegle, fisk og krebsdyr. Ungerne æder især tanglopper.

Grønlandsk navn:Miteq siorartooq
Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn:Common Eider
Klasse: Fugle
Orden:Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfugl er ret almindelig og vidt udbredt ved kysterne i V-Grønland og Ø-Grønland mod nord op til Hall Land og Germania Land. De vestgrønlandske ederfugle overvintrer i åbentvandsområdet ud for VGrønland, hvorimod mange af de østgrønlandske ederfugle trækker til Island for at overvintre.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en sort pande og underside, samt hvid overside og kinder. Hannens nakke er grønlig og brystet rødligt. Hunnen er brun med sorte pletter. Føde Ederfuglen er en dykand, som kan dykke mere end 20 meter ned under vandoverfladen.

Føde
Føden består især af muslinger samt snegle, krebsdyr og fisk.

Danske navne: Stilkeg/vintereg
Latinsk navn: Quercus rober/Quercus petraea
Engelsk navn: Oak
Tysk navn:Eichen
Svensk navn:Ek
Norsk navn: Eik
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen 
Familie:Bøgefamilien

I Danmark vokser naturligt to arter af eg: Stilkeg og vintereg. Egetræer dækker ca. 9 % af skovarealet. Egetræer lever normalt i 400-500 år, men nogle træer bliver meget ældre. Danmarks ældste træ, Kongeegen, ved Jægerspris er omkring 1800 år gammelt. Egetræer kendes især på de knudrede grene.

Blade, blomster og frugter
Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk. Der er både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomster sidder i lange, gulgrønne rakler. Hunblomsterne er meget små og røde. De står lige op fra de nye skud. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden. Om efteråret sætter egetræerne agern i skåle, som sidder på stilke.