Følfod
Latinsk navn: Tussilago farfara
Engelsk navn: Coltsfoot
Tysk navn: Huflattich
Svensk navn: Hästhov
Norsk navn: Hestehov
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Følfod er almindelig i Danmark. Planten vokser især på fugtig, leret og næringsrig jordbund på vejskrænter, græsmarker, grusstrande, i klitter, grøftekanter, ved søbredder og ved bebyggelse.
Stængel, blomster og blade
Følfod har lange, grenede jordstængler og små, oprette stængler, der er beklædt med rødlige, skælformede blade. Urtens blomster er gule og samlet i enlige kurve med både han- og hunblomster. Hunblomsterne er randblomster med tungeformet krone, hvorimod hanblomsterne sidder i midten af kurven og bærer rørformede kroner. Følfod blomstrer tidligt, og først efter afblomstringen udvikles grønne løvblade. De er store, nyreformede og langstilkede med tandet kant og hvidfiltet underside. Bladene sidder desuden i en roset ved jorden.
Fakta
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 5-20 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Nyreformede
- Blomstrer: Marts-maj
- Frugt: Nød med hårformet fnok
Vidste du det?
Detr er forbudt at anvende følfod som lægeplante og i madvarer, da urten indeholder nogle stoffer, der er skadelige for leveren.
Fakta
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 5-20 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Nyreformede
- Blomstrer: Marts-maj
- Frugt: Nød med hårformet fnok
Vidste du det?
Detr er forbudt at anvende følfod som lægeplante og i madvarer, da urten indeholder nogle stoffer, der er skadelige for leveren.