- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gærdevalmue
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 20-70 cm
- Blade: fjerformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Frøene slynges af blæsten ud af små huller øverst i kapslen. De kommer ud i små portioner og bæres væk med vinden. Dette kaldes vindslyngspredning.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Papaver dubium
Engelsk navn: Long-headed Poppy
Tysk navn:Saat-Mohn
Svensk navn: Rågvallmo
Norsk navn: Brakkvalmue, Veivalmue
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien
Gærdevalmue er almindelig overalt i Danmark. Urten er enårig og mælkesaftholdig. Planten vokser på åben, næringsrig bund på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
På både stængel og blade sidder der udstående hår. Bladene er fjersnitdelte og bladeafsnittene ender i en kort og tydelig brodspids.
Blomster og frugter
Blomsten, der er stor og rød, består af 2 bægerblade, der tidligt falder af, samt 4 brede kronblade. Frugten er en glat og kølleformet kapsel, som åbner sig under et stjerneformet støvfang.
Latinsk navn: Chamaenerion angustifolium, Epilobium angustifolium
Engelsk navn: Rosebay Willow-herb, Narrow-leafed Willow-herb
Tysk navn:Schmalblättriges Weidenröschen
Svensk navn:Mjölke
Norsk navn: Geitrams
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien
Almindelig gederams vokser i hele Danmark og er meget udbredt i rydninger i nåleskove, heder og klitter samt langs veje. Planterne vokser tæt og danner tæpper.
Stængel og blade
Gederams har kraftige, oprette stængler med spredte blade. De er smalle og lancetformede med bølget rand. Bladene kan være rødlige.
Blomster og frugter
Blomsterstanden er en lang, opret klase med 15-50 rødviolette blomster. Hver blomst har 4 kronblade. Kapslen er 5-8 cm lang, linieformet og åbner sig med 4 klapper. Frøene har frøuld og spredes med vinden.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 6-7 mm
- Glassneglen er hermafrodit (tvekønnnet)
- Vidste du det?:
Glassnegle foretrækker kulde fremfor tørke og varme. Derfor lever sneglen på fugtige, skyggefulde steder og er ofte meget aktiv i vinterhalvåret.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Siuteroq qalipaatsoq
Latinsk navn: Vitrina pellucida
Engelsk navn: Glass snail
Klasse:Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Glassnegle
Glassnegl er en landsnegl. Den er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Sigguup Nunaa, og den er også fundet i SØ-Grønland ved Tasiilaq. De fleste landsnegle graver deres æg ned.
Kendetegn
Skallen hos glassnegle er tynd, gennemsigtig og lysegrøn med 2-3 vindinger.
Føde
Sneglen lever af planter, orme og gødning.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 20-60 cm
- Blade: æg- til lancetformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Glat dueurt overvintrer med små vinterknopper ved stænglens basis. Frøene bliver let spredt med vinden ved hjælp af frøulden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Epilobium montanum
Engelsk navn: Broad-leaved Willowherb
Tysk navn:Berg-Weidenröschen
Svensk navn: Bergdunört
Norsk navn:Krattmjølke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien
Glat dueurt er almindelig i det meste af Danmark, dog ses den sjældent i Vest- og Nordjylland. Urten er flerårig og vokser på muldbund i løvskove, på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Planten har kraftige, underjordiske udløbere.
Blade og stængel
Stænglerne på glat dueurt er trinde og mere eller mindre hårede. Hårene er korte og krumme. Planten er fågrenet med æg- til lancetformede blade, der sidder modsat.
Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige med 8 støvblade og korsformet, 4-delt støvfang. Blomsterne er rosa og sidder i en endestillet klase, der foroven har nikkende knopper. Frugten er en linjeformet kapsel indeholdende mange, små frø med frøuld.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig til flerårig
- Højde: 10-30 cm
- Blade: ægformede, ovale
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Planten kan med sine tykke og slidstærke blade gro på stærkt befærdede områder. Når frøene bliver våde, forslimer frøskallen, og frøene kan nemt klæbe fast til dyr, mennesker og transportmidler så de spredes.
Latinsk navn:Plantago major
Engelsk navn:Broadleaf plantain
Tysk navn: Breitwegerich
Svensk navn: Groblad
Norsk navn: Groblad
Klasse:Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien
Glat vejbred er meget almindelig i hele Danmark. Urten trives på åben bund ved tidligere bebyggede områder, langs vejkanter, på dyrket jord og på strandenge.
Blade, blomster og frugter
Glat vejbred har en roset af langstilkede blade. Bladene er bredt ægformede til ovale. Fra rosetten udgår lange skafter med slankt cylinderformede, endestillede, grønne aks. Akset består af mange små, 4-tallige blomster, der har hindeagtig krone. Støvbladene rager ud og har brunviolet støvknap og hvidlig støvtråd.
Frugten er en kapsel, der åbnes ved, at toppen falder af som et låg.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksested: Sø og vandløb
- Flerårig
- Kraftig bladstilk, som kan være flere meter lang.
- Vidste du det?:
Planten var tidligere udbredt i det meste af landet, men vokser nu kun få steder i Sydvestjylland.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Potamogeton lucens
Engelsk navn: Shining pondweed
Tysk navn: Spiegelndes Laichkraut
Svensk navn: Grovnate
Norsk navn: Blanktjønnaks
Klasse: Enkimbladede
Orden: Ålegræsordenen
Familie: Vandaksfamilien
Glinsende vadaks er en undervandsplante, som vokser i mange søer og vandløb, dog mest udbredt i Sydvestjylland.
Blade og blomster
Bladene er op til 30 cm lange og glinsende, hvilket har givet planten sit navn. Blomsterstandende er kraftige aks, som stikker op over vandoverfladen.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gøg
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 55-65 cm
- Længde: 32-34 cm
- Vægt: 105-130 g
- Max levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: op til 25 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 12 dage
- Ungetid: 20-23 dage
- Vidste du det?:
I stedet for selv at udruge sine æg, lægger gøgen æg i andre småfugles reder, og lader dem opfostre ungerne, der i løbet af et par uger har vokset sig betydeligt større end plejeforældrene, som fortsat må made den store unge. Gøgen kendes derfor som en redesnylter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cuculus canorus
Engelsk navn: Common cuckoo
Tysk navn:Kuckuck
Svensk navn:Gök
Norsk navn:Gjøk
Klasse: Fugle Orden: Gøgefugle Familie: Gøge
Gøgen er en trækfugl, der kun forekommer i Danmark i sommerperioden, hvor fuglens kukken kan høres både dag og nat i varme perioder. Gøgen er almindelig ynglefugl i hele landet i sær ved søer og moser. Hvor gøgen hyppigst forekommer er dog afhængig af, hvor den kan finde værtsfugle.
Kendetegn
Gøgen er en falkelignende fugl, med en blågrå overside. Undersiden er lysere med mørke striber. Den spidse hale er sort med hvide pletter og hvid bagkant. Hunnen findes i en mere rødbrun udgave.
Føde
Føden består af forskellige insekter. Gøgen spiser dog især behårede sommerfuglelarver, som andre fugle ellers undgår.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om grå fluesnapper
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 23-25,5 cm
- Længde: 14 cm
- Vægt: 13-19 g
- Max levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 12-14 dage
- Ungetid: 12-15 dage
- Vidste du det?:
Grå fluesnapper sidder ofte ubevægelig på en gren. Hvis den får øje på flyvende insekter, kaster den sig ud i luften og fanger insektet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Muscicapa stiata
Engelsk navn: Spotted Flycatcher
Tysk navn: Grauschnäpper
Svensk navn: Grå flugsnappare
Norsk navn: Gråfluesnapper
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fluesnappere
Grå fluesnapper er en trækfugl, som overvintrer i det sydlige Afrika. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove og i haver.
Kendetegn
Grå fluesnapper kendes på sine store øjne og den lyse underside med mørke lange pletter i fjerdragten.
Føde
Grå fluesnapper lever af flyvende insekter. Den opholder sig mest på lune steder, hvor der er mange insekter i luften. Ved at trække til det sydlige Afrika om vinteren har den adgang til insekter året rundt.
Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Tysk navn: Stockente
Svensk navn: Gräsand
Norsk navn: Stokkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark.
Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl.
Føde
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Gråand print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav, Ferskvand
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 75-100 cm
- Længde: 50-65 cm
- Vægt: 750-1575 g
- Maks. levealder: 23 år
- Kuldstørrelse: 9-13 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 27-28 dage
- Ungetid: 50-60 dage
- Vidste du det?:
Gråænder er svømmeænder, og de finder derfor føden ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Gråanden vender altså ”bunden i vejret”, når den spiser.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qeerlutooq
Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er en almindelig ynglefugl ved søer og kær i V-Grønland mod nord til Upernavik. Den yngler mere spredt i SØ- Grønland. Gråanden overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland ved kyster, lavvandede fjorde eller i bugter.
Kendetegn
I yngleperioden er hannens hoved og hals grønt, og brystet er rustbrunt med en hvid halsring. Hannen har desuden et gult næb, grå krop og sort gump. Hunnen er brunlig. Begge køn har blåt vingespejl og hvide vingeundersider.
Føde
Gråænder æder frø og andre plantedele samt bløddyr, krebsdyr og insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gråbynke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 50-150 cm
- Rod: Forgrenet jordstængel
- Blade: Dobbelt fjersnitdelte
- Blomstrer: Juli-september
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Gråbynke har en ret kraftig, aromatisk duft. Desuden smager planten bittert og bliver blandt andet anvendt til urtesnaps.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Artemisia vulgaris
Engelsk navn: Mugwort
Tysk navn: Beifuss
Svensk navn:Gråbo
Norsk navn: Burot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Gråbynke er en meget almindelig og vidt udbredt urt overalt i landet. Planten vokser langs veje, på strandvolde, i markskel, levende hegn, grøftekanter og ved beboelser.
Stængel og blade
Gråbynke er en kraftig urt, med flere oprette stængler. Stænglerne er grenede, rødbrune og kantede. Plantens bade er fjersnitdelte med spidse og lancetformede flige. Bladene er desuden mørkegrønne og glatte på oversiden og hvidfiltede på undersiden.
Blomster og frugter
Urten bærer talrige klaser af små blomsterkurve. De består af små, rørformede, rødbrune blomster med lysegrå kurvblade. Gråbynkens frugter er små nødder, der spredes med vinden om vinteren. Hver plante kan faktisk producere helt op til 700.000 frugter.
Latinsk navn: Anser anser
Engelsk navn: Greylag goose
Tysk navn: Graugans
Svensk navn:Grågås
Norsk navn: Grågås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Grågåsen er en meget almindelig ynglefugl ved søer, moser, mindre vandhuller og parker, hvor der også findes græs. Når yngletiden er ovre, samles grågæssene i store flokke. Grågæssene er trækfugle. Mange grågæs vælger at overvintre i Danmark, og derfor kan de ses hele året.
Kendetegn
Grågåsen er gråbrun med lyserøde ben og et orangerødt næb. Grågåsens vinger er tofarvede, hvilket tydeligst ses, når den flyver. Forvingerne er lyse, hvorimod bagvingerne er noget mørkere.
Føde
Føden består af plantedele som græs, vandplanter og dyrkede afgrøder.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gråmåge
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 138-162 cm
- Længde: 63-70 cm
- Vægt: 1000-2200 g
- Maks. levealder: 18 år
- Kuldstørrelse: 3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 27-28 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
De gråmåger, der gæster Danmark januar-maj er ofte unge fugle, der endnu ikke er helt udfarvede. Unge gråmåger er lysebrune med et svagt rødligt skær. Deres vingespidser er desuden lysere end resten af vingerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Larus hyperboreus
Engelsk navn: Glaucous gull
Tysk navn: Eismöwe
Svensk navn: Vittrut
Norsk navn:Polarmåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger
Gråmågen er en forholdsvis sjælden trækgæst i Danmark, hvor den oftest ses januar-maj langs den jyske vestkyst. Gråmågen yngler langs kysten i arktiske områder. De holder normalt sammen og yngler i små kolonier eller som enkeltpar på klipper eller mellem sten.
Kendetegn
Gråmågen har et kantet hoved og et kraftigt næb. Fuglen har lange ben og brede, korte vinger. Mågen er lys eller hvidgrå med hvide vingespidser. Gråmågen kan have en sort spids på sit store og lange, lyserøde næb.
Føde
Gråmåger er altædende, og fuglene tager som regel fisk, krebsdyr, fugleæg og -unger samt ådsler og muslinger.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Gråmåge print
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 132-165 cm
- Længde: 62-77 cm
- Vægt: 1,0-2,2 kg
- Maks. levealder: 18 år
- Kuldstørrelse: 2-3 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 26-30 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
Gråmåger yngler ofte i mindre kolonier sammen med andre måger eller havfugle. Ynglekolonierne findes som regel ved kysten på stejle kystfjelde og klippesider eller på småøer. Gråmåger yngler af og til også som enkeltpar.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Naajarujussuaq
Latinsk navn: Larus hyperboreus
Engelsk navn: Glaucous Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger
Gråmåge er en almindelig ynglefugl langs de fleste grønlandske kyster. Den er dog mest talrig mod syd, og den yngler meget fåtalligt eller slet ikke i de allernordligste egne. Gråmågerne overvintrer i stort tal i åbentvandsområdet ud for V-Grønland.
Kendetegn
Gråmåge er meget lys med blågrå overside, hvide vingespidser og hvid underside. Gråmågen har desuden et kraftigt, gult næb med en rød plet samt brede og ret korte vinger.
Føde
Gråmåger er altædende og tager bl.a. fisk, bær, krebsdyr, æg, fugleunger, ådsler og muslinger.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gransanger
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 15-21 cm
- Længde: 11 cm
- Vægt: 6-9 g
- Max levealder: 7 år
- Kuldstørrelse: 5-6 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 13 dage
- Ungetid: 13-14 dage
- Vidste du det?:
Man skulle tro, at gransangeren især lever i nåleskove. Men den lever mest i løvskove og blandet skov. Det er altså ikke altid navnet fortæller præcist om et dyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phylloscopus collybita
Engelsk navn: Chiffchaff
Tysk navn: Zilzalp
Svensk navn: Gransångare
Norsk navn: Gransanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere
Gransangeren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den overvintrer som regel i Sydeuropa eller Nordafrika, men i enkelte lune vintre kan den blive i Danmark.
Kendetegn
Gransangeren er grønlig på oversiden og lys på undersiden. Den har mørke ben. Den kan være vanskelig at kende fra løvsangeren, som dog har lyse ben. Gransangeren synger ikke, som dens navn kan antyde. Den har kun to forskellige toner, der gentages.
Føde
Gransangeren er en meget livlig fugl, som konstant er på jagt efter edderkopper og insekter i træer og buske.
Latinsk navn: Salix cinerea
Engelsk navn: Grey sallow, Grey willow
Tysk navn: Asch-Weide
Svensk navn: Gråvide
Gruppe: Træer
Klasse:Tokimbladet
Orden:Løvfældende
Familie: Pilefamilien
Gråpil er den mest almindelige pileart i Danmark. Den findes over hele landet bortset fra i Vestjylland. Planten vokser på fugtig bund ved vandløb og søer samt i skovbryn og moser.
Kendetegn
Gråpil er en buskformet plante, der ofte danner tætte krat. Bladene er grågrønne med dunhåret overside og lys, filtet underside. Raklerne eller gæslingerne er grågrønne ved hunplanter og gule ved hanplanter. Raklerne sidder på korte, lådne stilke.
Frugter og blomster
Når kapslerne bliver modne, åbner de sig og frøet spredes med vinden. Blomsterne har nektar, og især hannens blomster tiltrækker mange bier.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 20-25 cm.
- Længde: 11-14 cm.
- Vægt: 11-18 g.
- Max. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 10-12 dage
- Ungetid: 9-14 dage
- Vidste du det?:
Gråsisiken lever og yngler især i fjeldområder med pilekrat og birkeskov. Her anbringer hunnen reden i et krat eller et buskads tæt ved jorden og forer den med plantedele, hår og fjer. Hunnen udruger æggene.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Orpimmiutaq
Latinsk navn: Carduelis flammea
Engelsk navn: Common Redpoll
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker
Gråsisken er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i SØ-Grønland mod nord til Scoresbysund. Gråsisken er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra april til september. Nogle af fuglene overvintrer dog i SVGrønland.
Kendetegn
Gråsisken har en brun eller grålig fjerdragt med mørke striber, en rød plet forrest på issen og et kort, gult næb. Fuglen kan desuden kendes på den sorte hageplet og de hvide vingebånd. Derudover har de voksne hanner et rødt bryst.
Føde
Gråsisken æder insekter samt frø og andre plantedele fra urter, træer og græsser.
Latinsk navn: Achanthis flammea
Engelsk navn: Common Redpoll
Svensk navn:Gråsiska
Tysk navn:Birkenzeisig
Norsk navn: Gråsisik
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker
Gråsisken ses i Danmark især som træk- og vintergæst, hvor mange fugle stammer fra Sverige og Norge, og arten yngler kun spredt. Gråsisken er knyttet til birk, men den kan ogsaa findes i fyrre- og granskove og andre lysåbne skovtyper med mange frø.
Kendetegn
Gråsisken har en brun eller grålig fjerdragt med mørke striber, en rød plet forrest på issen og et kort, grågult næb. Fuglen kan desuden kendes på den sorte hageplet og de hvide vingebånd. Derudover har de voksne hanner et rødt bryst.
Føde
Gråsiskener æder insekter samt frø og andre plantedele fra urter, træer og græsser.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om gråspurv
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 32-38 cm
- Længde: 16-18 cm
- Vægt: 26-40 g
- Maks. levealder: 9 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 12-13 dage
- Ungetid: 10-12 dage
- Vidste du det?:
Gråspurve lever ofte i flokke, og de yngler i kolonier. Det enkelte gråspurvepar holder sammen hele livet, og de bliver ofte indenfor et lille område.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Passer domesticus
Engelsk navn: House sparrow
Tysk navn: Haussperling
Svensk navn: Gråsparv
Norsk navn: Gråspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger
Gråspurve er talrige ynglefugle i Danmark. De lever tæt på mennesker og har gjort det lige siden landbruget opstod. Oprindelig knyttede gråspurvene sig tæt til landbrug, men i vore dage træffes gråspurve i flokke inde i byerne, hvor de bl.a. finder føde i det brød og andet affald, som mennesker efterlader. Bestanden af gråspurve er dog halveret siden 1970'erne.
Kendetegn
Hannen har grå isse, et brunt bånd over øjet og en sort plet på hagen, der breder sig ned ad brystet om sommeren. Om vinteren er gråspurvenes næb gult, og om sommeren er det sort. Hunnen har en lys øjenstribe, men er ensartet gråbrun det meste af året.
Føde
Gråspurve lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gråstrubet lappedykker
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 77-85 cm
- Længde: 40-50 cm
- Vægt: 700-900 g
- Max levealder: ? år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 22-25 dage
- Ungetid: 72 dage
- Vidste du det?:
Den gråstrubede lappedykker er en sky fugl, som kun opholder sig ganske lidt på den fri vandoverflade. Reden er gemt mellem rør i vandkanten. Man kan være heldig at observere en gråstrubet lappedykker og høre dens kald i yngletiden. Det lyder næsten om som et grisehyl.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Podiceps grisegena
Engelsk navn: Red-necked grebe
Klasse: Fugle
Tysk navn: Ohrentaucher
Svensk navn: Gråhakedopping
Norsk navn: Gråstrupedykker Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere
Gråstrubet lappedykker ses over hele landet, men størstedelen af den danske bestand findes mod øst. Forekommer ved søer, moser, tørvegrave og andre vådområder med en rig vegetation. Almindelig trækfugl. Enkelte overvintrer ved de danske kyster.
Kendetegn
De gråstrubede lappedykkere har en brunsort ryg og en lys underside, mens halsen er rødbrun. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er lysegrå. Basis af næbbet er gult, mens resten af næbbet er mørkt. De to køn er ens.
Føde
Gråstrubede lappedykkere spiser store vandinsekter, snegle, små padder, alger og andre vandplanter samt småfisk.