Skip to main content

Fasan

  • Billeder:
    • Billede: Fasan han og hun © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Fasankylling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om fasan
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    • Vingefang: 70-90 cm
    • Længde(han): 89 cm
    • Vægt: 1,05 - 1,4 kg
    • Max levealder: 4-5 år
    • Kuldstørrelse: 5-15- æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 23-28 dage
    • Ungetid: 70-80 dage
  • Vidste du det?:

    Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugl. Den blev indført fra Asien som jagtfugl og ynglede første gang i Danmark i midten af 1800-tallet. Nu er fasanen den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Phasianus colchicus
Engelsk navn: Pheasant
Tysk navn:Fasan
Svensk navn: Fasan
Norsk navn: Fasan
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle

Fasaner lever året rundt inden for et lille område, hvor de finder føde og formerer sig. Uden for yngletiden træffes fasanerne ofte i mindre flokke - hunner og hanner hver for sig. I yngletiden danner hannerne territorier, som de forsvarer over for andre hanner.

Kendetegn
Fasanhannen er særlig kendt for sin flotte fjerdragt i brune og grønne nuancer og det røde parti omkring øjnene samt den lange spidse hale. Hunnen er mindre end hannen og ikke så farvestrålende.

Føde
Fasanernes kost er meget alsidig. De lever af, hvad de kan finde på jorden og lige under jordoverfladen. De spiser bær, frø, løg og rødder samt insekter og snegle.

Ferskenbladlus

Latinsk navn: Myzus persicae
Engelsk navn: Green Peach Aphid
Tysk navn:Grüne Pfirsichblattlaus
Svensk navn: Persikbladlus
Norsk navn: Ferskenbladlus
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bladlus

Ferskenbladlus er meget almindelige og udbredte i hele landet. De kan ikke overleve udendørs om vinteren herhjemme, så de søger ind eller trækker til Syd- og Mellemeuropa i sværme. Bladlus lever på planter i skove, parker, haver og på marker. Der findes flere hundrede arter af bladlus i Danmark.

Kendetegn
Ferskenbladlus er en lille, lysegrøn bladlus med lange antenner og to lange rør på ryggen. Arten optræder både med og uden vinger. 

Føde
Ferskenbladlus suger plantesaft fra roer, kartofler, kål og andre planter. Bladlus kan overføre alvorlige sygdomme til planter og er derfor frygtede skadedyr

Ferskenpileurt

  • Billeder:
    • Billede: Ferskenpileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 20-60 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:

    Ferskenpileurt kan sprede sig effektivt på grund af sine mange frø. Planten er indført, men betragtes ofte som ukrudt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Persicaria maculosa
Engelsk navn:Lady's thumb,Redshank
Tysk navn:Floh-Knöterich
Svensk navn: Åkerpilört
Norsk navn:Hønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Ferskenpileurt er almindelig i hele Danmark. Planten er enårig og vokser langs vejkanter, på dyrket jord og ved tidligere bebyggede områder.

Blade og stængel
Stænglen er nedliggende til opret med spredte blade. Bladene er lancetformede og har for det meste en mørk plet på oversiden. Akselbladene ved bladstilken danner et silkehåret kræmmerhus med randhår, der er ca. 1-2 mm lange.

Blomster og frugter
Blomsterne er små, rosa og har et enkelt bloster. De sidder i cylindriske, tætte aks. Frugten er en glinsende, sort, 3-kantet nød.

Ferskvandstangloppe

Latinsk navn: Gammarus pulex
Engelsk navn: Gammarus pulex
Tysk navn: Bachflohkrebs
Svensk navn: Sötvattensmärkräfta
Norsk navn: Ferskvannstangloppe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tanglopper
Familie: Gammaridae

Ferskvandstangloppen er almindelig og meget talrig i det meste af Danmark, hvor den lever i søer, åer, vandløb og bække med rent og iltrigt vand. Tangloppen skjuler sig om dagen mellem vandplanter eller under sten. Om natten jager tanglopperne. Tanglopper yngler fortrinsvis om efteråret.

Kendetegn
Ferskvandstanglopper er grå eller grønlige med lange følehorn og ben. Kroppen er krum og leddelt - lidt ligesom en rejes. Hannen er større end hunnen, der desuden også bærer en rugepose på maven.

Føde
Ferskvandstangloppens føde består både af halvrådne plantedele og af ådsler samt sårede eller halvrådne fisk.

Finkløver

  • Billeder:
    • Billede: Finkløver © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Enårig (sommer eller vinter)
    • Højde: 10-20 cm
    • Blade: 3-delt
    • Småblade: Omvendt ægformede
    • Blomstrer: Maj-september
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:

    Som andre arter i ærteblomstfamilien kan finkløver selv opsamle kvælstof ved hjælp af bakterier, der sætter sig på små rodknolde. Den kan derfor vokse på sandet, humusfattig jord, fx ved stranden, i grusgrave eller i anden næringsfattig jord. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Trifolium dubium
Engelsk navn: Lesser trefoil
Tysk navn: Faden-Klee
Svensk navn: Trådklöver
Norsk navn:Musekløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Fin kløver er hyppig i Danmark. Planten vokser i vejkanter, klitter, på græsplæner, marker og strandbredder.

Blade og stængel
Urten er opret eller nedliggende med tynde, grenede stængler. Bladene er 3-koblede, dvs. de er sammensatte af tre småblade. Småbladene er omvendt ægformede, afrundede med tandet bladrand. Det midterste blad har desuden en tydelig stilk.

Blomster
Urtens blomster er samlet i gule blomsterhoveder med 8-15 blomster, der har ærteformede kroner. Blomsterne bestøves af insekter.

Firebåndet blomsterbuk

Latinsk navn:Leptura qadrifasciata
Engelsk navn:
Four-banded longhorn beetle
Tysk navn: Vierbindiger Schmalbock
Svensk navn:Fyrbandad blombock
Norsk navn:Fireflekket blomsterbuk
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke

Firebåndet blomsterbuk findes i hele Danmark og lever i gamle stubbe og stammer fra løvtræer. Blomsterbukke søger pollen fra blomster i skoven og skovbryn.

Kendetegn
Firebåndet blomsterbuk er 13-18 mm lang. Dens følehorn, hoved, og ben er sorte. Dækvingerne er sorte med 4 gule pletter, hvor de to midterste danner bånd over ryggen. Hannen er lidt smallere end hunnen og har længere følehorn.

Fireplettet libel

Latinsk navn: Libellula quadrimaculata
Engelsk navn: Four Spottet Chaser
Tysk navn:Vierfleck
Svensk navn:Fyrfläckad trollslända
Norsk navn:Firflekbredlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Libeller

Fireplettet libel er en af Danmarks mest almindelige guldsmede. Den lever ved stillestående søer og vandhuller. Hunnen lægger æggene mellem vandplanter. Hannen vogter over sit territorium, og beskytter hunnen, mens hun lægger æg.

Kendetegn
Både hannen og hunnen er brun med en mørkere bagkrop med gule sidepletter. Ved roden af de to bagvinger har guldsmeden en sort plet med gult mønster. På forkanten af hver af de fire vinger, er der en mørk midtplet.

Føde
Fireplettet libel er et rovdyr, der æder flyvende insekter, som angribes i luften. Derefter tager guldsmeden byttet med tilbage til sin gren, hvor det ædes. Larven lever af krebsdyr, snegle, vandinsekter og andre larver.

Fiskehejre

Latinsk navn: Ardea cinerea
Engelsk navn: Grey heron
Tysk navn: Fishreiher
Svensk navn: Gråhäger
Norsk navn:Gråhegre
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Hejrer

Fiskehejren forekommer i hele Danmark, bortset fra i Bornholm. Den ses ofte ved søer, moser og fjorde. Fiskehejrerne yngler i høje træer. Fiskehejren er en trækfugl - enkelte overvintrer dog i Danmark.

Kendetegn
Fiskehejren er en langbenet storkefugl, med en grå overside med mørke markeringer på skuldrene. Hovedet og halsen er hvid, og næbbet er kraftigt og gult. Hiskehejren kan desuden kendes på den lange s-formede hals og de lange sorte nakkefjer.

Føde
Fiskehejrer ses ofte på jagt efter fisk i lavt vand, hvor den stirrer efter et muligt bytte i vandet. Føden består af fisk, frøer, større vandinsekter samt smågnavere som mus og mosegrise.

Fiskeørn

  • Billeder:
    • Billede: Fiskeørn © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om fiskeørn
  • Fakta:

    Levesteder: Sø og 
    vandløb, Kyst og hav
    Vingefang: 145-160 cm
    Længde: 55 cm
    Vægt han: 1.200-1.750 g
    Vægt hun: 1.200-2.050 g
    Kuldstørrelse: 2-3 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 37 dage
    Ungetid: 44-59 dage

  • Vidste du det?:

    Fiskeørnen ynglede tidligere flere steder i Danmark, men den forsvandt, da man bekæmpede rovfugle i starten af 1900-tallet. Der har været forsøg på at hjælpe fiskeørnen ved at skabe gode ynglepladser, men det er endnu ikke lykkedes at genetablere den gamle danske bestand.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Pandion haliaetus
Engelsk navn: Osprey
Tysk navn: Fishadler
Svensk navn:Fiskgjuse
Norsk navn: Fiskeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Fiskeørnen er ret almindelig i Danmark om sommeren, og den ses hyppigt i træktiden aptil-maj og august-september. Det er dog sjældent, den yngler i Danmark, men nogle få par registreres hvert år. De ynglende fiskeørne holder til ved søer med tætte bevoksninger samt ved åer og kyster.

Kendetegn
Fiskeørnen har lange vinger, hvid underside og mørk overside. Benene er lange med store, kraftige gribekløer.

Føde
Fiskeørnen æder især større fisk. Den står stille i luften med baskende vinger ca. 25 meter over vandoverfladen, og udser sig en fisk, hvorefter den styrtdykker og griber sit bytte med kløerne.

 

 

Fjeld-birk

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-birk © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig Højde: 3-10 m
    • Blade: Ægformede, savtakkede
    • Bark: Glat, hvid-mørkegrå
    • Stamme 5-50 cm i diameter
    • Blomstrer: April-maj F
    • rugt: Vinget nød med et frø

Grønlandsk navn: Orpik
Latinsk navn: Betula pubescens
Engelsk navn:Downy Birch
Gruppe:Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Bøgeordenen
Familie: Birkefamilien

Fjeld-birk, som også kaldes dunbirk,  bliver op til 10 m høj i Grønland. Træet vokser i beskyttede dale i det indre SV-Grønland.

Skud, blade og blomster
Fjeld-birk er kroget og danner ofte kratskov. De nye skud er dunhårede. Bladene er ægformede med savtakket rand. De sidder spredt på små, grønne stilke. Om efteråret bliver bladene gule. Ældre træer angribes ofte af en svamp, der kan danne ”heksekoste”. Træet har han- og hunrakler på samme plante. Hanraklerne er lange og slappe, mens hunraklerne er kortere og faste.

Fjeld-bjørnebrod

Grønlandsk navn:Nunatta liilanngua
Latinsk navn:Tofieldia pusilla
Engelsk navn:Scottish Asphodel
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Skebladordenen
Familie:Bjørnebrodfamilien


Fjeld-bjørnebrod er almindelig i Grønland på fugtige heder og i moser. Urten danner ofte tætte bevoksninger eller vokser i tuer.

Stængel og blade
Stænglen er opret, bleggrøn og normalt bladløs. Ved basis af stænglen er der en bladroset. Bladene er stive, græsagtige og 2-5 cm lange med 3-7 strenge.

Blomster
Blomsterne er gullighvide eller hvidgrønne. De er samlet i en lang, tæt klase i enden af ​​stænglen. Hver klase består af omkring 5-10 blomster.

Fjeld-ene

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-ene © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 10-50 cm
    • Nåle: 8-13 mm lange
    • Frugt: Bær med 1-3 frø

Grønlandsk navn: Kakillarnaq; Paarnaqullu
Latinsk navn: Juniperus communis alpina
Engelsk navn: Alpine Juniper
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Granordenen
Familie:Cypresfamilien


Fjeld-ene vokser på heder, klipper og i krat.

Nåle og blomster
Fjeld-ene er et lavt, busklignende nåletræ med meget lange, krybende grene. Nålene er stikkende og blågrønne med en hvid stribe. De sidder i 3-tallige kranse. Der er både han- og hunplanter. Hanplanterne har gullige blomster, og hunplanterne har små kogler, som udvikles til en bælgagtig frugt. Koglerne er først grønne, senere blåduggede.

Fjeld-festgræs

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-festgræs © Naurporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 20-40 cm
    • Blade: Indrullede
    • Blomstrer: Juli-august

Grønlandsk navn: Panertup ivigaa
Latinsk navn:Hierochloe alpine
Engelsk navn:Arctic holygrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Fjeld-festgræs er en tæt, tueformet græs, der vokser i tørre heder og fjeldmarker. Mod syd er den meget sjælden og her findes den kun højt i fjeldet.

Strå, blade og blomster
Fjeld-festgræs har glatte strå med brune til violette bladskeder. Bladene er indrullede og tæt dunhårede på oversiden. Blomsterstanden er en tæt top af gulbrune til brunviolette småaks. Hvert småaks har en tvekønnet blomst og to hanblomster samt en nåleformet stak.

Fjeld-gulaks

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-gulaks © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 10-25 cm
    • Blade: Flade, græsagtige
    • Blomstrer: Juni-juli

Grønlandsk navn: Ivigaq kajuartumik nooqutilik
Latinsk navn:Anthoxanthum nipponicum
Engelsk navn: Mountain-Vernalgrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-gulaks er en tueformet græs, der vokser i tørre, græsrige heder og pilekrat i det sydlige Grønland. Planten dufter af kumarin, som også findes i kanel.

Blade og blomster
Fjeld-gulaks har op til 8 cm lange, lysegrønne og flade blade samt en 2-4 cm lang, aksagtig blomsterstand. Småaksene er hårede og består af 1 frugtbar blomst og to sterile blomster. Blomsterstanden bliver gulligbrun ved modenhed

Fjeld-guldhavre

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-guldhavre © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 10-35 cm
    • Blade: Flade, græsagtige
    • Blomstrer: Juli-august

Grønlandsk navn:Ivigaq pamiuusalik
Latinsk navn:Trisetum spicatum
Engelsk navn:Northern Oatgrass / Spiked Trisetum
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-guldhavre er en tæt tueformet græs. Den vokser i snelejer, urtelier, heder og fjeldmarker.

Strå, blade og blomster
Fjeld-guldhavre har dunhårede strå og bløde, flade, græsagtige og dunhårede blade, der er 5-15 cm lange og 2-5 mm brede. Blomsterstanden er bøjelig, brunviolet og akslignende med 2-3-blomstrede småaks, der har udragende avner.

Fjeld-høgeurt

Grønlandsk navn: Inneruulap aappaa
Latinsk navn: Hieracium alpina
Engelsk navn: Alpine Sweetgrasses
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fjeld-høgeurt er udbredt i S- og SØ-Grønland. Urten vokser i åbne krat, på urtelier, på skråninger og i fugtige heder.

Stængel og blade
Fjeld-høgeurt har talrige aflange rosetblade samt enkelte små stængelblade. Både stænglen og bladene er hårede.

Blomster og frugter
Fjeld-høgeurt har gule kurvblomster med tungeformede kroner. Kursvøbbladene er grønne og hårede. Frugten er en nød med hårformet fnok, og frøene spredes med at finde.

Fjeld-hønsetarm

Grønlandsk navn: Qaqortuaraq meqqulualik
Latinsk navn: Cerastium alpinum
Engelsk navn: Arctic Mouse-ear
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Fjeld-hønsetarm vokser på tør bund i urtelier, pilekrat og på heder. Fjeld-hønsetarm minder meget om arktisk-hønsetarm.

Stængel og blade
Stængler og blade er dækket af kirtelhår og lådne, hvide hår, der sidder som uldtotter i spidsen af ​​bladene. Bladene sidder parvist modsat overfor hinanden.

Blomster og frugter
Hønsetarmens blomster er hvide med fem fløjede kronblade. Kapslen er aflangt til cylinderformet med ti flige og tilspidset, krum top.