Latinsk navn:Pieris napi
Engelsk navn: Green-veined white
Tysk navn: Rapsweissling
Svensk navn: Rapsfjäril
Norsk navn: Rapssommerfugl
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie: Hvidvinger

Grønåret kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den trives godt i mange forskellige miljøer, fx i det åbne land, i haver, skove og parker og i dyrkede marker med raps.

Kendetegn
Grønåret kålsommerfugl ligner andre kålsommerfugle, bortset fra artens tydelige grønne årer på vingeundersiderne. Individerne er meget forskellige og kan have et varierende antal mørke pletter.

Føde
De voksne individer stiller ikke særlige krav til bestemte foderplanter, som de suger nektar fra. Man skulle tro, at larverne levede af kålplanter, men de foretrækker i stedet ofte vilde karse- og sennepsplanter samt raps.

Latinsk navn: Gallinula chloropus
Engelsk navn: Eurasian moorhen
Tysk navn: Teichhuhn
Svensk navn: Rörhöna
Norsk navn: Sivhøne
Klasse: Fugle Orden: Traner Familie: Vandhøns

Grønbenede rørhøns er almindelige ynglefugle i hele Danmark. De holder især til ved søer, moser og damme, men træffes også i parker samt ved rørskove. De grønbenede rørhøns bygger reder af vandplanter. Størstedelen af de danske rørhøns er trækfugle.

Kendetegn
Den grønbenede rørhøne er sort med brune vinger og lyse sidestriber. Den har grønne tæer og hvide underhalefjer. Særligt karakteristisk er desuden den røde blis i panden.

Føde
Rørhønernes føde består af smådyr som insekter, orme, snegle og larver samt frø og frugter. De finder føden i vandoverfladen eller i rørskoven.

Latinsk navn: Bufo viridis
Engelsk navn: Green toad
Tysk navn: Wechselkröte
Svensk navn:Grönfläckig padda
Norsk navn:Grønnflekket padde
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Grønbroget tudse er i stærk tilbagegang i Danmark. Den ses ret sjældent. Tudsen yngler i solfyldte vandhuller med få planter og ofte nær kysten eller ved stranden. Efter yngletiden forlader de vandhullerne til fordel for tørre steder, hvor de bedre kan skjule sig. 

Kendetegn
Den grønbrogede tudse er grå eller gråbrun med mørkegrønne aftegninger. Mønsteret er unikt for hver enkel tudse. Bugen er hvid. På oversiden har tudsen orangerøde vorter. På bugen er der færre vorter. Hannen har en kvække-pose, og hannens kvækken lyder som fløjten.

Føde
Tudsen æder myrer, biller og insekter. Den jager om natten.

Latinsk navn: Carduelis chloris
Engelsk navn: Greenfinch
Tysk navn: Grünling
Svensk navn: Grönfink
Norsk navn: Grønnfink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Grønirisken yngler i Danmark, og de fleste grønirisker bliver her hele året. Om vinteren kommer mange grønirisker nordfra på træk til Danmark.

Kendetegn
Grønirisken er kraftigt bygget med et kort og kraftigt næb. Hannen kendes på den olivengrønne farve på oversiden og den gulgrønne underside. Både han og hun har gule felter på vinger og hale.

Føde
Grønirisken lever især af frø og bær. Den spiser gerne bog, som den kan åbne med sit kraftige næb. Den træffes ofte i hybenbevoksninger, hvor den spiser kernerne fra hybenfrugterne. Grønirisken er en hyppig vintergæst ved foderpladserne i haverne.

Grønlandsk navn:Eqalussuaq
Latinsk navn: Somniosus microcephalus
Engelsk navn:Greenland Shark
Klasse:Fisk
Orden: Pighajer
Familie:Havkalfamilien

Grønlandshaj, som også kaldes havkal, er udbredt fra det nordøstlige N-Amerika og Baffin Bugten til Grønland, Island, Svalbard og Hvidehavet samt mod syd til De britiske Øer og af og til i Nordsøen og det vestlige Skagerrak. Den lever normalt ved blød mudderbund ud til 1.200 meters dybde.

Kendetegn
Grønlandshaj har små rygfinner uden pigge, korte gællespalter og store brystfinner. Den er mørkebrun, rødbrun eller grå med mørke felter. Huden er ru, fordi den er besat med horntænder.

Føde
Føden består af ådsler, affald, havfugle, fisk og andre hajer, krebsdyr, pighude og havpattedyr.

Latinsk navn:Balaena mysticetus
Grønlandsk navn: Arfivik
Engelsk navn: Bowhead Whale; Greenland Whale; Greenland Right Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Rethvaler

Grønlandshvalen tilbringer hele livet i arktiske farvande. De grønlandshvaler, som kan ses i V-Grønland tilhører en canadisk/grønlandsk bestand. Man regner med, at der findes ca. 6.000 grønlandshvaler i verden.

Kendetegn
Grønlandshvalen er er næsten helt sort med hvid underkæbe. Med alderen bliver hvalens halerod og hale mere og mere hvid. Desuden er grønlandshvalen tung og kraftigt bygget med et stort hoved samt en kort og tyk krop. Den har ingen rygfinne.

Føde
Grønlandshvalen er en bardehval, der svømmer langsomt rundt med åben mund og filtrerer vandet for dyreplankton, især vandlopper, ved hjælp af barderne.

Grønlandsk navn: Sikannertuusaq
Latinsk navn: Nysius groenlandicus
Engelsk navn: Arctic-alpine Seed Bug
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Frøtæger

Grønlandsk frøtæge lever overalt i Grønland, især i indlandet på tørre steder. Arten er sjælden i N-Grønland.

Kendetegn
Tæger har flad krop og vinger, der ligger fladt ind over kroppen, når insektet er i hvile. Forvingerne er delt i en sej, læderagtig del og en klar, hindeagtig spids. Bagvingerne er hindeagtige.

Føde
Grønlandsk frøtæge lever af frø. Den kan gennembore selv meget hårde frøskaller med sin snabel. Enzymer, der ledes ud gennem én kanal i snabelen, opløser frøet, hvis indre dele opsuges gennem en anden kanal.

Grønlandsk navn: Imaviup kanajua
Latinsk navn: Artediellus uncinatus
Engelsk navn: Arctic Hookear Sculpin
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke

Grønlandsk halvulk er kun udbredt langs Labradorkysten, langs Norges nordvestlige kyst, ved Sibirien og ved Grønland, hvor den findes i SV-Grønlands fjorde, på Store og Lille Hellefiskebanke samt i Tasiilaq-området på østkysten. Ulken lever normalt på 15-200 meters dybde i vand over 0 grader.

Kendetegn
Grønlandsk halvulk har to rygfinner, hvor den første består af pigstråler, og er mørk brunlig med hvidgul bug. På rygfinnerne har hannen også hvide pletter med mørke kanter. Derudover har sidelinjen 24-30 porer, og forgællelågets øverste pig er krogformet.

Grønlandsk navn: Aamanganiaq
Latinsk navn: Coccinella transversoguttata
Engelsk navn: Transverse Ladybeetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Mariehøns

Grønlandsk mariehøne lever i krat og tørre heder, især af dværg-birk. Billen findes mod nord til Upernavik på vestkysten og til Kejser Franz Joseph Fjord på østkysten.

Kendetegn
Mariehøns er næsten halvkugleformede biller med korte ben og følehorn. Hovedet er sort med to hvidlige pletter, og dækvingerne er røde eller gule med sorte pletter. Farvetegningen kan variere meget. Larven er gråsort med sorte og rødgule pletter.

Føde
Både larver og de voksne mariehøns er rovdyr, der lever af bladlus og andre små insekter.

Grønlandsk navn: Siuteroq masarsummiu
Latinsk navn: Lymnaea vahii
Engelsk navn:Freshwater Snail
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Mosesnegle

Grønlandsk mosesnegl findes i S- og V-Grønland mod nord til Ikerasak. Sneglen lever i stillestående ferskvand, især i frodige og næringsrige damme.

Kendetegn
Skallen har 4-5 vindinger og et højt spir, der kan være spidst, afrundet eller slidt af. Mundingen udgør normalt under halvdelen af skallens længde. Arten varierer meget i udseende

Føde
Mosesnegle lever af planter, som de rasper i mindre stykker med tungen.

Grønlandsk navn: Siutaasalik
Latinsk navn: Liparis tunicatus
Engelsk navn: Kelp Snailfish
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien

Grønlandsk ringbug lever langs Grønlands vestkyst mod nord til Qaanaaq og på østkysten i Tasiilaq-området, ved Scoresbysund og ved Danmarkshavn. Fisken lever normalt ud til 400 meter dybt vand.

Kendetegn
Grønlandsk ringbug kan kendes på det store, brede hoved og på, at ryg- og gatfinnen er vokset sammen med halefinnen. Bugfinnerne er desuden omdannet til en sugeskive. Fiskens krop er geleagtig, nøgen og grå- eller brunmarmoreret. Bughinden er lys.

Føde
Grønlandsk ringbug æder dyreplankton og forskellige bunddyr, især krebsdyr.

Grønlandsk navn: Ukiup pakkalugaa
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Winter Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere

Målere er små eller mellemstore sommerfugle med en slank krop og ret store vinger. Grønlandsk vintermåler lever i SV-Grønland mod nord til Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hunnen af grønlandsk vintermåler har en kraftigere kropsbygning end hannen. Hunnen har dog ingen eller meget små og reducerede vinger, og den kan ikke flyve. Hannen har lyst brunlige vinger med et vingefang på ca. 25 mm. Larven er langstrakt og grøn eller sort.

Føde
Larven lever især på blågrå pil og dunbirk. Hvis der er mange vintermålere i et område, kan de helt afgræsse birke- eller pilekrattet.

Latinsk navn: Pagophilus groenlandicus
Grønlandsk navn: Aattaq; (Unge: Aataannguaq; Voksen: Aataarsuaq)
Engelsk navn: Harp Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie:Sæler

Grønlandssælen kan ses året rundt i V- og Ø-Grønland. Den er dog især talrig om sommeren, hvor den kommer til Grønland fra Newfoundland og Jan Mayen, hvor sælerne yngler. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde og skærgårde i småflokke på 10-20 dyr. Efter parringstiden samles sælerne i store flokke for at fælde, dvs. skifte hårene.

Kendetegn
De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside.

Føde
Grønlandssælens føde består af lodde, polartorsk, tobis, uvak, sild og krebsdyr. En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Latinsk navn: Carduelis spinus
Engelsk navn: Eurasian siskin
Tysk navn:Zeisig
Svensk navn:Grönsiska
Norsk navn: Grønnsisik
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Grønsisken er både en trækfugl og en standfugl. Om vinteren kommer mange grønsiskener til Danmark på træk nordfra, og i de år, hvor der er mange frø i ellekogler og grankogler, kan den være en meget talrig vintergæst. Grønsisken yngler i nåleskove.

Kendetegn
Grønsisken er gulgrøn med mørke striber på langs af fjerdragten. Hannen er sort på issen og på halsen lige under næbbet. Halen er kort og kløftet, og næbbet er kort og spidst.

Føde
Grønsiskener lever mest af frø, som de finder i grankogler og ellekogler. Om sommeren spiser de dog også en del insekter.

Latinsk navn: Picus viridis
Engelsk navn: Green woodpecker
Tysk navn: Grünspecht
Svensk navn:Gröngöling
Norsk navn: Grønnspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Grønspætten lever inden for et meget lille område året rundt. I Danmark findes den især i Jylland.

Kendetegn
Grønspætten kendes på sin grøngule fjerdragt. På undersiden er den hvid. Hannen har en rød skægstribe i et sort felt lige bag næbbet, mens hunnen har en helt sort skægstribe. Men ellers er de to køn meget ens.

Føde
Grønspætten lever især af myrer. Dens tunge er lang og klæbrig, så den nemt kan trække myrer op fra huller i jorden eller fra myretuer.

Latinsk navn: Nuphar lutea
Engelsk navn: Yellow waterlily
Tysk navn: Gelbe Teichrose
Svensk navn:Gul näckros
Norsk navn: Gul nøkkerose
Gruppe:Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Åkandeordenen 
Familie:Åkandefamilien

Gul åkande er temmelig almindelig i det meste af Danmark. Vandplanten vokser i næringsrige søer, damme, grøfter, rolige åer og i vandløb med op til 4-5 meter dybt vand.

Stængel og blade
Åkanden har en tyk jordstængel. Fra jordstænglen udgår både korte stilke med undervandsblade og lange stilke med flydeblade eller blomster. Flydebladene er store, ovale og grønne med et indhak ved stilken, og bladoversiden er dækket af et lag voks. Det forhindrer spalteåbningerne i at blive tilstoppet.

Blomster
Gul åkandes blomster er store og gule. De består af talrige kroblade og støvblade samt et støvfang. Blomsterne bestøves af insekter, der tiltrækkes af blomsterne kraftige duft.

Latinsk navn: Lathyrus pratensis
Engelsk navn: Meadow vetchling, Meadow pea
Tysk navn: Wiesen-Platterbse
Svensk navn: Gulvial
Norsk navn:Gulflatbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Gul fladbælg er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig, klatrende urt, der trives på fugtig, næringsrig bund. Gul fladbælg vokser på enge og langs vejkanter.

Blade og stængel
Urten har lange, kantede stængler, hvorpå der sidder sammensatte, spredte blade. Bladene består af en endestillet slyngtråd samt 1 par lancetformede småblade. 

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i talrige, 5-12 blomstrede, langstilkede klaser og har gule ærtekroner. Frugten er en sammentrykt bælg, som ved modning bliver sort.

Latinsk navn: Iris pseudacorus
Engelsk navn:Yellow iris; Yellow flag
Tysk navn: Sumpf-Schwertlilie
Svensk navn:Svärdlilja
Norsk navn: Sverdlilje
Klasse:Enkimbladede
Orden:Liljeordenen
Familie: Irisfamilien


Gul iris er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt., som vokser på fugtige steder, fx søbredder, våde enge og moser. Planten har en stiv, opret vækst og gule blomster.

Blade
Bladene er mørkegrønne, linieformede med hel rand.

Blomster
De gule blomster springer ud i juni. Frugten er en kap­sel med mange frø. Roden er vandret jordstængel, hvorfra både blade, blomsterstængler og trævlerødder vokser frem.

Latinsk navn: Galium verum
Engelsk navn: Yellow bedstraw
Tysk navn: Echtes Labkraut
Svensk navn: Gulmåra
Norsk navn:Gulmaure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Gul snerre er meget almindelig overalt i Danmark, hvor planten især findes på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt i vejkanter og klitter samt på marker, skrænter, heder, overdrev og strandvolde.

Stængel og blade
Den gule snerres overjordiske stængler er runde og oprette med 4 rækker dunhår. Urtens nåleformede blade er mørkegrønne med ulden underside. Desuden sidder bladene 8-12 sammen i adskilte kranse om stænglerne. Planten danner ofte tætte bevoksninger.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og gule med 4 kronblade. Blomsterne er samlet i en top og dufter ret stærkt. Urten har spaltefrugter, der hver indeholder 2 glatte og sorte delfrugter.